Atuagagdliutit - 14.02.1974, Page 4

pigingneKatigigfit
tunissagssiulersut
i
angmagssangnik aulisagkanigdlo avdlanik pancrtunik piging-
ncKatigigdlune niorKutigssiorneK tuniniainerdlo nunavtine
nunanarfingne ardlalingne autdlarnoiniarneKalersoK
agdl., åssil.: Hans Janussen
Bygde- og andelskonsulent Jens Kreutzmann viser her det tørrestativ,
han fik fremstillet sidste år. Tørrestativet er på 1 kvm.
nunaKarfingmiunik pigingneKatigingnigdlo sujunersuissartup Jens Kreutz-
mannip panersivik sujorne sanatitane åssilissame uvane takutlpå. paner-
sivik 1 kvadratmeterimik anglssuseKarpoK.
nunaKarfingmiut angnermik er-
Karsautigalugit pigingneKatigig-
dlune ingerdlatsinikut angmag-
ssangnik aulisagkanigdlo avdla-
nik panertitanik kisalo imeKarfe-
Kardlutigdlo ingnåtdlagissiorfe-
Kartune KerititanitaoK niorKutig-
ssiornigssaK anguniarneKalerpoK.
nunaKarfingmiunut pigingneKa-
tigigdlunilo ingerdlatsissunut su-
junersuissartoK Jens Kreutzmann
OKalugtuarpoK taimatut atorfeKa-
lernerine kingornagut nunaKar-
fingmiut pigingneKatigigdlutik i-
ngerdlatsiniartut amerdliartorto-
rujugssuångortut. tamåko inger-
dlalsiniarnigssamingne atugagssa-
mingnik aningaussanik katerssi-
niarnermingne aningaussartutau-
vatdlångitsunik niornutigssiorta-
riaKarmata panersivingnik pissa-
ritsunik sujorna sanatitsivoK ig-
dlugssanik titartaissartumut Sø-
ren Johnsenimut, Nungme naju-
galingmut, titartartitaminik.
— panersivit sujorna Atuagag-
dliutine agdlautigineKartut ataut-
sit angmagssangnik nutånik 9 kg-
nik manioraivigineKarput. silagik
nåmagtoravko suvialårtarmatdlo
uvdlut sisamåinait ingerdlaneråne
panertitsivunga angmagssat pa-
nertut panersivingme atautsime
2,8 kg-nik OKimåissusigdlit pig-
ssarsiaralugit, Jens Kreutzmann
oicarpoK nangigdlunilo:
— angmagssat panertut Keriti-
tatdlo nunavtinmåungitsoK nuna-
nile avdlanisaoK piumaneKaning-
mata pisiniarfigtigut tuniniagag-
ssanik niornutigssiorfit perxing-
nigssamik isumagingnigtutitanit
akucrineKarsimassariaKarmata
panersiviliat atortariaKåsåput —
pingårtumik KingmeKarfingne —
Kangatut nunåinarme Kaersumi-
lo panersiat tuniniarnigssåt akue-
rineKarsinåusagunångingmat.
— panersivit silåinarmititdlugit
atorneKarsinåuput. panersiat sia-
lugtarineKåsångingmata siagdlili-
lersitdlugo Kaleriåpatdlangne-
Karsinåuput. åma Kaliaussaliap a-
tånitineKarsinåuput, ingnåtdlagi-
aKarfiussunilo taimåituliat supor-
tuleråine panersissarneK sivikine-
russumik ingerdlåneKarsinausså-
sagalaurpoK. aulisagkåtaoK av-
dlat panertuliarineKarsinåusåput.
— taimatut niorKutigssiat pi-
gingneKatigit kåtuvfiat avKutiga-
lugo tuniniarneKartarnigssåt pit-
saunerusassutut issigåra niorKu-
tigssiortugssat akigititamikut ing-
mingnut Kångerniutinginiåsagalu-
armata åmalo atortugssanik pisi-
ortorfik atausinaugapt akikineru-
ssunik atortoKarnigssaK angune-
Karsinåusagaluarmat.
— angmagssat panertuliarine-
Kartarnigssåt angnermik erKar-
sautigineKarmat pissutauvoK inu-
ssutigssanik protein-inik taine-
Kartartunik akonardluarnerat
suvfinerisalo nalåne amerdlasor-
pagssuångordlugit pissarineKarsi-
naunerat. sujulivut ilåtigut ang-
magssagpagssuarnik panertiteriv-
dlutik ukiut tamaisa perKumau-
teKartarsimångikaluarpata nu-
narput imana Kangale inuerusi-
måsagaluarpoK. nunavtine pig-
ssarsiarineKarsinaussut månamut
mingoKångitdluinartunerat inu-
ssutigssanik tunissagssiorpivtine
iluai<utigssavta ilagisavåt.
— panersivit nanoK sananexar-
nipssanik angnertunerussumik på-
sissaKaiumassut sågfiginartarsi-
nauvanga. Jens Kreutzmann nag-
gatågut oKarpoK.
Der er planer om at starte en
produktion af tørrede angmagssat
og andre fiskearter på en række
bygder i Grønland. På bygder med
vand- og elværker kan man også
producere lynfrosne fisk. Det er
tanken, at produktionen på byg-
derne kommer til at foregå på
andelsbasis.
Bygde- og andelskonsulent Jens
Kreutzmann oplyser, at han har
modtaget en hel række henven-
delser fra bygdebefolkningerne,
der gerne vil starte andelsforenin-
Tekst og foto: Janus
ger, efter at hans indstilling blev
kendt af befolkningen. For at de
nystartede andelsforeninger kan
etablere sig som producenter uden
alt for dyre anlæg, fik Kreutz-
mann sidste år udvirket, at der
blev lavet tørrestativer til fisk
efer tegninger af arkitekt Søren
Johnsen, Godthåb. Benytter man
tørrestativer, sparer man masser
af tid i forhold til den tid, man
benytter ved at tørre angmagssat
på gammeldags manér.
— Sidste år tørrede vi ni kg,
friskfangede angmagssat på hvert
tørrestativ, som blev omtalt sid-
ste år i Grønlandsposten. Da vi
var heldige med vejret, fik jeg
angmagssat tørret i løbet af kun
fire dage. Et tørrestativ gav 2,8
kg tørrede angmagssat, siger
Kreutzmann og fortsætter:
— Da tørrede og lynfrosne ang-
magssat er eftertragtede varer
ikke alene i Grønland, men også
i andre lande, må vi tænke både
på hjemmemarkedet og på eks-
port. Produktionsmetoderne må
være godkendte af sundhedsmyn-
dighederne. Derfor må man be-
nytte tørrestativer — ikke mindst
i hundedistrikter — da de ansvar-
lige myndigheder næppe kan god-
kende den gammeldags metode
med at tørre angmagssat på græs
og på klipper.
— Tørrestativerne kan anbrin-
ges ude i det fri. Da fisk, der er
til tørring, helst ikke må blive
våde igen, kan tørrestativerne
stables hurtigt oven på hinanden
og dækkes til, når det trækker
op til regnvejr. Man kan også an-
bringe tørrestativerne under et
halvtag, og på steder, hvor der
er el-værker, kan man ved hjælp
Jens Kreutzmann
af el-drevne vifte skabe luftcir-
kulation. Derved kan man afkorte
tørretiden.
— Andelsforeningernes produk-
ter må helst sælges gennem kun
én instans, f. eks. gennem lands-
foreningen af de grønlandske an-
delsforeninger, synes jeg. Bliver
alle produkter fra andelsforenin-
ger solgt fra et centralt sted, und-
går man producenternes priskrig.
Salgscentralen kan også købe alt,
der skal bruges til fremstilling af
produkterne, emballage m. m.
Herved kan man holde produk-
tionsomkostningerne nede.
— Grunden til, at man først
og fremmest tænker på at pro-
ducere tørrede angmagssat er, at
denne fiskeart er proteinrig, og )
man kan fange store mængder af
dem under deres gydetid. Havde
vores forfædre ikke altid sørget
for store lagre bl. a. af tørrede
angmagssat hvert år, var Grøn-
land nok blevet affolket for længe
siden. I Grønland har vi endnu en
ekstra fordel: Alt, hvad vi frem-
stiller af madvarer, er helt fri
for forurening.
— Alle, der ønsker at få at vide,
hvordan man fremstiller tørresta-
tiver, kan henvende sig til mig,
siger Kreutzmann til slut.
FORSTANDER til TEKNISK SKOLE I GRØNLAND
samt
FAGLÆRER med souscheffunktion samme sted
søges ansat snarest og senest pr. 1. maj 1!)74.
Teknisk Skole i Grønland underviser i 1974 ea. 250 grønlandske
lærlinge inden for fagene maskinarbejder, automekaniker, fly-
mekaniker. smed, bygningstømrer og skibstømrer efter under-
visningsplaner fra direktoratet for erhvervsuddannelserne. Ma-
skinarbejderundervisningen er dog tilrettelagt som værksteds-
undervisning i samtlige fagklasser. Desuden gennemføres spe-
cialarbejderundervisning. efteruddannelse og arbcjdslederud-
dannelse for ialt ca. 80 grønlandske elever. Ialt ea. 145.000 elev-
timer.
Skolen virker herudover som central for ca. 250 indkaldelser
til undervisning på danske tekniske skoler.
Skolen har et undervisningsareal på ca. 2800 kvm og vil i 19 ?4
have ca. 20 fastansatte lærere. Til skolen er iøvrigt knyttet et
skolehjem til 130 elever. Ved skolen er i 1974 ialt ansat ca. 40
heltidsansatte medarbejdere.
I forbindelse med gennemførelse af Erhvervsfaglige Grund-
uddannelser inden for jern og metal og bygge og anlæg i 1975 78
er skolen i gang med en bygningsudvidelse til ialt 5500 kvm
undervisningsareal, svarede til ca. 300.000 elevtimer.
Yderlige oplysninger kan fås ved henvendelse til uddannelses-
inspektør P. Bo Christensen, Ministeriet for Grønland eller til
Uddannelsesinspektøren i Grønland, box 622, 3900 Godthåb.
Forstanderen for Teknisk Skole i Grønland aflønnes tjeneste-
mandslignende i den grønlandske lønramme 34. Hertil kommer
et særligt tillæg med grundbeløb kr. 1800,— årligt for tilsyn med
skolehjem. Ialt en samlet årlig løn på for tiden kr. 105.397,— for
en udsendt og kr. 89.014,— for en hjemmehørende.
Faglæreren med souschef funktion aflønnes tjenestemandslig-
nende i de grønlandske lønrammer 13/21/23. Hertil kommer et
særligt tillæg med grundbeløb kr. 1080,— årligt samt et sous-
cheftillæg med grundbeløb kr. 2700,— årligt. Ialt en samlet årlig
begyndelsesløn i lønramme 13 på for tiden kr. 59.088,— for en
udsendt og kr. 50.128,— for en hjemmehørende. 1 lønramme 23 er
slutlønnen henholdsvis 84.515,— og 71.568,—.
Anciennitet fra lignende stilling kan overføres.
Familiebolig stilles til rådihed, for hvilken der svares bolig-
bidrag efter gældende boligstøtteregler. Såfremt ansøgeren be-
tragtes som ikke-hjemmehørende i Grønland svares boligbidrag
efter de for tjenestemænd i Grønland gældende regler.
Skriftlig ansøgning bedes med oplysning om tidligere beskæf-
tigelse bilagt kopi af eksamensbeviser og anbefalinger frem-
sendt til Ministeriet for Grønland, Hausergade 3, 1128 Køben-
havn K. senest den 10. marts 1074.
Bygderne starter
produktionen af
angmagssat'ten
Job søges
Håndværker- og byggeteknisk uddannet yngre mand søger
job her i Grønland. Har kendskab til større byggeri i Dan-
mark gennem fire år. Endvidere kendskab til grønlandske
forhold gennem to år. Alt har interesse. Gerne kontrakt.
Tiltrædelse snarest.
Henv. Billet mrk. 7500
4