Atuagagdliutit - 05.01.1973, Blaðsíða 8

atautsimut nautitsivit
nunautine atausiåkåne Kanos i-
liuseKartariaKarnersoK ingmikut
agdlautigineKåsångilaK. kisiåne
Einarip kangerdluata Kinguanit
Eiriup kangerdluata tungånut
nuna atassoK atautsimordlune
n autitsivigssatut atautsimordluni-
lo ivigkanik katerssuivfiussar-
tugssatut piukunardluartutut o-
KautigissariaKartOK savautilingnit
ima akulikitsigissunit najuganar-
figineKarpoK ivigkat ukiarpat-
dlårtinago panertiniariardlugitdlo
angerdlåuneKarsinauvdlutik, ima-
lunit kangerdluit sikuniariarånga-
ta agssartorneKarsinauvdlutik. I-
galikumut kujatdlermut avKutå
sivisungeKingmat agdlåt tåssane
najugagdlit atautsimut nautitsi-
viusinaussume ivigartaKatausi-
nåuséput.
nautitsiviusinaussut Kanigtumi-
tut suliarineKarsimalerpata ilua-
KutigineKalerpatalo ama unga-
singnerussumltut iluaKUtiginir.r-
tariaKarpat? tamåna Kularutigi-
ssariaKångilaK ivigkat pingitsor-
neKarsinåungingmata pingitsor-
nerdlo ajornartuåsangmata Ka-
låtdlit-nunåne najugagdlit amer-
dliartuinartut savat neKåinik,
merKuinik aminigdlo pigssaKarti-
neKåsassut encarsautigineKartit-
dlugo.
nålagauvfik tapisava?
KanoK iliuseKarnigssaK entarsau-
tigivdluarKårtariaKarpoK. åma
nunauteKarnermik påsisimassa-
lingmik ikiorteKardlune piarér-
sarKårtariaicarpoK, ingerdlåniag-
kamutdlo aningaussallssutigssat
KanoK ilivdlune pigssarsiarine-
Karsinaunersut misigssorKårtaria-
Kardlune. påsissagssat tamaisa
påsisimatinagit ingerdlåniagaK
autdlartitariaKångilaK. danskit
nålagauvfiata Kalåtdlit-nunåne
najugagdlit inutigssarsiutitigut é-
ssigingitsutigut piorsaivfiginerine
angnertorujugssuit aningaussall-
ssutigissarsimangmagit ilimagi-
ssariaKåsaoK nunauteKarfingnik
pissaritsumik nautitsivigineKar-
tartunik pilersitsiortomeK pissa-
riaKartitsineK najoricutaralugo o-
Kartugssaussunit aningaussaler-
sorneKåsassoK — ilåtigut taorsi-
gagssarsiarititanit ilåtigutdlo ta-
pissutinit.
oKåtårineK sujugdlermik misi-
linerinartut issigissariaKåsaoK, ta-
matuma kingornatigut angussa-
rineKartut najorKutaralugit aula-
jangissariaKartåsavdlune. Kula-
rutigingilara taimailiortariaKar-
toK, sujulerssuissoKardluaråinilo
suliaK iluagtineKarsinaussoK.
tikitama ilåine aulisarfiussune
aulisagkat perdlukorpagssue ima-
mut erKarneKåinartut takugavkit
agsut tupigusutigåra. aulisagkat
perdlukue inussutigssanik akule-
rujugssuput. åma myresyremik
taineKartartoK akorutigssaK pisi-
arineKarsinaungmat taimalo pit-
sautigingmat atordluartariaKar-
POK.
nautitsivigssat ikigtunguput
savatdle nerissagssåinit ivigkat
pitsaunerpåuput. ivigkat savauti-
nut neruvkautigssat nåmagtut
pigssarsiariniarneKartarnerat a-
jornakusortorujugssusinaussar-
Pok. ilisimaneKartutut Kalåtdlit-
nunåne nunat nautitsivigineKar-
sinaussut angnertut amerdlångit-
suinåuput, agdlåt savautigdlit nu-
nasivfigisimassåine. agdlåt pig-
ssarsivfiuvdluardlutik nautitsivfi-
usinaussutut OKautigineKarsinau-
ssut angnikitsuararssussarput. ta-
måna pissutigalugo pendgsårtu-
mik påsiniartariaKarpoK sume
Kanordlo iliordlune nunautinik
nautiitsissarfigssanik pilersitsi-
ssoKarsinåunginersoK. taimailior-
nikut ukiunerane nerdlersutigssat
ivigkat nautineKartalisagaluar-
put — najugarissame nautineK
ajornarpata najugarissamit unga-
sigpatdlångitsume.
savauteKarfiunerpaussume Iga-
likup K’agssiarssuvdlo ernåne
angnertumik nautitsiniarfigssatut
piukunauteKartuvoK Igalikup er-
Kåta maningnersså, Kalåtdlit-nu-
nåne pissutsit erKarsautigalugit
ivssorigsugame nautitsivigiumi-
nartutut issigissariaKartoK. nuna
tåuna åssigissaitdlo savautiling-
nit — nunarnatigingnit — ataut-
simorussamik nautitsivigissaria-
Karput, ukiuneranilo nerdlersu-
tigssanik ukiaunerane nunarxati-
git ikioKatigigdlutik katerssuivfi-
gissariaKarpait.
Islandime savautigdlit amer-
dlanerpåt ajorpatdlångitsunik,
pitsavingnigdlunit angnertunik
nunauteKartarput igdlutdlo naju-
garissamik erKånguine ivigkanik
katerssugaKartardlutik. taimåika-
luartoK savautigdlit ilait atautsi-
morussamingnik nautitsiveKartar-
put ikioKatigigdlutik ingerdlatsi-
nermikut savat nerissagssåinik
sitdlimatigssamingnik pigssarsi-
ssardlutik.
maskinat atautsimut pigissat
måne peKatigigfit atautsimut ma-
skinautaisa atomeKartarnerisut
Fra vort lager i Godthåb kan vi levere:
Metalhalvfabrikata
Rekvirér vort lagerliste.
NORDI8K JERN & METAL. A^8
Entreprenørdalen
P. O. Box 210 . 3900 Godthåb . Grønland.
savat nerissagssainik
nautitsivdluartariaKarpoK
aulisagkat aulisagkatdlo perdlukue tapertarineKarsinåuput
ivigkatdle pitsaunerpåuput
1969-ime Kalåtdlit-nunåninivne Dolfi Lundip OKalugtupånga aulisag-
kat aulisagkatdlo perdlukue ukiunerane savat nerissagssåinut taper-
tagssalut katerssortagkane syrimik akoriardlugit nåpartanititardlugit.
taimailiortarneK pitsauvigpox. ivigkat panertut nautitatdlo avdlat au-
lisagkanik akuvdlugit nerdlersutigissarnerisigut proteininik augtitag-
ssatdlo akugiss dinik ilaxalertaramik ner dier sutigalugit sule pitsauneru-
lertarput.
iliordlune Kalåtdlit-nunåne pe-
Katigigfit avKUtigalugit maskinat
pisiarineKarsinåusagunarput a-
tautsimut pigissagssat; nunaute-
Karfiusinaussutdlo angnertugå-
ngata maskinat tåuko atordlugit
nuna nautitsivigssaK suliarineKar-
tarsinåusaoK. åma suleKatigingni-
kut ivigkat katerssortariaKartå-
såput, suliavdlo pissariungineru-
ssumik ingerdléneKarnigsså angu-
niartariaKartåsavdlune nunaute-
Karnikut sujunersuissoK suleKa-
tigalugo. tåussuma ivssumik mi-
sigssuinermigut autdlarKautånit-
dle OKautigisinåusavå naggorig-
sautit KanoK amerdlatigissut a-
tortariaKarnersut, såkut maski-
natdlo, nautitagssat, maskinat ka-
terssuinerme atugagssat avdlatdlo
najugarissame nunauteKardlune
ukiunerane neruvkautigssanik
pigssarsiniarnerme atortugssat
piukunartut sut pissariaKartine-
Karnersut.
Under mit besøg i Grønland i
1969 fortalte Dolfi Lund, hvordan
han opbevarede fisk og fiskeaf-
fald til vinterfoder. Han syltede
det i tønder med syre som kon-
serveringsmiddel.
Det er en glimrende fremgangs-
måde, fordi man herved forsyner
sig med protein og mineralstoffer,
der gør vinterfoderet mere fuld-
komment, når vissent græs eller
andre vegetariske emner danner
grovfoderet.
Det forbavsede mig i visse om-
råder at se store mængder af
fiskeaffald blive smidt i vandet
under fiskeri. Der er store næ-
ringsværdier i fiskeaffald, og si-
den man kunne begynde at købe
myresyre, er det som konserve-
ringsmiddel en helt indlysende
selvfølge at bruge.
Men det kan volde store pro-
blemer at skaffe høfoder, vinter-
foder nr. 1. Som bekendt er jord-
bundsforholdene i Grønland af
den art, at sammenhængende
arealer af egentlig dyrkbar jord
er begrænset. Man må derfor me-
get nøje overveje, hvordan dyrk-
ning skal finde sted, så man selv
kan avle hjemmeforsyninger af
hø til vinterbrug.
Det største fåreholderdistrikt,
nemlig egnen omkring Igaliko og
K’agssiarssuk og det tilliggende
efter grønlandske forhold ret
vidtstrakte opdyrkningsareal hen-
leder tanken på, at dette areal
og lignende store opdyrknings-
arealer må kunne bruges til fæl-
lesdyrkning og fælles høstning af
afgrøder til vinterbrug. Det må
alle fåreholdere være interesse-
rede d.
I Island har de allefleste bøn-
der udstrakte arealer med an-
stændig, udmærket eller god jord
til opdyrkning. De høster nær
gårdene. Alligevel har man flere
steder lagt an på fælles dyrkning,
hvor ekstra forsyninger kan hø-
stes.
Man har her benyttet fælles-
foreningernes maskiner. Noget
lignende må kunne etableres i
Grønland. Hvor tilstrækkelige
sammenhængende arealer findes,
må det være vejen at opdyrke
og høste i fællesskab. Jordbrugs-
konsulenten må finde frem til en
systematiseret fremgangsmåde fra
starten. Resultater af jordbunds-
undersøgelser skal vise vejen til
rigtig anvendelse af kunstgød-
ning, indkøb af passende redska-
ber og maskiner, udsæd, høstma-
skiner og andet, der skal til for
at drive rationelle funktioner ved
fremskaffelse af hjemmeavlet
vinterfoder.
Her skal ikke detailleret beskri-
ves, hvilke fremgangsmåder, man
skal benytte hvert sted, men fra
bunden af Einarsfjord over Eriks-
fjorden synes der at være et me-
get brugbart område, hvor der
ikke er længere til gårdene, end
at høet kan bringes hjem enten
straks, inden efteråret, eller så-
snart der er is på fjordene. Og
vejen mod syd fra Sdr. Igaliko er
ikke længere end at forsyninger
fra samme dyrkningsfelt burde
være en let sag.
Fremskaffelse og anvendelse af
de rigtige maskiner til dette for-
mål og navnlig til jordbearbejd-
ning giver stof til eftertanke. Ma-
skinerne skal også kunne bruges
til andre områder i nærheden
eller længere væk, hvis det er
nødvendigt at søge andre græs-
gange.
Så længe, man agter at bruge
får til produktion af kød, uld
og skind, kan der næppe være
tvivl om, at en sådan fremgangs-
måde eller en lignende til frem-
skaffelse af hø, er nødvendig.
På hvilken måde, man end går
i gang, må det først og fremmest
overvejes nøje, på hvilken måde,
kapital kan fremskaffes. Der er
grund til at tro, at den danske
stat stiller sig velvilligt til rådig-
hed, når staten på så mange an-
dre felter har støttet det grøn-
landske erhverv.
Dyrkning af jord er i hvert
fald en meget, meget vigtig sag,
som bør støttes, dels ved lån, dels
ved direkte tilskud.
I første omgang må man be-
tragte eksperimentet som forsøg
og siden træffe beslutninger ud-
fra resultaterne.
Jeg er overbevist om, at man
skal gå denne vej i det grønland-
ske fåreholdererhverv, og jeg er
overbevist om, at den er farbar
under god ledelse.
Det vigtigste foder skal avles på jorden
8