Atuagagdliutit - 05.12.1974, Blaðsíða 18

atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atuartartut agdlagait læserne skriver atu
Skindgarverier -
en nødvendighed
Gudrun Chemnitz’ indlæg om
skindgarverier er oversat til
dansk og forkortet af redak-
tionen:
På trods af den skepsis, der har
været udtrykt i diskussionen om
et eventuelt skindgarveri i Grøn-
land — bl. a. fra KGH — mener
jeg i endnu højere grad end tid-
ligere, at der er behov for et
skindgarveri.
Vi er nødt til at udnytte vort
lands sparsomme ressourcer, og vi
skal naturligvis ikke kun tænke
på eksport, men interessere os for
at imødekomme vore landsmænds
behov.
Skind er som bekendt helt
uundværlig som beklædning i
arktiske egne, og vi vil gerne gøre
vort til, at skind bliver udnyttet
sådan. Tøj af skind bør kunne
fås af alle i Grønland.
Jeg ved godt, der findes mange
grønlandske kvinder, som er eks-
perter i skindbehandling, men
kvinderne i Grønland har nu så
mange andre arbejdsområder end
tidligere, at de må aflastes. Der-
for må vi tage maskiner til hjælp.
Naturligvis vil vi også prøve
at eksportere, for vi ved fra Georg
Johansen, at det kan betale sig.
I stedet for, at han kommer os i
forkøbet, må vi tage initiativ og
komme først. Det må være nok
for ham, at han køber grønlandsk
behandlede skind til sin systue i
NarssaK.
Jeg vil oplyse, at vi sammen
med KNAPP har haft samtaler
Sælges
Gummihjulslæsser
Caterpillar 920
Velholdt, driftssikker maskine, 1.5 m3 skovl,
årgang 1972, næsten nyt gummi. Sælges om-
gående for kr. 150.000,00.
Kan beses på G.T.O.s plads i Egedesminde.
ENMACO A/S
Park Alle 363
DK-2600 Glostrup
Tlf. (01)45 22 11
Afskaf problemerne....
International HOUGH PAYLOADERS løser Deres læsseopgaver
fra det øjeblik De sætter starteren til. De er gennemført robuste
i hele konstruktionen og alle sårbare punkter er indkapslet mod
støv og snavs, det giver stor driftssikkerhed og ringe vedlige-
holdelse. HOUGH PAYLOADERS leveres i forskellige størrelser
fra 30 HK - 220 HK, almindelige eller centerstyret - dobbelt
bremsesystem - kort sagt, HOUGH PAYLOADERS har så mange
fordele at de til enhver tid vil give Dem større produktion, ratio-
nel drift og god økonomi. Forlang venligst prospekt og katalog-
materiale.
A/SInternational Harvester Company
Smedeland 32-34
2600 Glostrup. København. Tlf. (01)96 80 99. Telex 2792
med KGH for at etablere et sam-
arbejde om skindbehandlingen.
Enhver ved, at vi grønlændere
ikke er tilfredse med de garvede
skind, KGH kan levere os. Skin-
dene er ikke vandtætte, og Hans
Seth Olsen har bevist, at det er
svovlsyre, der benyttes til garv-
ningen, der gør skindene utætte.
I stedet for at være tilskuere
til skindbehandling, må vi selv i
gang. Og det er os selv, der ved,
Gudrun Chemnitz.
hvordan skindene skal være til
brug i vort arktiske klima.
Skindbehandling i Grønland gi-
ver selvgjort beskæftigelse og pro-
duktion for det grønlandske sam-
fund.
Gudrun Chemnitz.
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
I relation til skolelovsforslaget:
Bygdebørnene må
have bedre skoler
Efter at have fulgt landsrådets
skolelovsdebat og senere panel-
diskussionen på Grønlands Semi-
narium med interesse vil jeg på-
pege følgende bemærkninger til
skolelovsforslaget.
I den forløbne tid har man
overset bygdeskolens muligheder
i et meget stor omfang — særlig
hvad selve skolebygninger og læ-
rermanglen angår.
Jeg har derfor med meget blan-
dede følelser konstateret, at det
nye skolelovsforslag ikke indehol-
der hverken konkrete eller eksak-
te muligheder for forbedring af
bygdeskolerne. Derimod lægger
forslaget op til benyttelsen af de
nuværende lokaler og de nuvæ-
rende lærerkræfter på bygderne:
gamle kateketer og timelærere.
Jeg har med glæde konstateret,
at det nye forslag lægger op til
oprettelse af børnehaveklasser og-
så i bygderne. Jeg kan som et
godt eksempel nævne det faktum
— som jeg selv har oplevet —
bygdeforældrene peger på, at de-
res børn, som forinden den egent-
lige skolealder er gået i en bør-
nehaveklasse, er meget mere læ-
renemme end deres ældre sø-
skende.
Man må håbe, at bygdeskolerne
får tilfredsstillende ordninger, da
mange af bygdeskolerne er af
meget utilfredsstillende karakter
(men i fremtiden vil fysiklokaler-
ne og andre lignende lokaler for-
mentlig blive ved med at være
mangelvarer i bygderne), som gør,
at mange nye lærere ikke vil an-
sættes i bygderne.
Nogle af de betydende menne-
sker, der taler for det nye forslag
— heriblandt nogle af forslagsstil-
lerne — siger, at bygdebørnene
efterhånden må flytte til bysko-
lerne, hvis forslagets mål med en
ni-årig hovedskole skal opfyldes
efter forslagets formål og præ-
misser. En sådan tankegang må
ikke videreføres og må ikke læg-
ges til grund, når forslaget til sin
tid gennemføres. Børnene i hvil-
ken som helst bygd skal kunne
undervises i deres hjembygd, og
det er ligeså vigtigt, at disse børn
får veluddannede lærere i deres
bygdeskoler. Disse synspunkter
bygger jeg op på følgende:
En af fejlene ved G-60’s målsæt-
ningspolitik har været, at udval-
get har foreslået affolkning af
visse bygder, idet denne målsæt-
ning er dikteret ud fra økonomi-
Førsteassistenter — Sundhedsvæsenet
Fire førsteassistentstillinger ved sundhedsvæsenet i Grønland
med foreløbig placering ved distriktssygehusene i henholdsvis
Umanak, Egedesminde, Nanortalik og Angmagssalik er ledige
og søges besat efter nærmere aftale.
Stillingen er klassificeret i lønramme 11/12 i henhold til
lov om tjenestemandslønninger m.v. og klassificering af sta-
tens tjenestemandsstillinger i Grønland. Ansættelse sker for-
trinsvis som tjenestemand, men kan undtagelsesvis ske med
tjenestemandslignende lønning svarende til samme lønramme.
Såfremt tjenestemandsansættelse ikke ønskes, skal ansøgnin-
gen indeholde motivering herfor.
Ansøgning med angivelse af tidligste tiltrædelsestidspunkt
stiles til Ministeriet for Grønland og indsendes via landslæ-
gen. Ansøgninger, der skal påtegnes af ansøgerens foresatte,
kan evt. fremsendes telegrafisk.
Ansøgningsfristen udløber den 8. januar 1975.
atorfik Kulåne pineKartoK pivdlugo ersserKingnerussumik
påsiniaissoKarsinauvoK kæmnerimut sågfigingningnikut.
LANDSHØVDINGEN OVER GRØNLAND
ske hensyn. En hvilken som helst
politik, der på nogen måde har
den målsætning, må i fremtiden
betragtes som noget urent og ma
følgelig ikke vedtages — målsset'
ninger, der bare lugter af den
førnævnte G-60 målsætning, ma
overvejes meget nøje, før de sæt-
tes i kraft. Skolen er det sted,
hvor mennesker gerne skal ud-
vikles og det sted, hvor store dele
af menneskenes forudsætninger
for at kunne udvikles støbes, det
skal være af allerhøjeste vigtid'
hed, at børn skal udvikles i det
miljø, de er vant til fra første
dag.
Nu vil jeg påpege nogle meget
betydende forhold, som må tages
med i betragtning, af de menne-
sker, der skal udforme den nye
skolelov. Bygdebørnene lever me-
get integreret og bliver meget nøje
tilset i bygden — af deres forael'
dre, slægtninge og den øvrige
bygdebefolkning. Hvorfor de al-
lerfleste børn i bygderne vokser
lykkeligt op uden at mærke me-
get til vanskelighederne i det lo-
kale samfund. Dette gør, at bør-
nene er både fysisk og psykisk
sunde. Giv disse børn en god mu-
lighed for at oplæres i deres egen
miljø — thi når de vokser op hos
deres forældre og i det miljø, de
er vant til, vil de udvikle sig
smukt og i harmoni med det grøn-
landske samfund, således at sam-
fundet vil sætte sin tillid til dem-
I årenes løb har vi mistet for
megen intelligensreserve, der vit-
terlig findes i bygderne, og som
vi har hårdt brug for, fordi byg'
deskolerne ikke har været til'
strækkelige eller gode.
Indfør gode skoler i bygderne
og bemand dem med veluddan-
nede lærere — deraf vil komme
dygtige mennesker, som vi har
meget hårdt brug for. Vi behøvei
ikke at øge antallet af de mistede
dygtige bygdefolk, som har været
følgen af en fejlagtig politik. En
af de vigtigste mål i den nye sko-
lelov må være at give de menne-
sker en mulighed for at dygtig'
gøre sig, som hidtil ikke er givet
denne mulighed. Det er jo den,
vort land kan sætte sin tillid til-
Lærerstuderende
Josef Korneliussen
Nuk
18