Atuagagdliutit - 07.03.1974, Side 9

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Et indlæg der vakte
røre i andedammen
Dit indlæg i AG nr. 5 har jo unæg-
teligt vakt interesse og røre i an-
dedammen. Indlæg er desværre
for meget sagt, slige tilfælde af
pop burde have været henvist til
den papirkurv, der er mærket
„påstande".
OK, vi kan vel alle se og være
enige om, at der snarest må åbnes
for flere muligheder for videre-
gående skolegang i Grønland, men
hvor nødigt vi end ville: Dan-
marksopholdene kan ikke undgås,
i hvert fald ikke så længe situa-
tionen er, som den nu engang er
i dag. Så lad os da for pokker få
det bedste ud af det og lære at
leve med de danmarksophold.
Disse har mange positive sider,
endog yderst mange positive sider,
men den sædvanlige „negativis-
me" i grønlandsdebatten virker jo
desværre ret ofte som skyklapper
— Vi skal
have vort
eget flag
Jeg skal lige forklare årsagen til,
at, jeg er enig med forslaget om,
at vi skal have et grønlandsk flag.
For det første er det rimeligt, at
vi grønlændere har vort eget ken-
detegn i den ny tid. For det andet
forkaster jeg ikke, hvad der er
foregået i de sidste 250 år. Men
vort nuværende flag, som siges at
tilhøre vore rigsfæller, danskerne,
kan vi ikke beholde for altid.
Selvom vores hudfarve er for-
skellig, hejser vi fortsat det sam-
me flag. Det må være mere kor-
rekt, at vi får vores eget , sådan
at vi kan fastslå, hvor i riget, vi
bor.
Jeg håber, at landsrådet i for-
årssamlingen drøfter spørgsmålet.
Det er jo ikke nødvendigt at hol-
de folkeafstemning om det —
Jævnfør den ny retsskrivning, der
er gennemført uden folkeafstem-
ning.
Med hilsen
Anton Falksen
Geisler
burde
have et
mindes-
mærke
b>er burde rejses et mindesmærke
J°r fangeren Jens Geisler. Han
^artede udenskærs fangst af
hvalrosser, og på mange andre
°mråder var han en foregangs-
mand. Jens Geisler er berømt i
Grønland, og da han var en ven-
hg og charmerende mand, fik han
mange venner over hele Grønland.
Han var pioner med brugen af
større kuttere, og det vil bl. a.
derfor være naturligt, at rejefi-
skerne går i spidsen for opførelse
af et mindesmærke for Geisler —
eller at man måske opkalder en
trawler efter ham. Jeg opfordrer
a'le hans venner og bekendte —
'kke mindst hans bysbørn fra Ege-
desminde til at støtte ideen om et
mindesmærke.
Godmand Rasmussen
for det positive i en ting — lige
meget hvad, men især når det er
„danskt".
M. h. t. de påståede 14-17 årige,
der hænger i værtshusene: Vi skal
betydeligt højere op i alderstri-
nene, før vi kan snakke om grøn-
lændere, der hænger i værtshuse-
ne, nemlig de grupper, der er så
heldige selv at administrere stu-
die- og uddannelsesstøtten.
Men hvor om alting er: Det var
da skægt, du fik AG til at hoppe
på den!
„Long Jack"
AG har ikke „hoppet", men bragt
et læserindlæg på samme måde,
som vi plejer.
Venlig hilsen,
Redaktionen.
Kun de dygtigste
lærer grønlandsk
Efter at have undervist i flere år
bliver jeg mere og mere klar over,
at grønlandsundervisningen ikke
er tilstrækkelig i skolen. Kun de
dygtigste har mulighed for at læ-
re sproget. Selvom vi gør, hvad vi
kan, magter vi ikke at at få andre
til at lære det ordentligt. Det er
klart, at alle grønlandske foræl-
dre gerne vil have, at deres børn
lærer deres modersmål ordentligt
både mundtligt og skriftligt. Men
når man så ved, hvor mange
ugentlige timer, de får, kan man
sige sig selv, at det ikke er til-
strækkeligt til grundig undervis-
ning. Det er derfor så mange børn
må gennemgå en speciel klasse
for elever, der har læsevanskelig-
heder på grønlandsk.
Her er et eksempel: I en 4. klas-
se har grønlandske børn fire ti-
mers grønlandskundervisning om
ugen, seks timers danskundervis-
ning og derefter alle andre timer
i historie, religion, sang, regning,
formning, orientering — på dansk.
Når man kender til grønlandske
børns danskkundskaber, så er det
klart, at de på den måde kun læ-
rer meget lidt i hvert fag.
Hvis der skal undervises for-
svarligt i grønlandsk, skal der
bruges seks timer ugentligt, og i
de fleste øvrige fag bør undervis-
ningssproget være grønlandsk.
Man begrunder dette dilemma
i mangelen på grønlandsktalende
lærere. Men hvis skolevæsenet
ville lede efter grønlændere, der
har evner som timelærere, ville
der kunne ansættes mange flere.
Og som bekendt ønsker man jo at
reducere de udsendtes antal af
hensyn til børnenes skolegang, bo-
ligsituationen og beskæftigelses-
situationen i Grønland.
Ruth Heilmann
timelærer
Det ny flag
vajer over
Grønland
om et år
Gennem AG er der kommet man-
ge meningstilkendegivelser for el-
ler imod et særligt grønlandsk
flag. Det undrer ikke mig, at
modstanderne bruger stærke ar-
gumenter — jeg er selv imod. Men
det er alligevel glædeligt, at der
er fremsat forslag om flag. For
mig er det ikke afgørende, hvem
forslaget kom fra. Det vigtigste er
selve ideen bag forslaget. Jeg er
iøvrigt ikke i tvivl om, at det nye
flag kommer til at veje over
Grønland måske om et år!
De høje politiske myndigheder
er i den senere tid gået mere og
mere ind for større bestemmelses-
ret. Forslaget om et flag passer
ind i de nsåkaldte ny politik.
Jeg vil foreslå, at man laver et
lille mærkat af det nye flag og
danner et parti, som man kalder
„hjemmestyrepartiet". Såfremt
nogen gjorde det, ville der uden
tvivl dukke et andet parti op som
modstykke. Og først da kommer
forslaget om nyt flag på rette
spor i debatten.
JontåK.
(Forkortet af redaktionen)
igdlut nåmagtumik ikuatdlagtornigssånut
sitdlimasersimaviuk?
uvdluvtine igdlut sanaortorneKartarneri-
ne akiussartunut sitdlimasissutå nalerKU-
tutikugko amalo igdlut pårivdluagaugpat,
tauva
KGL. BRAND-ip
isumagisavå, sitdlimasissutåta sujunigssa-
me igdluliortiternerme aningaussartutau-
ssartunut nalerxutujuåinarnigsså, taimai-
livdlutitdlo igdlut ikuatdlariatasajialuar-
pat tamåkissumik taorsivfiginekarsinåu-
sagaluarputit.
tamatuminga kæmnere påsiniaivi'igiuk!
(Nungme assurandor Asger Laursen på-
siniaivtigineKarsinauvoK).
KGL. BRAND
HOVEDKONTOR: HØJBRO PLADS 10 . 1248 KØBENHAVN K
FORSIKRINGS-REG. NR. A 4
Forsikring i Grønland siden 1882
Kalåtdlit-nunåne 1882-imit sitdlimasissartoK
Gronlandsposten nnsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nodt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Dybeste
skuffelse
over Johan
J oelsen
Til vores store skuffelse ser vi i
AG nr. 5 1974, at hr. Johan Joel-
sen har et indlæg om unges Dan-
marksophold, hvoraf det med al
tydelighed fremgår, at vedkom-
mende vover sig ud i noget, han
ikke har det store overblik over.
Hvis vi skal gå ud fra indlægget
spoleres de unge af druk og nar-
ko, flere og flere må sendes hjem
o.s.v.
Vi i Skibby, som jo arbejder i
forældrenes sted og interesse, er
dybt skuffede over, at sådan et
indlæg i det hele taget når så vidt.
Indlægget har i øvrigt vakt me-
gen forundring i vores nærmeste
omgangskreds, og har stødt ikke
mindst eleverne.
Vi vil derfor her på det kraf-
tigste understrege, at der over-
hovedet ikke er grund til bekym-
ring for eleverne her. Og ved fle-
re årlige møder med de andre
skoler med grønlandske elever,
har vi kendskab til, at det samme
er tilfældet der.
Med venlig hilsen
lærer KuniinguaK Fleischer
Den grønlandske Kostskole
Skibsby
9800 Hjørring.
Danskernes
evige
snakken . . .
Niels Henningsen, De burde ikke
have skrevet overskriften „Enig
med Karoline" i Dqres indlæg. Da
jeg læste indlægget, havde jeg
mest lyst til at lukke bladet uden
at læse det. De skrev blandt andet
„danskerne snakker, fordi de vil
lære grønlænderne noget". Tror
De, at danskernes evige snakken
med' hinanden er oplæring af
grønlændere?
Hvorfor forbliver så mange
danskere i Grønland? Bemærk
her, at det ikke er alle danskere.
Med grønlandske øjne ser de mere
ud til at være på jagt efter penge.
Nu hører vi om en stor arbejds-
løshed. Er det nødvendigt at have
danske kæmnere? Er det virkelig
nødvendigt at have dyre danske
arbejdere indenfor GTO? Såfremt
man erstattede dem med grøn-
lændere, vil en hel del debat væ-
re ude. De har også nævnt, hvor
godt danskerne passer deres ar-
bejde. Kan alle grønlændere ikke
passe deres arbejde? Jeg håber,
De snart kommer over Deres be-
tragtninger om overophøjede dan-
ske.
Såfremt De havde været rundt
på kysten, havde De nok ikke
skervet, som De gjorde.
Venlig hilsen
David Poulsen
Nuk.
Annoncér
GRØN LAN DSP0STEN
Båd og motor
Vestre Bådehavn
9000 Aalborg
Tlf. (08) 13 73 22
Vi har alt hvad du skal
bruge til din båd.
Landets største bådtil-
behørsforretning.
Varer sendes overalt
Stort nyt katalog: 10,- kr.
9