Atuagagdliutit - 09.05.1974, Blaðsíða 2

GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb — Telf. 2 10 83 — Postgiro 6 85 70
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Køben-
havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S.
Annonceafdeling i Danmark: Bladforlagene, Dr. Tværgade 30, 1302
Kbhvn K. Telf. (01) 13 86 66. Telegr. adr.: HARFENCO. Annoncechef
Henry Jessen, reklamekonsulent Børge Briiel. Annonceafdeling
for lokalannoncer i Grønland: Postbox 39, 3900 Godthåb. Telf.
210 83. Annoncekonsulent Alfred Toft, box 77, tlf. 2 10 34, 3900
Godthåb, kingusingnerpåmik tuniussivigssax mardlungornex sarxu-
merfigssap sujuliane. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest
tirsdag ugen før udgivelse.
tigdlingniaK
- KinulortoK
J. B. måna tamanut tusardliune-
KarpoK sujorna kapisiligtarerxu-
ssaussut 478 tonsinik sivnernexar-
simassut. månamut oxartoxartara-
luarpoK pissarineKarsinautitaussut
250 tonsinik sivnerdlugit pissaxar-
toKarsimassoK.
ungasingitsukut Radio-avisime
erKartorneKarpoK suna pissutiga-
lugo Kalåtdlit-nunåne kapisiligta-
rerxussaussunik isumaKatigTssut
taima angnertutigissumik uniorxu-
t'nexarsimanersox.
aulisartut pissarisinaussait nå-
magtitdlugit pissarinexarput tai-
manikut Kalåtdlit-nunånut ministe-
riussox Knud Hertling Nungmitit-
dlugo. tåussuma kapisilingniarne-
rup unigtineKarnigssaralua kingu-
artipå isumaxarame kalåtdlit dan-
skitdlo aulisartue isumaxatigTngile-
riatårsinaussut. taimanikut danskit
ingmingnui pissagssarititat tamå-
kerdlugit sule pissarisimångilait.
Kalåtdlit-nunånut ministeriusima-
ssok taimailiornermigut kukussute-
KarpoK. kapisigdlitdlo xanox amer-
dlatigissut pissarinexarnigssånik
nåkutigdlineK pivdlugo Radio-avi-
sime issornartorsiuissoK ilallsav-
dlugo pissutigssaKarpoK.
åma isumakuloxatiglngitsornex
ajomaxaox aussaro Atlantikup a-
vangnåne aulisarnex pivdlugo a-
tautsimitartut nåpinigssåne kalåt-
dlit danskitdlo isumaxatigmgniarti-
taisa amerdlanerussunik pissaxar-
sinautitaunigssamik kigsautexar-
nigssåne angussaxångitsoratarsi-
naunex ånilångatigingmago.
kapisilingniarnerup unigtinexar-
nigssåta kinguartlneratigut Kalåt-
dlit-nunånut ministerip Knud Hert-
lingip kalåtdlit aulisartue ikiorser-
nagit* periarfigislnaussåinik migdli-
lerupai.
danskit kalåtdlitdlo isumaxati-
gingniartitagssait avdlamut åsser-
sunex ajornaxaut taimågdlåt tig-
dlingniamut igtukulugdlune natsa-
minik tigumiardlune xlnulortumut.
kapisiligtarerxussat piåralune
sivnernexarput, tamånalo kinguni-
piloxångitsårnaviångilax.
Forhandleren -
tiggende tyv
J. B Det er nu officielt, at lakse-
kvotaen sidste sæson blev over-
fisket med 478 tons i stedet for 250
tons, som man hidtil har talt om.
Radioavisen redegjorde forleden
for årsagen til den store overtræ-
Forlang tilbud
på
Foto - Kino - Lysbilled- og
forstørrelsesapparat
Foto-Magasinet A/S
Frederiksborggade 7
1360 Kobenhavn K
Tov i’amadr. FOTOMAGA
delse af kvotaaftalen for det grøn-
landske laksefiskeri:
Den fangstmængde, kvotaen gi-
ver fiskerne mulighed for, blev
nået, mens daværende grønlands-
minister Knud Hertling var i Godt-
håb. Han udsatte laksestoppet, for-
di han mente, der kunne opstå
modsætninger mellem de grøn-
landske og danske fiskere. De
danske fiskere havde endnu ikke
nået deres tilladte fangstmængde.
Den tidligere grønlandsminister
begik hermed en fejl, og der er
grund til at tilslutte sig den kritik,
som Radioavisens kommentator
fremsatte mod laksekvotaens for-
valtning.
Der er også grund til at tilslutte
sig den bekymring, han udtrykte i
forhold til de grønlandske og dan-
ske forhandleres situation, når øn-
sket om en større kvota skal frem-
sættes i den nordatlantiske fiskeri-
kommission til sommer.
I stedet for at hjælpe de grøn-
landske fiskere ved at udsætte lak-
sestoppet, har tidligere grønlands-
minister Knud Hertling snarere
stillet dem ringere.
De dansk grønlandske forhandle-
res situation er som en tyvs med
hnltcn i hånden.
Kvotaaftalen blev overtrådt med
<iild forsæt, og det mn nødvendiq-
vi- g;ve ubehagelige folcjei.
Ebbe Munk
majip åipåne sujornagut hofchef-
iusimassox Ebbe Munck toxuvox.
70-inik ukioxarpoK. inunera pisa-
nganartorpagssuaxardlune inger-
dlasimavoK misigissartoKalune su-
liagssat éssigingitsut tåssunga tu-
niussaussarsimangmata. ilait tait-
siåsavavut. autdlartipox cand.
polit.-uvdlune avisiliortuvdlunilo
1928-me kingornalo avisinut åssi-
gingitsunut ilångutagssiuissuvdlu-
ne, sivikitsumik Informationime
årxigssuissuvox, Londonime avi-
siliortunut autdlartitaxarfingme
pissortauvoK, Helsingsforsime
ambassac|erådiusimavdlune, nu-
nanut avdlanut ministeriaxarfing-
me kontorchefiusimavdlune,
Bangkok-ime ambassadøriusimav-
dlune, Saigon-ime gesandt-iusi-
mavdlune, Manilame Phnom
Penh-imiio taimatut autdlartitau-
ssarsimavdlune 1967-imitdlo hof-
chefiusimavdlune kungikune ku-
ngip Frederiup toxunigsså tikit-
dlugo.
imaxale nunarssuarme nunanit
avdlanit nuånarinerusimavå Ebbe
Munck nuånårnerussardlune Ka-
låtdlit-nunånikångame. erxarsar-
tausianut nunarput nalerxuneru-
vok. ilisimassagssarsiornerpag-
ssuarne angalassarnernilo Kalåt-
dlit-nunånut ilaussarsimavoK, sor-
dlo 1924-me Scoresbysundimut i-
lisimassagssarsiornerme, Tunume
Kåxarssuax Gunbjørn xaxinexar-
mat ilauvox tåuna 4000 meterinik
portutigissox, taimane xaxinexar-
pox 1935-me, sujulerssuexatausi-
mavdlune danskit norskitdlo tu-
nup avangnånut ilisimassagssar-
siortitsineråne 1938—40 åmalo
danskit Pearylandimut ilisima-
ssagssarsiorneråne 1947-me. Ebbe
Munck-ip kungertåmut hofchefi-
ngorneranut tunulexutaugunar-
pox kungikut 1952-ime Kalåtdlit-
nunånut tikerårmata avisiliortut
pexataussut pikorexalune sujuler-
ssormagit, taimane avisiliortut si-
larssuarmit tamarmit pissut ilau-
titdlugit.
Kalåtdlit-nunåne Ebbe Munck
erxaimaneKartuardlunilo amer-
dlaxissunit maxaissinexartugssau-
vox.
Ebbe Munk
2. maj døde tidligere hofchef Ebbe
Munch. Han blev 70 år.
Hans liv kom til at forme sig
som en kæde af spændende op-
levelser i de mange forskellige
arbejdsopgaver, han fik betroet.
Vi skal nævne nogle af dem. Han
startede som cand. polit. og jour-
nalist i 1928 og var senere korres-
pondent for forskellige blade, en
kort tid redaktør for Information,
presseattaché i London, ambassa-
deråd i Helsingfors, kontorchef i
udenrigsministeriet, ambassadør i
Bangkok, gesandt i Saigon, Ma-
nila og Phnom Penh og fra 1967
hofchef hos tronfølgeren til kong
Frederiks død.
Men Grønland var måske det
område på kloden, hvor Ebbe
Munch befandt sig allerbedst.
Landet og naturen passede til
hans sind. Han deltog i et stort
antal ekspeditioner og rejser i
Grønland, f. eks. Scoresbysund-
ekspeditionen 1924, han var med
til at bestige den 4.000 meter høje
Gunbjørns Tinde i Østgrønland
1935, medlcder af den danske
Nordøstgrønlands-ekspedition
1938-1940 og den danske Peary-
land-ckspedition i 1947. Bag-
grunden for Ebbe Munchs virke
som hofchef for tronfølgeren op-
stod formentlig under kongepar-
rets rejse i Grønland i 1952, hvor
Ebbe Munch var cn fremragende
chef for den danske og den inter-
nationale pressedelegation, der
fulgte kongeparret.
I Grønland vil Ebbe Munch bl i -
ve husket og savnet af mange.
P. Whitta-Jørgensen.
atuarfik pivdlugo
OKatdlinermut
ilaliussaK
IJkaliussap atuarfiane, Nung-
me tamanut angmassumik a-
tautsimititsinerme 24. april o-
xatdlitut ilarpagssue skoledi-
rektørip sujunersutånut åni-
långåssutexarput atuartut dan-
skisut ilisimassait ajorneruli-
sasoralugit, taimailivdlutigdlo
iliniarxingnigssamut inussu-
tigssarsiutinutdlo iliniarKigsi-
naunerat mingnerulerdlune.
iluaKutauvatdlångilaK skole-
direktøre ardlaleriardlune er-
sserxigsaissarmat tamåna su-
junertarineKångitsoK. atuar-
fiup danskisut pikorigsainig-
ssax sule sujunertarå. tamatu-
munga atugagssax tåssa „ka-
låtdlit pisinaussåt najorxuta-
ralugo atuarfik“.
ilaisa taima oxarneK aker-
dleråt åmame amerdlanertigut
oKarniutauginartarmat. suju-
nersumile navsuiardluarne-
Karpoic. ilåtigut tamatumuna
isumagineKartoK „inuiait nang-
mingnex oxausé såkortuneru-
ssumik suniuteKåsassut".
ajornakusorsinauvoK inung-
nut angajorxåjussunut nalingi-
naussunut påsisavdlugo kalåt-
dlisut pisinaunerulerneK ki-
ngunexarsinaussoK danskisut
pisinaunerulernermik. iliniar-
titsissutut sulialingnut iliniar-
titsinerme ilumortutut påsisi-
maneKardluarpoK, oxautsit
xarasarssornerme iliniagagssa-
nut tungaviuput, „pingårtumik
atualerdlånut pingårdluinar-
pox oxautsitigut påsingnigsi-
naunikutdlo ineriartorneK i-
nunguseralugo oxautsit ator-
dlugit ingerdlagpat".
åma sordlo angajorxåt siv-
nissuata Kathrine Lyngep o-
xausé maligdlugit imailiorto-
xarsinauvox kalålingorsainex
pivatdlårnago taorsiutdlugo
méi-xap pisinaussai nautsor-
ssutiginexarunik. tamåna ta-
matigut perxigsumik iliniartit-
siniaråine tungaviussugssavig-
tut. issiginexartarpox. kalåt-
dlitdlo mérartåinut kalåtdlit
oxausé atavigput. taimåitumik
kalåtdlisut pisinaussait såkor-
tusardlugitdlo ineriartortitari-
axarput, ilåtigut børnehave-
klassine atuvigsugssatut suju-
nersutaussune suliniarnerme.
tupingnångilax angajorxåt
liangminerssordlutigdlo inu-
ssutigssarsiutinik ingerdlatsi-
ssut piumassaringmåssuk atu-
artut pikorigsardlutigdlo ilisi-
massaxardlualernigssåt. kina-
lunit tåssunga akerdliusinåu-
ngilax, uvangalo isumaga ma-
ligdlugo sujunersutip tamåna
periarfigssaxarnerulersipå må-
na periautsimit angnerussu-
mik. kisiåne pikorigsivfigissat
ilisimassatdlo nåmångitdlat „a-
tuartut inuiaxatigingne inoxa-
tausinaunigssånut sulexatausi-
naunigssånutdlo“.
tarnikut periausigssax pi-
ngåraluaxaox, tamånale måna
tikitdlugo nipaitsumik sanior-
xuatåginagausimavox. Ole
Berglundip ajungivigsunik o-
xausexarnermine tamåna ag-
tutsiarpå oxarame, kalåtdlit
sordlait amuniarnagit inuma-
rigsartariaxartut.
månåkutut pissutsit ititdlu-
glt kalåtdlit erxarsautitik nå-
maginartumik oxautigisinau-
ssångilait kalåtdlisut xavdlu-
nåtutdlunit. amerdlaxaut avi-
taussutut tungavigssailexissu-
tutdlo misigisimassut — ing-
minut tatiginex ingminutdlo
atarxinex amigautiginere a-
kornutaulersarput kalåtdlit
nangminérsinaunerånut. tarni-
kut tunuliaxutaussox aulaja-
ngissussarpox inup inugtut pit-
saussumik ineriartorneranut
taimailivdlunilo suliamut pl-
korigsinauneranut sulinera-
nutdlo tamarmut. sujunersut
periarfigssaxartitsivox „kalåt-
dlit sordlaisa inumarigsarnig-
ssånut", månåkutdlo periaut-
sinit angnerungårtumik periar-
figssaxalerpox kalåtdlit ing-
mingnut naninigssånut ilua-
migdlo inunialernigssånut.
tamåko tunulexutaussut i-
ssigalugit erxumiginakulug-
pox, issornartorsiuissut amer-
dlanerssait kalåliungmata.
sårdlo neriugtunga sujuline
uvanga isuméka erssersut sko-
ledirektørip sujunersutånut
agsut isumaxatauvunga — ill-
niartitseriautsip tarnivdlo ine-
riartortitaussarnerisa pissusé
tamaisa nautsorssutigalugit —
isumaxarpungalo suleriarsima-
nex agsut nersualårtariaxar-
tox. sujunersut soxutigexalugo
misigssortariaxarpox, agsutdlo
nuånerpox perxigsårtumik er-
xigsisimassumigdlo oxatdlinex
tusarnårdlugo. xanortox nuna
tamåkerdlugo taima oxatdli-
niarilit.
P. Whitta-Jørgensen.