Atuagagdliutit - 09.05.1974, Blaðsíða 7

Grønlands skoles fremtid
Diskuteret af
forældrene i
Christianshåb
februar-marts
GOF’s afdeling i Christianshåb
afholdt fire aftenmøder i februar
baarts måned 1973 om emnet „Den
grønlandske skoles fremtid". Det
har været spændende møder, hvor
forældrene fik lejlighed til at gen-
bemdiskutere deres børns nuvær-
ende skole.
Det er glædeligt at erfare hvor
stor interesse for skolen, der er
hos forældrene, en interesse der
resulterede i ønsket om at forme
sin egen skole efter sine egne for-
udsætninger, en skole der hører
Grønland til og ikke en skole som
efter skoleledernes ønske peger
henimod større og mere effektiv
europæisering.
Disse møder fordelte sig såle-
des:
h møde:
Gen grønlandske skole før den
europæiske påvirkning. Meningen
uied dette møde var at introdu-
eere den gamle uplettede (næsten)
skolegang for tilhørerne, som ef-
ter foredraget fik lejlighed til at
Ulindes ældre tiders principper
uden dog at ville tilbage til de
gamle tider.
Indleder af mødet var pensio-
Ueret kateket Jonas Petersen.
Efter indlederens bemærkninger
hlev der diskuteret om forskel-
lene i den indre struktur af sko-
len dengang og nu.
2. møde:
Her benyttede man sig af en film
her fortalte om nuværende skole-
ordning, en film der optoges efter
skoledirektionens retningslinier,
hiod dette udgangspunkt diskute-
rede forældrene skolen af i dag
Uens positive sider og dens nega-
tive sider. (Flere forældre påpege-
de at filmen ikke viste problemer-
Ue klart nok, og at den ikke tog
forholdene kritisk, og at den af
hisse grunde viste et idealiseret
°g urealistisk billede af den grøn-
landske skole).
°9 4. møde:
Emnet for disse møder var sko-
lens udformning i fremtiden, og
et nedsat udvalg formulerede et
’’lovforslag". Udvalget bestod af
følgende medlemmer:
Maskinist Pavia Jensen. Hus-
mor Margrethe Jerimiassen. Poli-
•assistent Wilhelm Olsen. Tele-
grafist Johannes Lund. Lærer
rhue Christiansen.
Dette „lovforslag" blev så sendt
11 skoledirektøren, til landsråds-
ormanden og til Grønlandsposten.
Der skete desværre det kedelige
uf Grønlandsposten, vores eneste
andsdækkende blad, ikke ville
oringe artiklen af en eller anden
Srund. Dette finder jeg meget
Uheldigt, da det er første gang en
grønlandsk befolkning skriftligt
udtaler sig om den kommende ud-
formning af den grønlandske sko-
e- Var årsagen den, at dette var
Uhen betydning eftersom skolele-
herne i 1970 havde sendt deres
forslag om fortsættelsen af den
Uuværende skoleform eller at
Uian ventede et andet forslag fra
®u kompetent (?) embedsmand?
Dutte må Grønlandsposten selv
Svare på.
Der er så imellemtiden kommet
et nyt forslag. Det var én, efter
Grønlandspostens udsagn, der
barslede med et forslag. Det er
fantastisk af Grønlandsposten, at
denne overhørte en befolknings
forslag og skubbede den til side
men accepterede en embedsmands
forslag. Dette er uhørt. Og så for-
langte Grønlandsposten oven i
købet at man skulle kommentere
skoledirektørens forslag. Hvad
med at komme med et andet for-
slag? Er det urealistisk? Er skole-
direktøren den eneste der kan
komme med et forslag? Barslede
han med et forslag? Eller var der
ikke andre oven i købet alminde-
lige mennesker, hvis børn går i
skole og er grønlændere, der kom
med et forslag, men blev fejet til
side af vores største blad?
Dette må være op til Grønlands-
posten.
Og til sagen.
Forslaget der kom fra befolk-
ningen i Christianshåb i februar
måned 1973 ser således ud (jeg til-
lader mig at kommentere be-
mærkningerne) :
SKOLENS PLACERING I SAM-
FUNDET
Den grønlandske folkeskole bør
være baseret på den grønlandske
kultur og følge dens udvikling.
Det er klart at man ikke kan
placere skolen uden for samfun-
det, sådan som man nu er ved at
gøre. Det er naturligt, at den funk-
tion som skolen faktisk skal be-
stride, må udspringe fra det sam-
fund den skal arbejde for. Man
finder det også naturligt, at den
udvikling som det egentlige sam-
fund undergår må være op til
dens skole at følge.
SKOLENS MÅLSÆTNING
Undervisningen bør tilstræbe, at
barnet ved skolens afslutning
kundskabsmæssigt og socialt er så
godt rustet (udrustet) og har fået
så meget indsigt i samfundets
forhold, at det kan være til gavn
for og selv gøre nytte af det
grønlandske samfund.
Det er klart at skolen skal være
til for bl. a. at give barnet kund-
skaber, kundskaber som er nød-
vendige i det udviklingsstade som
samfundet befinder sig i. En vi-
den som kan bruges i samfundet,
en viden der indebærer at barnet
får kendskab til sit samfund.
Det er vigtigt at barnet i sin
skoletid har fået så meget indsigt
i sit eget samfund, at det efter
skolens afslutning faktisk er ud-
rustet til at kunne fungere i sam-
fundet. Nutidens efteraben af an-
dre samfundsmønstre må man
vige fra da dette absolut ikke
styrker det egentlige samfund.
SPROGET I SKOLEN
Det grønlandske sprog skal være
undervisningssproget i den grøn-
landske folkeskole.
Formålet med danskundervis-
ningen bør være, at barnet ved
skolens slutning har fået så meget
kendskab til sproget at det kan
følge en almindelig ført konversa-
tion, men manglende danskkund-
skaber skal ikke på nogen måde
være til hinder for en videre ud-
dannelse.
Sproget er kernen i al opdragel-
se og det gælder også for en un-
dervisning i skolen. Eftersom de
allerfleste børn i Grønland der
går i skole kun har et enkelt
sprog, nemlig det grønlandske, er
det ganske naturligt, at skolens
undervisningssnrog er det samme.
Skolen skal stå til rådighed som
den der styrker barnets egentlige
sprog ved undervisning i selve
sproget og ved samtaler med bar-
net. Der er foreslået at det dan-
ske sprog skal være et bisprog,
som kan være nødvendig i en spe-
ciel videreuddannelsessituation.
HÅNDVÆRK
Børnene skal, sideløbende med-
den boglige undervisning, op-
muntres til at gøre brug af hånd-
værkets muligheder.
Eftersom den grønlandske
hverdag ikke udelukkende er af
boglig art, eller teknisk art sådan
som det er tilfældet med civilise-
rede samfund, men endnu er af-
hængig af et godt håndelag, fandt
man det formålstjenligt at man i
folkeskolen styrker dette område,
således børnene efter endt skole-
gang er godt rustet hvad praktisk
håndelag angår.
ERHVERV
Ved bl. a. erhvervspraktik skal
børnene undervises i de erhvervs-
muligheder man har i det grøn-
landske samfund.
Det er vigtigt at børnene alle-
rede i skolealderen får et godt
kendskab til deres lands erhvervs-
muligheder. Dette skal ske gen-
nem teoretisk erhvervsorientering
og ved erhvervspraktik. Det er
ligeså vigtigt, at skolen holder sig
til erhverv der kan realiseres i
Grønland. Når dette er sagt, er
det meningen at man så vidt mu-
ligt skal undgå at give børnene
forkerte illusioner om et erhverv
som alligevel ikke kan realiseres
i Grønland.
BØRNENES INTERESSER
Børnene, skal fra det syvende
skoleår, have mulighed for frit
at kunne vælge fag efter deres
interesser, og i høj grad fag som
har relevans til det grønlandske
samfund og som de kan videre-
føre til en uddannelse.
Det er her ligesom i afsnittet
om erhvervene vigtigt at skolen
holder sig til de faktiske forhold
i sit valg af valgmuligheder for de
større børn. Man fandt det vig-
tigt, at børnene ved siden af de
obligatoriske fag også får mu-
lighed for valg af emner, der
appellerer til deres specielle ev-
ner.
Man pointerede at man ikke
behøver at benytte læreruddan-
nede undervisere men at man også
finder frem til praktisk anlagte
grønlændere til dette undervis-
ning, således derigennem at kun-
ne benytte sig af viden som læ-
rerne af gode grunde ikke er i
besiddelse af.
VIDEREUDDANNELSE
De højere skoler skal have den
samme målsætning og grundlag
som folkeskolen, blot stilles der
større krav.
De højere skoler der måtte kom-
me (hvilke kom man ikke frem
til — men* det er heller ikke det
vigtigste) må have samme mål-
sætning som folkeskolen ellers er
der ingen kontinuitet i den grøn-
landske skole. Det er vigtigt, at
man også her holder sig til det
egentlige samfunds krav og be-
hov, og såvel muligt undgår pro-
duktion af elever til videre eks-
port.
SEMINARIET
Seminariet bør bygge på det
grønlandske sprog og den grøn-
landske kultur. De studerende
bør have et solidt kendskab til
dagligdagen i samfundet og skal
under studiet være i konstant be-
røring med erhvervslivet både
praktisk og gennem litteratur.
Her drejer det sig om uddannel-
se af kommende lærere og op-
dragere i den føromtalte børne-
skole. Det er klart at der må
være nær kontakt mellem de to
uddannelsessteders målsætning.
Det er her samfundets krav skal
efterkomme og det er her sam-
fundets fundamentale behov skal
dækkes, og disse kan kun ske
ved at rette sig efter det sam-
fund man skal arbejde for og
efter den kultur man skal holde
i live hos børnene.
Man foreslog endda at eleverne
på seminariet skal ud i erhvervs-
livet under deres uddannelse så-
ledes at de får den bedste ind-
sigt i Grønlands erhvervsmulig-
heder og i forældrenes baggrund
i erhvervslivet og i hverdagen.
Hermed tænker man på, at det er
overordentligt vigtigt at lærerne
har kendskab til børnenes natur-
lige miljø, således at disse (lærer-
ne) kommer til at møde børnene
i disses miljø.
UNDERVISNINGEN
SOM HELHED
I fremtiden må det søges undgået
at børn fjernes for tidligt fra de-
res naturlige miljø.
For specielle uddannelser som
ikke kan realiseres på Grønland
bør det gælde, at man har mulig-
hed for at følge dem i Danmark.
Dette afsnit er mere en hen-
tydning til de aktuelle end det
er en målsætning for den grøn-
landske skole. Her vil man fra
forældrenes side kritisere, at man
fjerner børnene alt for tidligt fra
deres naturlige miljø for at opnå
nuværende skoles målsætning:
fordanskningen. Det er klart, at
forældrene er interesseret i at de-
res børn får den lønmæssigt mest
eftertragtede uddannelse, og så-
længe betingelserne er sådanne
vil mange forældre acceptere
Danmarksopholdene selv om de
inderst inde ikke støtter dem —
men det er noget man med dette
forslag vil væk fra, det at fjerne
børnene fra deres naturlige miljø
alt for tidligt.
Det er klart at al uddannelse
ikke kan foregå i Grønland, selv
om man gerne vil have det sådan.
Derfor mener man, at absolut spe-
cielle uddannelser må kunne gen-
nemføres f. eks. i Danmark eller
i andre lande hvor man har de
lærerkræfter og miljøer som man
ikke er i besiddelse af i Grøn-
land.
Og allersidst sagde forældrene
i Christianshåb:
Under drøftelserne blev det
desuden nævnt, at den kristne
tro bør gøres mere bekendt for
børnene, da den har betydning
for den grønlandske kultur.
Og med dette beskedne indlæg
er det mit håb, at Grønlandspo-
sten vil tage imod dette med for-
ståelse. Dog stiller jeg den be-
tingelse, at skrivelsen sendes i
sin helhed, da jeg ellers vil træk-
ke dette tilbage.
Med venlig hilsen.
Thue Christiansen.
24-fods motorbåd til salg snarest
Båden er klinkbygget fyr på lærk (1964) i Norge og har
kahyt, styrehus og støttesejl. Motoren er netop hovedrepareret
SABB type 2G (1965) 16 HK med vendbar skrue. Der er
installeret antenne, radio og sender (SAILER type 26D og
46T) samt kompas (SILVER K 111). Yderligere findes 40 kg.
anker m. kæde, redningsveste plus diverse udstyr. Et år gam-
mel slæbejolle (ny pris kr. 2600) DOMINO medfølger. Sam-
let pris kr. 30.000.
Kopi af GTO synsskema og vurdering kan tilsendes.
Mejer og Mendel
Postboks 11 . 3951 Christianshåb
aussaunerane imeKarnek
imermik maidtsissarfik B 1258 IsaiasvejimitoK aussaunerane
imeKarnermut atåssuserneKåsangmat Avangnardlerne nang-
minerissamingnik igdlugdlit aussaunerane imeKarnermut a-
tåssuserneKarsinåuput. aussaunerane Kipissiatdléinardlutik
igdlup iluane imermik maKitsissalerumassut imeKarfiup ag-
dlagfianut påsiniaisinåuput.
Inspektørbakken, K’aKortoK åma Tuapånguit aussaunera-
ne imeKarnermut atåssuserneKåsåput majip 27-ånit junip
autdlarKautånut.
Sommervand
Beholderhuset B 1258 på Isaiasvej vil blive forsynet med
sommervand og derved vil der blive mulighed for private
at få sommervand i Islandsdalen. De forbrugere der ønsker
tilslutning kan få oplysninger på vandtjenestens kontor.
Der vil blive sat sommervand på hovedledninger på Ins-
pektørbakken, Myggedalen og Tuapånguit fra den 27. maj
til I. juni 1974.
GRØNLANDS TEKNISKE ORGANISATION
Vandtjenesten
Sdr. Herrnhutvej 8
Postbox 604 . 3900 Godthåb.
7