Atuagagdliutit

Volume

Atuagagdliutit - 22.11.1973, Page 5

Atuagagdliutit - 22.11.1973, Page 5
u mass unik erKigsisitsivigssaK måna KularnarungnaertoK Chr. Vibemit agdlagkat såkortut landsråde aulagsagtikåt, Vi- bele aulagsangnermik avdlamut sagtitsissoic sujugdlermérutaussumik landsrådime suliarineKarmat aulajangiuneKara- luarpoK Scoresbysundip kitågut migdlivdlugo avdlorniussaK sanimukartoK 73 kujåmut kigdliliutdlugo. landsrådip åipagssånik suliaringningnermine aulajangiåsså tåssauvoK Chr. Vibep sujiinersQtå Renland ilångautigalugo titartagkame Kernertumik nalunaeKutsersimassoK. Så stor bliver den. grønlandske nationalpark. Efter landsrådets første beslutning skulle nationalparkens udstrækning have været reduceret med det skraverede område vest for Scoresbysund, således at den 73. breddegrad havde dannet parkens sydgrænse. Landsrådets anden be- slutning omfatter magister Chr. Vibes oprindelige forslag minus området Renland, som er mærket med sort farve på tegningen. månåkut Kularnarungnaiussavig- poK Kalåtdlit-nunåne umassunik erKigsisimatitsivigssaK nunarssu- arme anginerpåK pilersineKarsi- naulisangmat — taimailivdlunilo nånut umassutdlo avdlat nungu- titåunginigssåt anguneKarsina- ngordlune. Kalåtdlit-nunåta landsrådiata akuerssissutigå Ka- låtdlit-nunåta tunuata avangnå tamarme enrigsisitåusassoK. må- nåkutdlo folketingip akuerssinig- sså kisime amigautaulerpoK. ku- larutigineKångitdluinarpordle fol- ketingime ilaussortaussut amer- dlanerpårtait isumaKatauvdlutik akuerssårumårtut. landsrådime isumat avdlångo- rakujugput. suliagssaK mardlori- ardlune suliarineKartariaKarsi- mavoK umassunik ilisimatup Chr. Vibep isumå nåpertordlugo uma- ssut avdlamiut piniartuinut ig- dlersomeKamigssåta anguneitar- nigsså tikitserdlugo. sujugdlermérdlune suliarine- Kamerane landsråde aulajanger- poje — taisinerme arfinex mar- dluk isumaKatauvdlutik arfinig- dlit akerdliuvdlutik — encigsisi- matitsivigssap kujåmut kigdlig- sså avdlorniussaK sanimukartoK 73-iusassoK. Chr. Vibe-mik ataut- siméKatigingningnerme landsråde aulajangerpoK suliagssaK sulia- rendngniardlugo. åipagssånigdlo suliarineKarnerane kujåmut kig- dligsså 100 kilometerit migssilior- dlugit kujavartineKarpoK. taimai- livdlune Chr. Vibep sujunersu- mine kigdligitiniagå anguneKar- dlune. sujunersumilo avdlångu- taussoK tåssatuauvoK Renland-ij erKå ilånguneKéngingmat. Chr. Vibep sujugdlermik tåussuma i- långuneKamigsså sujunersutigisi- magaluarpå landsrådimutdle na- lunaerdlune tåuna ilåungikaluar- Kystskibene i næste sæson Allerede inden kystskibene „Di- sko" og „KununguaK" i år forlod de grønlandske farvande har KGH udsendt fartplaner for 1974. For „Disko“s vedkommende starter næste sæson i Godthåb 11. maj med afgang nordpå. Knap en måned efter kommer „Kunun- guaK" som afgår fra Godthåb på nordtur den 3. juni. Som sædvanlig tages der i fart- planerne ved denne årstid forbe- hold for sejlads syd for Godthåb. Gennemførelse af disse ture er afhængig af storissituationen og Handelen fralægger sig ethvert ansvar for de ulemper og udgif- ter, passagererne måtte blive ud- sat for i forbindelse med forsin- kelser og annulerede havneanløb. -Tg- pat umassut igdlersomeKamig- ssånut pingårutilerujugssungit- SOK. Chr. Vibep agdlagai såkortut pi- ssutaugunarput landsrådip sujug- dlermérdlune suliarinerane amer- dlanerorKavigdlutik Vibep kig- dligitiniagånut akerdlilingmata. landsrådimut ilaussortaK Andreas SanimuinaK Scoresbysundimér- sok suliarineKarnerane tamaviår- torujugssuvoK. Chr. Vibep agdla- gai ilåtigut OKautigai inungnik pa- sigdliutaunerardlugit. Sanimui- naup Chr. Vibep agdlagaisa ilåt imåitoK uparuarpå: månåkut u- niorKutitsivdlune umingmangni- artOKartartOK — ardlagdlitdlo o- Kautigissait tungavigalugit — u- kiumut pissarineKarsinautitau- ssut 50-it sivneKalugit pissaKar- toKartartoK. SanimuinaK tamatumunga så- kortumik akerdlilivoK ilungersor- dlunilo sujunersutigalugo enrig- sisitap kujåmut kigdligsså av- dlomiussaK sanimukartoK 73- iusassoK. Scoresbysundime kommunalbe- styrelsimut ilaussortåtaoK tåuna kujåmut kigdligssatut sujunersu- tigisimavåt tamåne piniartut er- Karsautigalugit. Thuleme lands- rådimut ilaussortaK K’issunguaK Kristiansen tamatumunga tunga- titdlugo ima OKauseKarpoK: — kommunalbestyrelsimut ilaussor- tat OKausé najorKutarissariaKar- pavut inuit tåukua tamåne naju- vendte selv stemningen. Nu er det næsten hundrede pro- cent sikkert, at Grønland får ver- dens største nationalpark — og at isbjørnene og andre arktiske dyrearter dermed får en god chance for at overleve. Grøn- lands Landsråd har vedtaget at omdanne hele det nordøstlige Grønland til fredet nationalpark. Nu mangler kun Folketingets be- slutning. Men ingen tvivler på, at Folketinget med stort flertal vil gå ind for nationalparken. I landsrådet var stemningen svingende. Sagen måtte behandles to gange, før naturparken fik den udstrækning, som zoologen, magi- ster Chr. Vibe, mener er forud- sætningen for, at dyrene er til- strækkeligt beskyttede mod frem- mede jægere. Ved „første behandling" beslut- tede landsrådet — med syv stem- mer mod seks — at lade den 73. breddegrad danne sydgrænse for parken. Men efter et møde med Chr. Vibe besluttede landsrådet at tage sagen op igen, og ved „anden behandling" rykkedes grænsen omkring hundrede kilo- meter sydligere. Nationalparken har dermed fået den udstrækning, som Chr. Vibe i sit oprindelige forslag gik ind for. Den eneste forskel er, at området Renland ikke kommer med i nationalpar- ken. Det havde Vibe foreslået i første omgang, men han erklære- de i landsrådet, at dette område gaKarput najugartigdlo ilisimav- dlugo. Chr. Vibep OKausé najor- KutarissariaKångilavut. Kalåtdlit- nunåne nangmineK umassut ilisi- mavdlugit KanoK inussauseKar- tut ilisimatut OKauserissartagait ilåtigut Kuianåinavigtarput. landsrådip sujuligtaissua Lais Chemnitz: — soruname nunaKar- fingmiut OKauseKautait tungavi- gissariaKarpavut, kisiånile OKå- savdlune såkortuvatdlårtoK ilisi- matut påsiniainere Kuianåinartu- ssut. ilisimatut suleKatigissaria- Karpavut isumait akerdlilersui- namagit. landsrådimut ilaussortaK Jona- than Motzfeldt: — atorfigdlit o- Kauserissartagait nålagkersuerpa- lugtut sungiusimavavut. månå- kutdlo åma ilisimatut OKausé nå- lagkersuerpalugtut sungiuniarta- riaKalerpavut. tamatuma kingomagut taisine- Karmat kujåmut kigdligssåtut av- dlorniussaK sanimukartoK 73 au- la jangiuneKarpoK. uvdlut mardlugsuit Kångiutut Chr. Vibe Nungmut tikipoK. lands- råde atautsiméKatigå navsuiaut- dlugitdlo nånut avangnåne emi- ssarfisa igdlersorneKarnigssånik sapåtivdlo akunerata tåussuma ingerdlanerane erKigsisitsivigssaK landsrådip åipagssånérdlugo su- liarå. åipagssånik OKatdlisigine- Karnerane — taisineKångitsumik — enugsisimatitsivigssap kigdlig- ssai Chr. Vibep piumassai tunga- vigalugit aulajangerneKarput. ki- siånile erKigsisimatitsivigssamut Renland ilånguneKamane. ikke var af afgørende betydning for dyrebestanden. Et brev fra Chr. Vibe — for- muleret i stærke vendinger — var formentlig årsagen til, at landsrådet i første omgang med det meget knebne flertal beslut- tede at gå imod Vibes grænse- dragning. Landsrådsmedlem An- dreas SanimuinaK, Scoresbysund, spillede en væsentlig rolle i lands- rådsdebatten. Han betegnede bl. a. brevet fra Chr. Vibe som en „mistænkeliggørelse af personer og argumenter". SanimuinaK hen- tydede til et afsnit i Vibes brev, som lyder: — Der drives i øje- blikket et uhyggeligt krybskytteri på moskusokser, hvorunder der — efter fleres angivende — dræbes flere dyr ulovligt, end de 50 til- ladte dyr årligt. SanimuinaK vendte sig kraftigt mod disse påstande og sluttede sit indlæg med varmt at anbefale den 73. breddegrad som sydgræn- se for nationalparken. Kommunalbestyrelsen i Scores- bysund havde også anbefalet den- ne sydgrænse — af hensyn til de lokale fangere. Landsrådsmedlem K’issunguaK Kristiansen, Thule, sagde hertil: — Vi bør lytte til kommunalbestyrelsen. Disse men- nesker bor i området og kender det. Vi behøver ikke at lægge vægt på Chr. Vibes udtalelser. Når man selv kender til dyrelivet i Grønland, så ved man også, at videnskabelige udtalelser ofte vir- ker helt latterlige. Landsrådsformand Lars Chem- nitz: — Vi skal lytte til den lo- kale befolkning, men det er for stærkt at sige, at videnskabelige undersøgelser er latterlige. Vi bør samarbejde med videnskabsmæn- dene og ikke bare skubbe deres meninger til side. Jonathan Motzfeldt — Vi har vænnet os til politiserende em- bedsmænd. Nu skal vi åbenbart også vænne os til politiserende videnskabsmænd! Derefter blev afstemningen gennemført, og sydgrænsen blev den 73. breddegrad. Et par dage senere ankom Chr. Vibe til Godthåb. Han fik et møde istand med landsrådsmedlemmer- ne, orienterede dem om det væ- sentlige i at beskytte isbjørne nordlige ynglefelter, og samme uge genoptog landsrådet sager om nationalparken. Og efter en ny debat blev parkens grænser — uden afstemning — fastsat i overensstemmelse med Chr. Vibes oprindelige forslag. Dog således, at Renland ikke omfattes af na- tionalparken. H. 'TotRT GULDKARAMELLER De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller kukarnårKit tésséuput Toms Guld Karameller Nationalparken sikret — men det krævede to landsrådsbehandlinger „Stærk" brev fra Chr. Vibe skabte reaktion i landsrådet, men Chr. Vibe

x

Atuagagdliutit

Direct Links

If you want to link to this newspaper/magazine, please use these links:

Link to this newspaper/magazine: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link to this issue:

Link to this page:

Link to this article:

Please do not link directly to images or PDFs on Timarit.is as such URLs may change without warning. Please use the URLs provided above for linking to the website.