Atuagagdliutit - 25.10.1973, Blaðsíða 22

(ukulunit) akissugssautiniarne-
Karsinåungitsut akissugssåussu-
seK „atorfeKarfingmut" tungang-
mat?
taimane pugtassumik amutsi-
vigtårtoKarnigsså aulajangerne-
Karmat erKarsautigineKartunut
ilausimåsajungnarsiput akigssai-
autit sanaortornermut ingerdlat-
sinermutdlo tungassut. amutsivi-
toKarssuakasak månåkut Kangå-
ngoréraluartOK nålagauvfigdlo
Kingmisut påtinikutut itdlune iki-
minik alugtuigaluartoK apernut
unaujuarpoK — pugtassumik ima-
lunit nunarrutumik amutsivigtår-
tOKåsava?
nutånik pingåruteKardluinartu-
nik påsissaKartoKarsimångigpat,
åmalo sujusingnerussukut aulaja-
ngineK pissusigssamisorsimagpat,
ilimagåra amutsivik pugtassoK
pilerinarnerussutut issigineKåinå-
sassoK.
tusarnikugaluarpara kalingnig-
ssaroK mersernarpatdlåKingmat,
mersei rarsissorsimagame, nuna-
rrutumik amutsivigtårtOKarnigsså
pilerigineKarnerulersoK.
imaKale pugtassumik amutsi-
vigsissoKåsagpat Danmarke Sve-
rigilo kisimik erKaissagsséungika-
luarput.
nunavtine tunissagssiat ilarpå-
lugssue kitivtinimiunut tunine-
Karsinaungmata åma kitilivut pi-
sivfigineKarsinåusagaluarKOKaut.
kalingnigssaK ersinarpatdlårung-
nåisagaluarpoK, mersernarpatdlå-
rungnåisagaluarpoK. åma — pug-
tassumik amutsivigtårnigssamik
Kangaungmat aulajangineK pissu-
sigssamisortutut issigissariaKar-
pat issorineKarata piumassarisi-
naussariaKarparput amutsiving-
mik pugtassumik pisiagssåungi-
kaiuamik pisisimanermut kia aki-
ssugssauneranik påsisineKarnig-
ssarput. pissortat akissugssåussu-
siagkat (ingmingnut akissugssåu-
ssusiåitut) Katsunarsilivigput.
PAUL-EMILE VICTOR:
Eskimos, Nomaden der Arktis.
Mondo-Verlag, Lausanne,
1972.
176 s., gennemillustreret.
Kr. 110,—.
Forfatteren behøver ingen nær-
mere introduktion i dette blad.
Det sidste, vi her til lands har
set set fra Victors hånd, er den
fine lille børnebog „AputsiaK",
som Rhodos har taget initiativet
til at få oversat til både grøn-
landsk og dansk. Nu har han be-
gået et stort og ganske usædvan-
lig smukt udstyret værk om eski-
moerne, om hvem der jo som
bekendt — i forhold til så mange
andre små folkeslag — i forvejen
foreligger en overvældende litte-
ratur. Men efter nærværende an-
melders mening står vi her over-
ØGER
amutsivik pugtassuliato-
Katsiakasak ångutingitsorpoK
Her har man først
og fremmest brug
for en pålidelig
påhængsmotor:
EVINRUDE
nye
rångamilunit. taimak pisonautigi-
ssumik amutsivigsissoKatdlarmat
pissutausimåsangatinarpoK ima
erKarsartoKarsimanera: pisoKaK
imåinarc aserfa tdlagtugssåungine-
ra påserigaK.
6 miil. krunit migssåine akeitar-
toK oKautigåt, umiarssuit uliamik
usissartuliat angnerpåungitsut
tåukua mardloriautait migssilior-
dlugit akeKartarput.
Kangangåtsiarssuardle amutsi-
vit pugtassuliat imarpigtigut ka-
lingneKartarsimåput. entaimava-
ra (atuarsimavara) 30-kune hol-
landimiut kaligtautaisa taimåitor-
ssuaK 50.000 tonsilik Tuluit-nu-
nånit Afrika kujarKutdlugo Sin-
gaporiliåusimangmåssuk ilåne
anorerssuarsiortaKalutik. uvagut
pigssakasigigaluarput Imarpig-
ssuaK tikeriarnago, sulilo anori-
siorane, kivinguarsinarmioK.
pilerssårusiortartut ilisimatut
nalungilåt sapåtip akunerine ar-
dlalikasingne kalitagssaussug-
ssaussoK åmalo avKutåne anori-
siulångitsorungnångitsoK. åma a-
perKutit måkua ericarsautigine-
Karsimajungnarsiput: pisonauvat-
dlårpa? mångertornernikuvat-
dlårpa? Kajangnarpatdlårpa? mi-
sigssorneKarnera nåmagpa? sut
tamaisa ericarsautigalugit akisu-
vatdlårpa?
kiverérnerane ima aperingitsor-
fiungilaK: aulajangissugssaK
(-ssat) kukulugtuvigsorsimava?
nålagauvfiup akilisavå. akileråru-
tinik akilissartussugut akilisavar-
put. kukulugtortOKarsimagpat ki-
na akissugssautitaussariaKarpa?
imalunit imåipåsit una unalunit
måne
pissariaKarnerpaK
aKuteralak
TUTSUVINARTOK’:
EVINRUDE
oKalugte JENS POULSEN
Davisstrædime aulitsåneK måne
1925-p nalåne angnertusiartuler-
simavoK. angatdlatit aulisaKatau-
ssut Europamut angerdlarKårta-
riaKaratik iluarsartisinaunigssåt
taimanikutdle ericarsautaulersi-
mavoK sulile uvdluvtine åma ka-
låtdlit kilisautinik angatdlatinig-
dlo angnerussunik avdlanik atui-
lerfine nåmaginartumik årjdvigi-
neKarsimanane. méraunivta nalå-
ne nålagauvfiup arfangniutai
ukiåkut Imarpigssuarme silar-
dlertalerfiup nalåniunerugajugtoK
iluarsartikiartordlutik avalagta-
riaKartarsimåput. ilånikut per-
ssuarsiuvigtardlutik.
aulisariutit angnerussut månå-
kut atugaussut nunavtine angner-
tunerussumik iluarsartinigssamut
sule periarfigssardliortutut OKau-
tigissariaKarput.
amutsivik pugtassuliartågssaka-
saugaluaK sujugdleK éngutingit-
sorujOK, taimalo Nungme angisu-
mik amutsiveKarnigssamik aper-
Kut erKarsautigssauginarpoK. ki-
siåne amutsivik pugtassoK matu-
ma sujornatigut piukunarneru-
ssutut KinerneKarsimangmat ug-
peringitsugagssåungitsumik av-
dlamik sarKumiussissoKarnigssåta
tungånut isumaKarnarpoK amut-
sivik taimåitoK ilumut pitsaune-
rusimassoK piuminarnerusima-
ssordlo.
Danmarkimit nunavta tungånut
kalingnigssarssuaK mersernarpat
imaKa misigssortariaKaraluarpoK
Canada USA-lunlme pisiniarfigi-
neKarsinåunginersut.
tåssa kikunersut isumagssarsi-
lersimagigput nunavtine angat-
dlatit angnerit avalagatik iluar-
sarneKarsinaulertariaKartut. mi-
sigssuissoKaritdlarmat amutsivig-
tågssaK Sverigime pisiarineKar-
poK. avisit oKautigåt saviminiu-
ssok 1920-me sanåK. tåssa norge-
miut aulisariutait nunavta kitå-
nut tåkutalingikatdlarmatale. sa-
viminerdliuna mångertorniassu-
ssok, sumut atorneKarsimagalua-
silarssuarme nunat tutsuvinardluinar-
tumik motåreKartariaKarfiunerssåt tå-
ssa Kalåtdlit-nunåt. Evinrude ukiut
60 sivnerdlugit motorinik isumangnåi-
ssusertik pivdlugo silarssuarme tamar-
me tusåmassaussunik sanassarsima-
vok, tamånale kisime namångilaK. ilu-
arsaissariaKalerpat tamåna pilertortu-
mik inungnitdlo ilisimassaKardluartu-
nit isumagineKartariaKarpoK. tai-
maingmat Evinrude iluarsaissarfigpag-
ssuaKarpoK — Kalåtdlit-nunåt tamå-
kerdlugo — tamarmik kingorårtigssa-
nik nåmagtunik ingmikutdlo iliniarsi-
massunik sulissulingnik.
Evinrude motorit 1,5 åma 245 hk akor-
nåne nukigtussusigdlit pigineKarput.
agdlagtitsivigssarssuaK Kalipautilik pi-
niaruk.
Ingen andre steder 1 verden har man
så hårdt brug for en motor, der aldrig
svigter. Evinrude har gennem mere
end 60 år bygget motorer, som er ver-
densberømte for enestående driftsik-
kerhed, men det er ikke nok. Skulle en
reparation blive nødvendig, må den
kunne udføres hurtigt og professionelt.
Derfor har Evinrude etableret et net
af service stationer — over hele Grøn-
land — hver med komplet reserve-
delslager og specialuddannet mand-
skab.
Der findes Evinrude motorer fra 1,5
til 245 hk. Rekvirer det store farve-
katalog.
iSEVINRUDE
misiligtagkat nakussagtitsissarput.
ERFARING GIVER STYRKE
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo niorKutiginekartarput — kingorårtigssai
sitdlimatigineKartuåinarput.
tikisitsissartua: KETNER MARINE, Fabriksparken 23, 2600 Glostrup.
Forhandles over hele Grønland. — Altid reservedele på lager.
Importør: KETNER MARINE, Fabriksparken 23, 2600 Glostrup.
opsparing og
formueplacering
Medlemmernes formue og løbende opsparing anbringes i gode
pantebreve med sikkerhed i fast ejendom.
Forrentningen er omkring 14 "/o p. a.
Opsigelsesfrist er kun én måned til 15.6. og 15.12.
Brochure, vedtægter og sidste års regnskab rekvireres hos:
anpartsforeningen
DANSK PANTEBREVS-INVESTERING
Nybrogade 20. 1203 København K . Tlf. (01) 15 45 57
for simpelthen den smukkest ud-
styrede bog om eskimoerne, som
hidtil er kommet på markedet,
inklusive Rhodos’ udgivelse af
Kaj Birket-Smiths hovedværk om
samme emne.
Schweitzerne er kendt for de-
res smukke og gedigne boghånd-
værkskunst, og de gør ikke sig
selv til skamme med dette værk.
Bogen er rigt udstyret med et
væld af dejlige illustrationer i
det finest tænkelige tryk, hentet
fra hele den eskimoiske verden
fra Bering-strædet i vest til Ang-
magssalik i øst. Specielt må man
give prisen til Guy Mary-Rousse-
liére’ mange farvefotos fra det
canadiske arktis, selvom også
mange af billederne er hentet fra
den udmærkede samling i Arktisk
Institut i Charlottenlund.
Hvis man erhverver sig denne
bog, bliver det for billedernes
skyld. Teksten indeholder stort
set ikke noget, man er ubekendt
med, hvis man har beskæftiget
sig noget med litteraturen om
eskimoerne. Specielt et par af ka-
pitlerne er nok lovlig tyndbenede
såsom f. eks. afsnittet om eski-
moernes herkomst og tværark-
tiske vandringsveje, ligesom der
også her og der forekommer åben-
lyse unøjagtigheder, som når f.
eks. „angmagssat" gengives med
„Dorsche" (en oversættersvipser
til tysk fra den franske original-
udgave?). Til gengæld er f. eks.
afsnittet om „Jagd und Fischfang"
både detaljeret og velskrevet og
vidner om Victors førstehånds-
kendskab til fangerlivet i Øst-
grønland. Dette er vel, hvad man
måtte vente sig. Victor er ikke
eskimolog, men har en levende
personlig interesse i de arktiske
områder.
Dette pragtværk er den helt
oplagte gavebog ved en eller an-
den dyr lejlighed.
Finn Lynge.
Flot tryksag
om Grønland
KGH har udgivet en publikation
på engelsk i 30.000 eksemplarer
med titlen „Søgelys på Grønland".
Det er en kostbar og lækker tryk-
sag med mange farve-billeder.
Formålet med bogen er at præ-
sentere danske og grønlandske
eksportprodukter af høj kvalitet
for et internationalt publikum og
samtidig udbrede kendskabet til
Grønland som turistland. Udgivel-
sen finansieres dels af annoncø-
rerne, dels af forskellige instituti-
oner.
Bogen indeholder artikler af bl.
a. Jens Rosing, der skriver om
skind-arbejder og perlebroderi.
Tidligere kolonibestyrer Hans Ja-
cobi fortæller om hverdagen i en
nordgrønlandsk by. Der er også
artikler om grønlandsk uld, skæ-
rekunst, frimærker, m.v.
Bogen distribueres nu gennem
udenrigsministeriet til turistkon-
torer og erhvervs-organisationer
over hele kloden.
REJETRAWL
FISKETRAWL
BUNDGARN
NEDGARN
Iver Christiansens
Vaadbinderi A/S
Skagen
22