Atuagagdliutit - 24.01.1974, Síða 12

inutigssarsiorfe-
KarneK neriu-
narnerulersoK
— neriunartoKardluarpoK sulcKatigilersimanerme uvdlume
landsrådip, erhvervsstottep inussutigssarsiornerdlo pivdlugo
iliniartitsinerup suleKatigilerncrata pilersitaunerane, er-
hvervsstøtteudvalgime sujuligtaissoK. landshøvding Hans
Lassen OKarpoK
Her er en af de mindre bådtyper, som grønlandske fiskere kunne skaffe
sig via erhvervsstøtten i de første år, ordningen var i kraft.
årxigssussineK atulerxårmat erhvervsstøttimit pigssarsiarineKarsinau-
ssut aulisariutit mingnerussut ilåt.
— tåssauna neriunartoKartoK
landsrådip, erhvervsstøttip inu-
ssutigssarsiutitdlo pivdlugit ilini-
artitsinerup sulexatigilernerisigut,
erhvervsstøttime udavlgiussup su-
.iuligtaissua landshøvding Hans
Lassen oxarpoK. — peKatigalugo
misigssuinerit Kalåtdlit-nunåne
inussutigssarsiutit tungaisigut pi-
lerssårutitigut, kinguneKarsinau-
vok nutåmik isumavdluarnarne-
russumigdlo inussutigssarsiutiti-
gut angussaKarnigssax — tamatu-
munalo sulivfigssaKarnerulernig-
ssax.
A/G-ip — kontorchef J. Kron-
borgip erhvervsstøttip neKeroru-
tai pivdlugit pingasoriardlune ag-
dlagai malerssordlugit — er-
hvervsstøttip udvalgiata sujulig-
taissua xinuvigisimavå migssi-
ngersersusiorKuvdlugo taimatut
taperssisinaulernerup sujuner-
tane maligdlugo suniusinauju-
mårnera pivdlugo, Hans Lassen
isumaKarpoK, årKisimaneK suliag-
ssat ilaisigut nåmagdluångitsox.
tamåna pissutaussut ilagåt lands-
rådip ukiarme atautsiminerane
OKatdlineicarsimangmata, tåssa-
nilo sujunersutigineKarsimav-
dlune inussutigssarsiutit ineriar-
tortineKarnigssanut sujunersui-
ssartunik rådexalerKuvdlugo.
landsrådip atautsiminerata ki-
ngornagut taima sulexatigingneK
landsrådime, erhvervsstøttime i-
nussutigssarsiutitdlo pivdlugit i-
liniartitsivingme autdlartipox,
sordlo Lassenip ersserxigsarå.
— ilungersunartunik erhvervs-
støtte amigauteKarame?
— isumaxarpunga årxisimaneK
nukigdlångaKutexartoK uvgu.na
tåssa erhvervsstøtte — taorsigag-
ssarsisitsinerup taorsigagssarsi-
nigssamutdlunit KularnavérKusr-
nerup tungåtigut — isumagerKår-
niartugssaungmago nåmagtumik
nålagauvfiup aningaussautaisa u-
tertinigssåinut periarfigssaxar-
nersoK. pitsauneruvox ilisimagåi-
ne, Kalåtdlit-nunåne inussutig-
ssarsiutigssanut isumagssarsiar-
pålugssuanartoK sujornagut misi-
ligausimångitsunik pissariaxar-
dluinaraluartunik misilingneKar-
nigssait. taimatut suliariniagkat
tungaisigut piviussutut isumaxar-
figinångilax tamatigut xularna-
rungnaersivingneKarsinauner-
sok taorsigagssarsiarititat tamå-
kerdlugit utertineKarsinaunersut.
erhvervsstøtteudvalgimit suju-
nersutiginiarparput taimatut ku-
larnarungnaersitsinigssamik piu-
massat sagdlaitdlisineKarxuvdlu-
git suliariniagkane taimåitune.
åmåtaoK erhvervsstøttime år-
Kigssussinerme amigautauvoK nu-
nalerinex nåmagtumik ikiorsersi-
nåunginavtigo, tåssa savautexar-
nex. påsisimavarput, tapersissuti-
gisinaussavta pissariaxartitat nå-
magtitdlugit ikiorseriarsinåungi-
kai.
akiligagssat kinguartortorpag-
ssuit, uvdlume uningassut åmalo
amerdlaxissutigut isumåkiginar-
dlugit ajunårutivut erssersitsi-
ssorpiåuput, taorsigagssarsiniar-
tarfik tamatigut periauseKarti-
tåungitsoK Kalåtdlit-nunåne pi-
ssutsinut nalerxutumik. inussu-
tigssarsiutit pivdlugit pissutsit
misigssornerine ungarparuvta, ne-
riugpunga pissutaussut sussarne-
sut ilisimanerulisagivut, taimai-
livdluta iluarsiliniarnigssamut pe-
riarfigssaKarnerulerdluta.
— erhvervsstøttime måna årxisi-
manerup pitsaunerussortai?
— uvavnut KuIarnaKuteKångi-
lax pingårtumik aulisarnerup tu-
ngåtigut angnertumik nukigtor-
sautausimassoK, Hans Lassen a-
kivoK. — erhvervsstøttip aulisar-
tut angatdlatinik ukiut pissaria-
xarfisa nalåinut „nalerKutunik"
pisinigssamut periarfigssisimavai.
tamåna imatut påsivdlugo, kalåt-
dlip aulisartup angatdlatine ilua-
Kutigivdluardlugo atorsinausima-
gå, pissailo tuninexarsinaussarsi-
massut. „pujortulérårKat" aut-
dlarniutåuput. kingorna bund-
garnerssornermut angatdlatit na-
lerxutut pigilerneKarput, rejerni-
utit kingornagutdlo ningitagar-
ssutit. sapiutingitsoKarpat er-
hvervsstøtte åma pisinauvortaoK
kilisautinut taorsigagssarsisitsi-
nigssamut.
erhvervsstøttip årKisimanera av-
dla pitsaussoK taisinauvara, 1969-
ime inatsisingortoK pisinautitsi-
lermat, KularnavérKusisinauner-
mik aningausserivingne nangmi-
nerssortune taorsigagssarsiniar-
nexartitdlugo pissarnex mallnar-
dlugo. taimailiortoKarsinauvoK,
taorsigagssarsiniartoK nangmi-
nérdlune KularnavérKutigssaKar-
tinago aningausseriviup piuma-
ssånik. taimailiornikut måna ani-
ngaussat Kalåtdlit-nunåne sipår-
nexartut 30 mili. kr. migssait ka-
iåtdlit inussutigssarsiornerénut :-
luaKutaussungortitaorérsimåput.
tamåna peitatausimavoK uvagut
ikiorsissarnivta angnertunerussu-
ngortitauneranut, måna tikitdlu-
go aulisarnerinangajangmut ta-
persissarsimagaluardluta.
åmåtaoK malungnartumik ilua-
KutauvoK erhvervsstøttep atorne-
ranut, måna periarfigssaKalersi-
magavta inussutigssarsiutit åssi-
gingitsut pivdlugit konsulente-
Karnernut atorfinigtitsinerne ani-
ngaussatigut ikiorsisinångoravta.
uvagut åma nangminex konsu-
lentinik atorfinigtitsisinausima-
vugut. tåssunga tungatitdlugo ne-
riutigåra erxarsaut iluagtitsivfig-
ssaKarumårtoK Moses Olsenip
KNAPP sivnerdlugo sarKumiusi-
masså, KNAPP nangmineK kon-
sulentigssaminik atorfinigtitsisa-
ssok, kisiånile erhvervsstøttimit
taperneKardlune akigssarsiagssai-
sa tungaisigut. autdlarxåumut tai-
ma tapissutit angissusexarunar-
poK akigssarsiaisa 95 pct-iånik.
kisalo isumaKarpungåtaoK, ilua-
t.ingnauteKaKissoK erhvervsstøtte
sujunersuisinaussarmat, måko tu-
ngaisigut tåssa pigingningnermut-
ingerdlatsinermutdlo periautsinut
nangminerssordlune ingerdlatat
tungaisigut. udvalgip angnertu-
mik tapersersugarå andelsselska-
binik pilersitsiniarneK, niorxutig-
ssiornerme pilersuinermilo ima-
lunit sordlo nunaxarfingne el-
værkiliornerne pigingnigtutut a-
tautsimorussiniarnernut. er-
hvervsstøtte nangminerissaminik
konsulentexarpoK pigingnexati-
gingniarnermut tungassumik, ing-
mikut tamatuma tungånut ilisi-
massalingmik.
— måssa ukiorpagssuarne er-
hvervsstøtte sulisimagaluartoK
taimåitoK OKartoKartarpoK Ka-
låtdiit-nunåne inussutigssarsiutit
xavdlunånit „ingerdlåneKartut"?
— inuit erhvervsstøttimit ta-
persernexarumavdlutik kigsaute-
Kartartut inuiait akornåne aula-
jangersimassuneruput. kisiåne i-
natsisip pingårneruterxuvai inuit
kalåtdlinit pissut kalåtdlisutdlo
atugaxardlutik inussutigssarsior-
tut. tamåna angnertumik najor-
Kutarissarsimavarput taorsigag-
ssarsisitsisatitdluta. ersserxigsa-
rumagaluarparale, ilånikut ajor-
nakusortarmat aulajangerniarne-
ra, taorsigagssarsiniartoK „nuna-
sissunersoK" imalunit „nunaxa-
vigsunersoK" ingerdlåniagkamut
su.iulerssortaunersoK. imåikajug-
tarporme åiparit ingerdlatsiniara-
jugtardlutik, åiparisså danskiuv-
dlune åipålo kalåliuvdlune, Hans
Lassen naggasivoK.
Grønlandsk erhvervsliv
går mod lysere tider
— Der er perspektiver i det samarbejde, som er igang mellem landsrådet,
erhvervsstøtten og erhvervsuddannelsen, siger formanden for Erhvervs-
Formanden for Erhvervsstøtteud-
valget, landshøvding Hans Lassen
støtteudvalget, landshøvding Hans
— Der er perspektiver i det sam-
arbejde, som er ved at komme i
gang mellem landsrådet, erhvervs-
støtten og erhvervsuddannelsen,
siger formanden for Erhvervs-
støtteudvalget, landshøvding Hans
Lassen. — Kombineret med de
analyser af erhvervslivet i Grøn-
land, som er planlagt, kan det gi-
ve en ny og lysere situation på
erhvervsområdet — og dermed for
beskæftigelsen.
A'G har — i kølvandet af kon-
torchef J. Kronborgs tre artikler
om erhvervsstøttens tilbud — bedt
erhvervsstøtteudvalgets formand
om at give en vurdering af. om
den gældende støtteordning vir-
ker efter hensigten. Hans Lassen
mener, at ordningen på nogle om-
råder ikke er tilstrækkelig. Det er
en af årsagerne til debatten i
landsrådets efterårssamling, hvor
der bliver stillet forslag om at op-
rette et erhvervsudviklingsråd.
Efter landsrådssamlingen begynd-
Lassen.
te det samarbejde mellem lands-
råd, erhvervsstøtten og erhvervs-
uddannelsen, som Lassen frem-
hæver.
FLERE ERHVERVSIDEER
BØR GENNEMPRØVES
— Alvorlige mangler ved er-
hvervsstøtten?
— Jeg synes, det er en svaghed
ved ordningen, at erhvervsstøtten
— hvadenten det drejer sig om
lån eller garanti for lån — skal
sørge for, at der er reel sikkerhed
for statens penge. Det er bedst
at se i øjnene, at det i Grønland
er en nødvendighed at gennem-
prøve en række erhvervsideer,
som ikke har været prøvet før. I
forbindelse med den slags projek-
ter er det ikke realistisk at tro,
at der kan skaffes 100 pct.s sik-
kerhed for investeringerne. Fra
Erhvervsstøtteudvalget vil vi fo-
reslå, at der lempes på kravene
til sikkerhedsstillelse i sådanne
sager.
Det er også en mangel ved er-
hvervsstøtteordningen, at vi ikke
har kunnet hjælpe landbruget,
d.v.s. fåreavlen, effektivt. Vi må
erkende, at vore støtteordninger
ikke har kunnet dække behovet.
De mange restancer, der faktisk
foreligger og de mange tilfælde,
hvor vi har måttet foretage af-
skrivninger, er nok udtryk for,
at støtten ikke i alle tilfælde vir-
ker på en måde, som er hensigts-
mæssig i Grønland. Når vi kom-
mer lidt videre med undersøgel-
serne af erhvervslivets vilkår, vil
vi forhåbentlig få større klarhed
om årsagerne, så vi får mulighed
for at rette eventuelle fejl.
SALTVANDSINDSPRØJTNING
FOR FISKERIERHVERVET
— Særlig gode sider ved den ek-
sisterende erhvervsstøtteordning?
— For mig er der ingen tvivl
om, at den har virket som en salt-
vandsindsprøjtning særlig for fi-
skerierhvervet, svarer Hans Las-
sen. — Erhvervsstøtten har hjul-
pet fiskerne til at anskaffe sig
netop de fartøjer, som på et givet
tidspunkt har været „teknisk" rig-
tige. Forstået på den måde, at den
grønlandske fisker har været i
stand til at udnytte fartøjet, og
at hans fangst har kunnet afsæt-
tes. Det startede med de små
„nummerbåde". Senere kom bund-
garnsfiskeriets bådtype, rejetraw-
lere og senere linebådene. Hvis
nogen måtte have mod på det, er
erhvervsstøtten da også i stand til
at medvirke ved finansiering af
trawlere.
KNAPP’s IDE ER UDMÆRKET
Som en anden kvalitet ved er-
hvervsstøtteordningen kan jeg
nævne, at der med 1969-loven
skabtes mulighed for, at vi kan
stille garantier for lån, der op-
tages på normal måde i private
pengeinstitutter. Det kan ske i til-
fælde, hvor lånesøgeren ikke selv
kan skaffe den sikkerhed, som
pengeinstituttet forlanger. På den
(Fortsættes side 19)
12