Atuagagdliutit - 09.05.1974, Qupperneq 8

10.000 japanske dukker
i grønlandske dragter
Kvindeforeningerne forsøger et storstilet fremstød
for grønlandsk husflid.
Kvindeforeningerne i Grønland
har bestilt 10.000 japanske duk-
ker. — De ligner grønlændere
mere end danske dukker, siger
kvindeforeningernes formand, fru
Gudrun Chemnitz, Godthåb. —
Og det har en vis betydning, for
det er meningen, at de japanske
dukker skal klædes i grønlandske
dragter og sælges som turistsou-
venirs af fineste kvalitet.
De færdige dukker bliver ikke
helt billige. Gudrun Chemnitz har
lavet et overslag over, hvad duk-
ken plus tøjet vil koste i mate-
rialer og syløn:
Dukken ............. 15-25 kr.
Kamikkerne.............. 25 kr.
Bukserne ............... 30 kr.
Strømperne (skind).. 15 kr.
Perlehalskæder .... 25 kr.
Tingmiakken ............ 20 kr.
Anorakken ............. 20 kr.
Kantbånd .............. 10 kr.
Stofbroderi ........... 10 kr.
Huen med top...... 10 kr.
I alt ............... 180-190 kr.
På en udstilling i Godthåb for-
nylig demonstreredes ikke alene
syning af dukketøj efter de origi-
nale, grønlandske klædedragter,
men en række andre eksempler
på grønlandsk kunsthåndværk og
fremstilling af brugsting. Der var
tale om en slags arbejdende ud-
stilling. I det efterfølgende for-
tælles om, hvad der foregår på
billederne, der bringes i forbin-
delse med denne artikel.
BILLEDE NR 1
Judithe Hansen fremstiller her
senetråd af rensdvrsener eller se-
nerne fra Hvidfisk. Senetråde
bruges til bl. a. skindsyning. Trå-
den kan laves i mange forskellige
tykkelser alt efter, hvad den skal
bruges til. De tyndeste tråde bru-
ges til avilat, lidt tykkere til al-
mindelig skindsvning, endnu kraf-
tigere til forsåling af kamikker.
Og den sværeste tråd, der flettes,
brugtes tidligere, til kajakfremstil-
ling. Resterne af senerne bruges
som tandtråde — istedet for tand-
stikkere.
lej en bil nu
ul ferien
derhjemme

jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN: .
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
, nar De.
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan Do på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så Do har Deres ferievogn
hele ferien - det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
AUTO
INI I UNATIONAL AUTO UDLFJNING
IKUMMISAIEN 4. KUBENHAVN V
Tuleijuiriadressc PITZNERAUTO
BILLEDE NR. 2
Rosa Olsen er igang med perle-
syning. Perlearbejderne er en af
de bedste salesvarer, men man
mangler en effektiv salgsorgani-
sation. Kvindeforeningernes Sam-
menslutning har hidtil solgt til
hotellet i Sdr. Strømfjord. Gudrun
Chemnitz har kontaktet fabrikant
Georg Johansen, Luxembourg, og
det er muligt, at han kan introdu-
cere perlebroderierne på verdens-
markedet. Perlesyning kan i givet
fald blive en god indtægtsmulig-
hed for f. eks. husmodre, fordi
arbejdet kan laves i hjemmet i
ledige stunder. Der kan laves tal-
rige kønne ting i perler: Lysesta-
ger, perleduge, servietringe, sel-
skabstasker, slips, perlekraver,
halssmykker og meget andet.
BILLEDE NR. 3
Oline Jensen syr anorakker i den
lille systue i Kvindernes Hus i
Godthåb. Der laves mange for-
skellige smarte modeller i anorak-
snit. Både til mænd og kvinder,
f. eks. busseronner, lange kjoler
og tingmiakker. Det vil betyde
et stort fremskridt for anoraksy-
ningen, hvis der anskaffes et mo-
derne skæreapparat, så man kan
skære stof til 50-100 anorakker
ad gangen. Stoffet kunne derefter
fordeles blandt kvinder, der er
dygtige syersker. Måske kunne
dette give grundlag for en butik
i Godthåb, hvorfra der også kun-
ne sælges andre håndarbejder.
BILLEDE NR. 4
Elisabeth Hard syr dukketøj til
dukker i originale grønlandske
dragter. Det er langt mere kom-
pliceret, end man måske forestil-
ler sig. Kvindens festdragt består
500 MOTORCYKLER
OG SCOOTERE
nyere og ældre, bortsælges til
spotpriser. Priser fra 350 kr. Skriv
efter lagerliste.
AUTOHUSET
GI. Kongevej 76 . København V.
f. eks. af ti forskellige dele. Når
de 10.000 japanske dukker kom-
mer, kan syarbejdet rationalise-
res og dermed gøres hurtigere og
billigere. Man kan forestille sig,
at dette kan udvikles til en hjem-
meindustri spredt langs hele ky-
sten. Eet sted laves kamikker, et
andet perlehalskæder, o.s.v. På
udstillingen var det Amalie Peter-
sen, der demonstrerede syning af
dukketøj, men hun var syg, da
billedet skulle tages.
BILLEDE NR. 5
v
Hans Seth Olsen viser, hvordan
skind behandles. Han har stude-
ret garveteknik i København og
kan i dag behandle rensdyrskind,
sælskind, fåreskind, ræveskind,
m. v. Et af de store problemer
vedr. skindarbejde i Grønland har
netop været garvningen. Kvin-
dernes måde at behandle skinde-
ne på er f. eks. helt afhængig af
vejret og egner sig i det hele ta-
get ikke til at udføre i moderne
bebyggelser. Hans Seth Olsen har
selv eksperimenteret sig frem til
en garvemetode, som kan bruges
af alle, der interesserer sig for
skindarbejde. Han kan fremstille
både ruskind og vaskeskind. Mas-
ser af rensdyrskind og sælskind
går i dag tabt, fordi der ingen
garverier er i Grønland.
BILLEDE NR. 6
Else Rosing har lavet mange me-
get fine lampeskærme med tør-
rede grønlandske blomster og
planter. Teknikken kan læres af
alle fingernemme. Også dette
kunne blive en god salgsvare.
BILLEDE NR. 7
Rakel Madsen har opøvet stor
dygtighed i stofmaling. Hun ma-
ler dejlige grønlandske motiver
Fru Gudrun Chemnitz — formand
for kvindeforeningernes
sammenslutning.
på f. eks. anorakker, duge og ser-
vietter eller som malerier i ram-
me.
BILLEDE NR. 8
Else Kruse har sat sig grundigt
ind i farvningen af grønlandsk
uld med grønlandske ■ planter.
Farverne er af stor skønhed. Der
kan fremstilles et næsten ube-
grænset antal nuancer i hovedfar-
verne rødt, grønt og gult. Otte
planter har f. eks. givet op til
132 forskellige nuancer. Prisen pr.
100 gr. naturfarvet garn anslår
Else Kruse til ca. 20 kr. Farvning
af garn vil være en oplagt be-
skæftigelsesmulighed for fårehol-
derne i Sydgrønland — kombine-
ret med væve- og strikkesluer.
H.
GOF-aningaussat
atugssamågai
1975-me 3 miil.
kroniussut
ikigtuarxanik iluarsivdlugit av-
dlångutigssanik atugssamågkatul
migssingersugkat atautsimérssu-
arnerme akuerineKarput Kinuti-
giumavdlugit 2,7 miil. kr. 1975-
ime atugagssatut. avdlångutigssa-
tut sujunersutit pissortanit akue-
rineKarpata 3 mili. kr. angune-
Kåsåput.
atautsimerssuartut måko avdlå-
ngutitut 1975-ime atugagssanut
sujunersutigait: 1. konsulentit
mardlungnik ilaneKåsåput, tai-
mailivdlune kåtuvfik 5-inik kon-
sulenteKalisavdlune. 2. konto
„Film, atuagårxat påsisitsiniaine-
ritdlo" agdlineKåsåput 200.000
kruninit 300.000 kruninut åmalo
pingajuat. ingmikut itumik „sit-
dlimateKåsaoK" katitdlugit 100.000
kruninik.
8