Atuagagdliutit

Árgangur

Atuagagdliutit - 29.03.1973, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 29.03.1973, Blaðsíða 9
Længere kurser for specialarbejdere Der skal bruges 50 minerer og 100 sprængpladsmedhjælpere i grønland- ske byer i de kommende tre år. Uddannelsen er delt op i to kursusperi- oder, hver på ni uger. Tekst og foto: HANS JANUSSEN Centralfagskolen i Godthåb gennemfører i perioden 15. januar til 26. maj i år en uddannelse for sprængpladsmedhjælpere og minører. Kur- sets formål er at give deltagerne et tilstrækkeligt grundlag — såvel teoretisk som praktisk — for selvstændigt at kunne udføre spræng- ningsarbejder. Roe 601 i normal arbejdsstilling. Ellers kan borevognen arbejde i mange forskellige stillinger. Roe 601 -p amerdlanertigut „najumissua" Kivdlerutitå åmordlulnåungit- sok ordlingalåminertitdlugule atorneKartarpoK, åssigTngitsunutdle ardla- ligssuarnik sangmiveKartitdlugo atorneKarslnauvdlune. Uddannelsen er delt op i to kur- susperioder. Hver periode varer ni uger. I den første periode ud- dannes deltagerne som spræng- pladsmedhjælpere, og går det til- fredsstillende, kan de straks fort- sætte på anden periode, som er den egentlige minøruddannelse. Undervisningen gennemføres i begge perioder som en kombina- tion af et traditionelt skoleophold °g en efterfølgende praktikperiode På en sprængplads. Efter afslut- tende prøver får deltagerne udle- veret et kursusbevis. UNDERVISNINGSPLANEN Undervisningsplanen ser i hoved- træk således ud: Første kursus- periode består af sprængplads- oredhjælperkursus af tre ugers varighed og derefter seks ugers 6rhvervspraktik på- en spræng- plads. Kurset afsluttes med en Prøve. Anden kursusperiode be- står af et minør- og nivellerings- kursus af 3 ugers varighed og derefter seks ugers praktik på en sprængplads. Kurset afsluttes med en prøve. Undervisningen omfatter bl. a. almindelig regning, betjening og vedligeholdelse af kompressoran- f®g, betjening og vedligeholdelse af trykluftsværktøj, opstilling af arbejdsplads, borslibning, spræng- stoffer og deres egenskaber, for- skellige tændingssystemer, fejlfin- ding, behandling af forsagere, rør- Sravsprængninger, sikkerhedslæ- re, betjening af forskellige typer nivelleringsinstrumenter, afsæt- ning og fladenivellement. Der udbetales kursusgodtgørel- se under den teoretiske del af ud- dannelsen. Kursusgodtgørelsen er på 51,42 kr. pr. søgnedag for ikke- faglærte og 70,77 kr. pr. søgnedag for faglærte. Ikke-forsørgere be- taler 15 kr. pr. dag for kost og logi, mens forsørgere betaler 5 kr. pr. dag. Disse beløb gælder for per- soner på over 18 år. Der udbetales løn efter GAS-overenskomst i praktikperioden. Deltagerne indkvarteres i hele uddannelsesperioden ved Central- fagskolens foranstaltning. DE FØRSTE KURSER FOR TEORETISK BETONEDE Afdelingsleder Svend Schøn, Cen- tralfagskolen, Godthåb, som har med specialarbejder-uddannelsen i Grønland at gøre, oplyser, at er- hvervsuddannelsen i Grønland i samarbejde med GTO i 1966 i Egedesminde startede en praktisk uddannelse af grønlandsk ar- bejdskraft indenfor minørfaget. De første kurser var kortvarige. Da centralfagskolen blev færdig, blev kursusvirksomheden fulgt op af kurser med 14 dages varighed. Det viste sig, at kurserne var for teoretisk betonede og var alt for kortvarige. — Sidste år lavede vi en uddannelse med to på hin- anden følgende kurser. Den første del af uddannelsen, sprængplads- medhjælperkursus, varede 3 uger og den anden, minørkursus, to uger. Disse kurser blev fortsat i begyndelsen af dette år, men kur- susperioden blev forlænget, da vi bl. a. fra arbejdsgiverne fik at vide, at de hidtil uddannede ikke havde den nødvendige erhvervs- kompetence på arbejdspladserne. Derfor blev uddannelsen (hvis praktiske del for tiden er i gang ved Nordhavnen i Godthåb) udvi- det til at vare ialt 18 uger. En af grundene til, at et sådant arran- gement kan gennemføres er, at vi fik en arbejdsplads til rådighed af GTO, siger afdelingsleder Sv. Schøn, og fortsætter: PRAKTISK UDDANNELSE EFTER ET SKOLEOPHOLD — Kurset er utraditionelt. Det er første gang, vi gennemfører et kursus, hvor det teoretiske skole- ophold er kombineret med en praktisk uddannelse på en ar- bejdsplads. Vi har arrangeret så- dan for at kursisterne kan funge- re på arbejdspladserne, så snart de er færdige. Arbejdspladsen, der bliver benyttet under den praktiske del af uddannelsen er en ganske almindelig arbejds- plads. Der er dog foretaget en sy- stematisering af alle arbejdspro- cesser, så kursisterne kan gen- nemgå en så alsidig uddannelse som mulig. På arbejdspladsen er der erfarne instruktører. Der er planlagt to kurser til for grøn- landske sprængpladsmedhjælpere og minører. For tiden er 14 kur- sister i gang med den praktiske del af uddannelsen. Deltagerne på det igangværen- de kursus kommer fra Sukker- toppen, Angmagssalik, Juliane- håb, Egedesminde, Holsteinsborg, Christianshåb, Frederikshåb og Godthåb. BYGNINGSKURSUS — På Centralfagskolen mener vi, at denne kursusform sikrer, at kursisterne kan udnytte deres er- hvervede kundskaber, når de er færdige med deres uddannelse. Vi agter at følge uddannelsesformen for sprængpladsmedhjælpere og minører op i andre fag, siger af- delingsleder Sv. Schøn og fort- sætter: — Her i vinter har vi et otte ugers bygningskursus i Suk- kertoppen. Det er en teoretisk ud- dannelse, hvorefter otte kursister af et hold på 12 mand skal opføre et mødehus i Kangåmiut. Det er GTO, med hvem man har sam- arbejdet om planlægningen af den praktiske del af uddannelsen, der står for byggeriet. Derefter kom- mer kursisterne til Centralfagsko- len og fuldender uddannelsen. Assisterende distriktsingeniør E. Enni, Godthåb, oplyser, at sidstnævnte form for uddannelse så småt startede i 1971, da 2—3 typehuse blev opført i Angmag- ssalik af kursister uden forudgå- ende teoretisk uddannelse. Men den mest hensigstmæssige uddan- nelse er, at kursisterne først får en teoretisk uddannelse og bag- efter praktik. Det er tanken, at den sidstnævnte form for uddan- nelse skal fortsættte de kommen- de år. STORT BEHOV — Arbejds- og socialdirektoratet undersøgte i efteråret 1972, hvor mange sprængpladsmedhjælpere og minører, der er brug for i Grønland i de kommende tre år, siger afdelingsleder Sv. Schøn. Analysen afslørede, at der er brug for i alt 50 minører og 100 spræng- pladsmedhjælpere i de forskellige byer i Grønland. Efter planerne slutter det sidste kursus for disse specialarbejdere i foråret 1974. Udvælgelsen af kursisterne til sprængpladsmedhjælpere og mi- nører er overladt til lokale ar- bejdsmarkedskontorer i samarbej- de med arbejdsgivere og GTO. For at tilrettelægge uddannelsen på den bedst mulige måde har er- hvervuddannelsesrådet nedsat en arbejdsgruppe sammensat af GTO arbejdsgivere og Centralfagsko- len. UDDANNELSEN KAN FORTSÆTTE Assisterende distriktsingeniør E. Enni oplyser i øvrigt, at spræng- ningsarbejderne i forbindelse med Nordhavnsprojektet i Godthåb fortsætter antagelig til og med foråret 1976. Men tidspunktet er ikke helt sikkert, fordi der i disse dage sandsynligvis sker ændrin- ger af bevillingerne. Hele projek- tet i Nordhavnen omfatter ud- sprængning af 270.000 kubikmeter sten med efterfølgende udfyld- ning. I foråret 1974 mangler ud- sprængning af ca. 100.000 kubik- meter. Derfor er der chancer for, at uddannelsen af grønlandske minører og sprængpladsmedhjæl- pere kan fortsætte, også efter for- året 1974. Sprængningsarbejderne i forbindelse med Nordhavnspro- jektet foregår udelukkende i vin- terperioderne. Det igangværende arbejde ud- føres uden licitation som følge af uddannelsen. Sprængningsarbejderne ved Nordhavnen er et af de største, der bliver foretaget i en grøn- landsk by. Projektets første etape begyndte med udsprængning og udfyldning i 1971-72. I anden eta- pe skal der udsprænges 110.000 kubikmeter sten. Anden etape startede i efteråret 1972 og fort- sætter i år. DANMARKS MEST MODERNE Entreprenør- og minørfirmaet K. & K. Jespersen, Godthåb, der fo- retager sprængningsarbejderne i forbindelse med Norhavnsprojek- tet, har i øvrigt lige købt den mest moderne gravemaskine, der ejes indenfor det danske rige. Maski- nen, der har en vægt på 28 tons og har en skovl, der kan rumme 1100 liter, har en største grave- dybde på 6,5 meter. Skovlens største rækkevidde i vandretstil- ling er 10,5 meter. Renlighedskravene til maski- nens hydrauliske system er de samme som det svenske flyvevå- bens renlighedskrav til flyvema- skinernes hydraulik. Resultatet er lave vedligeholdelsesudgifter. Olie og filtre i maskinens hydrauliske system bliver ikke udskiftet ofte- re end hvert andet andet år. Dis- se særlige, svenske krav har man ikke engang i Danmark. Gravemaskinen koster en halv million kroner. H Roe 601 — Kivdlerutip Kamutitå Kamutinit avdlanit ikiorneKarane inger- dlasinaussoK agssakåssQssarssualik. R°c 601 — en selvkørende borevogn på larvebånd. Den kører selv på meget kuperet terræn. DREJER DET SIG OM FLYTNING? — kontakt specialisten — ADAMS TRANSPORT CO. A/s Danasvej 30 DK-1910 København V. tlf. 317400 Telegramadr. „ADAM". — pakning og forsendelser af bohave til samtlige grønlandske destinationer. — modtagelse af sendinger fra Grønland for ekspedition. — møbelopbevaring i egne magasiner. 9

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.