Atuagagdliutit - 29.03.1973, Blaðsíða 1

GRØNLANDSPOSTEN
ukiut 113-iat
sisamångorneK 29. marts 1973
Nr. 7
akilerårutilernguneK
Nunavtine akilerårutigssat agssortussutaulersut. nunavtinut
ministere kommunitdlo isumanatigigtut akilerårutit kommu-
nit aulajangisagait, landsrådivdle tamåna onartugssauvfigiu-
maga.
uavtine akileråruteKarnigssaK agssortussutaulerpoK. Nungme Au-
siangnilo kommunalbestyrelsit såkortumik akerdlilerpåt landsrådip
akuerssinera nunavtine akilerårutinik aulajangxssarumavdlune. Nung-
kommunalbestyrelsip ministere folketingilo kajumigsårpai kom-
^Unit akilerårutinik aulajangissunigssånik inatsisissatut sujunersut
atulersiniarKUvdlugo, landsrådip nangmineic aulajangissarumanera
s°Kutiginago. nunavtinut ministere onarpoK tamåna isumerfigisinåu-
n9ikatdlarine landsrådip atautsimissutai atuarKårtinagit. måna ag-
SsortuneK autdlartdpoK ilimanarpordlo kommunit ardlanarnerussut
akerdlilinigssåt landsrådip aulajangerneranik.
agssortuneK autdlartipoK lands-
kip uvdloK nåvdlugo oKatdlise-
rerdlune Kulit isumaKatauvfigi-
ss&nik — arfinigdlit akerdliussut
atauserdlo taiseKatåungitsoK —
tunuartingmago nunavtinut mi-
nisterip Knud Hertlingip sujuner-
sutå nunavtine akileråruteKaler-
n*gssamik inatsisigssap avdlångu-
Ngssånik. ministerip kigsautigå
kommunit nangmingneK aulaja-
Ngertåsagåt akilerårutit angissu-
sigssåt, akileråruteKarfiuvdlo Kut-
^lersaKarfia ministereKarfingmut
atåsassoK. landsrådivdle akuerå
jandsråde pisinautitåusassoK aki-
i6rårutit angissusigssåt aulaja-
Ngertåsavdlugo akilerårutitdlo
KutdlersaKarfiat landsrådimut a-
tasassoK.
nangmaKatigingneK
avdlångutigssatut sujunersume
Nunavtinut ministerip sarKumiu-
Na landsrådip upernåkut atautsi-
Nainerata angmarneKarnerane. ud-
ValgeKalersitsissoKarpoK ministe-
r’P sujunersutånik isumerfiging-
N^tugssamik. tåssane ilaussortat
?Nierdlanerit ukussut Niels Carlo
heilmann, Nikolaj Karlsen, Jør-
®etl Olsen ama sujuligtaissoK
''ars Chemnitz inåssuteitarput av-
ulangutigssatut ministerip suju-
Nsrsutå landsrådip akuerisagå.
atauseK (Ole Berglund) inåssute-
j^arpoK sujunersut landsrådip a-
Uerisagå avdlånguteKåsassordle
kommunalbestyrelsit aula j anger-
asavdlugo akilerårutit angissu-
Slgssåt angnerpåmik 25 pct-imik
Naingnerpåmigdlo 20 pct-imik i-
Uungmutdlo ilångaut aulajanger-
NeKartåsassoK angnerpåmik 20.000
r~nut mingnerpåmigdlo 15.000
‘kr.-nut.
^ingnerussut mardluk Jonat-
han Motzfeldt ama Lars Emil Jo-
hnsen kigsautenarput sujunersut
UsilerneKåsassoK sujunersutitut
^ugdlertut landsrådip 1972-ime
*k'åkut atautsiminermine akue-
tissåtut.
Jonathan Motzfeldt OKatdliner-
autdlarnivoK ilåtigut OKar-
dlune:
' aningaussarsiornikut tunga-
Ssutigut nangmaKatigingneK nu-
avtine atugaujuarsimavoK. tamå-
na naluneKångilaK KGH-ip uki-
0tPagssuarne sulisimanerane au-
ajangiusimaneKarsimavdlune
’ornutigssat niorKutigssanigdlo
gssartuineK åssigingmik akeKå-
assut sinerissame sumilunit. pe-
iauseR tamåna ama akilerårutit
rKuneKarnigssåne aulajangiuta-
laKarpoK. inungmut ilångautig-
ssap angissusigsså akilerårutitdlo
procentiata angnertussusigsså
aulajangigagssångortineKåsagpat
Kalåtdlit-nunåta landsrådianut.
tamatumunåkut anguneKåsaga-
luarpoK erKigsisimassumik inger-
dlatsisinauneK akilerårutit eritu-
neKarneråne. akilerårutit kom-
munimit kommunimut åssigingit-
susagpata tamåna kinguneKåsaoK
igdlOKarfingnut inungnik eKiteri-
nerup malungniuterKingneranik,
inugtut atugkatigut, igdlugssa-
Karniarnikut, iliniartitaunikut,
aningaussarsiornikut mingneru-
ngitsumigdlo inungmut nangmi-
nermut ajornartorsiuterpagssuar-
nik nagsataKartumik.
akilerårutit nunavtine nutåju-
p ut. isumangnaitdlisartariaKar-
parput sulivfingme tåssane ka-
låtdlinik sulissugssaKarnigssaK.
pitsaunerpåmigdlo taimailxorsi-
nauvugut akilerårutit ingerdlåne-
nexcarnerat landsrådimut atatxne-
Kalerpat.
ungasianit anutsineK
Lars Emil Johansen såkortumik
ersserKigsaivoK aningaussarsiat
åssigit åssigingmik akileråruser-
neKartarnigssånik. akinik åssigi-
ngisitsineK G-60-ip autdlarnersi-
masså kinguneKarsimavoK inuit
igdlOKarfingnut nugternerånik.
taimatut pissoKarKisångilaK. na-
lerKutingitdluinåsaoK akilerårutit
åssigingisitsinermut atorneKåsag-
pata inuit igdlOKarfingnut nugtili-
savdlutik tåukunane akilerårutit
mingnerunerat pissutigalugo.
inoKatigit atautsimut issigalugit
politikimut akilerårutit suniute-
Karput kommunaline politikimut
agtumåssuteKardlutik. tamatumu-
ngale atatitdlugo mianerssutigi-
ssariaKarpoK nunavtine landsrå-
diarKat amerdlavatdlålisånging-
mata.
pdsi sinåungilara ministere o-
Karmat akilerårutit atåningånil
piorsaivfigineKdsassut. akileråru-
time kommunalinit aulajangerne-
Kartarnigssånik ministereicarfik
sujunersuteKartuvoK. taima OKar-
nek taimaingmat isumaKartipara
nunavtinut ministereKarfik dmut
issigerKUvdlv.go kåmagtutitut,
Lars Emil Johansen oKarpOK. mi-
nistere åma onarpoK akilerårutit
erssiutåusassut inuit peKatauvfi-
gissånik k animut aKutsinermut,
akilerårutitdle KUtdlersanarfiat
ministereKarfingmut inigssineKå-
sagpat tamåna ungasianit aKutsi-
nerusaoK.
Lars Emil Johansenip issuarpå
ukiut ardlaKartut Kångutut A/G-
me agdlautigissat pingårnerssåt,
tåssane landsrådimut ilaussortat
ångaissuinaussunik taineKarsi-
mavdlutik, OKarpordlo angnertu-
mik pakatsissutigisagine ilaussor-
tat sule måna ångaiuåsagpata nu-
navtinut ministerip atorfigdlitdlo
angnerit aulajangigåinut.
ingassåuneKartoK
Niels Carlo Heilmann igdlersuivoK
amerdlanerit inåssutånik OKardlu-
ne kommunalbestyrelsit kåtuvfiat
isumangnaitdlisaissugssaussoK a-
kilerårutit kommunimit kommu-
nimut nikingavatdlålinginigsså-
nik. nangånartoKartipå akileråru-
tit KutdlersaKarfiata landsrådip
atånut inigssineKarnigsså tamatu-
munga atatitdlugo taivå ikiuissar-
nikut sulinikutdlo KutdlersaKar-
fingmik ingerdlatsinermine lands-
kassip aningaussatigut Kanon a-
jornartorsiortiginera. landsrådi-
mut ajornakusortorujugssusaoK
nålagauvfingmut kajumigsårute-
KarnigssaK akilerårutitigut Kut-
dlersaKarfik tigorKuvdlugo. Niels
Carlo Heilmann CKarpoK.
sujuligtaissoK nalunaerpoK akile-
rårutit åssiglngipatdlålernigssånik
ånilånganeK ingassåuneKartoK.
pissusit kisitsisingordlugit naut-
sorssugkat takutipåt igdloKar-
(nup. 2-me nangisaoK)
Jonathan Motzfeldt
og Lars Emil Johansen, hvis mindretals indstilling
blev vedtaget i landsrådet.
Jonathan Motzfeldt åma Lars Emil Johansen, tåuko ikingneruvdlutik inå-
ssutåt landsrådime akuerineKarpoK.
Skattekrig i Grønland
Der er opstået uenighed mellem grønlandsministeren og kommunerne
på den ene side og landsrådet på den anden side om, hvem der skål
have beføjelser til at administrere skat i Grønland.
Der er indvarslet skattekrig i Grønland. Ved redaktionens slutning
havde kommunalbestyrelserne i Godthåb og Egedesminde vendt sig
kraftigt imod landsrådets vedtagelse om, at landsrådet skal bestemme
skat i Grønland. Godthåb kommunalbestyrelse opfordrede grønlands-
ministeren og folketinget til at gennemføre lovforslaget på tværs af
landsrådets beslutning. Grønlandsministeren udtalte, at han ikke kun-
ne tage stilling til sagen, før han har læst de nøjagtige referater fra
debatten i landsrådet. Nu ruller lavinen. Der kan ventes flere protester
mod landsrådets beslutning.
Det startede med, at landsrådet
efter en hel dags debat med 10
stemmer mod 6 og en blank for-
kastede grønlandsminister Knud
Hertlings ændringsforslag til
skatteloven. Ministeren ønsker, at
kommunerne selv bestemmer
skattens størrelse, og at skatte-
inspektoratet henlægges under
ministeriet, hvorimod landsrådet
vedtog, at beføjelsen til at fast-
sætte personfradrag og udskriv-
ningsprocent tillægges landsrådet,
og at skatteinspektoratet kommer
til at høre under landsrådets ad-
ministration.
SOLIDARITETSPRINCIP
Grønlandsministeren fremlagde
sit ændringsforslag ved forårs-
samlingens åbning i landsrådet.
Der blev nedsat et udvalg, som
skal komme med indstilling til
ministerens forslag. Dette ud-
valgs flertal, der bestod af Niels
Carlo Heilmann, Nikolaj Karlsen,
Jørgen Olsen og formanden, Lars
Chemnitz, indstillede, at landsrå-
del tiltræder ministerens æn-
dringsforslag. Et mindretal (Ole
Berglund) indstillede, at landsrå-
det går ind for forslaget med de
ændringer, at kommunalbestyrel-
serne kan fastsætte udskrivnings-
procenten til højst 25 pct. og la-
vest 20 pct. og personfradraget til
højst 20.000 kr. og lavest 15.000
kr.
Et andet mindretal bestående
af Jonathan Motzfeldt og Lars
Emil Johansen ønskede, at lov-
forslaget bringes i overensstem-,
melse med det oprindelige for-
slag, som landsrådet tiltrådte på
efterårssamlingen 1972.
Jonathan Motzfeldt indledte de-
batten og sagde bl. a.:
— Solidaritetsprincippet i øko-
nomiske sager har altid eksisteret
i Grønland. Det kender man fra
KGH’s mangeårige virksomhed,
hvor man fastholder enspris- og
ensfragtsystemet. Dette princip
må også knæsættes i forbindelse
med skattens indførelse. Ved at
tillægge landsrådets kompetence
til at fastsætte størrelsen af per-
sonfradraget samt udskrivnings-
procenten kan vi opnå nogenlun-
de ro ved indførelsen af ind-
komstskat. Varierende skatter fra
kommune til kommune vil betyde
genopblussen af befolkningskon-
centrationen, som har medført
store sociale, boligmæssige, ud-
dannelsesmæssige, økonomiske og
ikke mindst menneskelige proble-
mer.
Skat i Grønland er noget nyt.
Vi vil sikre grønlandsk arbejds-
kraft på denne arbejdsplads. Det
kan vi bedst gøre ved at henlægge
administrationen af skat under
landsrådet.
FJERNDEMOKRATI
Lars Emil Johansen understrege-
de kraftigt, at man sikrer samme
beskatning af ens indkomster. G-
60 startede i sin tid prisdifferen-
tieringen, som resulterede i, at
folk begyndte at flytte til byerne.
Det må ikke gentage sig.
Skat er et samfundspolitisk an-
liggende med kommunalpolitiske
aspekter. Man må passe på, at der
ikke opstår alt for mange små
„landsråd".
Jeg forstår ikke, hvor ministe-
ren vil hen med sin udtalelse om,
at man skal bygge skat op nede
(Fortsættes side 3)