Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 09.05.1974, Qupperneq 2

Atuagagdliutit - 09.05.1974, Qupperneq 2
GRØNLANDSPOSTEN Postbox 39, 3900 Godthåb — Telf. 2 10 83 — Postgiro 6 85 70 akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Køben- havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S. Annonceafdeling i Danmark: Bladforlagene, Dr. Tværgade 30, 1302 Kbhvn K. Telf. (01) 13 86 66. Telegr. adr.: HARFENCO. Annoncechef Henry Jessen, reklamekonsulent Børge Briiel. Annonceafdeling for lokalannoncer i Grønland: Postbox 39, 3900 Godthåb. Telf. 210 83. Annoncekonsulent Alfred Toft, box 77, tlf. 2 10 34, 3900 Godthåb, kingusingnerpåmik tuniussivigssax mardlungornex sarxu- merfigssap sujuliane. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. tigdlingniaK - KinulortoK J. B. måna tamanut tusardliune- KarpoK sujorna kapisiligtarerxu- ssaussut 478 tonsinik sivnernexar- simassut. månamut oxartoxartara- luarpoK pissarineKarsinautitaussut 250 tonsinik sivnerdlugit pissaxar- toKarsimassoK. ungasingitsukut Radio-avisime erKartorneKarpoK suna pissutiga- lugo Kalåtdlit-nunåne kapisiligta- rerxussaussunik isumaKatigTssut taima angnertutigissumik uniorxu- t'nexarsimanersox. aulisartut pissarisinaussait nå- magtitdlugit pissarinexarput tai- manikut Kalåtdlit-nunånut ministe- riussox Knud Hertling Nungmitit- dlugo. tåussuma kapisilingniarne- rup unigtineKarnigssaralua kingu- artipå isumaxarame kalåtdlit dan- skitdlo aulisartue isumaxatigTngile- riatårsinaussut. taimanikut danskit ingmingnui pissagssarititat tamå- kerdlugit sule pissarisimångilait. Kalåtdlit-nunånut ministeriusima- ssok taimailiornermigut kukussute- KarpoK. kapisigdlitdlo xanox amer- dlatigissut pissarinexarnigssånik nåkutigdlineK pivdlugo Radio-avi- sime issornartorsiuissoK ilallsav- dlugo pissutigssaKarpoK. åma isumakuloxatiglngitsornex ajomaxaox aussaro Atlantikup a- vangnåne aulisarnex pivdlugo a- tautsimitartut nåpinigssåne kalåt- dlit danskitdlo isumaxatigmgniarti- taisa amerdlanerussunik pissaxar- sinautitaunigssamik kigsautexar- nigssåne angussaxångitsoratarsi- naunex ånilångatigingmago. kapisilingniarnerup unigtinexar- nigssåta kinguartlneratigut Kalåt- dlit-nunånut ministerip Knud Hert- lingip kalåtdlit aulisartue ikiorser- nagit* periarfigislnaussåinik migdli- lerupai. danskit kalåtdlitdlo isumaxati- gingniartitagssait avdlamut åsser- sunex ajornaxaut taimågdlåt tig- dlingniamut igtukulugdlune natsa- minik tigumiardlune xlnulortumut. kapisiligtarerxussat piåralune sivnernexarput, tamånalo kinguni- piloxångitsårnaviångilax. Forhandleren - tiggende tyv J. B Det er nu officielt, at lakse- kvotaen sidste sæson blev over- fisket med 478 tons i stedet for 250 tons, som man hidtil har talt om. Radioavisen redegjorde forleden for årsagen til den store overtræ- Forlang tilbud på Foto - Kino - Lysbilled- og forstørrelsesapparat Foto-Magasinet A/S Frederiksborggade 7 1360 Kobenhavn K Tov i’amadr. FOTOMAGA delse af kvotaaftalen for det grøn- landske laksefiskeri: Den fangstmængde, kvotaen gi- ver fiskerne mulighed for, blev nået, mens daværende grønlands- minister Knud Hertling var i Godt- håb. Han udsatte laksestoppet, for- di han mente, der kunne opstå modsætninger mellem de grøn- landske og danske fiskere. De danske fiskere havde endnu ikke nået deres tilladte fangstmængde. Den tidligere grønlandsminister begik hermed en fejl, og der er grund til at tilslutte sig den kritik, som Radioavisens kommentator fremsatte mod laksekvotaens for- valtning. Der er også grund til at tilslutte sig den bekymring, han udtrykte i forhold til de grønlandske og dan- ske forhandleres situation, når øn- sket om en større kvota skal frem- sættes i den nordatlantiske fiskeri- kommission til sommer. I stedet for at hjælpe de grøn- landske fiskere ved at udsætte lak- sestoppet, har tidligere grønlands- minister Knud Hertling snarere stillet dem ringere. De dansk grønlandske forhandle- res situation er som en tyvs med hnltcn i hånden. Kvotaaftalen blev overtrådt med <iild forsæt, og det mn nødvendiq- vi- g;ve ubehagelige folcjei. Ebbe Munk majip åipåne sujornagut hofchef- iusimassox Ebbe Munck toxuvox. 70-inik ukioxarpoK. inunera pisa- nganartorpagssuaxardlune inger- dlasimavoK misigissartoKalune su- liagssat éssigingitsut tåssunga tu- niussaussarsimangmata. ilait tait- siåsavavut. autdlartipox cand. polit.-uvdlune avisiliortuvdlunilo 1928-me kingornalo avisinut åssi- gingitsunut ilångutagssiuissuvdlu- ne, sivikitsumik Informationime årxigssuissuvox, Londonime avi- siliortunut autdlartitaxarfingme pissortauvoK, Helsingsforsime ambassac|erådiusimavdlune, nu- nanut avdlanut ministeriaxarfing- me kontorchefiusimavdlune, Bangkok-ime ambassadøriusimav- dlune, Saigon-ime gesandt-iusi- mavdlune, Manilame Phnom Penh-imiio taimatut autdlartitau- ssarsimavdlune 1967-imitdlo hof- chefiusimavdlune kungikune ku- ngip Frederiup toxunigsså tikit- dlugo. imaxale nunarssuarme nunanit avdlanit nuånarinerusimavå Ebbe Munck nuånårnerussardlune Ka- låtdlit-nunånikångame. erxarsar- tausianut nunarput nalerxuneru- vok. ilisimassagssarsiornerpag- ssuarne angalassarnernilo Kalåt- dlit-nunånut ilaussarsimavoK, sor- dlo 1924-me Scoresbysundimut i- lisimassagssarsiornerme, Tunume Kåxarssuax Gunbjørn xaxinexar- mat ilauvox tåuna 4000 meterinik portutigissox, taimane xaxinexar- pox 1935-me, sujulerssuexatausi- mavdlune danskit norskitdlo tu- nup avangnånut ilisimassagssar- siortitsineråne 1938—40 åmalo danskit Pearylandimut ilisima- ssagssarsiorneråne 1947-me. Ebbe Munck-ip kungertåmut hofchefi- ngorneranut tunulexutaugunar- pox kungikut 1952-ime Kalåtdlit- nunånut tikerårmata avisiliortut pexataussut pikorexalune sujuler- ssormagit, taimane avisiliortut si- larssuarmit tamarmit pissut ilau- titdlugit. Kalåtdlit-nunåne Ebbe Munck erxaimaneKartuardlunilo amer- dlaxissunit maxaissinexartugssau- vox. Ebbe Munk 2. maj døde tidligere hofchef Ebbe Munch. Han blev 70 år. Hans liv kom til at forme sig som en kæde af spændende op- levelser i de mange forskellige arbejdsopgaver, han fik betroet. Vi skal nævne nogle af dem. Han startede som cand. polit. og jour- nalist i 1928 og var senere korres- pondent for forskellige blade, en kort tid redaktør for Information, presseattaché i London, ambassa- deråd i Helsingfors, kontorchef i udenrigsministeriet, ambassadør i Bangkok, gesandt i Saigon, Ma- nila og Phnom Penh og fra 1967 hofchef hos tronfølgeren til kong Frederiks død. Men Grønland var måske det område på kloden, hvor Ebbe Munch befandt sig allerbedst. Landet og naturen passede til hans sind. Han deltog i et stort antal ekspeditioner og rejser i Grønland, f. eks. Scoresbysund- ekspeditionen 1924, han var med til at bestige den 4.000 meter høje Gunbjørns Tinde i Østgrønland 1935, medlcder af den danske Nordøstgrønlands-ekspedition 1938-1940 og den danske Peary- land-ckspedition i 1947. Bag- grunden for Ebbe Munchs virke som hofchef for tronfølgeren op- stod formentlig under kongepar- rets rejse i Grønland i 1952, hvor Ebbe Munch var cn fremragende chef for den danske og den inter- nationale pressedelegation, der fulgte kongeparret. I Grønland vil Ebbe Munch bl i - ve husket og savnet af mange. P. Whitta-Jørgensen. atuarfik pivdlugo OKatdlinermut ilaliussaK IJkaliussap atuarfiane, Nung- me tamanut angmassumik a- tautsimititsinerme 24. april o- xatdlitut ilarpagssue skoledi- rektørip sujunersutånut åni- långåssutexarput atuartut dan- skisut ilisimassait ajorneruli- sasoralugit, taimailivdlutigdlo iliniarxingnigssamut inussu- tigssarsiutinutdlo iliniarKigsi- naunerat mingnerulerdlune. iluaKutauvatdlångilaK skole- direktøre ardlaleriardlune er- sserxigsaissarmat tamåna su- junertarineKångitsoK. atuar- fiup danskisut pikorigsainig- ssax sule sujunertarå. tamatu- munga atugagssax tåssa „ka- låtdlit pisinaussåt najorxuta- ralugo atuarfik“. ilaisa taima oxarneK aker- dleråt åmame amerdlanertigut oKarniutauginartarmat. suju- nersumile navsuiardluarne- Karpoic. ilåtigut tamatumuna isumagineKartoK „inuiait nang- mingnex oxausé såkortuneru- ssumik suniuteKåsassut". ajornakusorsinauvoK inung- nut angajorxåjussunut nalingi- naussunut påsisavdlugo kalåt- dlisut pisinaunerulerneK ki- ngunexarsinaussoK danskisut pisinaunerulernermik. iliniar- titsissutut sulialingnut iliniar- titsinerme ilumortutut påsisi- maneKardluarpoK, oxautsit xarasarssornerme iliniagagssa- nut tungaviuput, „pingårtumik atualerdlånut pingårdluinar- pox oxautsitigut påsingnigsi- naunikutdlo ineriartorneK i- nunguseralugo oxautsit ator- dlugit ingerdlagpat". åma sordlo angajorxåt siv- nissuata Kathrine Lyngep o- xausé maligdlugit imailiorto- xarsinauvox kalålingorsainex pivatdlårnago taorsiutdlugo méi-xap pisinaussai nautsor- ssutiginexarunik. tamåna ta- matigut perxigsumik iliniartit- siniaråine tungaviussugssavig- tut. issiginexartarpox. kalåt- dlitdlo mérartåinut kalåtdlit oxausé atavigput. taimåitumik kalåtdlisut pisinaussait såkor- tusardlugitdlo ineriartortitari- axarput, ilåtigut børnehave- klassine atuvigsugssatut suju- nersutaussune suliniarnerme. tupingnångilax angajorxåt liangminerssordlutigdlo inu- ssutigssarsiutinik ingerdlatsi- ssut piumassaringmåssuk atu- artut pikorigsardlutigdlo ilisi- massaxardlualernigssåt. kina- lunit tåssunga akerdliusinåu- ngilax, uvangalo isumaga ma- ligdlugo sujunersutip tamåna periarfigssaxarnerulersipå må- na periautsimit angnerussu- mik. kisiåne pikorigsivfigissat ilisimassatdlo nåmångitdlat „a- tuartut inuiaxatigingne inoxa- tausinaunigssånut sulexatausi- naunigssånutdlo“. tarnikut periausigssax pi- ngåraluaxaox, tamånale måna tikitdlugo nipaitsumik sanior- xuatåginagausimavox. Ole Berglundip ajungivigsunik o- xausexarnermine tamåna ag- tutsiarpå oxarame, kalåtdlit sordlait amuniarnagit inuma- rigsartariaxartut. månåkutut pissutsit ititdlu- glt kalåtdlit erxarsautitik nå- maginartumik oxautigisinau- ssångilait kalåtdlisut xavdlu- nåtutdlunit. amerdlaxaut avi- taussutut tungavigssailexissu- tutdlo misigisimassut — ing- minut tatiginex ingminutdlo atarxinex amigautiginere a- kornutaulersarput kalåtdlit nangminérsinaunerånut. tarni- kut tunuliaxutaussox aulaja- ngissussarpox inup inugtut pit- saussumik ineriartorneranut taimailivdlunilo suliamut pl- korigsinauneranut sulinera- nutdlo tamarmut. sujunersut periarfigssaxartitsivox „kalåt- dlit sordlaisa inumarigsarnig- ssånut", månåkutdlo periaut- sinit angnerungårtumik periar- figssaxalerpox kalåtdlit ing- mingnut naninigssånut ilua- migdlo inunialernigssånut. tamåko tunulexutaussut i- ssigalugit erxumiginakulug- pox, issornartorsiuissut amer- dlanerssait kalåliungmata. sårdlo neriugtunga sujuline uvanga isuméka erssersut sko- ledirektørip sujunersutånut agsut isumaxatauvunga — ill- niartitseriautsip tarnivdlo ine- riartortitaussarnerisa pissusé tamaisa nautsorssutigalugit — isumaxarpungalo suleriarsima- nex agsut nersualårtariaxar- tox. sujunersut soxutigexalugo misigssortariaxarpox, agsutdlo nuånerpox perxigsårtumik er- xigsisimassumigdlo oxatdlinex tusarnårdlugo. xanortox nuna tamåkerdlugo taima oxatdli- niarilit. P. Whitta-Jørgensen.

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.