Atuagagdliutit - 05.01.1973, Blaðsíða 11

Lidt uretfærdigt
Gunnar Heilmann (tv) sammen med Johannes Thomsen ved de store
kinomaskiner i Statens Filmcentral. Til højre filmoperatør Ib Lønvang
og Carsten Dahl fra Statens Filmcentral.
Nye kort- og spillefilm
til Grønland
Nogle bemærkninger
i anledning
af en anmeldelse.
Finn Lynge har her i bladet (A/G
23/11) skrevet en anmeldelse af
min bog „Krise uden alternativ",
som jeg kun kan være glad for,
og ikke på nogen måde skal pro-
testere imod.
Men ud fra nogle få eksempler
drager han pålideligheden af mit
arbejde i tvivl, og det forekom-
mer mig lidt uretfærdigt. Der må
gælde samme regel for en for-
fatter som for en mistænkt: at
han først er skyldig, når man
kan fremlægge bevis for det.
Mistanken i sig selv gør det ikke.
Derfor er det næppe heller rime-
ligt at rejse en almindelig mis-
tanke angående mine oplysnin-
ger, fordi man på nogle få punkter
mener at kunne konstatere unøj-
agtigheder.
Ydermere kan jeg ikke helt give
Finn Lynge ret i hans kritik. Jo,
på et punkt har han ret: Klaks-
vig-affæren på Færøerne fandt
sted i 1955 og ikke i 1958. Det er
en tanketorsk, for jeg er udmær-
ket klar over det rette årstal, har
altså bare skrevet det forkerte.
I øvrigt er det uden betydning for
sagens sammenhæng.
Men når Finn Lynge dernæst
skriver, at det skulle være ukor-
rekt at oplyse, at den juridiske
ekspedition i 1948 var på Grøn-
land for at indsamle materiale til
Grønlands første kriminallov, så
kan jeg ikke være enig. Det var
vitterlig formålet. At man så un-
dervejs interesserede sig for en
mangfoldighed af skikke og reg-
ler i det grønlandske samfund for
dermed at nå frem til den bedst
mulige forståelse af det samfund,
der skulle lovgives for, er vel
ikke underligt. Det er blot unød-
vendigt at nævne på dette sted,
hvor det drejer sig om at påvise,
at der går en direkte linje fra den
juridiske ekspeditions arbejde
over kriminallovsforslaget og
frem til oprettelsen af samfunds-
forskningsudvalget.
Ligeledes kan jeg ikke være
enig med Finn Lynge, når han
hævder, al Torben Agersnap først
kom ind i Grønlandsarbejdet i
begyndelsen af tresserne. Ager-
snap var med fra starten af sam-
fundsforskningsudvalget midt i
halvtresserne og han og Gold-
schmidt arbejdede allerede i be-
gyndelsen af dette årti sammen
under professor Geiger i Århus.
Det er næppe ukorrekt at pege
på trioen Agersnap, Weis Bent-
zon og Goldschmidt (+ den se-
nere tilkommende Franz Fromm)
som en meget væsentlig faktor i
Grønlands-sociologien allerede fra
talvtressernes første halvdel.
Endelig hævder Finn Lynge, at
jeg har skrevet, at kun kriminal-
lovsundersøgelsen fik reel betyd-
ning af alle samfundsforsknings-
udvalgets rapporter. Jeg skriver
faktisk (s. 122) at både rapporten
om samarbejdsproblemer mellem
danske og grønlændere og den
første rapport om uddannelsessi-
tuationen blev af væsentlig be-
tydning for den offentlige debat,
men hævder iøvrigt (s. 123) som
min egen vurdering, at det kun
er kriminallovsrapporten, der er
af større interesse som et viden-
skabeligt holdbart arbejde, idet
det er min opfattelse, at såvel
uddannelsesrapporten som rap-
porten om samarbejdsproblemer
er overfladiske sonderinger i et
stort materiale, men uden et
egentlig videnskabeligt arbejdes
kvaliteter. En vurdering, som
nogle af forfatterne til de nævnte
rapporter iøvrigt er enig med
mig i.
Jeg skal sluttelig medgive Finn
Lynge, at jeg burde have ladet
forstå, at der var andre grønland-
ske tolke med i samfundsforsk-
ningsudvalget end Guldborg
Chemnitz samt at grønlænderne
i udvalget havde status som med-
arbejdere, og ikke som tolke. Jeg
er klar over forholdet, men det
er jo svært at medtage alle de-
taljer, hvis teksten skal bevare
sin overskuelighed. Det er dog en
ukorrekthed, som jeg gerne ret-
ter, hvis der skulle komme mere
end et oplag.
Altså summa summarum: jeg
har svært ved at se, at Finn
Lynge på dette grundlag har bag-
grund for at skrive: — „i hvor
høj grad kan vi almindelige læ-
sere stole .. på hver og een af
de talløse oplysninger." Det kan
De måske ikke, jeg ønsker til
hver en tid at folk vil læse min
bog med kritisk sans, og jeg er
taknemlig for alle oplysninger,
der kan medføre rettelser til det
bedre, men jeg synes ikke der er
basis for at sætte et generelt
spørgsmålstegn ved min pålide-
lighed med de eksempler Finn
Lynge drager frem.
Venlig hilsen,
Niels Højlund.
Forhøjelse af
tele-
gramtakster
Med virkning fra 1. januar 1973
ser Grønlands Televæsen sig
nødsaget til at foretage visse for-
højelser af telegramtaksterne, som
har ligget fast siden 1968.
Forhøjelserne er nødvendige på
grund af de hastigt stigende om-
kostninger, som mærkes specielt
i forbindelse med telegramtj ene-
sten der er, i modsætning til an-
dre teletjenester, yderst persona-
lekrævende uden åbenbare mu-
ligheder for automatisering. Til-
svarende forhøjelser er allerede
gennemført i Danmark.
De nye takster omfatter for-
højelse af ordtaksten for tele-
grammer inden for Grønland fra
20 øre til 40 øre pr. ord. Ordtak-
sten for telegrammer til Dan-
mark forhøjes ikke.
Samtidig forhøjes den gene-
relle grundtakst for alle telegram-
mer indleveret i Grønland fra de
nuværende 2 kr. pr. telegram til
3 kr. pr. telegram. Dette gælder
ikke blot for telegrammer inden
for Grønland, men også for tele-
grammer til Danmark.
Ligeledes foretages tilsvarende
ændring af takster for visse tjene-
ster med tilknytning til telegram-
tjenesten, f. eks. telegrampostan-
visninger.
Telestationerne giver nærmere
oplysning herom.
Lederen af Filmcentralen i Godt-
håb, Gunnar Heilmann, har sam-
men med konsulent Johannes
Thomsen fra Grønlands Oplys-
nings Forbund været i Køben-
havn for at udvælge kortfilm.
Efter denne udvælgelse vil Film-
centralen snart være i besiddelse
af næsten alle de kortfilm, der
handler om eller beskæftiger sig
med grønlandske forhold. Under
besøget gennemgik de også en
del nye spillefilm, som vil indgå
i den grønlandske filmpulje i det
nye år.
Statens Filmcentral har i øje-
blikket 26 spillefilm i arbejde for
den nye sæson. Blandt de mange
film kan nævnes Polanski’s „Mac-
beth", Bo Widerbergs „Joe Hill“,
Hitchcock’s „Frenzy", børnefil-
mene „Emil fra Lønneberg", „Ver-
dens største Cirkus" og „Familien
med de 100 børn". Der er også
tænkt på det folkelige med „Ol-
sens store Kup", og den lette
genre er repræsenteret med „Ma-
zurka på Sengekanten" og „Med
kærlig Hilsen". „Banditten Sled-
ge“, „Manden i Vildmarken" og
„Den røde Sol" er western og
„Dødens Dukker" er en krimi.
Under besøget i København
indkøbte repræsentanterne fra
Filmcentralen og GOF endvidere
udstyr, så de selv kan indtale
grønlandske tekster på de kort-
film, der nu opsendes. Udstyret
består af filmapparat, båndopta-
ger, mikrofon og billedtæller.
Carsten Dahl fra Statens Film-
central oplyser iøvrigt, at der nu
er etableret nogle grønlandske
filmudvælgelsesgrupper med et
bredt udsnit af herværende grøn-
lændere. Disse grupper, der er
nedsat i samarbejde med M.f.G.
og Grønlænderforeningen, ser
hver uge to spillefilm. Efter at
have gennemset filmene indstiller
grupperne så til Statens Filmcen-
tral, om de finder filmene egnede
til nedkopiering og tekstning til
brug i Grønland.
erinarssutit ikautitagdlit
Kirsten Jespersen åma Norma Kleist Narssame Red Barnip børnehavia-
nérsut katerssuisimåput mérKanut erinarssOtinik Red Barnip sarKumer-
slsimassainik. katerssuinerme påsineKarpoK angnertunlngordlugit naKi-
tertlneKarsinaussut, tamålo måna nunavtlne naKiterisitsissarfiup isuma-
ginialerpå.
^ erlmxmbdtt
<| ifcxxuiiiagclM
O
njnitertitsissua nuna tamåkerdlugo peKatiglgfik RED BARNET
Børnesanghefte
Kirsten Jespersen og Norma Kleist fra Red Barnets børnehave i Nar-
ssaK har samlet materialet til ovenstående sangbog, som er udgivet af
Landsorganisationen Red Barnet. Ved indsamlingen viste det sig, at der
var nok til en større udgivelse, som nu kommer fra Det grønlandske For-
lag i Godthåb.
ALPHA DIESEL
Salg - Service - Reparationer
Reservedelslager
Ombytningspumper og dyser føres
LISTER MOTORER
Reparationer ved specialuddannet
personale
Godthåb
Maskinværksted '/s
Box 619 . 3900 Godthåb
Telefon 21286-21486 Tig.: ALBOSHIP
URE URE URE
HERREUR nr. 72, vand-
tæt, stødsikkert, 17 stene.
Et fint og stærkt ur, m.
en pæn skive. I stål .... kr. 134,—
Samme ur i gulddouble kr. 139,—
Automatisk herreur, nr.
74, vandtæt, stødsikkert,
med dato. Stål eller guld-
double kasse .......... kr. 188,—
DAMEUR nr. 83, stød-
sikkert, 17 sten guld-
double, m. rem. Et smukt
og nydeligt ur ........ kr. 142,—
Samme ur med guld-
doublelænke i murstens-
mønster ............... kr. 178,—
URREPARATIONER
Urreparationer godt og hurtigt, de
bliver afsendt senest 1 uge efter
modtagelsen.
URMAGER SVEND BILDE
Købmagergade 23, København K.
Postn r. 1150 . Telefon (01) 11 45 53
ti