Atuagagdliutit - 09.05.1974, Qupperneq 17

arbejdsministeriap 5. marts 1974-imit nalunuerutå.
sulissartut nakorsamut misigssortitarnerånik
Kalåtdlit-nunånut nalunaerut
Kalåtdlit-nunåne sulissartut igdler-
sorneKarnerånik 19. maj 1971-im.it
inatsime nr. 225-ime § 23 nåper-
tordlugo aulajangersarneicarput;
kapitale 1. inuit 18 inordlugit
ukiugdlit nakorsamit
misigssortitarnerat.
§ 1.
inuit 18 inordlugit ukiugdlit suli-
sitsissumit sulissorineKartut na-
korsamit misigssorneKartésåput.
ingm. 2. nakorsamut misigssor-
titoKartåsaoK påsiniarniardlugo su-
liagssanut sunut inusugtoK piuku-
nånginersoK, åma inusugtoK sulia-
ritlniagaussumut piukunartutut
issigineKarsinaunersoK, imalunit
suliagssame tamatumane intisug-
tOK igdlersorniardlugo ingmikut
itunik iliuseKartoKartariaKarner-
SOK.
ingm. 3. ingm. 1-ime pineKartu-
nut ilåungitdlat
1. sulisitsissup nangminerissaminik
inunerane sulissuneK,
2. suliaK taimågdlåt sulisitsissup
ilaKutainit inoKutainut ilaussu-
nit suliarineKartoK,
3. suliaK umiartortunit suliarine-
KartoK åmalo umiarssuarme
ingerdlåneKarune taimåingiku-
nilunit umiarssuarme sulinertut
OKautigissariaKartoK,
4. umiarssuarne sulineK tamarme,
taimagdlåt plnagit usilersuiner-
mik usingiainermigdlo suliaKar-
neK umiarssualiorfingnilo suli-
neK tauvalo sulineK kingugdliut-
dlugo taineKartumut naligitita-
riaKartoK,
5. aulisarneK autdlainiarnerdlo,
6. tingmissartortarnerme sulineK,
7. arpårtuneK.
§ 2.
inusugtoK § 1 maligdlugo sujusing-
nerussukut nakorsamit misigssor-
neKarsimagpat atorfinigtitsissoKå-
nginerane sulisitsissup sulinermik
nåkutigdlissutitat sågfigisavai på-
siniardlugo nakorsap sujusingne-
russukut nalunaerutigisimasså ma-
ligdlugo suliagssap pineKartup su-
liarinigssånut akornutigssaKarner-
SOK.
ingm. 2. inusugtoK nakorsamut
misigssortlnikungigpat sulisitsissup
isumagisavå nakorsamut misig-
ssortineK inusugtup atorfinigtitau-
nerata kingornagut sapingisamik
piårnerpåmik, inusugtuvdlo suli-
lernerata kingornatigut kingusing-
nerpåmik sap. ak. 8 Kångiuneråne,
pisangmat.
ingm. 3. pivfigssap sutdliviup
avatåne nakorsamut misigssorti-
neK ajornarpat sulisitsissup inu-
sugtoK tamatumunga pissariaKar-
tumik sulingitsorfigssaKartisavå.
ingm. 4. sulisitsissup nakorsap
agdlagartalinera akiliutigssamik
arbejdsministerimit aulajangerne-
Kartumik akilisavå.
§ 3.
nakorsamut misigssortinerme ator-
neKåsaoK agdlagfigssiaK arbejds-
ministerimit akuerineKarsimassoK.
agdlagfigssiaK akeKångitsumik su-
linermik nåkutigdlissutitanit tu-
niuneKåsaoK.
ingm. 2. sulisitsissup agdlagfig-
ssiap sulisitsissumut agdlagtugag-
ssartai agdlagtuivfigalugitdlo at-
siusavai.
ingm. 3. tauva sulisitsissup ag-
dlagfigssiaK inusugtup nakorsamut
nagsatagssåtut tuniutisavå.
§ 4.
agdlagfigssiame ingmikortoK ta-
matumunga tungassoK maligdlugo
nakorsap inusugtoK aperssordlugu-
lo misigssusavå. aperKutit agdlag-
figssiame inusugtup suliagssaisa
ikililerneKarslnaujungnaernerånut
tungassumik aperKutigineKartut
nåmaginartumik pissutiginiagka-
nilo taivdlugit akisavai.
ingm. 2. kingusingnerpåmik mi-
sigssortinerup inernerata aKaguane
nakorsap agdlagartaK pugssamut
matorKassumut ikivdlugo suliner-
mik nåkutigdlissutitanut nagsiuti-
savå.
ingm. 3. agdlagfingme sulissug-
ssarsiussissarfingme inutigssarsior-
nermut i 1 itsersussissoKarsiman era-
ta nakorsamutdlo misigssortinerup
tamatumunga atassup kingornati-
gut sulilersitsissoKarsimagpat ag-
dlagfiup sulissugssarsiussissarfiup,
sulilersitserérnermine, nakorsap
agdlagarsiussåta åssilinera suli-
nermik nåkutigdlissutitanut nag-
si u tisa vå.
§ 5.
inusugtup suliagsså pivdlugo su-
lisitsissup påsissutigssautitai suli-
nermik nåkutigdlissutitat nakor-
sap nalunaerutånut, taimalo åma
inusugtup KanoK perKigtiginera,
inersimatiginera il. il. pivdlugit
påsissutigssanut, nalerKiutisavait.
sulinermik nåkutigdlissutitat § 6
maligdlugo tamåkua åmalo suliag-
ssaK pineKartoK sutdlivingmilo su-
linerme pissusiussut pivdlugit ili-
simassane tungavigalugit inusug-
tup suliagsså pivdlugo aulajangi-
såput.
ingm. 2. sulinermik nåkutigdli-
ssutitat landslæge tusarniaivigisså-
savåt.
1. nakorsaK suliagssaK pinenartoK
pivdlugo inutigssarsiornikut kig-
dlilissutigssat pivdlugit OKause-
Karsimångigpat åmalo suliner-
mik nåkutigdlissutitat inusug-
tup suliagssame pineKartume
atorneKarnigsså nangånartutut
issigigpåssuk,
2. nakorsap nalunaerumine ersser-
Kigsumik OKautigisimagpago pi-
neKartoK suliagssamut erKarsau-
tigineKartumut atorsinaussutut
imalunit atorsinåungitsutut issi-
gigine, sulinermutdlo nåkutig-
dlissutitat tamatumunga isuma-
Katåungigpata.
§ 6.
sulinermik nåkutigdlissutitat su-
liaK akuerssissutigineKarsinaussoK
isumaKarunik sulisitsissoK piår-
nerpåmik tamåna pivdlugo nalu-
naerumik nagsisavåt.
ingm. 2. sulinermik nåkutigdli-
ssutitat inusugtoK igdlersorniardlu-
go ingmikut iliuseKartoKartaria-
KartoK isumaKarunik piårdluinar-
tumik tamåna inusugtumut, atåtå-
nut, arnånut nåkutigdlissuanutdlu-
nit tauvalo sulisitsissumut nalu-
naerutigisavåt. KanoK iliutsit ing-
mikut itut tåssausinåuput igdler-
suiniardlunc KanoK iliutsit ingmi-
kut itut, kigdliligkanik suliagssa-
KartitauneK, sivikitdlissamik suliv-
figssaKartitauneK avdlalunit suli-
nermik nåkutigdlissutitat pissaria-
Karpat KanoK iliutsit tamåkua piv-
dlugit sulisitsissoK isumaKatiglssu-
teKarfigisavåt. isumaKatigissumik
påsissutigssat nakorsap nalunaeru-
tånut nalunaerumutdlo sulisitsi-
ssumut tuniuneKarsimassumut ag-
dlagarsiuneKåsåput, tak. ingm. 1.
ingm. 3. sulinermik nåkutigdli-
ssutitat isumaKarunik sulisitsissu-
me pineKartume suliagssamik er-
KarsautigineKartumik inusugtup
suliaKarnigsså inertei’Kutigivigta-
riaKartoK ingm. 2, oKauseKatigit
sujugdlit maligdlugit nalunaerute-
Kåsåput. sulinermik nåkutigdlissu-
titat inerterKUt nakorsap agdla-
garsiussåne sulisitsissumutdlo na-
lunaerume tåiSavåt.
kapiatle 2.
perKingnigssamut navianaut pit-
sailiorniardlugo akiorniardlugulo
sulissartut nakorsamut misigssor-
titarnerat.
S 7.
sulinermik nåkutigdlissutitat di-
rektøriata nåpautit inutigssarsiu-
tikut pilersut pitsailiorniardlugit-
dlo akiorniardlugit aulajangersi-
nauvå sulissartup sutdlivingme su-
liaKarnigssånut akugtungitsunik
nakorsamut misigssortitarnigsså
pissariaKarpatdjo åma suliamik ti-
gusitinane nakorsamut misigssor-
tinigsså patsisigssautineKåsassoK.
ingm. 2. sutdlivit suliait avdlati-
gut perKingnigssamut navianåu-
mik angisumik ilaKartut tungaisi-
gut sulinermik nåkutigdlissutitat
direktoriat ingm. 1-ime aula.janger-
sagkatut itumik aulajangisinau-
VOK.
ingm. 3. sulissartut 21 inordlugit
ukiugdlit nakorsamit agdlagartait
sulisitsissup toiKortarisavai åma
sulinermik nåkutigdlissutitat piu-
magunik misigssorsinaussagssait.
ingm. 4. nakorsamut misigssor-
tinerme akigssaiautit sulisitsissup
akilisavai.
§ 8.
sulinermik nåkutigdlissutitat di-
rektøriat isumaKarune sutdliving-
me, fagime imalunit fagimut au-
la j angers imassumut atassume pi-
ssusiussut sulissartut perKitdlinig-
ssånut navianåumik angnertumik
ilaKartut tauva sulissartut nakor-
samut misigssortisinauvdlugitdlo
pissusiussut, tamatumane åma si-
låinaK sulissartut naioragåt tauva-
lo stofit tåukuninga sunisinaussut
perKingnigssaK isumagalugo mi-
sigssortisinauvai.
ingm. 2. sulinermik nåkutigdli-
ssutitat direktøriata fagimik fagi-
mutdlunit atassumik ingm. 1, tak.
inatsime S 37, maligdlugo misig-
ssuisitsilersigane sulineK pivdlugo
sujunersuissartut (arbejdsradet) i-
sumaKatiginiåsavai.
S 9.
sulissartut § 7 åma § 8 maligdlugit
nakorsamut misigssortitugssåuput.
ingm. 2. nakorsamut misigssorti-
nerit taineKartut pivfigssap sut-
dlivigssap avatåne pisinåungigpata
sulisitsissup sulissartut suiiner-
mingne akigssarsiagssanik ånai-
ssaKartfnagit tamatumunga pissa-
riaKartumik sulingitsorligssaKarti-
savai.
kapitale 3.
ag.ssuardliuteKarsinautita.uneK.
§ 10.
sulinermik nåkutigdlissutitat inå-
ssutait aulajanginerilo avdlat pi-
neKartup aulajanginermik nalu-
naerfigincKarnerata kingornatigut
sap. ak. 8 Kångiutingineråne suli-
nermik nåkutigdlissutitat direktø-
iiånut sarKumiuncKarsinåuput. pi-
simassune § o, ingm. 2 åma ^ 6,
ingm. 2 tauvalo 3-me taineKartutut
itune aula jangisinane sulinermik
nåkutigdlissutitat direktøriata
landslæge isumasiorKårtåsavå.
ingm. 2. direktørip aulajangine-
re pineKartup aulajanginermik
nalunaerfigineKarnerat kingornati-
gut sap. ak. Kångiutingineråne ar-
bejdsro in ister i mut sarKumiuneKar-
sinåuput. arbejdsministerip aula-
jangisinane suiineK pivdlugo su-
junersuissartup isumasiusavai.
ingm. 3. sulinermik nåkutigdli-
ssutitat direktørivdlo aulajangine-
re agssuardliuteKarsinautitauner-
mik taimaisiornigssamutdlo pivfig-
ssautitamik imaKåsåput.
ingm. 4. agssuardliutit kinguar-
titsigatdlarnermik kinguneKartug-
ssåungitdlat inatsime § 32 malig-
dlugo inåssuteKartoKarsimavdluni-
lunit aulajangissoKarsimagpat.
kapitale 4.
atulersitauneii il. il.
§ 11.
nalunaerumik tauvalo maleruagag-
ssianik. inåssutinik inerterKutinig-
dlo t.åuna nåpertordlugo suliari-
neicarsimassunik uniori<utitsinerit
pivdlugit inatsime § 40 maligdlugo
mianerssorKUSsut akilisitaunerdlu-
nit erKartussutigineKarsinåuput.
§ 12.
nalunaerut at.ulerpoK 1. april 1974.
nakorsamut misigssortmernut uv-
dlormit tåssångånit pissunut atu-
tugssauvoK.
arbejdsministeria, 5. marts 1974.
Joh. Philipsen.
H. Winther.
Arbejdsministeriets bekendtgørelse af 5. marts 1974.
Bekendtgørelse for Grønland om lægeundersøgelse
af arbejdere
I henhold til § 23 i lov nr. 225 af
19. maj 1971 om arbejderbeskyttel-
se i Grønland fastsættes:
Kapitel 1. Lægeundersøgelse af
personer under 18 år.
§ 1.
Personer under 18 år, der beskæf-
tiges i en arbejdsgivers tjeneste,
skal undersøges af en læge.
Stk. 2. Lægeundersøgelsen skal
foretages med henblik på at kon-
statere, hvilke arbejder den unge
er uegnet til. herunder om den
unge må anses for uegnet til det
påtænkte arbejde, eller det er nød-
vendigt at træffe særlige foran-
staltninger til værn for den unge
ved dette arbejde.
Stk. 3. Undtaget fra stk. 1 er
1. arbejde i en arbejdsgivers pri-
vate husholdning,
2. arbejde, der udelukkende udfø-
res af de medlemmer af arbejds-
giverens familie, som hører til
hans husstand,
3. arbejde, der udføres af søfolk,
og som må henføres til skibs-
tjeneste, hvad enten det udfø-
res om bord eller ikke,
4. alt arbejde om bord i skibe,
bortset fra arbejde med lastning
og losning og værftsarbejde samt
arbejde, der må ligestilles med
sidstnævnte arbejde,
5. fiskeri og jagt,
6. luftfartstjeneste,
7. budtjeneste.
§ 2.
Er den unge tidligere lægeunder-
søgt efter § 1. skal arbejdsgiveren
forinden ansættelsen rette henven-
delse til arbejdstilsynet for at få
oplyst, om der efter den tidligere
udstedte lægeerklæring er noget
til hinder for det påtænkte arbej-
de.
Stk. 2. Er den unge ikke tid-
ligere lægeundersøgt, skal arbejds-
giveren sørge for, at lægeunder-
søgelsen foretages snarest muligt
efter den unges ansættelse og se-
nest 8 uger efter, at den unge har
begyndt arbejdet.
Stk. 3. Såfremt det ikke er mu-
ligt at foretage lægeundersøgelse
uden for arbejdstiden, skal ar-
bejdsgiveren give den unge nød-
vendig frihed hertil.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal beta-
le for udstedelse af lægeerklæring
efter takst, fastsat af arbejdsmini-
steren.
§ 3.
Ved lægeundersøgelsen skal an-
vendes en blanket, der er god-
kendt af arbejdsministeren. Blan-
ketten udleveres vederlagsfrit af
arbejdstilsynet.
Stk. 2. Arbejdsgiveren skal ud-
fylde og underskrive blankettens
afsnit om arbejdsgiverens oplys-
ninger.
Stk. 3. Arbejdsgiveren medgiver
derefter den unge blanketten til
lægeundersøgelsen.
§ 4.
Lægen skal udspørge og under-
søge den unge efter blankettens
afsnit herom. Han skal give en
fyldestgørende og begrundet be-
svarelse af de spørsgmål, der i
blanketten er stillet om eventuelle
indskrænkninger af den unges be-
skæftigelsesområde.
Stk. 2. Senest dagen efter, at un-
dersøgeren er afsluttet, skal lægen
sende attesten i underskrevet stand
i lukket kuvert til arbejdstilsynet.
Stk. 3. Hvor et arbejdsforhold er
iværksat efter forudgående er-
hvervsvejledning ved et arbejds-
markedskontor og efter dertil
knyttet særlig lægeundersøgelse,
skal arbejdsmarkedskontoret, når
det har etableret arbejdsforholdet,
sende afskrift af den udstedte
lægeerklæring til arbejdstilsynet.
§ 5.
Arbejdstilsynet sammenholder ar-
bejdsgiverens oplysninger om det
arbejde, den unge skal beskæftiges
ved, med lægens erklæring, herun-
der oplysning om den unges hel-
bredstilstand, udvikling m. v. På
grundlag heraf samt ud fra sit
kendskab til pågældende beskæf-
tigelse og virksomhedens arbejds-
forhold skal arbejdstilsynet træffe
afgørelse om den unges beskæfti-
gede efter § 6.
Stk. 2. Arbejdstilsynet skal høre
landslægen
1. når lægen ikke har taget stil-
ling til. hvilke erhvervsmæssige
begrænsninger i forhold til det
påtænkte arbejde, der skal fore-
tages, og arbejdstilsynet anser
det for tvivlsomt, om den unge
bør anvendes til pågældende ar-
bejde,
2. når lægen i ernæringen klart
har tilkendegivet, at han anser
pågældende for anvendeVig eller
uanvendelig til det påtænkte ar-
bejde. og arbejdstilsynet ikke er
enig heri.
§ 6.
Finder arbejdstilsynet, at beskæfti-
gelsen kan tillades, sender det om-
gående arbejdsgiveren erklæring
herom.
Stk. 2. Finder arbejdstilsynet, at
der skal træffes sær’ige foranstalt-
ninger til værn for den unge, skal
arbejdstilsynet omgående meddele
dette til den unge. til dennes fa-
der, moder eller værge samt til
arbejdsgiveren. Særlige foranstalt-
ninger kan være særlige beskyt-
telsesforanstaltninger, begrænset
arbejdsområde, nedsat arbejdstid
el’er andet. Arbejdstilsynet skal i
fornødent fald træffe aftale med
arbejdsgiveren om sådanne foran-
staltninger. Oo’vsning om aftalen
påtegnes lægeattesten samt den til
pvheiH^eiveren afgivne erklæring,
jfr. stk. 1.
Stk. 3. Finder arbeidstiisvnet, at
den unges beskæftigelse ved det
nåtænkte arbeide hos vedkommen-
de arbeidsgiver må forbvdes helt.
skal det give unde»-rptning efter
stk. 2, 1. pkt. Arbejdstilsynet skal
angive forbudet på lægeattesten
samt på erklæringen til arbejdsgi-
veren.
Kapitel 2. Lægeundersøgelse af ar-
bejdere til forebyggelse og bekæm-
pelse af sundhedsfare.
§ 7.
Til forebyggelse og bekæmpelse af
erhvervssygdomme kan direktøren
for arbejdstilsynet bestemme, at
der som betingelse for en arbej-
ders beskæftigelse i en virksomhed
skal ske regelmæssig lægeunder-
søgelse af ham, om fornødent også
lægeundersøgelse før han tiltræder
arbejdet.
Stk. 2. For virksomheder, hvis
arbejde i øvrige er forbundet med
stor sundhedsfare, kan direktøren
for arbejdsti’synet træffe bestem-
melse som efter stk. 1.
Stk. 3. Arbejdsgiveren skal op-
bevare lægeattester for arbejdere
under 21 år og holde attesterne til-
gængelige for arbejdstilsynet.
Stk. 4. Arbejdsgiveren skal af-
holde udgifterne til lægeundersø-
gelserne.
§ 8.
Finder direktøren for arbejdstil-
synet, at forholdene i en virk-
somhed, et fag eller et fagligt om-
råde rummer en væsentlig sund-
hedsfare for arbejderne, kan han
iværksætte lægeundersøgelse af
arebjdere og arbejdshygiejniske
undersøge’ser af forholdene, her-
under undersøgelse af den luft,
som arbejderne indånder, og af de
stoffer, som de er udsat for på-
virkning af.
Stk. 2. Direktøren for arbejdstil-
synet forhandler med arbeidsrådet,
før han iværksætter undersøgere
for fag eller faglige områder efter
stk. 1, jfr. lovens § 37.
§ 9.
Arbejderne skal underkaste sig
lægeundersøgelse efter § 7 og § 8.
Stk. 2. Såfremt nævnte lægeun-
dersøgelser ikke kan foretages
udenfor arbejdstiden, skal arbejds-
giveren give arbejderne nødvendig
frihed hertil uden tab af arbejds-
indtægt.
Kapitel 3. Klageadgang.
§ 10.
Arbejdstilsynets påbud og andre
afgørelser kan indbringes for di-
rektøren for arbejdstilsynet inden
for 8 uger efter, at afgørelsen er
meddelt den pågældende. I de i
§ 5, stk. 2, og § 6, stk. 2 og 3
nævnte tilfælde hører direktøren
for arbejdstilsynet landslægen, in-
den han træffer afgørelse.
Stk. 2. Direktørens afgørelse kan
indbringes for arbejdsministeren
inden for 8 uger efter, at afgørel-
sen er meddelt den pågældende.
Arbejdsministeren hører arbejds-
rådet, inden han træffer afgørelse.
Stk. 3. Arbejdstilsynets og direk-
tørens afgøre’ser skal indeholde
oplysning om klageadgang og frist
herfor.
Stk. 4. Klager har ikke opsæt-
tende virkning, hvis påbudet er
givet eller afgørelsen truffet efter
lovens § 32.
Kapitel 4. Ikrafttræden m. v.
§ 11.
For overtrædelse af bekendtgørel-
sen og de i henhold hertil udfær-
digede forskrifter, påbud og for-
bud idømmes advarsel eller bøde
efter lovens § 40.
§ 12.
Bekendtgørelsen træder i kraft den
1. april 1974. Den finder anvendel-
se på lægeundersøgelser, der fore-
tages fra denne dato.
Arbejdsministeriet.
den 5. marts 1974.
Joh. Philipsen.
/H. Winther.
17