Atuagagdliutit - 05.01.1973, Blaðsíða 2

Større indbyrdes tillid
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb Tlf. 1083 . Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer
Annonceekspedition:
Bladforlagene, Dronningens Tværgade 30, København K.
Telefon Minerva 8666
Årsabonnement + porto, Godthåb .................................. kr. 70,00
Årsabonnement + porto, Grønland .................................kr. 94,60
Årsabonnement + porto, Darmark, fly ............................. kr. 103,70
Arsabonnement + porto, Danmark, skib ............................ kr. 86,80
Løssalgspris .................................................... kr. 2,50
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, NOngme ....................... kr. 70,00
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera, Kal.-nunåta sivnerane ........ kr. 94,60
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera tingmissartumik, Danmarkime .. kr. 103,70
uk. pissartagaKarneK + nagsiunera umiarssuarmik, Danmarkime .... kr. 86,80
pisiarinerane ................................................... kr. 2,50
Annoncer skal være redaktionen i hænde senest 14 dage
før udgivelse
Trykt i offset på Sydgrønlands Bogtrykkeri . Godthåb
NOngme sinerfssap kujatdliup naKiteriviane offset-imik naKitat
saperase isumaKaleritse
J. F. ukiortåp autdlartilårnerane
udvalg i mi k pilersitsissoKartugssau-
vok. tåuna pingåruteKangåleru-
mårpoK nunavtlnut. nangminerssor-
nerulernigssamik udvalge piviussu-
ngortfneKåsaoK, tåssauvdlune er-
ssiutaussoK piumåssuseKarnermik
suliagssanik uvavtinut tungassunik
nangmineK nåmagsingnigkumaniv-
tlnut. ukioK 1972 nunavta oKalug-
tuarissaunerane kigdligfiussugssau-
vok pingårtoK. ukiorme tåuna ka-
låtdlit eKlIerput, tamånalo nuånå-
rutigssauvoK.
atugartussutsimut ikårsårnerme
sångéKutaussartut ukiut 20 inger-
dlaneråne atorsimavavut. ukiut tåu-
kp ajornakusorsimaKaut, taimåika-
luartordle pingitsorsinausimångila-
vut. — inuiåime perajungmut sa-
munga naKltåuneKarKårtariaKartar-
put kinåussusertik påsilersfnauju-
mavdlugo ingmingnutdlo tatiginer-
J. F. En af de første dage i det
nye vil der blive nedsat et udvalg..
Det vil få den allerstørste betyd-
ning for Grønland. Selvstyreudval-
get vil blive en kendsgerning. Det
er tegn på den voksende trang til
at vise initiativ og vilje til at klare
vore egne anliggender. Året 1972
vil blive skelsættende i Grønlands
historie. Det var det år, grønlæn-
derne så småt begyndte at tro på
sig selv. Det er glædeligt.
Vi har været tyve år om at kom-
me igennem civilisationens børne-
sygdomme. Det var en tid fuld af
vanskeligheder, men en tid, vi ikke
kan være foruden. — Et folk må
først komme langt ned i sølet for
at kunne finde sig selv og gen-
vinde selvrespekten. Det er sket.
Et nyt Grønland rejser sig mel-
lem fjeldene. Det er et Grønland,
hvor grønlænderne har det afgø-
rende ord.
Nu vil det grønlandske folk slås
for deres identitet og have an-
svaret for beslutningerne. Et lands
rigdom er dets befolkning, som er
sig selv bevidst og som tror på
arbejdets velsignelse. Det er gået
op for os.
Vi kan ikke lave om på klimaet
tik tigorKigsInaujumavdlugo. nu-
navtine tamåna pisimavoK. Kalåt-
dlit-nunåt nutåK KåKat akornåne
KagfalerpoK, nuna kalåtdlit nang-
mingneK oKartugssauvfigissåt.
måna kalåtdlit ingmikut inuiåu-
ssusertik ilungersOtiginialerpåt au-
lajangissarneritdlo nangmingneK
akissugssauvfiginialerdlugit. nunap
pisOssutai tåssa inune naleKåssut-
simingnik Kulångitsut sulerusug-
tutdlo. tamåna påsilerparput.
silåinaup plssusia avdlångortisi-
nåungilarput nunavtlne inQniarfi-
giuminaeKissume. tugdlQsimårdlu-
tale inuslnauvugut saperata isuma-
Kaleruvta.
nunavtinTtugut tamavta sule ang-
nerussumik sulinigssamik ukiup nu-
tåp piumavfigåtigut. klkut tamarmik
ilungersortariaKarput takutikumav-
dlugo nunarput tåssaussoK najor-
dlugo nuånersoK.
i dette hårde land. Men vi kan
leve med stolthed, hvis vi tror på
evnens morgenrøde.
Det nye år vil stille endnu større
krav til os alle i Grønland. Enhver
må gøre sit til for at vise, at vi
har viljen til at gøre Grønland til
et land, som er værd at leve i.
Raketforsøg fra
Søndre Strømfjord
Den 11. december udførte Meteo-
rologisk Institut et raketforsøg fra
Søndre Strømfjord. En 10 meter
høj Nike/Tomahawk raket, kaldet
Sonja, blev opsendt og udløste i
200 km’s højde to bariumskyer.
Der blev taget vellykkede foto-
grafier af skyernes bevægelser fra
observationssteder i Søndre
Strømfjord, Godhavn og UmånaK.
Der blev desuden taget målinger
af ionosfærens elektrontæthed
under rakettens 9 minutter lange
flugt.
Formålet med forsøget var at
studere inosfærens driftretning og
hastighed.
(Fortsat fra forsiden)
forståelse for at styrke og udvi-
de kyststaternes rettigheder til fi-
skerigdomme i havet langs dets
kyster og specielt for de lande,
hvor man som i Grønland i sær-
lig grad er afhængig af fisker-
og fangererhvervet.
Det er derfor i den givne situa-
tion, hvor Grønland, trods et af-
gørende flertals nej-stemmer, er
blevet medlem af de europæiske
fællesskaber, vigtigt, at vi i enig-
hed og i tillid til hinanden står
fast i forhandlingerne overfor de
parter, vi skal forhandle med til
varetagelse af de grønlandske
rettigheder.
Dette er ikke udtryk for ønsket
om ensrettethed eller om en blå-
øjet tiltro til de folkevalgte re-
præsentanter, men alene udtryk
for ønsket og forhåbningen om,
at vi heroppe i Grønland må vise
os modne til, at vi efter indbyr-
des debat af en sag, i tillid til
hinanden kan stå sammen udad-
til, idet den manglende enighed
og sammenhold udadtil i visse
situationer vil kunne udnyttes til
fordel for vor modpart i de for-
handlinger, der skal føres.
GRØNLANDSK SELVSTYRE
Denne appel til indbyrdes større
tillid er og bliver også forudsæt-
ningen for at nå videre fremad
ad vejen til opnåelse af mere og
udvidet grønlandsk selvstyre, som
der i det forløbne år også fra for-
skellig side er blevet fremsat for-
slag om.
Der skal i nærmeste fremtid
mellem repræsentanter fra lands-
rådet og Grønlandsministeriet op-
tages indledende samtaler om,
hvorledes og på hvilken måde
man baner vejen for udvidet
grønlandsk selvstyre.
I sagen om grønlandsk selv-
styre må det understreges, at der
gradvis gennem de forudgående
år på en række områder har væ-
ret tale om en stigende grønlandsk
medindflydelse og medansvar for
udviklingen heroppe, og at f. eks.
opgave- og byrdefordelingsudval-
get med hensyn til specielt udvi-
delse af de kommunale selvstyre
allerede er fremkommet med en
række væsentlige forslag til re-
former og i det kommende år for-
venter at komme med flere..
Vi skal ikke stille os tilfreds
med de hidtil opnåede resultater,
men støt og roligt arbejde videre
mod endnu større grønlandsk
medindflydelse og medansvar. —
Vi bør samtidig gøre os klart, at
vejen til det ønskede mål ikke
alene kan banes gennem store ord
og fremsættelse af krav — men
må indebære, at vi i gerning og
ofre viser, at vi magter de opga-
ver, som vi ønsker at påtage os.
Til fremme af udviklingen i
Grønland er der økonomisk og
teknisk blevet ydet en storstilet
indsats, men ofte er det blevet
påpeget, at mennesket er blevet
ladt tilbage, hvorfor slagordene
om „investering i mennesker" og
„mennesket i centrum" er blevet
lanceret igennem de seneste år
som mål for grønlandspolitikken.
Med hensyn til spørgsmålet om
udviklingen af mennesket, finder
jeg det på sin plads at minde om
en udtalelse af en førende afri-
kansk politiker, hvori han bl. a.
fastslår, at „mennesker ikke kan
udvikles, de kan kun udvikle sig
selv. For mens det er muligt for
en ude fra at bygge mandens hus,
kan den fremmede ikke give man-
den stolthed og selvtillid som
menneske."
Disse ord om muligheden for
i takt med samfundets udvikling
at udvikle mennesket må for os
grønlændere gøre det klart, at vi
i vor tilværelse ikke kan ynke
og klage over, at andre har hand-
let forkert overfor os, men at vi
selv skal tage vores skæbne i
egen hånd og med andre ord stille
krav til os selv og genskabe den
grønlandske stolthed og selvtillid.
Denne skabelse eller opvågnen
til følelsen af at kunne være os
selv må komme inde fra og ikke
dirigeres af de ofte misvisende og
forvirrende skriverier, som læg-
ger ansvaret for alle fejl på andre
end os selv.
Den ynkværdige selvmedliden-
hed fører — som jeg før har sagt
— til, at vi grønlændere føler os
sat uden for medansvaret for ud-
viklingen, men vi sættes kun til
side og uden for, hvis vi ikke mø-
der udfordringen til øget medan-
svar op i gerning ved at vise, at
vi magter opgaverne selv.
Det ligger i den menneskelige
natur, at vi alle gerne vil nå så
langt som muligt fremad i posi-
tion og velfærd i forhold til vore
medmennesker i samfundet og
denne menneskelige stræben kan
ofte føre til misundelse og nag
mellem os.
BARNEPIGEMENTALITETEN
Lad denne konkurrencetrang om-
sættes til sund og virksom ind-
sats — ikke alene til gavn for
dig selv og dine egne — men til
gavn for hele samfundet, uden
hvis velfærd din egen verden er
uden indhold.
Denne sunde fremadstræbende
indsats og virke til gavn såvel for
den enkelte som for samfundet
er vejen frem mod målet, at flere
og flere grønlændere overtager
og udfylder et stigende antal af
de ledende stillinger i vort land.
Der er til stadighed en række
tilbud til videreuddannelse gen-
nem kurser og på andre måder til
at gøre hver enkelt af os bedst
muligt egnet til at varetage sam-
fundsfunktionerne heroppe.
Om målet skal lykkes er alene
afhængig af os selv, om vi på
rette måde udnytter de givne til-
bud og tager udfordringen op.
Uanset hvilke kurser og hvilke
lærerkræfter, der måtte blive sat
ind på opgaverne med videreud-
dannelse er og bliver den nødven-
dige forudsætning for, at målet
kan nås, at eleverne ved egen
indsats udnytter tilbudet.
En lærer kan ikke af sine ele-
ver, som kunstneren af sit mate-
riale, udforme sine kunstværker,
thi det menneskelige materiale
kan ikke som kunstnerens livløse
materiale udformes efter kunst-
nerens vilje. Elevernes egen ind-
sats, deres energi og vilje er af-
gørende for, om lærerens indsats
skal bære frugt. Med andre ord
— vor egen og kun vor egen ind-
sats er i sidste instans afgørende
for, at vore mål skal blive nået
og i denne forbindelse er der
ingen plads for falsk beskeden-
hed og dårlige undskyldninger.
Det er mange gange i grøn-
landsdebatten blevet nævnt, at
man i for lang tid fra statens
side har udøvet „barnepigemen-
talitet" overfor befolkningen her-
oppe, og vi kan vist godt alle
være enige om, at vi kun kan
være glade for at konstatere, at
denne mentalitet er ved at høre
fortiden til på grund af bevidst
indsats fra politisk og folkelig
side.
I glæden over, at statens „bar-
ncpigementalitet" er ved at op-
høre, bør vi være på vagt over-
for andre kræfter, som står rede
til at overtage statens rolle som
formaner og åndelig rådgiver på
odet politisk/ideologiske område..
„Barnepigementaliteten" fra
statens side skulle nødig afløses
af „barnepigementalitet" fra an-
den side — det være sig fra grøn-
landsk politisk side eller andre
.instanser.
Det kommende år vil utvivl-
somt stille vort grønlandske sam-
fund overfor mange og store pro-
blemer indenfor så godt som alle
af samfundets områder. Mit øn-
ske for det nye år må være, at vi
alle heroppe i samarbejde og ved
tilsidesættelse af for snævre grup-
pe- og særinteresser i fællesskab
vil vise os voksne til at sætte
kræfterne ind til gavn for hele
det grønlandske samfunds vel-
færd.
Endnu engang et rigtig godt og
lykkebringende nytår for Jer alle.
Filialdirektør Bjarne Jespersen,
Bikuben i Grønland.
Bikuben i Grønland
får nu direktør
Ekspeditionssekretær Bjarne Jes-
persen er pr. 1. januar 1973 ud-
nævnt til filialdirektør for Bi-
kuben i Grønland.
Bjarne Jespersen, der er 35 år,
afløser den tidligere leder af Bi-
kubens afdeling i Godthåb på
Grønland, Kay Dam Steffensen,
som netop er blevet direktør for
Korsør Sparekasse-Bikuben.
Den nye filialdirektør, der skal
lede såvel afdelingen i Godthåb
som Bikubens arbejde i det øv-
rige Grønland, er HD i bankvæ-
sen. Han kom fra Privatbanken
til Lyngby Sparekasse-Bikuben i
1968, og har siden 1970 været
ekspeditionssekretær i Bikubens
udlånsafdeling.
Bikuben
direktørertårtoK
ekspeditionssekretær Bjarne Jes-
persen Bikubenip ingmikortorta-
Karfiane Nungmltume direktøri-
sut atorfinigtineKarpoK januarip
1-iånit 1973.
Bjarne Jespersen 35-nik ukio-
KarpoK, taorserpålo Kay Dam
Steffensen, tåuna direktøringor-
poK Korsørime Bikubenip spare-
kassiane.
direktørertåp sujulerssusavai
Bikubenip ingmikortortaKarfia
NungmltoK Bikubenivdlo Kalåt-
dlit-nunåne suliai avdlat. Bjarne
Jespersen aningausseriveKarner-
mut tungassunik iliniardluarsima-
ssuvok. aningausserivit åssigi-
ngitsut sulivfigissarsimavdlugit
1970-imitdlo Bikubenip taorsigag-
ssarsiniartarfiane ekspeditions-
sekretæritut atorfeKarsimavdlu-
ne.
BRILLER
Vi har åbnet en ny grønlandsafdeling for briller. Skriv til
os, og vi sender omgående store farvefotos af de sidste nye
brillestel. Vi yder 10®/o rabat.
Med åbning af den nye grønlandsafdeling er vi i stand
til at ekspedere ordrene omgående.
OPTICA
Poul E. Heden, Strøget 43, 7430 Ikast.
Evnens morgenrøde
2