Atuagagdliutit - 07.03.1974, Qupperneq 11

KEFLAVIK
TRUET AF
TORSKE-
KRIGEN
En spændende beretning om basen på
Island, som i mere end 30 år har været
en af NATOs vigtigste bastioner i At-
fonten.
debatten om den islandske fi-
skerigrænsestrid blev den strate-
gisk vigtige Keflavikbase nævnt
Sorri en af de muligheder, som den
ålandske regering kunne tænkes
a^ gøre brug af for at lægge pres
pa England, idet begge lande er
^edlem af Nato, som er den of-
icielle garant for Islands forsvar.
etl lille ø har ingen almindelig
v»rnepligt
og intet militær, ud-
°ver de tre kanonbåde hvormed
hian energisk fra 1. september
a'2 søger at værge den erklærede
u miles fiskerigrænse. Men ba-
Sehs betydning rækker længere
til at være den umiddelbare
eskyttelse for Island: herfra
°vervåger NATO al aktivitet i
hften og på havet i området fra
den østgrønlandske storis til den
norske vestkyst.
Basens historie går mere end
tredive år tilbage. I sommeren
1941 afløste det dengang endnu
neutrale USA englænderne som
besættelsesmagt på Island — Eng-
land havde hårdt brug for sine
tropper andetsteds; men med det
katastrofale japanske overfald på
den amerikanske Stillehavsflåde i
Pearl Harbour på Hawai blev
USA selv med et kastet ind i kri-
gen den 7. december 1941, hvad
der indirekte resulterede i den
kraftige amerikanske militærop-
ladning på Island; således anlag-
de man foråret 1942 to flyveplad-
ser, Meeks Field og Patterson
Field, tæt ved det lille fiskerleje
Lockheed fabrikkerne i USA skulle finde et egnet fly til u-båds-be-
ji/Pelse som afløser for det veltjente P-2 „Neptune" faldt valget af
tr ?.rriaessi9e °9 økonomiske grunde på et allerede eksisterende civilt
.'kfly, nemlig det turbopropeldrevne „Elektra", som efter en gennem-
c|e ®nde indre ombygning fik betegnelsen P-3 „Orion"; dette er i dag
u h arT1er'kanske flådes vigtigste våben til opsporing og bekæmpelse af
ae- Elektronisk og magnetisk opsporingsudstyr er anbragt i næsen
0 ^en iøjnefaldende halespids og gør i forbindelse med et avanceret
effektivt computersystem den tretten mand store besætning i stand
km^ S*0r afstanc* at spore og stedfæste u-både, som derefter kan be-
kr r ,^es me^ alsidigt arsenal af anti-u-båds-våben, bl. a. findes en
hialt'^ ^s^as^er under styrbords vinge. En patruljeflyvning varer nor-
km/ ^ timer, og herunder kan flyets fart varieres fra 275 km/t til 780
vise ' a^æn9'9 af opgaven. Billedet her, der stammer fra sommeren 1970,
r et Orion fly over den amerikanske undervandsbåd USS „Chopper".
Keflavikkomplekset breder sig idag over et mange gange større areal end den lille fiskerby, som den har
navn efter. Keflavik fungerer desuden som civil lufthavn for bl. a. Loftleidir og SAS, med en særdeles vel-
assorteret og fristende afgiftsfri transithal for internationale rejsende.
Keflavikime mitarfik angisorujugssuångorsimavoK igdloKarférånguamit ateKautiminit ardlaleriarujugssuardlune
angneruvdlune, ilåtigut tingmissartunut ilaussartautinut mitarfiutigivoK sordlo Loftleidirimut SAS-imutdlo, aki-
lerårutitaKångitsunik pilerinaKissunik utarKissarfigssuat niorKutigssaKardlune angalassunut tuniniartagkanik.
Keflavik, et halvt hundrede kilo-
meter vest for hovedstaden Rey-
kjavik. Denne flyvebase udvikle-
de sig efterhånden til en vigtig
mellemstation for den strøm af
krigsfly, der fra USA via Nar-
ssarssuaK og Sdr. Strømfjord gik
østpå til det krigsførende Europa.
Kef la vikaf talen
Hitlertysklands sammenbrud og
Japans kapitulation medførte na-
turligt en gradvis afvikling af
USA’s oversøiske militære enga-
gementer, og ved forhandlinger
med Island krævede dette land
alle styrker trukket bort fra øen,
men i 1946 undertegnedes allige-
vel den såkaldte Keflavik-aftale,
der tillod amerikanske fly på rej-
se til og fra Europa at tanke op,
mod at USA til gengæld forplig-
tede sig til at vedligeholde kom-
plekset. I slutningen af fyrrerne
skærpedes modsætningerne mel-
lem U.S.A. og Sovjetunionen —
„den kolde kig“ — og i 1949 dan-
nedes den formelle militærallian-
ce af vestmagter, som man kalder
Atlantpagten. Island var medun-
derskriver heraf; og da pagten i
1951 fik sin egen organisation
kaldet NATO (North Atlantic
Treaty Organisation), sluttede Is-
land pludselig — under indtryk
af Koreakrigen, der brød ud 25.
juni 1951 — separat forsvarsaftale
med USA, og skønt en af betin-
gelserne var at øen ikke i fredstid
skulle have fremmede tropper sta-
tioneret, fandt islændingene igen
tusindvis af amerikanske mili-
tærpersoner på Keflavik, hvor de
uden afbrydelse har befundet sig
siden, trods en vis modvilje i den
islandske befolkning, der ikke er
udelt begejstret for deres tilstede-
værelse; særligt har partier på
den politiske venstrefløj i sine pro-
grammer lagt vægt på at få de
fremmede tropper væk, men øens
strategiske biliggenhed, der er
geografisk bestemt, kan man ikke
lave om på, og Keflaviks vigtig-
hed er tilsyneladende endnu ikke
mindsket trods spionsatelitter og
lignende. Endelig spiller basen en
vis, omend idag nok mere beske-
den rolle i den islandske stats-
økonomi, bl. a. er der rundt reg-
net 800 civile islændinge beskæf-
tiget.
3350 amerikanere
Det militære personel — altså
udelukkende amerikanere, er for
tiden 3350, hvoraf 2200 tilhører
flåden, US Navy, mens 1000 er
luftvåbnets, US Air Force, de øv-
rige fordeles på forskellige korps.
Basepersonellet fungerer både
som en særlig amerikansk styrke
og som en særlig NATO styrke,
med adskillige kommandokæder
for hver rolle; formålet er som
nævnt at yde forsvar for Island,
samtidig med det indtager en nøg-
leposition i NATO’s forsvarssy-
stem.
Tre hovedopgaver
Basens hovedopgaver kan deles
i tre. A. Overvågning og forsvar
af luftrummet, hertil er den ud-
styret med to radarstationer på
jorden, radarforsynede fly, samt
en jagereskadrille. Bl. a. indgår
Keflavik under navnet „DYE V“
som det østligste led i den radar-
forsvarslingskæde, der benævnes
DEW linjen og som har de fire
andre DYE stationer anbragt
tværs over Grønland omtrent i
højde med polarcirklen (se kortet).
DEW er forkortelse af Distant
Early Warning, hvilket forklares
som tidlig opdagelse af og advar-
sel mod bemandede strategiske
bombefly og iltforbrugende mis-
siler. B. Overvågning af havet.
Dette påhviler først og fremmest
en eskadrille fly specielt udviklet
til opsporing og bekæmpelse af
u-både, P 3 C „Orion“. C. Fra Kef-
lavikløses redningsopgaver i
Nordishavet og Atlanterhavet
over et område, der strækker sig
fra midten af Danmarksstrædet
til Færøerne, hvortil benyttes sto-
re Sikorsky helikoptere og de fra
Grønland kendte C 130 Hercules
transportmaskiner — her i en
tankversion, hvorfra helikopterne
kan tanke op i luften og således
kraftigt forøge deres aktionsradi-
us.
Hangarskibe
istedet?
I den globale amerikanske stra-
tegi spiller hangarskibet i dag en
vigtig rolle; beslutningen for ny-
lig om at stationere et kæmpe-
mæssigt hangarskib i Japan og et
andet i Piræus i Grækenland, tæt
ved Athen, har nok nærliggende
tekniske begrundelser som til-
strækkelig dokkapacitet og ar-
bejdskraft, men den mulige sam-
menhæng mellem den græske flå-
deudbygning i Grækenland, den
truende energikrise hjemme i
USA og den deraf følgende ind-
lysende interesse i de mellemøst-
lige oliekilder er svær at overse.
Det er sagt om Keflavik, at hvis
ikke Island fandtes på landkortet
måtte USA ved hjælp af hangar-
skibe holde sine radarstationer og
fly baseret på positionen 64 grader
N og 23 grader 30’ V — det er net-
op det sted hvor Keflavikbasen
ligger, herfra kontrolleres Sovjet-
unionens luft- og flådetrafik, sær-
ligt til og fra den store flådebase
Murmansk ved Hvidehavskysten,
og Keflaviks betydning i tilfælde
af en storkonflikt er derfor åben-
bar. Island har ikke direkte truet
med at lukke Keflavikbasen —
endnu, — for på den måde at tvin-
ge sit krav om en 50 miles fiskeri-
grænse igennem — ved at lægge
pres på USA kan man således gen-
nem NATO tvinge England til at
give efter, i fiskerigrænsestriden,
— men man har antydet noget i
den retning ved at nægte engel-
ske militærfly landingstilladelse
på Keflavik.
ar.
Manufaktur en gros
Strømper — tricotage — strik-
varer småting, o.s.v.
Kontakt os når De er hernede
i Danmark.
Fa. VIGGO TRUSTRUP
Håndværkervænget 9
3400 Hillerød
Tlf. (03) 26 20 44
HANDELSKOSTSKOLE
IKAST
HANDELSKOSTSKOLE
SØNDERPARKEN 21 -7430 IKAST
Lærlinoeskole-handelseksamen-faqprover-specialkurser
11