Atuagagdliutit - 05.12.1974, Qupperneq 10

Inge Lynge om spiritusproblemerne:
Samfundet må ikke give op!
Alkoholdebatten i AG kunne give
det indtryk, at alkoholproblemer-
ne kan koges ned til ét problem,
nemlig „alkohol" som har én løs-
ning „forbud".
Før man lægger sig alt for fast
på dette synspunkt, vil det nok
være klogt at overveje det lidt
nøjere. Det er vist ikke for meget
sagt, at der har været alkoholpro-
blemer, omend af meget varieren-
de grad, i alle de samfund, som
har alkohol. Flere lande har tid-
ligere været fristet af forbudstan-
ken og flere har forsøgt. Det
kendteste eksempel er nok Ame-
rika, som havde lov om forbud
fra 1920-33, hvor den som den
første og vist nok eneste (?) til-
lægslov til den amerikanske for-
fatning blev ophævet.
The cooperative commission on
alcohol problems, som i 1969 ud-
gav „A report to the nation" er
af den opfattelse, at Amerika li-
der under følgerne af forbudsti-
den endnu. Alkoholspørgsmålet
blev så følelsesladet, at det ikke
kunne drøftes; man var enten for
eller imod alkohol, der var ikke
plads til nuancer. Hvis en ung
mand, hvis forældre hørte til for-
budsfortalerne, drak det mindste,
det være sig af nysgerrighed eller
under pres fra kammerater, blev
det opfattet som en katastrofe,
han var på vej i fortabelsen etc.
Den slags profetier er jævnligt
selvopfyldende. Den moralske far-
ve, som spørgsmålet fik, har det
været meget vanskeligt at frigøre
fra debatten.
Det samme synes jeg, man har
mærket tendenser til i den grøn-
landske debat: En læserbrevsskri-
bent erklærede således, at han
godt vidste, spiritus var skadelig
for ham, men såfremt man afslår
at indføre forbud, ville han ved-
blive at drikke. En anden, som
har overvundet problemet, over-
ser forskellen mellem den person-
lige overbevisning og den på-
tvungne afholdenhed. Det er klart,
at den oplevelse af personlig styr-
ke, det indebærer, at have over-
vundet et spiritusproblem, ikke
opleves af den, der afskæres fra
spiritus. Man kan tværtimod ri-
sikere, at hans opmærksomhed
centreres om den indskrænkning
i den personlige frihed, som nogle
mennesker ville føle ved det.
Hvorledes tænker man sig iøv-
rigt et forbud skulle kunne gen-
nemføres i Grønland? Hvilket op-
bud af politi og toldvæsen skulle
forhindre smugling og hvad med
hjemmebrygning? I Scoresbysund,
hvor man har en rationering på
1 øl pr. person pr. dag, må man
uofficielt rationere salget af tør-
gær og fjerne alle spiritusholdige
toiletartikler etc. fra de almin-
delige hylder i butikken. Man har
for snart 2 år siden i kommunal-
bestyrelsen drøftet muligheden for
at forhøje rationen til 2 øl om da-
gen for at komme hjemmebryg-
ning og andet uvæsen til livs.
(Referat af mødet findes i Scores-
bysunds lokalblad fra beg. af
1973). På den baggrund forekom-
mer det i hvert fald ikke logisk,
at forbud skulle være det rigtige
for Scoresbysund. Vi har hidtil
været forskånet for hjemme-
brænding (som er forbudt), men
det er en plage i visse egne i
Norge og Sverige, som er „tør-
lagte" for alkohol.
Jeg husker, engang jeg kom ind
til en lille landkøbmand i Setes-
dalen i Norge. Der måtte ikke
sælges eller serveres alkohol i om-
rådet. Det almindelige varesorti-
ment i butikken var særdeles be-
skedent, men aldrig har jeg set så
mange likøressenser samlet på et
sted som i den lille butik. Der vil
altid være mennesker, som inspi-
reres af restriktioner til at omgå
dem, enten for profit eller til per-
sonlig brug.
Det grønlandske samfund er
ved at blive sønderrevet under
problemer om magt og indflydel-
se. Det kunne blive katastrofalt
gennem et forbud at bane vejen
for hensynsløs profit på menne-
skelig svaghed.
Men hvis vi nu mente, at et
forbud kunne gennemføres uden
sådanne direkte konsekvenser,
hvad så? Skulle det, som Lars
Emil Johansen siger, være for få
år, hvor vi forberedte os til at
mestre problemerne, når spiritus-
sen igen kommer frem? Det må
vist være ønsketænkning, og hvad
så med alle dem, ikke mindst
blandt ungdommen, som totalt
uforberedte rejser til Danmark til
uddannelse eller skolegang eller
alle dem, der iøvrigt har ærinde
eller holder ferie i Danmark?
Såfremt forbud skulle gennem-
føres over en lang periode, må
en af konsekvenserne også være
at begrænse kontakten med den
store verden og genoplive reser-
vatstanken. Og så har vi endda
ikke overvejet, hvor mange alter-
native russtoffer der vil komme
højt i kurs hos misbrugerne.
Kundekredsen
vokser stadig
Hvorfor? Vi er kendt for vort
smukke farvearbejde, hurtig
ekspedition og momsfrie pri-
ser prøv:
FOTO-MAGASINET A/S
Frederiksborggade 7
1360 København K.
Efter AG’s mening er det jo
misbrugerne, som alkoholdebat-
ten først og fremmest drejer sig
om. Denne opfattelse kommer
klart til udtryk i teksten under
det meget tankevækkende lito-
grafi, som er afbildet i AG nr. 43.
Der står „kunstneren Anne Birthe
Johanne Hove har illustreret det
centrale punkt i landsrådets spi-
ritusdebat: Misbrugeren". Men
hvad er det, man ser på det bil-
lede? Man ser et menneske revet
helt ud af sin sammenhæng, af
sin virkelighed, sidde ensom på
sin bænk med højhuse i bag-
grunden, uden andet selskab og
trøst end øldåsen. Hvis vi cen-
trerer opmærksomheden på hen-
des person og betragter den nye
virkelighed, de rjye realiteter, som
indiskutable, uforanderlige, så er
hun afvigeren, der ikke passer
ind i samfundet, misbrugeren, som
vi, når vi er humane og har penge
nok, vil behandle, men som vi
har svært ved at vedkende os som
et medmenneske. Jeg synes, det
billede er en fin illustration af
kunstnerens mulighed for at ud-
dybe vor oplevelsesverden, vor
forståelse af tilværelsens mange-
sidethed.
Hvis vi skal sætte sagen lidt
på spidsen, gør vi ved et forbud
mod misbrugeren, den alkoholaf-
hængige, til lovovertræder og
overlader ham hermed til sank-
tionssystemet. Jeg vil gerne ved
en anden lejlighed vende tilbage
til hele spørgsmålet om alko-
holismebehandling og holdningen
hertil i befolkningen i dag. Men
jeg vil gerne vende tilbage til
selve alkoholdebatten.
Når jeg går så detaljeret imod
forbudstanken, som trods mang-
lende politiske muligheder allige-
vel stadig dukker op, skyldes det,
at vi nødig skulle standse ved den.
Jeg mener, debatten må tage sit
udgangspunkt i den kendsgerning,
at alkoholen er her. Den øver
øjensynlig en stor tiltrækning på
mange mennesker, selvom dens
positive virkninger er noget af et
tabuemne, hvilket er forståeligt i
betragtning af de udtalte skade-
virkninger, den medfører. Men
såfremt vi ikke blot vil se passivt
til og lade udviklingen sejle, hvor-
hen den vil, må vi tage proble-
merne op på en mere detaljeret
og nuanceret måde.
Selv om det i sidste ende er den
politiske udvikling, der vil være
afgørende for, om det lykkes for
befolkningen at få bugt med alle
de „sygdomme", der fulgte med
samfundsændringerne, er der
grund til i detaljer at analysere,
hvorledes alkohol indgår og in-
fluerer på samfundets funktioner-
Når man betragter alkoholen 1
denne sammenhæng, dannes der
et kompliceret, mønster, men man
øj ner også muiigneder tor at på-
virke dele af mønsteret og efter-
hånden regulere alkoholbrugen til
mindre skadelige former.
Det er sådanne problemstillin-
ger, der har været gennemgået 1
landsrådets ædruelighedsudvalg
og tidligere i ædruelighedskom-
missionen. Mig bekendt har den
betænkning, som blev afleveret til
efterårssamlingen, end ikke væ-
ret omtalt i AG. Det er sagt, aj
udvalgets arbejde ikke har givet
resultater. Nej, hvordan skulle et
stykke papir give resultater. Næ-
sten ingen af de forslag, der er
fremlagt, hverken fra kommissio-
nen eller nu fra udvalget er ved-
taget endsige gennemført.
Udvalget har forsøgt at følge det
enkelte menneskes kontakt med
alkohol og påpeger områder, hvor
man kan udøve påvirkning herpå;
først gennem oplysning, både 1
skolen, via GOF og dens kontak
med andre foreninger, bl. a. af-
holdsbevægelsen. Vi mener, af-
holdsbevægelsen skal støttes, sa
den kan skabe gode alternative
miljøer, som der i høj grad er
brug for, men at samfundet som
sådant kun skal tage stilling i1,
de skadelige former for drikker1
og modvirke dem.
Udvalget har peget på rekla-
mens uheldige virkninger, som
den kommer til udtryk ved de
store opbud af drikkevarer, der
står og frister i butikkerne.
har bemærket det glædelige, a
AG og lokalbladene ikke optager
reklamer for alkohol.
Vi har gennemgået afgiftspol1'
tikken og dens hidtidige virknir^
ger og på grundlag heraf fore'
slået en justering af afgifterne 10
at følge prisudviklingen. Dette ha
landsrådet sagt nej til. Det e
ensbetydende med, at afgifterne
realiteten af trappes gradvist ef-
terhånden som alle andre prise ^
og lønninger stiger.
Udvalget har beskæftiget sig eP
del med beværterloven. Da de1
ikke er gamle værtshustradit10'
ner i Grønland, er det meget vig-
tigt at være vågen overfor, hvilke
traditioner der skabes i disse ar
Ved passivt at lade stå til, risike
rer man at skabe tradition f°r
samværsformer, som er nedbry
dende for ungdommens udvikling
og som i virkeligheden ikke høre
hjemme,i en grønlandsk livsforrm
Der må kunne skabes en utvety
dig lovgivning, som tillader in
skriden overfor restaurationsdrif j
der i den enkelte by af byens bch
gere regnes for uacceptabel. De
gælder i det hele taget, at de^
sociale kontrol med måden at an
vende alkohol på såvidt muhg^
må ligge i lokalsamfundet og kon1
munalbestyrelsen må have vi .
gående ansvar og beføjelser
spørgsmålet.
Alkoholen er ligesom ilden en
dårlig herre. Men selv om den
enkelte på grund af særlige f°r
hold, det være sig sygdom eller
tilværelsesproblemer, undertide
må kapitulere og erkende den-
overmagt, må samfundet ikke glV®
op, det må finde sine ressource
og styre udviklingen; den akt1
holdning mange kommunalbesty^
reiser er begyndt at lægge for da
gen lover godt for fremtiden.
Godthåb 11.11.74.
Inge Lynge-
lej en bil nu
fil ferien
derhjemme

jeg vil gerne omgående og uden forbindende
have tilsendt Deres prisliste for autoudlejning!
NAVN:____
STILLING:
ADRESSE:.
så står den
parat til Dem
, når De.
kommer hjem
Hos Pitzner Auto kan Dc på fordelagtige vilkår leje bilen til
ferien - et hvilket som helst mærke. Klip kuponen ud, udfyld
og send den til os allerede i dag, så De har Deres ferievogn
hele ferien-det går legende let hos Pitzner Auto!
PITZNER
INFFRNATIUNAl AUTO UDI FJNING
M g IHOMMtSAIlN 4. KHBFNHAVN V
g Tclcfjumiidicssc PITZNFRAUTO
Afdelingssygeplejerske - Sundhedsvæsenet
En stilling som afdelingssygeplejerske ved sundhedsvæsenet
i Grønland med foreløbig placering ved distriktssygehuset i
Nanortalik er ledig til besættelse efter nærmere aftale.
Stillingen er klassificeret i lønramme 17 i henhold til lov
om tjenestemandslønninger m. v. og klassificering af statens
tjenestemandsstillinger i Grønland. Ansættelse sker fortrins-
vis som tjenestemand, men kan undtagelsesvis ske med tjene-
stemandslignende lønning svarende til samme lønramme. Så-
fremt tjenestemandsansættelse ikke ønskes, skal ansøgningen
indeholde motivering herfor.
Ansøgning med oplysning om tidligste tiltrædelsestidspunkt
stiles til Ministeriet for Grønland og indsendes via landslæ-
gen. Ansøgninger, der skal påtegnes af ansøgerens foresatte,
kan eventuelt fremsendes telegrafisk.
Ansøgningsfristen udløber den 15. januar 1975.
atorfik Kulåne pineKartoK pivdlugo ersserKingnerussumik
påsiniaissoKarsinauvoK kæmnerimut sågfigingningnikut.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND
10