Atuagagdliutit - 23.05.1974, Side 18

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Vi skal ikke opgive, fordi der
ikke er grønlandske biologer
Fisker Ulrik Rosing, der flere
gange har fremsat oplysninger om
fiskernes kår, har i AGs nummer
sidst i april skrevet et indlæg.
Han anså to punkter for de
vigtigste, og disse to punkter vil
jeg gerne kommentere.
Det er helt rigtigt, at det er
vigtigt at få kendskab til fiskeriet
ud til hele samfundet, så erhver-
vets problemer bliver kendt på
en sådan måde, at der skabes de
bedste muligheder for, at fiske-
riets fremtid kan sikres.
For at skabe større interesse
for fikerierhvervet er det natur-
ligt, at KNAPP i samarbejde med
AG og andre blade og med ra-
dioen gav sig til at udsende in-
formationer om erhvervet. Det er
også naturligt, om KNAPP tog
initiativ til skoleundervisning om
fiskerierhvervet, fordi man på
den måde gennem større viden
Laurits Olsen
svarer politiet
Idet jeg mener, at politiets ind-
læg i AG nr. 16, 25-4-74 burde
korigeres, vil jeg kort sige no-
get herom.
Angående affæren den 6-3-74,
som selvfølgelig ikke kunne over-
ses, anmodede vi kommunefoge-
den om at indberette den telefo-
nisk til politiet, hvilket man
gjorde. Under telefonsamtalen
blev kommunefogeden instrueret
af politiet i Sukkertoppen om at
lukke den anmeldte inde, indtil
hans beruselse var ovre. Men
hvor finder vi et „spjæld" i
Kangåmiut? Videre instruerede
politiet fogeden om at fratage
den anmeldte alt skydevåben i
hans besiddelse og overvåge ham.
Betjenten oplyste i sit indlæg, at
kommunefogeden ordnede alt det
nødvendige. Men kommunefoge-
den greb først ind, efter at andre
lej en bil
til opholdet i Danmark.
Nye modeller, flere
størrelser. Billigste pri-
ser bl. a. fordelagtige
uge- og månedspriser.
Skiv efter komplet pris-
liste eller ring til
12 05 75

PUGGAAROSGADE 21. KØBENHAVN V.
har fjernet skydevåbenet. Han
overvågede den anmeldte et kort
øjeblik og lod ham så passe sig
selv. Næste morgen, da butikken
åbnede kom den anmeldte og
købte spiritus og fortsatte sin rus
uden at blive passet. Selvom der
er masser at sige om netop det,
vil jeg gå videre.
Som jeg nævnte i mit forrige
indlæg, kom politiet fem dage
efter. Jeg vil sige rent ud, at man
har sendt os en ren teenager af
en politilærling, der vistnok ikke
kunne måle sig med en ældre
kommunefoged, hvad erfaring
angår.
Hvorfor politikutteren under
episoden har været i jagtområ-
det er klart for alle, selvom der
blev givet en anden forklaring.
Jeg vil endelig stille et spørgs-
mål angående de opkrævede
penge nævnt i indlægget: Hvor
meget blev der inddrevet af de
omtalte penge? Eller er sagen
bare noteret på et stykke papir,
som ligger uberørt i en skrive-
bordsskuffe?
Til slut vil jeg sige, at jeg ikke
vil trække noget af mit forrige
indlæg tilbage. Trods mange sta-
vefejl var det rigtigt nok i dansk-
oversættelsen. Og jeg vil endnu
engang gentage, at det er en dår-
lig vane at grave allerede glemte
episoder frem igen.
Laurits Olsen,
Kangamiut.

Uelietia
BOLCHER
er de bedste
sukuarKat
pitsaunerpåt
ØØI.OH55
- 1 nemme poser
-12 forskellige slags
— pugssiarigsut
- åssiglngitsut 12
om erhvervet kunne vække inter-
essen hos de unge i en tidlig al-
der.
Man kunne måske også på den-
ne måde skabe interesse for, at
grønlandske unge søgte ind i en
uddannelse til fiskeribiologer, men
da det er en uddannelse, der ta-
ger lang tid, må man regne med,
at det varer nogle år endnu, in-
den grønlandske fiskeribiologer
kan hjælpe til i de videnskabe-
lige undersøgelser.
Jeg er enig med Ulrik Rosing
i, at det er en skam, at der ikke
findes grønlandske fiskeribiolo-
ger, men vi bør ikke blot stoppe
ved den erkendelse, men søge an-
dre effektive løsninger på fisker-
nes problemer med hensyn til
viden om fangstobjekternes fore-
komster.
KNAPP må kunne drage mere
nytte af Grønlands Fiskeriunder-
søgelser, som jo i mange år har
udforsket de grønlandske farvan-
de. KNAPP burde søge indflydel-
se på fiskeriundersøgelserne, og
bør ikke standse ved sprogpro-
blemet, men løse det med
KNAPP-sekretariatets hjælp. Man
kunne i et nært samarbejde med
Grønlands Fiskeriundersøgelser
skaffe bedre udbytte .
Men det er naturligvis ikke
nok, hvad ét land eller hvad vi
selv kan præstere af fiskeriun-
dersøgelser. Vi må søge kontakt
med andre landes arbejde på det-
te område.
Jeg synes, Ulrik Rosing har ret
i, at salget af fisk til udlandet
er lige så vigtigt som selve det
at fange fisken. Men man bør
vel ikke ærgre sig over, at vi ikke
her til lands har folk, som er
specialiseret i salgsteknik ved-
rørende fiskeprodukter.
Jeg tror nemlig, salgsteknik er
den samme alle steder og for
alle varer, og jeg mener derfor,
Kun vore unge
politikere kan
handle hurtigt
Bibe Bjerge, Julianehåb, har
sendt os dette indlæg, som vi
på dansk desværre må nøjes
med at referere. Vores direk-
te oversættelse er for van-
skelig at forstå.
— Da jeg 18. april hørte mid-
dagsradioavisen, skriver Bibe
Bjerge, — greb jeg blyanten, da
landsrådsformanden blev citeret
fra Berlingske Tidende.
Hvad i alverden mener han
med, at de unge politikeres sprog
og meninger er et tegn på min-
dreværdskomplekser eller egen
undervurdering.
Takket være de unge politike-
res indblanding i politikken i
Grønland, kan vi nu endelig be-
bynde at interessere os for ra-
dioens, AGs og lokalbladenes
landsrådsomtale, og takket være
de unge politikere er vi ved at
få et begreb om, hvad demokrati
egentlig er for noget.
Vi er trætte af at vente på de
politikere, der arbejder sig igen-
nem livet som en snegl. Der er
mangt og meget, der bør gøres
noget ved nu med det samme, og
den eneste mulighed for at få
gjort det, er vore unge politikere.
Bibe Bjerge.
der her i Grønland er mennesker,
som kan påtage sig at sælge
grønlandske fisk til udlandet.
KNAPP må kunne finde kvalifi-
cerede mennesker til et sådant
arbejde.
Jeg tror, det er muligt at reali-
sere et selvstændigt grønlandsk
salg af fisk til udlandet. Ingen
har jo heller sagt, at statens salgs-
service skal bestå i det uendelige,
og ingen har heller sagt, at sta-
tens produktionsvirksomheder
skal være statsejede i uindskræn-
ket fremtid.
Emil Abeisen,
p. t. Århus.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal laserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
mcRet kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb. *
Besætningerne
skal have løn
ved siden af
fangstandele
Jørgen Sakariassen, der mødte
voldom modstand, da han for
nogen tid siden i AG skrev,
at fiskerne sov i stedet for at
fiske, mener stadig, at skip-
perne udnytter mulighederne
for dårligt:
Fiskerne siger, de er underbetalt,
og det er også rigtig nok, men
de udnytter ikke mulighederne
godt nok. Og det skyldes både
uvidenhed og tankeløshed.
Fiskekutternes besætning bør
ikke tjene mindre, fordi fangsten
er mindre. Hvis kutterne ikke
fisker, får matroserne ingen løn.
Når skibet er til reparation, får
mandskabet ingen indtægt i
samme periode.
Hvis det skulle være, som det
burde, skulle hver besætnings-
medlem have fast grundløn og
desuden en passende andel af
fangten. Fiskerne ville på den
måde som stabile arbejdsgivere
være stærkere ved prisforhand-
lingerne. Men alligevel ville man-
ge kutterejere komme i vanske-
Handicappede bør
først få et hjem
Skal man virkelig opføre et hjem
for alkoholikere uden hensyn til
handicappedes udækkede behov
for et hjem i Grønland?
Jeg har funderet over, om man
bliver ved med at aflyse opførel-
sen af de handicappedes hjem,
fordi der mangler arbejdskraft
og kapital?
Hvorfor bliver landsrådet ved
med at aflyse? Tænk f.eks. på,
hvor svært børn og voksne får
det, når de sendes til Danmark
for at blive indskrevet til spe-
cialbehandling. Her i Grønland
er der for øvrigt mange handi-
cappede, der blot venter på de-
res tur.
Der høres i radioen noget om
glemte, bortsendte børn, men fin-
ligheder, hvis det blev sådan. Det
er bare en anden historie.
Jeg mener også, at priserne for
leje af fartøjer er helt urimelige,
især for de små fartøjers ved-
kommende. En fisker, der lejer en
båd, må af med halvdelen af
indkomsten. Jeg tror, at hvis man
regner driftsudgifterne mere om-
hyggeligt ud, så ville 40-45 pct.
være tilstrækkeligt for kutter-
ejeren.
Fiskerne, der ofte klager over
de små indhandlingspriser, plejer
at glemme, at når de har solgt
deres fisk til fabrikken, behøver
de ikke stå ved proviantboden
resten af dagen. De kan ligeså
godt tage på fiskeri igen. Det
kunne da bedre betale sig.
Til sidst vil jeg give fiskekut-
terbesætningerne det råd, at mens
I ligger til kaj i storm, så brug
tiden til at holde møder og til at
formulere jeres lønkrav — så
kunne der måske blive stille vejr
udenskærs.
Venlig hilsen,
Jørgen Sakariassen.
des der forældre, der glemmer
deres børn? Et bortsendt barn
tænker man snarere på. Derfor
vil jeg ikke tilslutte mig planer-
ne om „alkoholikernes hjem".
Det er nok sådan, at det er alko-
holikernes børn, der glemmes,
mens de er i Danmark. Bare de
kommer hjem igen før eller se-
nere er det godt, tænkes der
måske.
Hvis man i Grønland ikke op-
fører et hjem for handicappede
først, vil jeg ikke se til det an-
det hjem. Jeg håber at nogen vil
støtte mig med de handicappedes
hjem, da behovet er stort, og da
det ikke altid er sjovt for for-
ældre at vente på et bortsendt
barn, f.eks. i fire år. g g
18