Atuagagdliutit - 31.01.1974, Blaðsíða 3

pigingneKatigingneK
tåssa avKutigssaK
Lars Emil Johansenip ersserKigsartuara, sok kalåtdlit tama-
Lgut suniuteKarnerunigssat sujuarsartariaKartoK
nangmirlerssornerulernigssaK ka-
'åtdlitdlo tamatigut suniuteKar-
nerulernigssåt Lars Emil Johan-
senip pingårtitdlugo sangmivå Ka-
n'gtukut folketingime oKalontår-
nermine. ersserKigsartuarpå suna
Pivdlugo nangminerssornerunig-
ssaK kigsautigineKarnersoK.
ilåtigut taivå kalåtdlit sujunig-
ssåt BruxellesimlngitsoK avdla-
•hilunit nunavta avatåne, kisiå-
hile nunavtine. — avigsåvingnig-
Ssak anguniardlugo ingerdlatsine-
kångikaluartoK arajutsissariaKå-
ngilarput ineriartornerup takuti-
sirnangmago sujunigssame nu-
davta Danmarkivdlo akornåne Ki-
^erutit Kasunganerulersugssau-
ssut, tåssa kalåtdlit nunamik poli-
(ikikut aKiineKarnera peKatauvfi-
ginerulisavdlugo, Lars Emil Jo-
hansen OKarpoK. — tåssa kigsau-
hgårput nunavta politikikut
nangminérnerulernigsså.
Lars Emil Johansen åma OKar-
P°k aningaussatigut tapissutit,
^anmarkip nålagauvfingminut
Punavtinik ilångutitsinermigut
Pissugssauvfigilersimassai, suju-
n>gssame atautsimortitdlugit tu-
PidneKartariaKartut, avguåune-
karnigssåt isumagineKåsavdlune
Punavtine politikikut' OKartug-
3saussunit Kutdlerpånit. — tåuku-
PPe pissariaKartitat sunersut ilisi-
P'aneruvait, OKarpoK.
ama augtitagssarsiornermut tu-
n§atitdlugo Lars Emil Johansenip
ersserKigsarpå kalåtdlit tamatu-
P'PTia suniuteKalernigssåta pingå-
rPteKéssusia. — sulissutigissaria-
karpoK nunavta pisussutainik i-
PaKuteKarnigssamik akuerssissu-
‘P kalåtdlinut pissortanut tugti-
nekarnigssåt.
taimailiornikut isumangnait-
PPsarneKåsaortaoK uliasiornig-
®SaP augtitagssarsiornigssavdlo
kalåtdlit sulivfigssaKarniarnerå-
PPtaoK pingåruteKalernigsså.
kalåtdlit angnertunerussumik
PPla.iangissalernigssåt pexatiga-
Pgo pitsångorsartariaKarput ka-
atdlif inutigssarsiornikut pexa-
aUnigssamut periarfigssait.
~~ Kavdlunåt iluanårniat måna
•gUmivait nunavtine aningau-
ssarsiorfigssat, Lars Emil Johan-
sen OKarpoK. — tamåna kalåtdlit
Kavdlunåtdlo akornåne pissutsi-
nut ajoKutaulersimavoK, ilåtigut
pissutsit nunasiaunerup nalåne
naKisimaneKarsimanermut encai-
narsisimavdlutik.
— aningaussauteKarnianik na-
Kisimangnigtunik Kångerniussisi-
naunigssamut kalåtdlit periarfig-
ssatuarigunarpåt pigingneKati-
gingnikut ingerdlatsinigssaK. tai-
måitumik pigingneKatigingnikut
periarfigssat pitsångorsartaria-
Karput Kanordlo aningaussalinig-
ssamik aperKut erssencingneru-
lersitariaKardlune.
Lars Emil Johansenip ersserxig-
sarpåtaoK atuartitaunikut iliniar-
titaunikutdlo namagtunik periar-
figssaKarnigssap pingåruteKarne-
ra.
— Danmarkime iliniartarnerit
ilarpagssue kalåtdlinigdlo atuar-
tunik avalagtitsissarneK issigåka
kalåliaiKat nunamingne pissutsi-
nik puigorsarniagauneråtut, o-
KarpoK.
— taimaingmat sulissutiginiar-
para atuartitsineK inutigssarsiu-
titdlo tungaisigut iliniartitsineK
sujunigssame sapingisamik år-
KingniartariaitartoK nunavtine i-
noKatigit pissariaKartitait periar-
figssaitdlo nåpertutigalugit.
I,ars Emil Johansenip ersser-
Kigsarpå kalåtdlit kigsautigissåt
aulisarnikut kigdleKarfiup 50 sø-
milinut avasigdlisineKarnigsså-
nik. taimatut kigsauteKarnermut
tungaviunerarpå nuname piniar-
nerinarmik aulisarnerinarmigdlo
avåmut niorKnutigssiorfiussume
piniagkat aulisagkatdlo KanoK pi-
ngårutcicartiginerat.
-den.
Andelsbevægelsen
skal konkurrere
med kapitalismen
Lars Emil Johansen forklarede gang på gang, hvorfor grønlandsk indfly-
delse bor fremmes på alle områder.
Lars Emil Johansen lagde størst
vægt på hjemmestyre og enhver
form for grønlandsk medindfly-
delse, da han for nylig holdt sin
jomfrutale i det danske folketing.
I talen benyttede han enhver lej-
lighed til at begrunde ønsket om
hjemmestyre.
Folketingsmanden fremhævede
f. eks., at fremtiden for grønlæn-
derne ikke ligger i Bruxelles eller
noget andet sted sydpå, men først
og fremmest i Grønland. Et andet
sted forklarede han: — at selvom
vi på ingen måde bygger vor po-
litik på Grønlands totale løsrivel-
se, må vi imidlertid erkende, at
udviklingen peger i retning af, at
båndene mellem Danmark og
Grønland gøres løsere med tiden,
sådan at forstå, at den grønland-
ske befolkning i fremtiden vil
være mere direkte impliceret i
don politiske styring af landet. Vi
ønsker altså et mere politisk uaf-
hængigt Grønland.
Lars Emil Johansen sagde også.
at det økonomiske tilskud. Dan-
mark har forpligtet sig til ved at
indlemme Grønland i det danske
rige. fremover bør ydes som et
samlet tilskud, hvis fordeling ad-
ministreres af de øverste politiske
myndigheder i Grønland. — Det
er jo dem, der ved. hvor kamikken
trykker, sagde han.
Også på mineraludvindingsområ-
det understregede Lars Emil Jo-
hansen vigtigheden af. at den
grønlandske indflydelse blev gjort
gældende i højere grad. — Der
må arbejdes for. at koncessions-
myndigheden for udvinding af
Grønlands naturrigdomme så vidt
muligt placeres hos de grønland-
ske myndigheder.
—Ved at følge en sådan kurs,
tilføjede Lars Eiml Johansen, kan
man samtidig sikre, at udvinding
af olie og andre mineraler ikke
alene får en økonomisk og energi-
mæssig betydning, men også en
beskæftigelsesmæssig — for den
grønlandske befolkning.
I takt med, at den grønlandske
beslutningsret øges, bør den grøn-
landske befolknings muligheder
for deltagelse i erhvervslivet for-
bedres.
— Det er som regel profitmage-
re, der sidder på kapitalen i Grøn-
land, sagde Lars Emil Johansen.
— Det skaber et uheldigt forhold
mellem danskere og grønlændere
— et forhold, som visse steder kan
minde om kolonialistisk under-
trykkelse.
— Grønlændernes eneste mu-
lighed for at konkurrere med den
kapitalistiske undertrykkelse sy-
Qtl^ERENDE SVØMMEHAL.. Hallen ci bygget i Lambersart i Nordfrankrig.
°md er al' plast, oppustelig og roterende. Hvert tredie minut foretager den en
arejning, så solen skinner gennem alle 126 koøjer. Bassinet er 25 gange 10
meter.
kåvigtoK. nalugtarfik Frankrigip avangnåne Lambersart-ime sanane-
^aisa a^VOK' Plast*kirnit putdlagtagauvoK kåvigtuvdlunilo. minutit pingajue ta-
a kaujatdlagtarpox laimailivdlune scKincK lgalåvisigut 126-tigut Klngorsl-
nauvdlune. nalugturfigtå angissusOKarpoK 25X10 meter.
FOTO
Film fremkaldes
Farve og sort/hvid
ARNE JENSEN
Boks 624 . Esbjerg
Så snart folketingsmand Lars Emil Johansen havde holdt sin jomfrutale
i folketinget, fik han den obligate ti-øre af SFeren Poul Dam. I baggrun-
den skimtes Ib Stetter (kons.).
Lars Emil Johansen folketingime aKalorKårériartoK, pissuslussoK malig-
dlugo 10 øremik tuninekarpoK SF-imut ilaussortamit Poul Damimit.
nes at ligge i andelsbevægelsen.
Derfor må andelsbevægelsens mu-
ligheder forbedres, og der må ska-
bes klarhed omkring finansie-
ringsspørgsmålet.
Lars Emil Johansen fremhæve-
de også betydningen af at skabe
tilstrækkelige muligheder for sko-
legang og uddannelse. En stor del
af de danske uddannelser og ud-
sendelse af grønlandske skoleele-
ver til Danmark betragter jeg
som en slags organiseret frem-
medgørelse i forhold til det grøn-
landske samfund.
Jeg vil derfor arbejde på, at
skolegang og erhvervsmæssig ud-
dannelse fremover i videst muligt
omfang søges løst i overensstem-
melse med det grønlandske sam-
funds behov og forudsætninger.
Lars Emil Johansen understre-
gede kravet om en grønlandsk fi-
skerigrænse fra de nuværende 12
sømil til mindst 50 sømil. Han be-
grundede ønsket med. at en be-
skyttelse af fangstobjekterne har
særlig stor betydning i et land.
hvor netop fangst er eneste pro-
duktive erhverv.
Annoncér
i
GRØN LAN DSPOSTEN
25 års jubilæumstilbud
Fås også til born fra 8-16 år.
luftpost 35 kr. ekstra.
Polar pjækkert
dette efterårs store sus — 100
" m nylon med stukket og vatte-
ret foer, pelskantet hætte, vind-
fang i ærmer, lynlås og knap-
lukning foran, 4 store lommer
og smart lynlåslomme på ven-
stre ærme. Storr. lille, mellem,
og ekstra stor.
Jubilæumspris
118.-
Postordrer ekspederes omg. pr.
efterkrav m. fuld returret.
tøjhusets
HERREMAGASINER
Fælledvej 16 — 35 06 19
2200 København N
3