Atuagagdliutit - 10.04.1974, Page 8

Grønlænderne opfattes
som gæstearbejdere
Formanden for Unge Grønlænderes Råd, socialråd-
giverstuderende ArKaluk Lynge, København, fortæl-
ler i dette interview, hvorfor nogle unge grønlændere
giver op i Danmark.
Spoleres unge grønlændere af
druk og narko, når de kommer til
Danmark for at gå i skole eller
få en uddannelse? Det har en ung
grønlænder, Johan Joelsen, Ha-
slev, givet udtryk for i sit læser-
brev i AG nr. 5. I en ledende ar-
tikel i samme nummer af bladet
skrev vi bl. a., at unge grønlæn-
dere bør skånes for det kultur-
chok, de ofte møder i Danmark og
for den racistiske forfølgelse,
mange af dem udsættes for.
Journalist Ellen Boye har di-
skuteret problemet med forman-
den for Unge Grønlænderes Råd,
ArKarluk Lynge, 26 år. Han har
i sit daglige arbejde forholdet tæt
på livet.
— Får unge grønlændere et
chok, når de kommer til Dan-
mark?
— Selvfølgelig bliver vi udsat
for et kulturchok, når vi kommer
herned, og det sker, at der kom-
mer reaktioner i form af et umå-
deholdent spiritus- og hashfor-
brug. Det er et ret velkendt pro-
blem her blandt grønlændere.
Men det må behandles som et
-weishaupt-
For ethvert
varmebehov den
rigtige brænder
Weishaupt fremstiller olie- og kombinationsbrænd-
ere med ydelser fra 1 5000 til 24 millioner kcal/h.
Det første Weishaupt oliefyr i Grønland blev instal-
leret 1963 i Narssaq. Siden da er der installeret
flere hundrede Weishaupt oliefyr af typerne U-
Monarch og WL i varmecentraler, industrivirksom-
heder samt privatboliger.
Komplet reservedelslager føres. Hurtig ekspedition.
Reservedelslister (opgiv type og nummer) samt
brochurer tilsendes.
Max Weishaupt A/S
Rornancevej 27 - 2730 Herlev
Tlf. (01) *9 1 09 11 - Telex 1 5397 mwk
symptom på noget, der er for-
kert, og ikke som en frygtelig
ting. Mange danske blades be-
handling af vore problemer er of-
te misforstået og bliver af mange
grønlændere betragtet som utidig
indblanding.
OPSYN
— Bliver der sendt for mange
unge grønlændere til Danmark?
— Ja, det gælder især dem, der
bliver sendt til Danmark for at
få kollektive uddannelser, f. eks.
inden for tekstilindustrien i Her-
ning og på Silkeborg Hushold-
ningsskole. De, der blev sendt
dertil, var for de flestes vedkom-
mende i forvejen beskæftiget i
Grønland, og nogle havde børn,
som de måtte efterlade i Grøn-
land.
I Silkeborg havde man en sær-
lig restriktiv holdning over for de'
grønlandske kvinder, hvoraf flere
var over 30 år. De blev skildt ud
fra de danske elever og var under
stadigt opsyn. De kunne f. eks.
ikke låne nøgler til huset.
— Havde de ikke selv valgt at
komme til Danmark?
— Jeg mener, ingen i Grønland
har særlig store muligheder for
at vælge selv. De vælger at kom-
me til Danmark, fordi de ikke har
større muligheder for at bedøm-
me, hvilken betydning, uddannel-
sen har for dem. De får stillet i
udsigt, at de får bedre jobs, når
de kommer tilbage til Grønland,
men i de fleste tilfælde har pi-
gerne fået nøjagtig de samme
jobs efter „uddannelsen" i Dan-
mark.
ARBEJDSLØSHED
— Der har dog været tale om ar-
bejdsløse, som på denne måde har
fået beskæftigelse i Danmark?
— Ja, især om vinteren har vi
stor arbejdsløshed i Grønland.
Men det er altid en dårlig løs-
ning at stimulere udvandringen
fra Grønland for at løse beskæf-
tigelsesproblemet.
— Bliver unge grønlændere, der
rejser til Danmark, „tabt" for
Grønland?
— Det er svært at sige, for
nogle grønlændere forankrer sig
her, men vender alligevel senere
tilbage til Grønland. Deres erfa-
ringer her får dem til at vende
om. Mange unge, der er igang med
uddannelser i Danmark, springer
fra og begynder at arbejde i til-
fældige jobs i København.
AFSKEDIGET
ArKaluk Lynge fortæller: — Un-
der oliekrisen mødte jeg flere
grønlændere, der var blevet af-
skediget på lige fod med frem-
medarbejdere. I en sådan situati-
on er vi altså fremmedarbejdere,
selvom vi har dansk statsborger-
skab. Når det kommer til stykket
er det ikke de juridiske faktorer,
der tæller. Jeg havde specielt kon-
takt med en ung grønlænder, der
frivilligt var flyttet til Danmark.
Han havde levet i Grønland det
meste af sit liv og blev under en
vinterarbejdsløshedsperiode af-
skediget, da han ikke var forsør-
ger. Han fik arbejde i Danmark
og et sted at bo, og jeg hjalp ham
med at udfylde forskellige papirer
og med at oversætte arbejdsbetin-
gelser, for selvom han før havde
haft danske arbejdsgivere i Grøn-
land, kunne han kun meget lidt
dansk.
Han viste sig at være en god
arbejdskraft i det køkken, hvor
han skrællede kartofler, og han
var tilfreds med jobbet. Men hans
arbejdskammerater chikanerede
ham og kaldte ham „din grøn-
landske hund". Han så ingen an-
den udvej til sidst end at tage sin
afsked.
Sådanne tilfælde har jeg været
ude for flere gange, og det gør de
fleste meget skuffede. Sålænge
forholdene er sådan, nytter det
ikke meget, at vi opretter det ene
rådgivningskontor efter det andet.
Følelsesmæssigt bliver de men-
nesker, det går ud over, efterhån-
den dræbt, når de både på deres
arbejdsplads og i deres fritid lever
i uharmoniske forhold. Derfor
prøver nogle at løse problemerne
ved at drikke sig fra dem, når de
er sammen med andre med de
samme problemer.
Al flytning fra
GRØNLAND
klares af special-firma i Aalborg. Alt ordnes fra KGH’s
havn i Aalborg til Deres nye bopæl i Danmark el. ud-
land, toldklarering, ekspedition, transport af flyttegods
(også både etc.) Alle nødvendige papirer vedrørende
Deres' flytning tilsendes på forlangende. Uanset fra-el.
tilflytningssted udføres statsflytninger indefor gældende
refusionsordninger,
Betryggende godsopbevaringsplands samt container-
depot for MFG.
AALBORG NY VOGNMANDSFORRETNING
2 Deres transport
\i sikre hinder/
JYDSK MØBELTRANSPORT
Gugvej 140 — Aalborg — 9250 Gug.
Tlf. (08) 14 05 44.
8
ArKaluk Lynge.
NEDERLAG
— Går mange unge grønlændere
til grunde på den måde?
— Det er måske ikke så mange
procentvis. Og hvad vil det egent-
lig sige „at gå til grunde"? Mange
lider så store personlige nederlag,
at det er svært for dem at gen-
vinde selvtilliden og genoprette
økonomien En meget stor del af
de grønlændere, der er i Dan-
mark, bliver derfor nødt til at
søge vore rådgivningskontorer.
— Hvad kan man gøre for at af- ^
hjælpe disse problemer?
— Politikerne i Grønland er ik-
ke i tilstrækkelig grad orienteret j
om problemerne og interesserer
sig ikke for dem. Vi har diskuteret
dem i forbindelse med uddannel-
sespolitikken, men de grønlandske j
politikere har ligesom afvist vore |
påstande al for kraftigt uden at j
kende tingenes tilstand. Vore for- j
ældre har heller ikke nok indsigt :
med, hvad der sker med deres
børn her. De sender børnene her-
til med alt for store forventninger,
og det betyder, at mange unge li-
der personlige nederlag — også
når de kommer hjem — fordi de
ikke har nået, hvad forældrene
havde forestillet sig.
Forældrene lægger ansvaret
over på det administrative appa-
rat og på ministeren for Grøn-
land, der ikke er følelsesmæssigt
engageret og derfor ikke har
samme ansvar. Børnene bliver
sorteper. Forældrene- føres bag ly-
set.
— Har De selv været udsat for
racistisk forfølgelse? i
— Jeg er meget forsigtig med i
at bruge sådanne udtryk. Men
danskerne har et mærkeligt for-
hold til fremmede. Det er f. eks.
„finere" at være engelsk end at
være tyrkisk gæstearbejder, og
det er ikke „fint" at være grøn- i
lænder. Jeg kan blive meget ag-
gressiv, når jeg mærker en vis
form for racistisk udtryk, men
jeg prøver at overvinde det. Jeg
kan alligevel ikke gøre noget. Men
man bliver såret hver gang
Byggestart for
landsbiblioteket
i foråret 1975
Grønlands Tekniske Organisation
meddeler — uden forbehold
at opførelsen af det planlagt
landsbibliotek i Godthåb ventes
påbegyndt i foråret 1975. Efter $
planen skulle biblioteksbyggeriet j
starte i sensommeren 1974.
Projektet er flere gange ud-
skudt, omarbejdet og skåret ned
af sparehensyn. Landsbiblioteket
bliver herefter på 1900 kvadrat- <
meter. Det skal rumme låneloka-
ler for børn og voksne, bogmaga-
sin for hele Grønland, møde- og
udstillingslokaler, kontorer for
Grønlands Oplysnings Forbund,
men ikke som tidligere planlagt
et cafeteria. Prisen er ca. 8,5 f
mili. kr.