Atuagagdliutit - 22.11.1973, Qupperneq 5

u mass unik erKigsisitsivigssaK
måna KularnarungnaertoK
Chr. Vibemit agdlagkat såkortut landsråde aulagsagtikåt, Vi-
bele aulagsangnermik avdlamut sagtitsissoic
sujugdlermérutaussumik landsrådime suliarineKarmat aulajangiuneKara-
luarpoK Scoresbysundip kitågut migdlivdlugo avdlorniussaK sanimukartoK
73 kujåmut kigdliliutdlugo. landsrådip åipagssånik suliaringningnermine
aulajangiåsså tåssauvoK Chr. Vibep sujiinersQtå Renland ilångautigalugo
titartagkame Kernertumik nalunaeKutsersimassoK.
Så stor bliver den. grønlandske nationalpark. Efter landsrådets første
beslutning skulle nationalparkens udstrækning have været reduceret
med det skraverede område vest for Scoresbysund, således at den 73.
breddegrad havde dannet parkens sydgrænse. Landsrådets anden be-
slutning omfatter magister Chr. Vibes oprindelige forslag minus området
Renland, som er mærket med sort farve på tegningen.
månåkut Kularnarungnaiussavig-
poK Kalåtdlit-nunåne umassunik
erKigsisimatitsivigssaK nunarssu-
arme anginerpåK pilersineKarsi-
naulisangmat — taimailivdlunilo
nånut umassutdlo avdlat nungu-
titåunginigssåt anguneKarsina-
ngordlune. Kalåtdlit-nunåta
landsrådiata akuerssissutigå Ka-
låtdlit-nunåta tunuata avangnå
tamarme enrigsisitåusassoK. må-
nåkutdlo folketingip akuerssinig-
sså kisime amigautaulerpoK. ku-
larutigineKångitdluinarpordle fol-
ketingime ilaussortaussut amer-
dlanerpårtait isumaKatauvdlutik
akuerssårumårtut.
landsrådime isumat avdlångo-
rakujugput. suliagssaK mardlori-
ardlune suliarineKartariaKarsi-
mavoK umassunik ilisimatup Chr.
Vibep isumå nåpertordlugo uma-
ssut avdlamiut piniartuinut ig-
dlersomeKamigssåta anguneitar-
nigsså tikitserdlugo.
sujugdlermérdlune suliarine-
Kamerane landsråde aulajanger-
poje — taisinerme arfinex mar-
dluk isumaKatauvdlutik arfinig-
dlit akerdliuvdlutik — encigsisi-
matitsivigssap kujåmut kigdlig-
sså avdlorniussaK sanimukartoK
73-iusassoK. Chr. Vibe-mik ataut-
siméKatigingningnerme landsråde
aulajangerpoK suliagssaK sulia-
rendngniardlugo. åipagssånigdlo
suliarineKarnerane kujåmut kig-
dligsså 100 kilometerit migssilior-
dlugit kujavartineKarpoK. taimai-
livdlune Chr. Vibep sujunersu-
mine kigdligitiniagå anguneKar-
dlune. sujunersumilo avdlångu-
taussoK tåssatuauvoK Renland-ij
erKå ilånguneKéngingmat. Chr.
Vibep sujugdlermik tåussuma i-
långuneKamigsså sujunersutigisi-
magaluarpå landsrådimutdle na-
lunaerdlune tåuna ilåungikaluar-
Kystskibene i
næste sæson
Allerede inden kystskibene „Di-
sko" og „KununguaK" i år forlod
de grønlandske farvande har KGH
udsendt fartplaner for 1974.
For „Disko“s vedkommende
starter næste sæson i Godthåb 11.
maj med afgang nordpå. Knap en
måned efter kommer „Kunun-
guaK" som afgår fra Godthåb på
nordtur den 3. juni.
Som sædvanlig tages der i fart-
planerne ved denne årstid forbe-
hold for sejlads syd for Godthåb.
Gennemførelse af disse ture er
afhængig af storissituationen og
Handelen fralægger sig ethvert
ansvar for de ulemper og udgif-
ter, passagererne måtte blive ud-
sat for i forbindelse med forsin-
kelser og annulerede havneanløb.
-Tg-
pat umassut igdlersomeKamig-
ssånut pingårutilerujugssungit-
SOK.
Chr. Vibep agdlagai såkortut pi-
ssutaugunarput landsrådip sujug-
dlermérdlune suliarinerane amer-
dlanerorKavigdlutik Vibep kig-
dligitiniagånut akerdlilingmata.
landsrådimut ilaussortaK Andreas
SanimuinaK Scoresbysundimér-
sok suliarineKarnerane tamaviår-
torujugssuvoK. Chr. Vibep agdla-
gai ilåtigut OKautigai inungnik pa-
sigdliutaunerardlugit. Sanimui-
naup Chr. Vibep agdlagaisa ilåt
imåitoK uparuarpå: månåkut u-
niorKutitsivdlune umingmangni-
artOKartartOK — ardlagdlitdlo o-
Kautigissait tungavigalugit — u-
kiumut pissarineKarsinautitau-
ssut 50-it sivneKalugit pissaKar-
toKartartoK.
SanimuinaK tamatumunga så-
kortumik akerdlilivoK ilungersor-
dlunilo sujunersutigalugo enrig-
sisitap kujåmut kigdligsså av-
dlomiussaK sanimukartoK 73-
iusassoK.
Scoresbysundime kommunalbe-
styrelsimut ilaussortåtaoK tåuna
kujåmut kigdligssatut sujunersu-
tigisimavåt tamåne piniartut er-
Karsautigalugit. Thuleme lands-
rådimut ilaussortaK K’issunguaK
Kristiansen tamatumunga tunga-
titdlugo ima OKauseKarpoK: —
kommunalbestyrelsimut ilaussor-
tat OKausé najorKutarissariaKar-
pavut inuit tåukua tamåne naju-
vendte selv stemningen.
Nu er det næsten hundrede pro-
cent sikkert, at Grønland får ver-
dens største nationalpark — og at
isbjørnene og andre arktiske
dyrearter dermed får en god
chance for at overleve. Grøn-
lands Landsråd har vedtaget at
omdanne hele det nordøstlige
Grønland til fredet nationalpark.
Nu mangler kun Folketingets be-
slutning. Men ingen tvivler på,
at Folketinget med stort flertal
vil gå ind for nationalparken.
I landsrådet var stemningen
svingende. Sagen måtte behandles
to gange, før naturparken fik den
udstrækning, som zoologen, magi-
ster Chr. Vibe, mener er forud-
sætningen for, at dyrene er til-
strækkeligt beskyttede mod frem-
mede jægere.
Ved „første behandling" beslut-
tede landsrådet — med syv stem-
mer mod seks — at lade den 73.
breddegrad danne sydgrænse for
parken. Men efter et møde med
Chr. Vibe besluttede landsrådet
at tage sagen op igen, og ved
„anden behandling" rykkedes
grænsen omkring hundrede kilo-
meter sydligere. Nationalparken
har dermed fået den udstrækning,
som Chr. Vibe i sit oprindelige
forslag gik ind for. Den eneste
forskel er, at området Renland
ikke kommer med i nationalpar-
ken. Det havde Vibe foreslået i
første omgang, men han erklære-
de i landsrådet, at dette område
gaKarput najugartigdlo ilisimav-
dlugo. Chr. Vibep OKausé najor-
KutarissariaKångilavut. Kalåtdlit-
nunåne nangmineK umassut ilisi-
mavdlugit KanoK inussauseKar-
tut ilisimatut OKauserissartagait
ilåtigut Kuianåinavigtarput.
landsrådip sujuligtaissua Lais
Chemnitz: — soruname nunaKar-
fingmiut OKauseKautait tungavi-
gissariaKarpavut, kisiånile OKå-
savdlune såkortuvatdlårtoK ilisi-
matut påsiniainere Kuianåinartu-
ssut. ilisimatut suleKatigissaria-
Karpavut isumait akerdlilersui-
namagit.
landsrådimut ilaussortaK Jona-
than Motzfeldt: — atorfigdlit o-
Kauserissartagait nålagkersuerpa-
lugtut sungiusimavavut. månå-
kutdlo åma ilisimatut OKausé nå-
lagkersuerpalugtut sungiuniarta-
riaKalerpavut.
tamatuma kingomagut taisine-
Karmat kujåmut kigdligssåtut av-
dlorniussaK sanimukartoK 73 au-
la jangiuneKarpoK.
uvdlut mardlugsuit Kångiutut
Chr. Vibe Nungmut tikipoK. lands-
råde atautsiméKatigå navsuiaut-
dlugitdlo nånut avangnåne emi-
ssarfisa igdlersorneKarnigssånik
sapåtivdlo akunerata tåussuma
ingerdlanerane erKigsisitsivigssaK
landsrådip åipagssånérdlugo su-
liarå. åipagssånik OKatdlisigine-
Karnerane — taisineKångitsumik
— enugsisimatitsivigssap kigdlig-
ssai Chr. Vibep piumassai tunga-
vigalugit aulajangerneKarput. ki-
siånile erKigsisimatitsivigssamut
Renland ilånguneKamane.
ikke var af afgørende betydning
for dyrebestanden.
Et brev fra Chr. Vibe — for-
muleret i stærke vendinger —
var formentlig årsagen til, at
landsrådet i første omgang med
det meget knebne flertal beslut-
tede at gå imod Vibes grænse-
dragning. Landsrådsmedlem An-
dreas SanimuinaK, Scoresbysund,
spillede en væsentlig rolle i lands-
rådsdebatten. Han betegnede bl. a.
brevet fra Chr. Vibe som en
„mistænkeliggørelse af personer
og argumenter". SanimuinaK hen-
tydede til et afsnit i Vibes brev,
som lyder: — Der drives i øje-
blikket et uhyggeligt krybskytteri
på moskusokser, hvorunder der —
efter fleres angivende — dræbes
flere dyr ulovligt, end de 50 til-
ladte dyr årligt.
SanimuinaK vendte sig kraftigt
mod disse påstande og sluttede sit
indlæg med varmt at anbefale
den 73. breddegrad som sydgræn-
se for nationalparken.
Kommunalbestyrelsen i Scores-
bysund havde også anbefalet den-
ne sydgrænse — af hensyn til de
lokale fangere. Landsrådsmedlem
K’issunguaK Kristiansen, Thule,
sagde hertil: — Vi bør lytte til
kommunalbestyrelsen. Disse men-
nesker bor i området og kender
det. Vi behøver ikke at lægge
vægt på Chr. Vibes udtalelser.
Når man selv kender til dyrelivet
i Grønland, så ved man også, at
videnskabelige udtalelser ofte vir-
ker helt latterlige.
Landsrådsformand Lars Chem-
nitz: — Vi skal lytte til den lo-
kale befolkning, men det er for
stærkt at sige, at videnskabelige
undersøgelser er latterlige. Vi bør
samarbejde med videnskabsmæn-
dene og ikke bare skubbe deres
meninger til side.
Jonathan Motzfeldt — Vi har
vænnet os til politiserende em-
bedsmænd. Nu skal vi åbenbart
også vænne os til politiserende
videnskabsmænd!
Derefter blev afstemningen
gennemført, og sydgrænsen blev
den 73. breddegrad.
Et par dage senere ankom Chr.
Vibe til Godthåb. Han fik et møde
istand med landsrådsmedlemmer-
ne, orienterede dem om det væ-
sentlige i at beskytte isbjørne
nordlige ynglefelter, og samme
uge genoptog landsrådet sager
om nationalparken. Og efter en
ny debat blev parkens grænser
— uden afstemning — fastsat i
overensstemmelse med Chr. Vibes
oprindelige forslag. Dog således,
at Renland ikke omfattes af na-
tionalparken. H.
'TotRT
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er Toms Guld Karameller
kukarnårKit tésséuput Toms Guld Karameller
Nationalparken sikret
— men det krævede to
landsrådsbehandlinger
„Stærk" brev fra Chr. Vibe skabte reaktion i landsrådet, men Chr. Vibe