Atuagagdliutit - 09.05.1974, Qupperneq 18

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
KGH har givet »SipineK«
al mulig hjælp og støtte
Aage Chemnitz.
Også noget godt ved
Danmarks-opholdene
I AG nr. 10 af 7. marts retter
formanden for Landsforeningen
af Grønlandske Andelsforeninger,
Peter Mathiassen, en række be-
skyldninger mod KGH, som jeg
mener bør kommenteres, da de
ikke har grund i virkeligheden,
og blot kan være med til at ned-
bryde den hidtidige gode forståel-
se, der bygger på et gensidigt til-
lidsforhold.
Fra andelstankens introduktion
i Grønland har KGH arbejdet med
udstrakt hånd og en hjælpsom-
hed. som nok er vanskelig at fin-
de sidestykke til, men beklagelig-
vis ser man oftere og oftere en
mistænkeliggørelse, som enten
kun kan skyldes misfortolkninger
og misforståelser eller, der må
være tale om bevidst forsøg på
at tillægge KGH handlinger og
motiver, som der ikke er hold i.
I det konkrete tilfælde, som der
refereres til i det ovenstående, er
sandheden jo, at KGH har givet
„SipineK" al den hjælp og råd-
givning, som salgsforeningen kun-
ne ønske sig. Der oprettedes en
kontrakt, som „SipineK“s besty-
relse efter moden overvejelse har
underskrevet. En kontrakt, som
tilsikrede produktionsforeningen
at kunne trække på KGH’s eks-
pertise, samt gav den mulighed
for udnyttelse af KGH’s salgsor-
ganisation. Og jeg kan kun se Pe-
ter Mathiassens udtalelser som en
alvorlig nedvurdering af bestyrel-
sesmedlemmerne.
Samarbejdsaftalen søges i oven-
nævnte artikel drejet hen mod,
at KGH tvang foreningen ind i et
afhængighedsforhold. Peter Ma-
thiassen kan imidlertid ikke være
uvidende om, at „SipineK" ikke
kunne være tjent med flere salgs-
kanaler i konkurrence med hinan-
den. Skulle Peter Mathiassen alli-
gevel være i tvivl, så vil jeg fore-
slå ham at sætte sig ind i, hvor-
ledes dansk landbrug afsætter sin
produktion. Det er i alt fald ikke
i indbyrdes konkurrence.
I artiklen er også nævnt den
for „SipineK" utålelige situation,
hvor kødet lå på lager, og der
måtte betales lagerleje. Ja, men
er det da så usædvanligt, at det
koster lagerleje at have sine va-
rer på lager, og at lejen er særlig
høj, når det drejer sig om fryse-
varer?
Den, som var i utålelig situa-
tion, var KGH’s salgsorganisation,
idet der det pågældende år blev
produceret langt større mængder
af rensdyrkød, end man kunne
vente. Markedet var ikke bearbej-
det endnu til at tage denne nye
vare, idet kun vildtforretninger
havde lov til at forhandle vildren-
kød. Takket være KGH’s salgsaf-
delings ihærdige anstrengelser og
stor forståelse hos en række store
supermarkeder, herunder ikke
mindst de danske brugsforenin-
gers, som hver især måtte gennem
besværlige ansøgningsprocedurer
for at opnå dispensationer og spe-
cialtilladelser til forhandling af
vildrenkødet, lykkedes det at få
åbnet for et marked i Danmark.
På grund at de svenske veterinær-
myndigheders krav var det der-
imod ganske umuligt at komme
ind på dette for tamrcnprodukter-
ne ellers sikre marked. Og på
samme måde forholdt det sig på
andre seriøse markeder.
Nej, sløseri har der ikke været
tale om; men om en næsten umu-
lig situation, som kan være van-
skelig nok at forklare menigmand;
men KGH kunne nok have haft
grund til at vente en loyal og
sober støtte fra „Den Grønlandske
Andelsforening" f. eks. ved, at
denne havde hjulpet til med at
gøre rede for sagens rette sam-
menhæng i stedet for som nu at
falde samarbejdspartneren i ryg-
gen.
Kunne vildrener domisticeres
eller drives til slagtning under
dyrlægekontrol ved velplacerede
evt. transportable slagterier, ville
der straks åbne sig et ganske an-
derledes stort marked for disse
produkter også; men det er jo
nok kun ønsketænkning.
Aage Chemnitz,
handelsinspektør.
Nok engang kan man læse om
unge grønlænderes problemer i
Danmark (AG nr. 15) — i inter-
viewform med ArKaluk, som helt
bestemt har et stort førstehånds-
kendskab til problemerne — må-
ske især københavnerproblemer-
ne.
Desværre er det bare igen de
mere negative sider af danmarks-
opholdcnei der drages frem, og
selvom de nøgne facts desværre
ikke er til at komme udenom, så
er der dog mange positive sider
at linde ved netop danmarksop-
holdene. Dem vil jeg dog ikke
beskæftige mig med her, men
blot støtte Aritaluks udtalelser på
særligt ét punkt, nemlig det, at
forældrene ikke har nok indsigt
i. hvad der sker med deres børn i
Danmark. Også det har man i for-
skellige læserbreve i AG peget på.
Når man som undertegnede har
sin daglige gang blandt danmarks-
grønlændere har man ofte en lidt
dårlig samvittighed, fordi man
ikke er i bedre kontakt med for-
ældrene.
Ofte får man følelsen af at være
med til at handle fuldstændigt
hen over hovedet på et meget vig-
tigt led i hele denne forbindelse
— nemlig forældrene.
Måske er det vor egen skyld.
Måske er det ministeriets skyld.
Men bare et lillebitte brev fra
forældrene — selvom de skælder
os hæder og ære fra, ville være
positivt.
Lærer Kununguan Fleischer,
Skibsby.
P.S. At der er noget galt med
forældrekontakten kan man se
ved at flere og flere forældre via
breve til deres børn giver udtryk
for betænkelighed ved at skulle
sende dem herned igen efter at
have læst de par meget ensidige
læserbreve, AG har bragt. Det er
synd for mange ellers lovende
børn, som på den måde mister
deres i øjeblikket eneste chance
for at lære lidt mere.
Forældrene i vore dage er be-
gyndt at ønske de gamle smukke
grønlandske navne tilbage igen,
efter de ad åre er fordanskede
ved børnenes navngivning.
Ikke så få gange har det været
fremme, at forældre har forsøgt
at give børnene grønlandske nav-
ne, men at præsterne ikke har til-
ladt det. Nogle accepterer afsla-
get, mens andre simpelthen har
undladt at få børnene døbt. Så-
danne handlinger er faktisk sør-
gelige.
Selv om jeg ikke kender alle
de grunde som præsterne giver
ved afslagene, kan jeg nævne een
ting med sikkerhed: Når børnene
bliver større vil de skamme sig
over deres navne, siger præster-
ne. Men hvad med det omvendte, J
når man gerne vil skifte sit dan-
ske navn til et ægte grønlandsk?
Når man gerne vil have et nyt
dansk navn kan man købe det.
Men det omvendte kender jeg
ikke noget til.
Jeg håber at der kan komme
udtalelser fra nogle, der ved
mere, fra menighedens og præ-
sternes side.
Hilsen,
Anton Sethsen,
Godthåb. «
DREJER DET SIG OM FLYTNING?
kontakt specialisten
ADAMS TRANSPORT CO. A/s
Danasvej 30
tlf. 317400
DK-1910 København V.
Telegramadr. „ADAM".
pakning og forsendelser af bohave til samtlige grønlandske
destinationer.
modtagelse af sendmger fra Grønland for ekspedition,
møbelopbevaring i egne magasiner
VIL DE HENTES
I LUFTHAVNEN?
Vognene bringes til lufthavnen. Skriv eller ring om tilbud og
priser. Vi kan tilbyde følgende':
Mercedes Benz 200-8, Volvo 145 Herregårdsvogn, Volvo 142,
Consul 2000, Consul 1700 Coupé, Rekord 1,9 SH, Escort, Kadett,
VW 1300, Mascot. Volvo 154, Express.
Grønlands-specialisten
Meget billige betingelser. Forudbestilling.
Abildgaard Amager Autoudlejning Ole Siewartz Nielsen
Farvehandel v Irving Jensen Blok H 202
3000 G . Ith.-ib Backersvej 15 3920 Julianehåb
T.‘ 2 13 10 2300 Kbh. S
Tlf. 55 10 60
LÆKRE MINTS
I POSER
anernerigsautit
igdlingnartut
pugssianitut
dSTRUP-
IEPPESEN */i
Hvad skal
barnet hedde?
18