Atuagagdliutit - 09.05.1974, Side 3

*
I
Annoncér
i
GRØN LAN DSPOSTEN
Malermester, se her: tapet- og malervarer sendes overalt på
KYSTEN.
INDHENT TILBUD VED STØRRE ORDRE.
dlisul oxausoxardlutik iliniartitsi-
ssut amordlaxissut, tamånalo a-
jornavigpox. taima amerdlatigi-
s-sut iliniartitsissut pinen ajorna-
vigput. amåtaoK sujunigssamc
danskit iliniartitsissut isumag-
ssarsiuinerat pikorissusiatdlo pi-
ngitsorsinåungilarput. isumaxar-
punga John Jensenip sujunersutå
ajussårnartumut tungassox inuiait
mardluk avigsårtiniarpalungneri-
nut pexatigingnigssåt pissariaxa-
raluartOK. isumaxarpunga atuar-
fik najorxutaxartiniartariaxarig-
put mérarpagssuit xavdlunånik
kalåtdlinigdlo angajorxåxartut
tungavigalugit.
avdlat John Jensenip sujuner-
sutå pingårtipåt pissutigalugo er-
sserKigsumik kalåtdlit periarfig-
ssait cxausilo tungavigingmagit
amalo Kalåtdlit-nunåne pissutsit
ingmikut itut nautsorssutigisi-
mavdlugit. — neriugpunga, suju-
nigssame atuarfiup kalåtdlit mé-
rartait xajagssukumårai uvagut
méraugatdlaravta, atuarfingmut
isernivtine aporfigisimaxissarput
misiginago. tåssa atuartitsissuvta
oxautsivut sapermatigik. neriuti-
gårétaox, sujunigssame atuarfiup
atuartut danskisut pisinångordlu-
artisagai, uvagut utorxaunerussu-
gut uvdluinarne ilisimanigssait
amigautigiuaravtigik, taima oxar-
pox kommunalbestyrelsimut ilau-
ssortax Peter Petersen, Nuk.
iliniartitsissox Jørgen Hansen,
Nuk: — iliniartitsissut akornåne
amerdlanernit isumaxatiginexar-
pox uvagut pinata, kisiåne anga-
jorxåt politikeritdlo sujugdliuv-
dlutik pingårneruvdlutigdlo påsi-
niåsagåt atuarfiup imagssai suju-
nertailo xanox itusanersut.
— kalåtdlit-nunåmiut tamarmik
pexataussariaxaraluarput suju-
nigssame atuarfiup xanox itunik
najorxutaxarnigssåta aulajanger-
niarneranut, taimailivdlune poli-
tikikut uvdlume pingårtitauneru-
ssuinait. pinagit ingerdlasinaor-
xuvdlugo, taima nalunaerpox
landsrådip sujuligtaissua Lars
Chemnitz. — sujunertatut para-
grafiussut perxigsårdluinartumik
erxarsautigissariaxarput. angner-
tumik imalerdlugit oxausiligrta-
riaxarput, inuiaxatigit akornavti-
ne pissutsit åssigingitsorujug-
ssungmata.
landsrådip sujuligtaissua Lars
Chemnitz: — kalåtdlit tamarmik
sujunigssame atuarfiup najorxutag-
ssi aulajangéKatauvfiginiartariaKar-
pait.
Landsrådsformand Lars Chemnitz:
— Hele befolkningen må være med
til at fastlægge principperne for
fremtidens skole
PENSLER
RULLER
MALERVÆRKTØJ
HESSIAN
NÅLEFILT
AUTOFARVER
TRÆBESKYTTELSE
RUST-OLEUM
GALVAFROID
PLASTFOLIE
FLUGGER
DANLAC
H. C. MATHIASEN
HYGÆA
HEMPEL
GLASSO
YHANCO
SADOLIN og
HOLMBLAD
DYRUP
skoledirektørip suju-
nersutå akerdlerigåt
kisiåne atuarfeKarfingme pissortap John Jensenip
Kalåtdlit-nunåne atuartitsineK pivdlugo oxatdlisigssa-
tut sujunersutå ilåtigut nersualåmexarpoK.
ukiut 11 pingitsorane atuartug-
ssaunex mingnerpåmik piumassa-
rissariaxaraluarpox inuiaxatigit
kalåtdlisut itut akornåne, tåssa
atuartut oxautsit mardluk ilini-
artugssaungmatigik. skoledirektør
John Jensenip sujunersutå ukiut
9 atuartarnigssax nåmångivigpox.
tamåna kingunexåinarpox kalåt-
dlit atuartut atuarfingmit anissar-
nigssånik danskit 7. klassime a-
tuartut nalinginik ilisimassaxar-
dlutik. inusugtuarxat taima ilisi—
massakitsigissut inussutigssarsiu-
tinut iliniartitausinåungitdlat. av-
dlatut ajornartumik inoxatiging-
ne ajornikussugssåuginåsåput.
taima sékortutigissumik tøm-
rermester Anker Jensen, DGA-
me sujuligtaissunut ilaussortau-
ssox oxarpox, John Jensenip sko-
ledirektøriussup oxatdlisigssiara-
lugo sujunersutå oxatdlisigine-
xartitdlugo kalåtdlit atuarfé piv-
dlugit. oxatdlinex Nungme pivox.
angajorxåt, politikerit nangminer-
ssordlutigdlo inussutigssarsiute-
xartut skoledirektørip sujunersutå
misigssoramiko. issornartorsiui-
nex nersualårinerdlo tamarmik
tusarssåuput.
— John Jensenip erxarsautai
piviussorpalångitdlat, taima oxar-
pox Gudrun Chemnitz, arnat pe-
xatigit kåtuvfiåne sujuligtaissox.
— skoledirektørip kalåtdlit oxau-
sisa taima angnertutigissumik i-
liniartitsissutiginigssaisa mérxat
atuarfiåne pissariaxartipå, kalåt-
Skoledirektørens
forslag i modvind
Lærer Jørgen Hansen, Godthåb:
— Blandt lærere er der bred enig-
hed om, at det ikke skal være os,
men først og fremmest forældre
og politikere, der skal finde ud
af indhold og målsætning for en
grønlandsk skole.
— Hele befolkningen bør være
med til at udarbejde principperne
for fremtidens skole, så den ikke
udelukkende baseres på de frem-
herskende politiske strømninger,
erklærede landsrådsformand Lars
Chemnitz. — Formålsparagraffer-
ne skal overvejes meget grundigt.
De skal formuleres meget bredt,
så der tages hensyn til de meget
forskellige forhold, som findes i
vores samfund.
H.
men også rosende bemærkninger om skoledirek-
tør John Jensens debatoplæg til en grønlandsk
skole.
— 11 års undervisningspligt bur-
de være minimum i et samfund
som det grønlandske, hvor elever-
he skal tilegne sig to sprog. Skole-
direktør John Jensens forslag om
ni års skolepligt er ganske util-
strækkeligt. Det betyder kun, at
grønlandske elever efter endt
skolegang har nogenlunde samme
kundskaber som danske elever,
der går ud af 7. klasse. Unge med
så svage forudsætninger kan ikke
starte en erhvervsmæssig uddan-
delse. De er dømt til at blive so-
ciale tabere. Både i det grønland-
ske og i alle andre samfund.
Så skarpt trak tømrermester
Anker Jensen, bestyrelsesmedlem
i Den Grønlandske Arbejdsgiver-
forening, linierne op i en debat
0tn skoledirektør John Jensens
oplæg til en grønlandsk skole.
Diskussionen fandt sted i Godt-
håb. Et panel af forældre, lærere,
Politikere og erhvervsfolk gen-
hemgik skoledirektørens debatop-
iasg. Der vankede både kritik og
ros.
— John Jensens ideer er ganske
Urealistiske, sagde Gurun Chem-
hitz, formand for kvindeforenin-
gerne i Grønland. — Den vægt,
som skoledirektøren tillægger det
grønlandske sprog i folkeskolen,
forudsætter et stort antal grøn-
landsksprogede lærere, som er ren
Ønsketænkning. Der kan simpelt-
hen ikke skaffes så mange. Vi bør
heller ikke undvære danske læ-
reres inspiration og dygtighed i
fremtidens skole. Jeg synes, John
Jensens oplæg er udtryk for en
hedelig tendens til at ville skille
he to befolkningsgrupper istedet
f°r at styrke fællesskabet. Jeg
synes, vi skal opbygge en skole,
her satser på børn fra de talrige
hansk-grønlandske familier. Jeg
vil meget nødig være den. der skal
afgøre, om et barn er grønlandsk
dier dansk.
Pra andre sider blev John Jen-
sens forslag fremhævet, fordi det
så klart bygger på grønlandske
forudsætninger, først og fremmest
det grønlandske sprog og det
grønlandske samfunds særlige
forhold. — Jeg håber, at fremti-
dens skole kan skåne grønland-
ske Børn for det forfærdelige
chok, vi selv oplevede som små,
da vi kom i en skole, hvor lærer-
ne ikke kunne vores sprog. Jeg
håber også, at fremtidens skole
kan skaffe eleverne den sikker-
hed i det danske sprog, som vi
ældre hver eneste dag savner,
sagde kommunalbestyrelsesmed-
lem Peter Petersen, Godthåb.
Manufaktur en gros
Strømper — tricotage — strik-
varer småting, o.s.v.
Kontakt os når De er hernede
i Danmark.
Fa. VIGGO TRUSTRUP
Håndværkervænget 9
3400 Hillerød
Tlf. (03) 26 20 44
3