Atuagagdliutit - 05.01.1973, Blaðsíða 5

heder hævdes fra mange forske-
res side at ligge i et sådant ulyk-
keligt moder/barn forhold. Hvil-
ket nok kan give stof til efter-
tanke også i dagens Grønland.
Med viden om disse forhold
og med kendskab til, hvor den
sidstnævnte kategori af børn er
at finde i børnehaven, i skolen,
og senere når de skal forsøge at
begå sig blandt andre unge, for
ikke at tale om, når de skal prøve
at klare sig i de voksnes verden,
da kan udtrykket „respekt for
livet" godt få et andet og mere
tyngende, men også mere ansvar-
ligt indhold, end når det blot
slynges ud som en tør og teore-
tisk floskel.
Barske realiteter fra de journa-
ler, der hober sig op i socialkon-
torerne, vil kunne bekræfte dette.
En passus, der går igen i prak-
tisk taget samtlige personsager på
unge lovovertrædere af alsken
slags, er: „— i øvrigt var han/
hun uønsket."
Lad det være kvinden tilladt
på dette ene område at være i
besiddelse af større viden, end det
er beskåret de fleste mænd — og
i hvert fald flere erfaringer —
ofte dyrekøbte. Jeg skal ikke læg-
ge op til en kønsrolledebat (som
vi forøvrigt heller ikke har haft),
blot i forbindelse med spørgsmå-
let om fri abort sige, at vi vil
gerne have jer med, så langt som
det er muligt, være mennesker
sammen med jer, men der er i
svangerskabet, det være sig øn-
sket eller uønsket, forhold der
gør sig gældende, hvor I umuligt
kan være med, og hvor det na-
turnødvendigt er andenhåndsvi-
den, I må nøjes med. — Klaus
Rifbjerg tangerer det, jeg for-
søger at udtrykke, i følgende pas-
sage: „Sammenlignet med und-
fangelsens lille plut, er fødslen et
så stort brag, at manden slet ikke
kan følge med. Han er sluppet
med ind i fødestuen, men han
står der stadig med sit åndssvage
fotografiapparat og sin næseklud
og følger med."
Respekt for livet! I dette ud-
tryk kan der også ligge en svien-
de hån, hvis vi tør lade informa-
tionerne komme til os udefra, fra
Bangla Desh, fra Vietnam, fra
negerghettoerne i de amerikan-
ske storbyer, fra flygtningslejre-
ne i Østen og i Afrika, for blot
at nævne nogle af de steder, hvor
børn i milliontal vokser op uden
skygge af chance for at kunne
udvikle tillid til livet. Her passer
ordene mistillid og navnløs angst
bedre. — Kommer det os ved? Ja,
det gør. Men det er som om hele
vor verden vælter, hvis vi i stil-
lingtagen til den tilværelse, der
er blevet vores, drager de mange
millioners uløste problemer med
ind. Vi kan ikke rumme det, Vi
værger for os og vender os igen
mod vort eget, måske en smule
mere eftertænksomme og bevidst-
gjorte overfor de problemer, der
eksisterer i vort eget samfund.
Som i så mange andre primi-
tive samfund var også barnet i
Grønland hovedpersonen engang.
Det var så at sige ikke af hæn-
der, før det næste barn blev født.
Moderen fortsatte endog ofte med
at amme det, selv om der nu var
endnu en, der gjorde krav på
hende. — Jeg er overbevist om,
at der hvor det grønlandske sam-
fund er blevet ramt hårdest af de
seneste års samfundsudvikling,
det er i forholdet mellem mor og
barn. Vel netop fordi barnet som
nævnt ovenfor afspejler mode-
rens situation på godt og ondt.
I den sammenhæng kan det
ikke understreges stærkt nok, at
hvis et barn ikke i de første leve-
år får dækket sit behov for både
fysisk og psykisk kontakt med en
voksen person, så vil det ofte
resten af sit liv være mærket der-
af. Hvad samfundet end siden til-
byder i retning af børnehjem,
børnehaver og fritidshjem vil kun
være lapperier.
Det krav om adgang til fri
abort, der i dag rejses i flere
og flere lande, må ses som en
naturlig konsekvens af den sta-
digt mere samfundsbevidste kvin-
des udvikling. Fra en høring i
København for nylig, hvori del-
tog bl. a. læger, socialrådgivere og
folketingsmedlemmer, hedder det
således. „Kvinder skal selv kun-
ne bestemme, om vi vil føde børn,
og hvornår vi vil føde børn. Der-
for er det ikke nok med en lov
om fri abort. Abort er kun sidste
udvej, når de utilstrækkelige me-
toder, der findes til at forebygge
uønskede graviditeter, har svig-
tet. Kvinder har længe nok stået
model til forsøg med spiraler, p-
piller og helt usikre metoder, og
vi har været villige til at bruge
hvad som helst, selv om vi ikke
kendte følgerne af det. Nu må
mændene også tage deres del af
ansvaret. Den fri adgang til abort
skal ikke kunne bruges af mænd
til igen at lægge ansvaret fra sig.
Samfundet skal heller ikke kunne
bruge den frie abort til at und-
lade at støtte mødre økonomisk.
Ingen kvinde skal af økonomiske
grunde tvinges til abort. I frem-
tiden skal alle børn fødes som
ønskebørn."
Det er forståeligt, at mange i
Grønland ængstes ved tanken om
fri abort, selv om man i princip-
pet går ind for de tanker, som
er indeholdt i ovenstående udtal-
else. Er vi ansvarlige og modne
nok? Også de helt unge? Vil de
også have den opfattelse, at abort
er den sidste udvej, hvis de præ-
ventive midler, der i dag er til
rådighed, har svigtet? — Den
uvidenhed og „laden stå til" hold-
ning, som bl. a. kan formodes at
ligge bag det stadigt stigende an-
tal tilfælde af kønssygdomme,
kan nok være med til at under-
strege denne ængstelse.
Jeg ser i den aktuelle situation
en oplagt chance for forældrene i
Grønland til at stille krav til vore
politikere og derigennem til so-
cialrådgivere, læger, pædagoger
m. fl. om hjælp til at løse den
opgave, der ligger i på en me-
ningsfuld måde at få givet børne-
ne og de unge indsigt i og for-
ståelse af de almentmenneskelige
vilkår, herunder også sexualitet
og hele det komplicerede samspil
imellem de to køn, som jo er den
egentlige årsag til vort dilemma.
SPØRGESKEMA
* tf
o
c
3
3
tf
>
•d «
S o.
C g
u *
< 3
c £
rt 3
3
60
rQ cj .5
tf —
3 -°
O X
60 n
c 3
S 60
u x2
å S
0) CTS
60 t-
ti ci
J «
•a c
u
ci **
c S 2
8
« TJ 61 tf
<5 botot-
S ccra
« 61 (C C
z §2
E 3 c
s £
& a
c
§•1
u
ag
<0 <cs
3 g
3 g
> T>
£
•o
g
* s
«■?
S 3
« fc
fi g
t-
B «
cd
v-i
60 §
® |«5
»J tS g
S lo.
g ft
e 2
tf
fif
2 -as.
Jeg har læst (sæt x)
atuarpara (nalunaeKutseruk)
atuagaK
kalåtdlisut
OKausiliomera
1. pitsauvoK ..
2. namåinarpoK
3. ajorpoK ----
1. pitsauvoK ..
2. namåinarpoK
3. ajorpoK ----
ilumutdle kalåtdlisut atuagkanik amerdlasunik K.inigag-
ssaKarthgaluarpat atuarumanerusagaluarpåka taimåitut
(nalunaeKutsigit atautslmik ardlalingnigdlflnit ..
atuagkat kalåtdlisOt (imalQnit Kavdlunåttjt) nuånari-
nerussåka avdlat
1, pisiaralugo,
niuvertar-
fingmltok ta-
koriaravko
atuagaK
pigssarsiaråra
2. pisiaralugo,
tusariaravko
erKartome-
aartok
3. atoravko
ilisarisima-
ssavnit
rådiukut
ilisarisima-
ssavnlt
bibliotekimit
agdlagtuivfigssaK tamåt nagsiuguk Kalåt-
dlit-nunåne naiciterisitsissarfingmut atit
agdlagdlugo atåne agdlagfigssiamut, tauva
atuagkat 25-t ilåt atauseK pigssarsiarisavat
agdlagtuivfigssiaK akissuteKarfigisimagug-
ko.
ateK
najugaK
OKauseKautit avdlat
DET GRØNLANDSKE FORLAG
BOX 609 . 3900 GODT H ÅB . GRØNLAMD
5