Atuagagdliutit - 25.10.1973, Blaðsíða 17

REPORTAGER FRA FÆRØERNE (4):
Det færøske landbrug
teavl. Der er nok at se til, faktisk
alt for meget for een mand.
Byen er snart vokset ud til
forsøgsstationen?
— Ja, vi har da også planer om
at udbygge stationen med en stør-
re afdeling i bygden Kollefjord,
hvor der bedre end her vil kunne
gennemføres maskinforsøg og
husdyr-fodringsforsøg. Vi vil bl.
a. meget gerne gennemføre nogle
meget påkrævede fordøjelsesfor-
søg, så vi kan bestemme nærings-
indholdet af det færøske strafo-
der. Det ved vi alt for lidt om i
dag, til trods for at stråfoder er
basisnæringen for vore får og
Af AKigssiaK Møller og Leif Aidt. køer- Lagtinget får forelagt vore
planer i ar.
Landbruget må satse på kvaliteten
Knap 180 færøske familier lever udelukkende af landbrug, og godt
det dobbelte antal har landbrug som bierhverv. Antallet af land-
mænd med landbrug som hovederhverv kan næppe forøges, hvis
den nuværende levestandard blandt bønderne skal bibeholdes
eller forøges. I færøske landbrugskredse arbejder man derfor
på at forbedre og udvide de eksisterende brug, i stedet for at
oprette nye. Det sker gennem opdyrkning, jordforbedring og hus-
dyrsforædling. I øjeblikket undersøger man endvidere mulighe-
derne for at supplere landbruget med gartneribrug under glas.
Når man rejser i det færøske
landskab, opdager man hurtigt,
at alle bygderne ligger ned til
stranden. De dyrkede arealer lig-
ger som en bræmme af lysende
grønt rundt om bygden. Stendi-
ger og hegn oppe på fjeldsiderne
markerer grænsen mellem den
dyrkede hjemmemark, indmarken
og den udyr kede jord, udmarken,
der bruges til græsning for får og
kreaturer.
Sammenlignet med fiskeriet
spiller landbruget ikke nogen stor
rolle for Færøerne, men helt op
til slutningen af forrige århund-
rede var det dog øernes hoved-
erhverv. Generation efter gene-
ration af bønder har gennem ti-
derne ryddet og indgærdet mar-
ker og drænet og behandlet jor-
den. Det areal, som i dag er under
kultur, udgør dog kun 6 pct. af
Færøernes samlede areal og vil
næppe blive forøget ret meget,
da nybrydning af jord er en van-
skelig og meget kostbar affære.
Hverken klimatiske er jord-
bundsmæssigt er Færøerne noget
begunstiget landbrugsområdet, og
øerne vil aldrig kunne blive selv-
forsynende med landbrugspro-
dukter. Kornavl er man i vore
dage næsten helt gået bort fra,
og svineavl findes ikke. Landbru-
get er baseret på fåreavl, kvæg-
hold og kartoffeldyrkning, og ud-
videlse af produktionen må hvile
på en intensivering og forbedring
af disse bedriftsformer inden for
de givne rammer.
HUSDYR-HOLDET
Der findes en fast bestand på ca.
70.000 får, i udmarken året rundt.
Slagtedyrenes antal ligger nor-
malt på ca. 40.000 om året. Al
slagtning foregår som hjemme-
slagtning, og kødet bliver enten
saltet eller vind tørret (skerpik jøt)-
Ulden spindes til garn, hvoraf det,
meste bruges til trøjer. Skindene
eksporteres.
Kvægholdet satser først og
fremmest på mælkeproduktion til
konsum. Der findes mellem 2.000
og 3.000 malkekøer. Mælken ind-
samles med bil og båd og leveres
til de 3 mejerier, der ligger i
Klaksvig, Thorshavn og Tvøroyri.
Der findes ca. 40.000 høns, og
de friske færøske æg er langt at
foretrække for de indførte, som
altid har været længe undervejs.
Der er da også planer om at ud-
vide hønseri-virksomheden, så
man en dag selv kan dække hele
markedet.
FORSØGSSTATIONEN
I HOYVIK
Staten oprette for 50 år siden en
forsøgsstation i Hoyvik lidt uden
for Torshavn. Den blev i 1954
overtaget af Færøerne. Lederen
af forsøgsstationen, Hanus War-
dum, er landbrugskonsulent. Han
En færøsk bonde på vej hjem med
mælkebåden.
naussorigsaissoK savalingmiormio
ikårtåumut imungmik agssartumu.t
ilauvdlune angerdlartoK.
er uddannet i Norge, — og for
egen regning, da myndighederne
aldrig har ydet uddannelsesstøtte
til uddannelser uden for rigets
grænser. Hanus Wardum ønskede
imidlertid at få sin uddannelse i
Norge, hvis landbrug, i modsæt-
ning til dansk landbrug, ligner
det færøske på næsten alle om-
råder.
Forsøgsstationens virksomhed
omfatter især forskellige jord-
forbedrings- og gødningsforsøg,
men også forsøg med forskellige
planter, navnlig kartofler.
Vi begyndte med gødningsfor-
søg i udmarken for 2 år siden,
fortæller Hanus Wardum, og nu
skal vi i gang med at undersøge
resultaterne. Det bliver spænden-
de.
Hvilke andre opgaver har en
landbrugskonsulent på Færøerne?
Jeg kan godt sige, at der ei
lagt temmelig meget over til mig.
Jeg har nævnt forsøgsvirksomhe-
den, men der er også mælkekon-
trollen og insiminationsarbejde*:.
Vi er jo gået over til at indføre
tyresæd fra Norge for at forædle
vores malkekvæg. Det har vi haft
meget fine resultater med. Mal-
kekvæget har på bare 5-6 år æn-
dret sine egenskaber så meget,
at produktionen er steget med
over 1.000 kg pr. ko om året. Den
ligger nu på 3.800 kg mælk i gen-
nemsnit pr. ko, og dette fine re-
sultat skyldes ikke mindst, at vi
har kunnet benytte os af nord-
mændenes avlsarbejde.
Et andet arbejdsfelt er maskin-
stationen, som har med opdyrk-
ning at gøre. Endelig er der så
den almindelige konsulentvirk-
somhed inden for husdyr og plan-
FÆRØSKE TOMATER
— Det store drivhus her på sta-
tionen tyder på andre aktiviteter
end det rent landbrugsmæssige?
Måske, men det har i høj grad
noget med det færøske landbrugs
fremtidsmuligheder at gøre. Som
landbruget er i dag er det typiske
familiebrug, hvor mand, kone og
børn udfører alt arbejdet uden
fremmed hjælp. Det kan ikke
bære mere, hvis det skal løbe
rundt. I det hele taget er land-
bruget ikke særlig attraktivt rent
indtjeningsmæssigt. Vi er derfor
interesserede i at finde frem til
muligheder for større indtjening
og også gerne større beskæftigelse
inden for landbruget. Det er bag-
grunden for, at vi i fjor opførte
drivhuset dernede.
Vi såede tomater og agurker i
februar, og det er gået fantastisk
godt. Produktionen ser meget lo-
vende ud. Drivhuset er opvarmet,
men vi tænker på at udvide med
uopvarmede drivhuse og frilands-
gartneri for at få nogen erfaring
med kombinationen af de forskel-
lige former for gartneri. Vi vil jo
gerne kunne vise bønderne, hvilke
muligheder der ligger i at supple-
re landbruget med gartnervirk-
somhed.
Sagen er den at grøntsager er
vanskelige at sende frem med
skib fra Danmark uden ret be-
tydelige kvalitetstab. Det gælder
således ting som tomater, agurker,
salet og lignende. Jeg må sige, at
kvaliteten af det vi har produce-
ret i år er fantastisk meget bedre
end det vi indfører, så jeg tror
ganske enkelt, at færøske gartne-
ri-produkter fint vil kunne kon-
kurrere på kvaliteten og derved
skabe de nødvendige afsætnings-
muligheder, den dag bønderne
begynder at udvide med gartneri-
virksomhed.
Det er kvaliteten, forbrugerne
ser på, og de færøske produkter
vil altid være friskere end de im-
porterede. Det er vores chance,
og den mulighed må vi udny-.te så
godt vi kan.
Torskebundgarn
i nylon og marlon tilbydes i
alle dimensioner. Leveringstid
ca. 4 måneder.
sårugdlingnut bundgarnit ny-
lonit marlonitdlo Kanordlunit
angissusigdlit piniarneKarsi-
nåuput. inersimåsåput Kåuma-
tit sisamat migss. Kångiugpata.
Fa. Ludvig Bjerregaard
Ndr. Strandvej
9900 Frederikshavn
telf. (08) 42 23 93 el. 42 43 67
Bygden Vestmanna med filetfabrikken A/S Vestis' i forgrunden. Bag
husene ses den dyrkede indmark og højere oppe udmarken.
nunaKarfik Vestmanna, sigssap kigdlingane fabrike nerpiaivik A/S Vestis.
igdlut Kulinguåne narssautit naggorigsagkat ujaraiagkat tåukualo unga-
tåine nuna ivigarivik nerssutautit mangiartarfiat.
Mælke- og postbåden lægger til ved bygden Hattarvik på Fugloy.
imungmik agdlagkanigdlo agssartut nunaKarfingmut Hattarvlkimut KeKer-
tame FugloyimTtumut tulangmat aterfiorråtut.
Stangstål
Faconstål
Båndstål
Stål
Armeringsstål
Stålbjælker
RHS-profiler
Præcisions-
stålror
Rustfrit stål
Emnerør
Plader
Aluminium-
profilplader
P.V.C.-beklædte
profilplader
Galvaniserede
profilplader
Søm, tråd
Skruer, bolte
Vi sender gerne brochuremateriale
brochurinik påsissutigssamk nagsitdluarsmauvavtigit
LEMVIGHMULLER
&MUNCK A/S • STÅL
1003 Kobenhavn K
Vestergade 16
Telefon (01) 150525
5000 Odense
Tolderlundsvei 115
Telefon (09) 14 33 22
8100 Aarhus C
Sverigesgade
Telefon (06) 13 33 22
17