Atuagagdliutit - 23.05.1974, Síða 16

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Alle lønninger
bør reguleres
efter priserne
Lave lønninger er altid hoved-
emnet, når talen drejer sig om
lønninger. Og i sådanne situatio-
ner kommer man uvægerligt ind
på fødestedskriteriet. Diskussio-
nen bliver forvirret og ender
uden resultat, fordi man er så
optaget af de forhold, som skal
kritiseres, at man helt glemmer
at snakke om, hvordan proble-
merne kan løses. Med andre ord:
Lønninger diskuteres, uden at
lønpolitikken diskuteres.
Jeg værdsætter, at lønninger
diskuteres i hele deres sammen-
hæng. Sammenblandingen af lavt-
løn og fødestedskriterium skaber
forvirring, fordi det er to forskel-
lige emner. Fælles for dem er det
ene, at hjemmehørende i begge
tilfælde har en anden løn end
ikke-hjemmehørende.
Forskellen er bl.a., at bereg-
ningsgrundlaget for dem, der af-
lønnes efter fødestedskriteriet, er
et helt andet end beregnings-
grundlaget for lavtlønnede (GAS-
lønninger).
Fødestedskriteriet gælder for
tjenestemænd og lignende, og dis-
se aflønnes med 80 pct. af de
ikke-hjemmehørendes løn plus
sprogtillæg.
Men lavtlønnede (GAS-lønnede)
har — alle tillæg medregnet —
kun 50 pct. af den ikke-hjemme-
hørendes løn. Det skyldes, at man
har prøvet at bruge produktionen
som beregningsgrundlag for lavt-
løn (GAS-løn). Men produktionen
slog fejl med det resultat, at
GAS-lønnen ikke kan stige.
Omkostningerne i Grønland
følger omkostningerne i Dan-
mark. Vi må bestræbe os på at
få en fast lønpolitik, der går ud
på, at alle lønstigninger følger
prisstigningerne. Som nævnt er
forholdet dette, at tjenestemands-
lønningerne stiger i takt med
omkostningerne. GAS-lønninger-
ne stiger ikke nær så hurtigt.
Derfor skal GAS-lønningerne
rettes først.
Som vigtigste erhverv i Grøn-
land nævnes fiskeri og fangst. I
politiske udtalelser lyder det al-
tid, som om fiskeriet er det vig-
tigste. Det skyldes, at man vil
opnå de bedste ordninger for en
fiskerigrænse og for at beskytte
fiskebestanden. Ud fra de nuvæ-
rende forudsætninger er dette
rigtigt. Men det er, som om der
FRAM 19
motorsnekker
med 8/12 FM-benzinmotor, til-
lige monteret med petroleums-
udstyr, kalesche, hynder og ild-
slukker:
kr. 33.025,—
ab Aalborg
Omgående levering kan påreg-
nes, — rekvirer brochurer hos
Trans-arctic marine
•♦i
-.TAM
INDUSTRIKVARTERET
3911 HOLSTEINSBORG
Telegramadr: TRANSARCO
mangler noget. Man arbejder for
de store fartøjers fremtid. Hvad
vil man gøre for de små fiske-
fartøjer?
Hvis fiskemulighederne skal
sikres for de store fartøjer, så
må der også være mulighed for
at skaffe store fartøjer. Men tor-
skesæsonen falder sammen med
laksesæsonen. Derfor kan man
kun satse på eet af disse fiskerier.
Vi erfarede 1973 laksekvotaens
betydning. Den viste bl.a., hvor-
for det er svært for små fiskere
at samle startkapital til større
fartøjer.
Myndighederne har fundet ud
af, at der skal produktionsanlæg
til for at skabe beskæftigelse.
Herved får en del af befolknin-
gen arbejde. Men anlæggene skal
forsynes med råvarer først og
fremmest fra statens egne traw-
lere. De lokale fiskeres fangst er
ikke nok til at sikre anlæggenes
rentabilitet.
Produktionen er på sin plads,
men den ville være mere gavn-
lig, hvis ikke den sigter alene på
eksporten. For at sikre ekspor-
ten kræves tilstrækkelige forsy-
ninger og for at skaffe dem er
det nødvendigt med flere store
fartøjer. Vi ved imidlertid, at de
fleste har små fartøjer, og de
mindre fiskere ernærer sig som
fangere en del af året.
Der er intet udrettet for at
gøre fangererhvervet tidssvaren-
de. Udviklingen har desuden
medført, at naturaløkonomien er
afløst af pengeøkonomi. Dermed
ikke sagt, at man ikke kan leve
af naturalier. Det gør man sta-
digvæk i høj grad i fangerdistrik-
terne. Men i distrikterne bekræf-
tes netop, at fangererhvervet ik-
ke er tidssvarende. Folk lider ik-
ke nød. Man kan blot ikke betale
de nye, dyre huse. Hvis fangerne
havde mulighed for at omsætte
deres fangst til penge, ville for-
holdene være anderledes. Pro-
duktionsanlæg er den eneste vej
frem. Og i denne forbindelse skal
ikke satses på eksport, men pro-
duceres varer til landets eget for-
brug.
For godt halvandet år siden
vedtog landsrådet at anbefale, at
staten giver 50 pct.s tilskud til
bygdernes produktionsanlæg, el-
og vandværker. Det er først nu,
man kan sige, at det realiseres.
Jeg håber, at denne mulighed ud-
nyttes ikke alene i Sydgrønland,
men også i Nordgrønland. Hvis
muligheden udnyttes til frem-
stilling af varer til landets eget
forbrug, må politikerne være for-
pligtet til, at produkterne kan
fordeles via transportnettet. Per-
sonbefordringen er udbygget så
meget, at man kan være ret til-
freds. Men det er svært at sige
det samme om vare- og gods-
transporten langs kysten. Hvis
produktionsanlæggene i bygder-
ne realiseres, så må der skabes
mulighed for transport hele året.
De transportmidler, der benyt-
tes i dag, egner sig næppe til
dette formål. Der må noget andet
til — umiddelbart må det fore-
komme, at luftpudefartøjer er
ideelle. Deres egnethed må sna-
rest undersøges.
Ole Berglund,
Godthåb.
Ole Berglund
JontåK svarer
Jeg beklager at måtte meddele,
at jeg er af K’asape’s stamme —
ikke af UngortoK’s. Nordboerne
har jeg overhovedet ikke tænkt
på, da jeg skrev mit indlæg om,
at jeg mente vi skulle beholde
Dannebrog som fane og banner.
Men jeg takker for svaret,
selvom det var noget hårdt.
Når jeg helst vil beholde Dan-
nebrog, er det fordi jeg mener,
den symboliserer vor tro, og for-
di den har stor relevans til Grøn-
land.
Jeg vil gerne være med til at
fremhæve, at Grønland ikke mere
er nogen koloni, men derfor kan
jeg da godt have min tro ufor-
andret.
Jontatc,
Fiskenæsset.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Snescooteren kan
ikke formåre sig
Tre grønlandske læsere, der
for tiden opholder sig i Skan-
derborg, giver i dette indlæg
et lunt og grundigt svar på
K. V. Kirks hurra-anmeldelse
af snescooteren for nogen tid
siden.
K. V. Kirk’s indlæg i AG nr. 13
vedrørende snescooteren er no-
get af en skuffelse for os. Derfor
vil vi kort omtale den store for-
skel mellem snescooterens og
hundeslædens arbejdsegenskaber.
Ser De, en snescooter er rent
manøvremæssigt uduelig i for-
hold til en hundeslæde. Den må
simpelthen standse i dårligt vejr,
eller hvis isen begynder at slå
revner. Den må blive på stedet
og vente og håbe på en eftersøg-
ning.
En hundeslæde derimod kan
klare sig selv i et uvejr med nul
sigtbarhed og kan fortsætte uden
hensyn til den revnende is, for-
di hundene jo er i stand til at
finde vej selv. De kan endda
svømme over en revne de ikke
kan springe over, trækkende
slæden efter sig. Dette klarer
snescooteren ikke, nul.
Kirk skrev forresten også om
snescooterens drejedygtighed,
som skulle være bedre end hun-
deslædens. Det er bare en på-
stand, for snescooteren kan kun
svinge ordentligt på en snerig
flade, men kan ikke ændre ret-
ning på en snefri flade, med-
mindre føreren står af, løfter sne-
scooteren op med hånden og ven-
der den om. En hundeslæde kan
derimod svinge frit overalt. Man
behøver kun at kommandere med
hundene. I øvrigt må man selv
slæbe snescooteren over isen,
hvis den går i stykker, og man
må til at fremskaffe dyre reser-
vedele. Men hvis hundeslæden
går i stykker, kan man reparere
den uden at betale en øre, og
desuden kan snescooterens frem-
driftsmiddel ikke formere sig
som hundeslædens.
Lar os tage til et åbent plateau.
En snescooter kan ikke komme
over en skråning med vindhær-
det, hård sne. I de fleste tilfælde
bliver den nødt til at vende om
og hjem. Men hundeslæden har
nogle skridsikre, skarpe kløer til
sin rådighed og kan komme frem,
hvor snescooteren ikke kan.
Lad os derefter tage til en
fangstplads. Man kan her ikke
nærme sig det sted, hvor sælen
befinder sig med snescooteren
uden at jage sælen bort med ud-
stødningslarmen. Snescooteren
må man stoppe mere end en kilo-
meter fra sælen, ellers lukker jo
sælen sine ører og skynder sig
til at dykke ned. Men med en
hundeslæde kan man roligt kom-
me sælen på nært hold.
Til slut kan vi sige, at vi be-
klager K. V. Kirk’s noget man-
Arbejdsgruppen
vedrørende fåre-
avlens fremtid
Uden at blande mig i diskussio-
nen om Grønlandsrådets arbejds-
gruppes sammensætning vil jeg
gerne oplyse om to punkter i
Eskild Jørgensens læserindlæg
fornylig i AG. M. h. t. konsulen-
ten, så er denne repræsenteret
i arbejdsgruppen vedr. fåreavlen
som tilforordnet medlem. Efter
at jeg nu har været fåreholder-
nes konsulent i seks et halvt år,
nemlig i fire år ansat af KGH,
i to år ansat af Erhvervsstøtte-
udvalget og i et halvt år af fåre-
holderforeningen, må jeg indrøm-
me, at jeg ikke i disse år nogen-
sinde har haft en så god place-
ring som netop i denne arbejds-
gruppe. Her kan jeg som tilfor-
ordnet udtale mig helt frit om
faglige og specielt økonomiske
forhold — uden at tage hensyn
til hverken tidligere eller nu-
værende arbejdsgivere, hos hvem
jeg har haft og har et frit for-
hold, men...
Jeg håber, at jeg i de 8 måne-
der, jeg har tilbage som fårehol-
dernes konsulent, kan leve op til
den tillid, der fra Grønlandsrå-
dets side er vist mig. Jeg håber,
at mit arbejde bliver til gavn for
fåreholderne og specielt for de
unge fåreholdere.
M. h. t. Jeremiassens udtalel-
ser til Mikrofonvagten skal jeg
oplyse, at det var formanden for
fåreholderforeningen, — Adolf
Lund — der udtalte sig. Inter-
viewet var optaget før mødet
med Jonathan Motzfeldt — hvad
Jcremiassen udmærket ved.
Hvorvidt det er fåreholderfor-
gelfulde oplysninger om sne-
scooterens manøvreegenskaber i
forhold til hundeslædens. Derfor
håber vi, at K. V. Kirk nu kan
indse den væsensforskel mellem
de to befordringsmidler.
Med hilsen
Kristian Johansen,
Andreas Malakiassen,
Thomas Malakiassen,
Skanderborg.
eningens formand eller sekretær,
der er foreningens talsmand ud-
adtil, synes jeg er et internt an-
liggende for bestyrelsen at klare.
Denne bemærkning kommer jeg
med, fordi det af den danske
oversættelse i AG kunne fremgå,
at det var mig, der havde frem-
sat udtalelserne. ty c* d
r20£5,
konsulent.
Totalforbud
mod alkohol
I forbindelse med AG nr. 14.s
omtale af landsrådets drøftelse af
spiritusproblemerne i Grønland
vil jeg erklære mig helt enig
med Jørgen Olsen i hans forslag
om totalforbud mod spiritus i
Grønland.
Hvornår kommer der en af-
gørelse på spiritussens skæbne.
Jeg håber, det bliver snart, og
som modstander af spiritus vil
jeg opfordre den grønlandske be-
folkning til at være med til at
stemme for den totale udelukkel-
se af spiritus fra Grønland.
Tænk også på vore børn.
Jeg tror sagtens, vort lille grøn-
landske samfund kunne finde sig
tilfreds med den ordning, man
har på Færøerne.
Jeg vil citere nobelpristageren,
professor Albert Schweitzer, der
engang sagde: — Jeg har været
i mange lande i hele verden, og
hver gang, jeg lærte et nyt at
kende, så jeg, hvordan alkohol-
misbrug fortrængte befolknin-
gernes kultur. Alkohol er en fjen-
de af kulturen.
Asarius Bernhardtsen,
Sydprøven pr. Julianehåb.
16