Atuagagdliutit - 02.01.1975, Blaðsíða 9

agdlagtausitåp
oKalungnerput
avdlångor
tinaviångilå
agdlagtausitåK pivdlugo oKatdh'nerme oKauseriuma-
ssat.
agdlagtausitåmut akerdlilersui-
ssut agdlagtausitåp isumagineKar-
nera paitsorsimånguatsiarpåt. er-
sissutiginguatsiarpåt OKautsit o-
Kalugdlune atorneKartut-tamatu-
muna avdlångortineKaKinangma-
ta. normume uvane atuartartut
ilåt tupigutsarujugssuarsimavoK
palasit ilåt agdlagtausitåmik ig-
dlersuissoK KangatordluinaK OKa-
lungmat.
taima paitsortigineKarsimanera-
nut tikuaissariaKalersoråra er-
sserKigsardlugo uvane agdlagtau-
seK kisime — tåssa OKautsit ag-
dlangnerine naKinerit tugdleriår-
nere kisimik — pineKarmat. tåssa
tamarme. oKautsivut ingminerme
avdlånguatdlangnaviångitdlat-
dlunit.
OKautsit uvdluinarne atorneKar-
tartut åmalo agdlagtauseK ing-
mingnut ungasigsorujugssuput å-
malo åssersuneKarsinaunatik. ag-
dlagtauseK OKautsit atorneKartut
iluåne pingortarpoK. tåuna inung-
nit suliarineKartarpoK.
åmalo uvagut OKautsivut taima-
tordluinaK ingerdlasimåput! ukiu-
ne untritiligpagssuarne OKautsi-
vut agdlagtauseKartingikaluardlu-
git atorsimavavut åmalo tamåna
oKautsivta torKutigingilåt! måna
agdlagtauserput OKautsivta pi-
ngornerisa kingunipilorujugssua-
tigut. aitsåt pingorpoK.
agdlagtauseK måna atugarput
amerdlasutdlo agdlagtausitonra-
mik taissaligåt ilissarisimaneKaKi-
ssumit Samuel Petrus Klein-
schmidt-imit sananeKarsimavoK.
taimåikaluartordle Såmualip o-
Kautsivut pingortitarinagitdlo i-
nungutsiminit OKauseringilai.
Thue Madsenip avdlatdlo ag-
dlagtausitorKamik igdlersuissut a-
tuagkat latinerisut franskisutdlu-
nit pisiariumanerugunikit soruna-
me taimailiorsinåuput. uvanile o-
Kalugtutisångilåka OKautsit tåu-
kua agdlagsimanermingnut naler-
Kiutdlutik KanoK taineKartarner-
sut. pissutigalugo isumaKarama i-
nuit OKautsinik tåukuninga ilisi-
pisiniarfingme sulissunik sujulerssuissartut arfineK-mardluk nunavtine tamarmit brugsforeninginérsut Nungme
brugsip sujorånTtut uvane takusinauvatit. sulissartut angmainigssamut angumerssiniardlutik pisiniarfigtågssap
sarKå sule ulåputigåt. såmerdlernit: Peter Semsen, Nanortalik, Niels Peter Kristiansen, Påmiut, kursusertitsi-
ssok Robert Eggersen, Middelfartime Andelsskolemit, Ove-Karl Fleischer, ,Sisimiut, Erik Eriksen, Ausiait,
Lars Boassen K'aKortoK åmalo David Ingemann, NQk. — Syv 1. kommis’ser fra Grønlands brugsforeninger
foran den nye brugs i Godthåb, hvor håndværkerevar igang med at lave facaden færdig til åbningen. Fra ven-
stre Peter Semsen, Nanortalik, Niels Peter Kristiansen, Frederikshåb, kursuslærer Robert Eggersen, Andels-
skolen, Middelfart, Ove-Karl Fleischer, Holsteinsborg, Erik Eriksen, Egedesminde, Lars Boas'sen, Julianehåb
og David Ingemann, Godthåb.
massaKaringitsut påsiuminåitisa-
Kigåt sok franskisorpiaK OKalung-
nermit taima agdlautigissunik ag-
dlagtarnersut.
agdlagtausitorKamik igdlersui-
ssut miserratiginaviarunångilåt
tåuna KanoK ilikaruminaitsigissoK
— tamatumunga Thue Madsen
nangmineK agdlagkamigut ugper-
narsivoic. utorKatseraluarpunga —
kisiåne agdlagai kukunernik u-
livkårput. (uvanga nangmineK ku-
kuneKångitsunik agdlagsinåungi-
langa).
agdlagtauseK nutåK — oKalui-
nardluta OKautsivtinik avdlå-
ngortitsingitsoK — avKutigalugo
periarfigssaKalerpugut kukunata
agdlagtalisavdluta. uvanga nang-
mineK agdlagtausitåK atordlugo
agdlangniartarsimavunga —
naugdlo misilingnera sivikikalua-
Kissoit taimåitoK isumaKarpunga
agsut ilikaruminartussoK.
erKaimassariaKarpoK uvdlumi-
kut mérKat atuarfingme ilinia-
gagssarpagssuarnik sangmissa-
KartineKarmata. taimåitumik pi-
ssariaKarpoK mérKat „agdlagtau-
sitorKamik" OKilisauvfigisavdlugit
— tamåna anguneKarsinauvoK ag-
dlagtausitåmik iliniartineKarneri-
sigut.
anguniarneKartoK unauvoK
mérKat nangmineK oKautsitik ku-
kuneKångitsumik agdlagtalisagait
tamåna avKutigalugo OKautsivut
piginarneKarKuvdlugit. agdlag-
tauseK OKautsivta piginarnerinut
ineriartortinerinutdlo såkuniåsaoK
— tåukua tugdleringnerat kig-
dlormornane.
naggatågut atarKingitsorsinåu-
ngilåka erKortusorissamingnik i-
sumatik nukitigdlo tamaisa ator-
dlugit sorssutigingningniartut —
Kanordlunit uvanga isumavnut a-
kerdliutigigaluarpata. ilumut tai-
matut sorssugkumassut amerdla-
nerussariaKaraluarput. Påbe.
agdlagkat angmassut!
Et åbent brev!
Vi er en gruppe grønlændere og danskere, der sammen har skrevet dette åbne
brev. Vi har skrevet det, fordi vi vil fortælle, hvorfor vi støtter Moses og Lars
Emil — og vi henvender os især til dem, der er i tvivl, og til dem, der overvejer
at lade være med at stemme.
Vi støtter selvfølgelig den politik, Moses og Lars Emil går ind for, og vi kunne
skrive en masse om deres program. Det er de bare meget bedre til selv at gøre!
Vi vil derfor hellere gøre opmærksom på, at vi støtter Moses og Lars Emil
bl. a. netop fordi deres politik er så klar og så konsekvent.
Vi ved alle, at Moses og Lars Emil klart og konsekvent arbejder for, at Grøn-
land skal udvikles på sine egne forudsætninger. Vi ved, at de arbejder med hjem-
mestyret som det langsigtede mål og med etableringen af et mere menneskevær-
digt samfund her og nu som det kortsigtede mål.
Vi ved, at dette mål i første række omfatter flere boliger, flere uddannelsesmu-
ligheder og flere arbejdspladser. Vi ved, at de ønsker grønlandsk kontrol med
olie- og mineralpolitikken, en udvidelse af fiskerigrænserne, og vi ved også, at
de er imod det EF, der er imod disse fremkridt.
Vi ved imidlertid også, at det tit bliver sagt, at Moses og Lars Emil er dansker-
hadere, at de provokerer og kæfter op. Der er nemlig mange, der ikke kan li’,
at Moses og Lars Emil tager klart parti fra sag til sag. Man synes, at politik
bør være noget mere traditionelt, mere glat, mere forsigtigt. Man kommer derfor
f. eks. let til at tro, at når Moses og Lars Emil så klart og konsekvent går ind
for et mere grønlandsk Grønland, så er de danskerhadere!
Man siger også, at Moses og Lars Emil er „røde", og så er de sat på plads.
Man glemmer bare, at det er deres politik, der er det væsentlige, og ikke den
etikette, andre sætter på dem og deres politik.
Man glemmer også, at det er den Grønlands-politik, som Moses og Lars Emil
går ind for, der i dag samler interessen i Danmark, i folketinget og offentlighe-
den.
Det er bl. a. på baggrund af disse ting, vi støtter Moses og Lars Emil.
Vi stemmer på dem, fordi kun en klar og konsekvent politik kan skabe et mere
selvstændigt og stærkt Grønland. \
Vi stemmer på dem, fordi de har en politik både for i dag og i morgen.
Sule sujumut — fortsat frem!
Valgkomiteen.
ardlaliuvdluta kalåtdlit Kavdlunåtdlo atautsimordluta uko agdlagkat angmassut
agdlagpavut. agdlagkavtigit patsisigårput inuit oKalugtukusugkavtigik sok Moses
Lars Emililo tapersersornerdlugit — taimåitumigdlo sågfigissavut tåssauneruput
Kinersinerme kina Kinisanerdlugo nalornissut imalunit Kinersiartusanerdlutik na-
lornilersimassut.
soruname nålagkersuinikut ingerdlatsiniarneK Mosesip Lars Emilivdlo ingerdla-
tåt tapersersorparput åmalo anguniagait tangnårdlugit agdlautigisinaugaluardlu-
git. taimailiornigssamutdle Kinigagssångortitut nangmingneK uvavtinit pikoring-
neruvdlutigdlo piukunarneruput.
taimåitumik malugerKuinåsavarput Moses Lars Emililo tapersersoravtigik ilåti-
gut patsisigalugo nålagkersuinikut anguniagait ersserKigdluinarmata åmalo ataKa-
tigigdluinardlutik.
tamavta nalungilarput Moses Lars Emililo ersserKigsumik nalorninaitsumigdlo
sulissutigingningniartut nunavta kalålerpalungnerussumik ingerdlatineKalernigsså-
nut. nalungilarput ungasingnerussoK entarsautigalugo nangminerssornerulernig-
ssaK anguniaråt — Kaningnerussordlo erKarsautigalugo inuiangne inoKataussut
inugtut periarfigssaKartitaunerussumik inoKataulersinaunerat anguniaråt.
anguniagkap tåussuma sujugdlermik inungnut atausiåkånut tungassortarai ig-
dloKarniarnermut tungassut, iliniagaKarfigisinaussat åssigingitsut åmalo sutdlivig-
ssat amerdlanerit. nalungilarput uliasiornigssame augtitagssarsiornigssamilo suju-
nertarigåt tamåkua kalåtdlinit nangminernit angnertunerussumik nåkutigineKa-
lernigssait, anguniagaisa ilagåt aulisarnermut kigdleKarfiup avasigdlineKarnigsså.
nalungilarputaoK EF-imut — taimatut sujuariautigssanik anguniagaKarnermut
akerdliussumut — någgårtussut.
åmétaoK nalungilarput OKautigineKartarmat Moses Lars Emililo Kavdlunånik
akåringningitsussut, kamagsårissartut OKalugpatdlårtutdlo. tåssame inuit amer-
dlaKaut Mosesimik Lars Emilimigdlo iluarissaKångitsut patsisigalugo suliagssat
atausiåkåt tamaisa ersserKigsumik OKauseKardlutik anguniagaKardlutigdlo inger-
dlåniartarmatigik. tamåko isumaKartarput nålagkersuinikut ingerdlatsineK pissar-
nertut ingerdlåneKåinåsassoK, akornutigssaKartitserpasingitsutut åmalume mianer-
ssornerussumik. taimåitumik isumaKalersoKartarpoK Moses Lars Emililo piuma-
ssaKarångamik nunavta kalålerpalungnerussumik ingerdlåneKarnigssånik tauva
tåuko tåssaussartut Kavdlunånik akåringningitsut.
åmalo OKautigineKartarpoK Mosesikut Lars Emililo „augpalårtussut" — taimai-
liuissut isumaKartarput tåukua taima OKautigigångamikik inigssavinut ilissardlugit.
puiorneKartartordle téssauvoK pingårnerpautitdlugo entaissagssaK tåssaussooK
Mosesikut Lars Emilivdlo nålagkersuinikut anguniagåt sunaussoK —i una pinago
inuit avdlat tåukuninga oKautiginerdluiniartarnerat åmalo nålagkersuinikut angu-
niagånik KanoK taiguissarnerat. puiorneKartartut ilagigujåt Mosesip Lars Emilivdlo
nunarput pivdlugo anguniagait tåssaungmata Danmarkime soKutigineKardlutik
maligtarineKartut folketingime åmalo inuit tamat akornåne.
tamåkulo ilåtigut tungavigalugit Moses Lars Emililo tapersersorpavut.
uvagut tåuko Kinersinerme tainiarpavut patsisigalugo nålagkersuinikut inger-
dlatsineK erssereigsoK ataKatigigdluinartordlo aitsåt avKutigalugo Kalåtdlit-nunåt
nukigtOK pilersineKarsinaungmat.
uvagut tåuko Kinerniarpavut patsisigalugo nålagkersuinikut anguniagkamingne
uvdlume pissut åmalo aKagumut pissugssat puiornagit ingerdlatsiniarmata.
SULE SUJUMUT — fortsat frem!
KinerKusårinerme komité.
9