Atuagagdliutit - 09.05.1974, Page 16

atautsimitarnerit åma
ilaussortat amerdlissut
nunavtine kommunine kujatdlerne pingasune Kinig-
kat ingmikut atautsimTtartue ukiune arKaneK-mar-
dlungne ingerdlatserérdlutik nutåmik åricigssussissut.
nunavtine kommunine kujatdler-
ne pingasune Kinigkat ingmikut
atautsimitartue kingugdlermik a-
tautsimikamik aulajangerput
kommuneKarfingmingne åssigiår-
nerussunik pissutsinutdlo naler-
Kunerussunik umassunik tingmi-
ssanigdlo eridgsisimatitsinermut
maligtarissagssaKalerniardlutik,
kommunine Kinigkat ingmikut a-
tautsimltartue 1962-ime pilersi-
neKartut nutarterivigineKåsassut
ilaussortait amerdlanerulersitdlu-
git ukiumutdlo atausiåinardlutik
atautsimitaraluartut ardlaleriar-
dlutik atautsimitalersitdlugit.
kommunit kujatdlit pingasut i-
ngerdlåneKarnerisa avdlångutig-
ssåtut sujunersutaugaluaK: Kuja-
tåne rådeKalernigssaK ilaussorta-
nit amerdlanernit akerdlerineKar-
POK.
kommunine Kinigkat ingmikut
atautsimitartuine sujuligtaissoK,
K’aKortume kommunalbestyrelsi-
mut sujuligtaissoK Oluf Høegh,
CKarpoK ingmikut atautsimitartut
amerdlanerit ånilångatigigåt kom-
munine kujatdlerpåne pingasune
sujunersuissartoitaleraluarpat pi-
lerssårusiornermik suliatdlo eKåi-
nerussumik ingerdlåneKarnigsså-
nik isumagingnigtugssamik kom-
munalbestyrelsit Kulangersimane-
Kalernigssåt. sujunersuteKartut i-
sumaKarput sujunersuissartut
kommuninut erKartorneKartunut
landsrådimutdlo akunermiliutu-
sassut. sujunersut ingmikut ataut-
simitartut Nanortalingme novem-
berime atautsimlnigssåne tugdler-
me OKatdlisigineKarKisaoK.
kommuninut akileråruteKarta-
lernigssap navsuiarneKarnerane
Oluf Høeghip neriutiginerarpå
igdloKarfingmiuinåungitsut nuna-
Karfingmiutaordle aningaussarsi-
anit akileråruteKartalernigssamik
navsuiåuneKarumårtut.
savauteKarneK pivdlugo nalu-
naerutip landsrådimut ilaussorta-
mit Jonathan Motzfeldtimit nav-
suiauteKarfigineKarnerane grøn-
landsråde atautsiméKataussunit
KutsavigineKarpoK ingmikut suli-
sitagssanik pilersitsisimanera piv-
dlugo. nunavtine savautigdlit a-
jornartorsiutait ingmikut sulisi-
tagssat iternga tikitdlugo påsini-
åsavait Kanordlo iliornikut aju-
gauvfiginiarneKåsanersut suju-
nersuteKasavdlutik. Jakob Otto-
sen, angmagssivingmio, ingmikut
sulisitagssanut ilaussortatut kom-
munit pingasut atautsimltartuisa
sivnissumigtut Kinerpåt.
savauteKarfiussune teriangniat
nungutitauvingnigssånik savau-
tigdlit sujunersutåt ilaussortat i-
låinit agsut akerdlerineKarpoK.
teriangniat ikililerneKarnigssåt
avdlat piumassaråt. savauteKarfi-
ussune sule piniartorpagssuaKar-
poK. pingårtumik kommunine ku-
jatdlerpåne mardlungne. atautsi-
méKataussut isumaKatiglssutigåt
KanoK teriangniaKartiginera ki-
aningaussarsiat
ilinekarfigismaussåt
1. pissaritsuararsuvoK aningaussarsiap ingerdlåinartumik
checkkontomut imalunit Bikuben-ime atuagkamut ilineKar-
nigsså.
2. erKaimajuk: ivdlit nangmineK aningaussarsiagssavit sumut
ilineKarnigssåt aulajangigagssarigagko.
3. aningaussarsiatit sukutdlunit tigusinauvatit, fériaraluaru-
vit nåparsimagaluaruvitdlunit. aningaussat erniortuarput.
4. Bikuben aulajangersimassumik aningausserivigtut ator-
tarugko tacrsigagssarsinigssamut periarfigssatit amerdla-
Kaut.
avdlanik påsiumassaKaruvit Bikubenimukariånguarit, tå-
ssane akineKåsautit.
(S) Bikuben
Kalåtdlit-nunåt tamåkerdlugo kisalo
Danmarkime 275-inik ingmikortortaKarpoK.
Lønkonto?
1. Det er nemt at få lønnen indsat direkte på Deres check-
konto eller Bikuben-bog.
2. Husk: De bestemmer selv, hvor De vil have Deres løn-
konto.
3. Deres løn er altid til rådighed, også selv om De holder
ferie eller er syg. Og pengene trækker renter.
4. Er De fast kunde i Bikuben, har De mange muligheder
for lån.
5. Ønsker De yderligere oplysninger? — Få svar i Bikuben.
@ Bikuben
for hele GRØNLAND
også 275 steder i DANMARK
ngusingnerussukut misigssorneKa-
rumårtoK.
ukiune ardlaKalersune kommu-
nine kujatdlerpåne pingasune ar-
dlaleriaKalune kigsautigineKartar-
simavoK aussaunerane Narssar-
ssup Københavnivdlo akornåne
Keflavik avicusårdlugo tingmi-
ssartortitsissarnerup ukiunerani-
saoK ingerdlåneKartarnigsså. Na-
nortalingme, K’aKortume Narssa-
milo kommunalbestyrelsimut i-
lavssortat ingmikut atautsimltar-
tuisa kingugdlermik atautsimlner-
mingne tamåna åipagssånérdlugo
oKatdlisigåt. isumaKatigigput
SAS nunavtinilo tingmissartortit-
seKatigit aperineKåsassut nunav-
tine tingmissartortitseKatigit ting-
missartutaisa sisamanik sarpigdlit
åipåt Narssarssuarmit Keflaviki-
mut uterdlugulo ilaussunik angat-
dlåssissalersinaunersoK. taimaili-
ornikut nunavta kujaterpiåne i-
laussunik angatdlåssissalersinau-
nersoK. taimailiornikut nunavta
kujaterpiåne ilaussut sivikineru-
ssumik angalassalisagaluarput.
Kujatåne tingmissartordlutik uki-
unerane angalarusugkaluartut i-
larpagssue uningåinartarput Kø-
benhavniliarnermingne uterner-
mingnilo Kangerdlugssuåkortar-
nertik sivitsorsautauvatdlårta-
Kingmat.
Nanortngdlip kommuniane Ki-
nigkat Onartume puilassut kissar-
tut nalugtarfiliorfigineKarnigssåt
erKarsautigåt sujunersutigåtdlo
nalugtarfiup ingerdlåneKarnerane
aningaussartutit kommunit ku-
jatdlit pingasut akilertåsagait.
ingmikut atautsimitartut isuma-
Katigigput erKartorneKartume a-
ningaussartutit Nanortagdlip
kommuniata akilertariaKarai, i-
ngerdlatsinerdle ilimagissamit a-
kisunerusagaluarpat kommunit
sivnere tapIssuteKarsinaunigssa-
mingnut erKarsarfigssaKarumå-
put.
kommunit ingmikut atautsimi-
litagaisa åma isumaKatiglssutigåt
utorKalinersiat mérKanutdlo tapl-
ssutit månarnit angnerulertaria-
Kartut mérKanutdlo tapisiat mér-
Kat 18-inik ukioKalerångata aitsåt
tuniuneKåsaertåsassut, månamut
14-inik ukioKalerångata tuniune-
Kåsaertaramik. mérKanut tapl-
ssutit manarnit sivisunerussumik
tuniuneKartarnigssånut pissutigi-
neKarpoK mérKat ilarpagssuisa 18-
inik ukioKalernertik tikitdlugo a-
tuartarnerat. mérKat taima angi-
tigilersut atuarnerine angajorKå-
ve aningaussartuteKardluarajug-
put.
K'eKertarssup tunuane kommu-
nit ingmikut atautsimltartuisa nu-
naKarfingne sujunersuissartOKa-
lernigssaK akerdleråt. — isuma
måne uvagut ilalerparput isuma-
Karavta sujunersuissartut nuna-
Karfingnut iluaKutaulerumårtut,
Oluf Høegh naggatågut OKarpoK.
METZELLER
GUMMIBÅDE
&
tilbehør
4 typer lagerføres, — rekvirer
brochurer og priser hos
Trans-arctic marine
n
SS-åTAM
V
INDUSTRIKVARTERET
3911 HOLSTEINSBORG
Telegramadr.: TRANSARCO
Forår i luften — og på kajen. Man bliver opmærksom på foråret
på mange forskellige måder. Nogle opdager pludselig snespurven,
andre stenbider, isen går, kystskibene kommer. Billedet, der er
fra Sukkertoppen, er typisk for mange byer. Forår — bådforhandler-
ne har rekvireret sommerkollektionen.
upernåK — silame umiarssualivingmilo. upernåK åssiglngitsunik ar-
dlaKaKissunik malugineKarsinaussarpoK. ilaisa takuleriatårtarpait
Kupalorårssunguit, ilaisa nipisat, sikuertoK, umiarssuit sinerssor-
tautit tikitalersut. åssiliaK ManitsumérsoK igdloKarfingne amerdla-
såne KanoK pissoKartarneranut takornartautigingilaK. upernåK —
umiatsiånik niorKuteKartartut aussamut atugagssanik tikisitsisimå-
put.
Flere møder og
flere medlemmer
Fælleskommunaludvalget for Grønlands tre sydligste
kommuner fornyer sig efter 12 års eksistens.
Fælleskommunaludvalget for
Grønlands tre sydligste kommu-
ner besluttede på sit sidste møde
bl.a. om at lave mere ensartede
og mere virkelighedsnære fred-
ningsvedtægter for de nævnte
kommuner, at fælleskommunal-
udvalget, der blev nedsat i 1962,
-bliver fornyet ved, at antallet af
udvalgsmedlemmer bliver øget
og at der bliver holdt flere mø-
der om året i stedet for som nu
kun et. Et forslag om at ændre
den kommunale struktur for de
tre sydligste kommuner ved at
oprette et sydgrønlandsråd kunne
ikke samle flertal.
Formanden for fælleskommu-
naludvalget, kommunalbestyrel-
sesformand Oluf Høegh, Juliane-
håb, siger, at de fleste medlem-
mer af fælleskommunaludvalget
er bange for, at et råd for de tre
sydligste kommuner, der tænkes
at virke som planlægnings- og ko-
ordineringsorgan, kommer til at
arbejde som en højere instans end
kommunalbestyrelserne. Forslags-
stillerne mener, at rådet skal væ-
re et mellemled mellem landsrå-
det og de nævnte kommuner. Sa-
gen skal behandles igen på ud-
valgets næste møde i Nanortalik
i november.
Under gennemgangen af kom-
muneskatteloven udtrykte Oluf
Høegh sit håb om, at også de stør-
re bygders beboere får forklaret,
hvad indkomstskat er for noget.
X tilslutning til landsrådsmed-
lem Jonathan Motzfeldts oriente-
ring om rapporten vedrørende
fåreavlens forhold takkede møde-
deltagerne Grønlandsrådet for
dets initiativ til at nedsætte en
arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen
skal kulegrave den grønlandske
fåreavls problemer og fremkom-
me med forslag til løsning af dem.
Jakob Ottosen, Sletten, blev valgt
som udvalgets repræsentant i ar-
bejdsgruppen.
Fåreavlernes forslag om total
udryddelse af rævebestanden i
området mødte en stærk mod-
stand af en del medlemmer. An-
dre gik ind for en decimering af
bestanden. I området findes der
stadigvæk mange tangere, særlig
i de to sydligste kommuner. Ud-
valget blev enig om, at der fore-
tages en undersøgelse af ræve-
bestandens størrelse ved lejlighed.
I flere år har man i de tre syd-
ligste kommuner gang på gang
udtrykt ønsker om, at den direkte
flyrute mellem NarssarssuaK og
København via Keflavik i som-
merhalvåret bliver udvidet til og-
så at gælde i vinterhalvåret. Fæl-
leskommunaludvalget for Nanor-
talik, Julianehåb og NarssaK be-
handlede sagen for anden gang
under sidste møde og blev enig
om at spørge SAS og Grønlands-
fly, om én af Grønlandsflys DC
6-maskiner kan befordre passa- .
gerer mellem NarssarssuaK og 1
Keflavik. Herved kan man for-
korte rejsetiden for passagerer
fra den sydligste del af Grønland.
Mange svdgrønlandske flypassa-
gerer foretrækker at blive hjem-
me om vinteren, da de ikke øn-
sker at tage den lange omvej via
Søndre Strømfjord på vej til og
fra København.
Nanortalik kommune er interes-
seret i at opføre et badeanlæg ved
de varme kilder på UnartoK-øen
og foreslog en fællesfinanciering
af anlæggets drift. Udvalget blev
enig om, at Nanortalik kommune
dækker udgifterne i forbindelse
med den omtalte sag. Såfremt
driften bliver dyrere end ventet,
vil de to andre kommuner over-
veje at give tilskud.
Fælleskommunaludvalget blev
også enig om, at der bør udbeta-
les større beløb i aldersrente og
børnetilskud end tilfældet er i
dag. og at aldersgrænsen for bør- A
netilskud stiger fra 14 til 18 år-
Begrundelsen herfor er, at mange
børn fortsætter med at gå i skole
til de er 18 år. Forældrene til dis-
se børn har som regel ekstra ud-
gifter i forbindelse med børnenes
skolegang.
Fælleskommunaludvalget for
Diskobugten er imod bygderåd. —
Her støtter vi tanken, da vi me-
ner, at et sådant råd kommer til
at gavne bygderne, siger Oluf
Høegh til slut.
16