Atuagagdliutit - 10.04.1974, Síða 13

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
- En ulykke at sende
psykisk hæmmede
på danmarks-ophold
Hvem vil være med i debatten
om fremtidens skole i Grønland?
spørger AGs redaktion. Det er
der forhåbentlig mange, der vil,
for skoledirektør John E. Jensens
oplæg er inspirerende læsning.
Det er også en udfordring, idet
det indeholder nye og spændende
tanker og kalder på alles inter-
esse.
Som medarbejder i arbejdet
omkring de handicappede grøn-
landske børn er det naturligvis
skoledirektørens tanker om, hvad
der skal gøres for disse børn, der
interesserer mest. Det er glæde-
ligt at konstatere, at det i oplæg-
get slås fast, så ingen tvivl er
mulig, at
undervisningen af handicap-
pede elever skal gennemføres
for alle handicapgrupper in-
den for folkeskolens rammer
og i Grønland.
Hvis vi ser nærmere på en af
de største grupper af handicappe-
de elever — de psykisk udvik-
lingshæmmede — så har det ind-
til for få år siden ikke været mu-
ligt at give dem fornøden under-
visning i den grønlandske skole.
Først med skoledirektørens ud-
mærkede cirkulære om special-
undervisning fra 1971 blev de før-
ste muligheder skabt, men stadig
er det sådan, at mange af disse
børn må opholde sig i Danmark,
og at andre, som bor hjemme i
Grønland, kun får lidt eller slet
ingen hjælp.
Hvor stor gruppen af psykisk
udviklingshæmmede børn er, ved
vi ikke sikkert, men det drejer
sig i hvert fald om ca. 200 børn.
Af disse befinder 90 sig på insti-
tutioner i Danmark, og af dem i
Grønland har mange i årevis stå-
et på venteliste til en dansk in-
stitution.
Det er helt sikkert, at i langt
de fleste tilfælde er det en ulykke
for det handicappede barn at
komme på årelangt ophold i Dan-
mark. Hvis det er nødvendigt for
dets undervisning og behandling
iøvrigt med et Danmarksophold,
er et år det absolutte maksimum,
og en lang række forudsætninger
må i så fald være Opfyldt. En ned-
sendelsc til Danmark bør høre til
undtagelserne.
Det psykisk udviklingshæmme-
de barn, som først og fremmest
er karakteriseret ved, at det har
store indlæringsvanskeligheder
ikke mindst s/irogligt, oplever et
kulturchok af dimensioner ved al
blive flyttet fra sit hjemlige mil-
jo til en institution i Danmark.
Tanken om, at når det drejer
sig om handicappede børn i un-
dervisningspligtig alder, så bør
skolevæsenet overtage eller være
ansvarlig for alle forpligtelser
herunder elevhjem, er rigtig. Der
er dog endnu et par problemer,
som bør nævnes.
Det .er en fastslået kendsger-
ning. at undervisning af det han-
dicappede barn og vejledning til
dets forældre skal begynde så tid-
ligt som muligt. D.v.s. såsnart
barnets handicap er erkendt. Der-
for noterer jeg med tilfredshed,
at børnehavelærerne får en cen-
tral placering i indskolingsforlø-
bet. Dette bør naturligvis også
gælde for de handicappede elever,
og jeg stiller det spørgsmål, om
der er taget hensyn hertil i den
kursusuddannelse, som er påbe-
gyndt for børnehavelærere i 1973?
For mange handicappede børns
vedkommende vil hjælpen kom-
me for sent, hvis den først skal
starte i børnehaveklassen. Der må
begyndes meget før både i hjem-
met og i børnehaven. Hvordan lø-
ses dette problem i Grønland og
har myndighederne gjort sig over-
vejelser herom? Hvis hjælpen
ydes fra den allertidligste barn-
dom i form af vejledning til for-
ældrene og undervisning til bar-
net, både individuelt og i børne-
haven, vil barnet få det lettere så-
vel i børnehaveklassen som under
indskolingen. At det også bliver
lettere for skolens medarbejdere
noteres blot.
Hovedformålet må være, at så
mange børn som muligt kan blive
i deres hjem, men da det ofte kan
være en belastning — også øko-
nomisk — at have et handicappet
barn hjemme, må der kunne ydes
forældrene kontant støtte. Og her
må man godt tage danske forhold
som model.
Det psykisk udviklingshæmme-
de barn har som nævnt indlæ-
ringsvanskeligheder. Dets udvik-
ling forløber i et langsommere
tempo end det almindelige barns.
Dette må der tages hensyn til i
planlægning af fortsættelsessko-
len. De psykisk udviklingshæm-
mede børn må have en udvidet
skolegang, og der skal være sær-
lige hjælpeforanstaltninger til
stede ved overgangen fra skolen
og til voksentilværelsen. Det er
nødvendigt at tage hensyn hertil
i den fremtidige planlægning in-
denfor arbejds- og socialvæsenets
område.
Herman Hunger
undervisningsleder
Forsorgscentret for Vestsjælland
og Grønland, Slagelse.
Den hvide anorak
skal forbeholdes
grønlandske mænd
For nogle år siden forhindrede
kvindeforeningerne salg af billigt
stoftryk, der efterligner grøn-
landske kvinders perlesjal i deres
festdragt. Der findes en systue i
Nanortalik, som fremstiller grøn-
Dannebrog
skal opbevares
på museum
hvis vi får
eget flag
Jeg vil gerne give mit besyv med
i flag-debatten. Vi kender alle
vort nuværende flag og agter det.
Nu diskuteres det, om vi skal ha-
ve et nyt. Fra gamle beretninger
ved vi, hvordan vort flag, Danne-
brog, er blevet til. Farverne for-
tæller om fred og renhed.
Hvis det går sådan, at vi skal
have vores eget flag, så må vi
opbevare Dannebrog, som vi i så
mange år har haft. Vi må gemme
det pa museum som et minde om
forgangne lider. Dannebrog un-
derstreger vort tilknytningsfor-
hold til Danmark, det fortæller
os om, hvor meget Danmark har
gjort for os.
Nar vi har vist. at vi kan bære
det ansvar, som påhviler et selv-
bestemmende samfund, så kan vi
tage spørgsmålet om et selvstæn-
digt flag op til overvejelse. Vi
kan i givet fald beholde vores
grønlandske sang om flaget —
med eet enkelt ords ændring.
K. Chemnit'.
Jakobshavn.
landske mænds anorakker. Uan-
set, at denne systue skaber be-
skæftigelse, foreslår jeg, at man
ikke fremstiller hvide anorakker.
De må gerne fremstille alle mu-
lige andre farver i anorakker.
Men ikke den hvide. Den er rig-
tige, grønlandske mandfolks ken-
detegn.
Jeg foreslår dette, fordi det ser
helt forkert ud, når en smuk
grønlandsk pige i nationaldragt
går på gaden, ledsaget af en mand
som bærer jakke. Hendes skønhed
kan kun understreges af en rigtig
mand i hvid anorak. Andre natio-
ners mænd bør udelukkes fra at
bære den originale hvide anorak.
Derfor bør den heller ikke frem-
stilles på systuer med salg for
øje.
Sem Dorph.
Selv en lille annonce
læses i
GRØNLANDSPOSTEN
De så jo også denne.
lej en bil
til opholdet i Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring til
12 05 75
TT
•7*1

PUGGAARDSGADE 21. KØBENHAVN V.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal laserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om. at indsendernes skriver
meget kort. Hvis laserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
sa*rlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Hvem snupper
småpengene?
Der kan vist nævnes flere ek-
sempler på, at danskere har på-
stået, at grønlændere ikke er rig-
tig kloge. Nu er der nye eksemp-
ler, som afslører, at visse danske-
re stadigvæk tror, at grønlænder-
nes intelligens er på nulpunktet.
Jeg tænker på de prisforhøjel-
ser på 1 øre eller 7 øre, som er
gennemført i de seneste måneder.
Er man da ikke klar over, at 1-
ørerne og 2-ørerne er afskaffet?
Må vi så spørge, hvem der tjener
de penge, som fremskaffes ved
at „runde" priserne op? Hvis den
slags prisforhøjelser fortsætter,
må vi forlange KGH anklaget for
tyveri og for overtrædelse af næ-
ringsloven
Peter Eliassen,
Holsteinsborg.
Grønlandsk
sprog på
dansk manér
Hvor er vi dog på vej hen?
Det er næsten ikke til at finde
ord for, hvordan vort sprog bru-
ges i radioen. Nyhedstjenestens
folk bruger mange danske ord
med grønlandske endelser. Men
det bliver ordene ikke grønland-
ske af.
Og når de samme folk siger
noget forkert, siger de ikke en-
gang undskyld. Det ord kender
de nok ikke. Eller måske mener
de — som et gammelt ordsprog
siger, — at man ikke får noget
for at sige undskyld.
De mennesker, jeg her har kri-
tiseret bør huske, at det er Grøn-
lands Radio, og at de laver grøn-
landsksprogede udsendelser og
ikke danske. Det meget danske i
vort sprog klinger dårligt i vore
ører.
Kr. Jensen, Ilulissat.
LAV
PRIS
FOTOARBEJDE
25 °/o RABAT
KAMERA - FILM:
SPAR PENGE: SPØRG LYTT:
Frederiksborgvej 84
2400 København NV
hjemmet
oKalugtartut nQtait - oKalugtartut -
b&ndoptagerit — kassetteb&ndit - guita-
rit — suputaussat — tåssa nipilerssOtit
sOtdlunit.
agdlagfigaluta katalQge akeK&ngitsoK
aperKutigiuk.
pilertortumik agdlagtitat isumagissarpa-
gut.
Grammofonplader - Pladespillere - Båndoptagere - Kassettebånd - Guitarer —
Harmonikaer — kort sagt alt i musik.
Skriv til os og forlang gratis katalog. Hurtig ekspedition.
MUSIKHUSET
Algade 44 . 4760 Vordingborg
imiåraK
kimikitsoK
inumaringnartOK
-------------------►
en let
og behagelig
pilsner
niorKutigssiarKik Carlsberg-imérsoK
et kvalitetsprodukt fra Carlsberg
13