Atuagagdliutit - 02.01.1975, Page 12

ANNONCE:
sule sujumut
Fortsat frem
anguniagarput atautsimut
issigalugo unauvoK
pilersisavdlugit inoKatigit atanatigigsut nåkåina-
juitsutdlo nunamik tuniusinaussai avatånitdlo
pissariaKagkatik akissugssåussuseKartumik ator-
dluardlugit ingerdlåneKarnermingnik sujunig-
ssamingnigdlo nangmingnérdlutik aKutsisinå-
ngorsimassut.
tamatumane isumagingilarput avdlanik akå-
ringningineK nunavtalunit avatåne atåssuteKau-
tinik pitsaussunik tunussiniarneK.
isumaKarpugut anguniagan taerigarput angu-
neKartariaKartoK årKigssussinerit nunavtine pl-
ssusiviussunut nåpertusardluagkal avKutigalu-
git-
anguneKåsagpatdle pissariaKartut uko nåmag-
sineKarérsimassariaKarput: iliniartitauneK, suliv-
figssaKarniarneK inigssaKarniarnerdlo.
iliniartitauneK
inuiaKatigingne sordlernilunit pingåruteKarijier-
påt ilagissartagåt tåssaussarpoK iliniartitaunikut
periarfigssat inuiaKatigingnut nalerKutut inuia-
Kaligingnitdlo pissariaKartineKartut årnigssu-
ssivfigineKarsimanigssåt. tamåna tungavigalugo
nålagkersuinikut suliniarnerput ingerdlatinaru-
mavarput iliniartitaunikut sapingisamik kalåt-
dlit angnertunerpåmik peKatautineKalernigssåt
atorfigssaKartineKartunutdlo nalerKutumik ili-
niarfigssaKartiniarnigssåt anguniardlugo.
inuiangnut avdlanut atåssuteKångivingnigssaK
anguniagaringilarput. kisiånile isumaKarpugut
kalåtdlit inuiait anguniartarianagåt tåssaussoK
inuit pissarianartitsinertik periarfigssaKarnertig-
dlo najornutaralugit nålagkersuinikut ingerdlå-
neKartut, taimåitumigdlo nuna inungminit nang-
minernit aKuneKartarianartoK.
isumaKarpugut ajornartorsiuterpagssuavta uv-
dlumikut pigissavta amerdlanerssait atuarfing-
mit autdlåveKartussut, isumaKaravta atuarl'iup
suliagssarissugssaugå atuartut inuiaKatigingne
pitsaussumik igdlersoriarfjgssaKartumigdlo i-
nugtaoKatausinaulernigssanut sungiusåsavdlugit.
uvdlumikut atuarl'iup årKigssuneKarnera mér-
irat atuartut atualerKårnermingne periarfigssa-
rissåt najorKutaralugit pilerssårusiorneKarsimå-
ngilaK.
tamatuma navsuerutigineKarnera tungavigalu-
go sujunigssame Kalåtdlit-nunavtine atuari'ig-
ssavta sujunertagsså sapingisamik ersserKingner-
påmik aulajangersaivfigissariaKarparput, tåssa
atuarfiup sujunertarissagsså tåssåusangmat atu-
artut inuiaKatigingne sujunerlaKartumik sule-
Katauvfiuvdluartumigdlo inugtaoKatausinauler-
nigssanut periarfigssarsiuniåsavdlugit.
inutigssarsiutigssanut iliniartitsineK sapingi-
saK tamåkerdlugo ineriartortineKarKigtaria-
KarpoK taimailiornikut uvdlumikut nunavtine
sulivfigssaeruterKarnerujugssuaK amerdlaKissu-
tigut sulivfiusinaugaluartunut iliniarsimångi-
ssutsimik pissuteKartoK akiorniarneKardluarsi-
naunerorKUvdlugo. tamåna tungavigalugo per-
Kigsårtumik misigssortiniartariaKarpoK Kalåt-
dlit-nunavtine inutigssarsiutitigut iliniartitaune-
rup sulivfit tungaisigut angnertusarneKartaria-
Karnera, tamåna påsineKarpat sulivfingnut ilini-
artitsinerit pissariaKartitsineK nåpertordlugo pi-
arérsausiorneKarsinaulerniåsangmata.
åmåtaoK isumaKarpugut atuarfiup tuniusinau-
ssaisa inutigssarsiutitigut iliniagaKarsinaunigssa-
mut KanoK atorneKarsinautigissusiat erKarsauti-
galugo pilerssårusiorneKartariaKartoK, taimatut-
dlo påsingnigsimanerput tungavigalugo sujunig-
ssame nålagkersuinikut suliniarnerput ingerdlå-
kumavarput.
påsisimassavut nåpertordlugit Kularutigingit-
dluinarparput atuarfingne inutigssarsiutitigutdlo
iliniartitsinerme årKigssussinerit inuiait pissa-
riaKartitåinut nåpertutdluartut atuarfiup iliniar-
titauneruvdlo tungaisigut ingmikut ilisimassa-
Kartut uvdlumikut pigineKarérsut kalåtdlitdlo
nålagkersuinikut sulissorissavta kalåtdlit isu-
måinik pissariaKartitåinigdlo sarKumiussuisinau-
ssut akornåne påseKatigigfiuvdluartumik sulena-
tigigtoKarneratigut piviussungortineKarsinau-
ssut.
periarfigssat pissariaKartitsineritdlo taineKa-
rérsut tungavigalugit iliniartitauneruvtaoK tu-
ngåtigut nålagkersuinikut suliniarnerput åi'Kig-
ssussivfigiumavarput.
inutigssarsiorneK
sulivfigssaKarniarnerdlo
sulissuniagkat tunga vigssatdlo
politikikut suliniarnivtine tungaviginiarparput
ilumortoK una: inuiaKatigit kalåtdlit pingårne-
russutigut tåssåuput piniartut, aulisartut, savau-
tigdlit sulissartutdlo. taimaingmatdlo tåuko su-
lissutagssanut sagdlerpånut ilaussarianarput.
anguniarparput niorKutigssiornikut inutigssar-
siutit pingårnerussut, låssalo aulisarneK, piniar-
neK savauteKarnerdlo sapingisamik sujuarsar-
niardlugit piniagkat niorKutigssiagssatdlo inutig-
ssarsiutinut tåukununga tungåssuteKartut nu-
ngusaipilungitsumik atordluarneKarnigssåta ilu-
ngersutiginigsså.
tamåna piviussungortineKardlune iluamik i-
ngerdlåneKarsinåusagpat politikerit Kinigaussut
inutigssarsiornikutdlo kåtuvfit suleKatigigdluar-
nigssåt. aitsåt taimatut ataKatigigfiussumik su-
leKatigigdluarnikut nunavtine inutigssarsiorni-
kut politike ilusilersorneKarsinauvoK nunavtine
pissusiviussunut nalerKusardluagkamik.
sulissutigilertorniagkat
1. tunissat ake:
taimåikaluartOK uvagut tungivtinit månangån
måko piårtumik sulissutigilertortariaKartutut i-
ssigåvut:
piniartut, aulisartut savautigdlitdlo sapingisa-
mik akigigsårsinaulerKUvdlugit nålagkersuinikut
åiKineKartariaKarpoK.
2. nioi-KutigssiorneK:
taimatut årKineKarsinåusagpat isumarput ma-
ligdlugo nioi'Kutigssiorfit nunanutdlo avdlanut
tuniniaissarnen nålagauvfingmit ingerdlataussut
påsisimassalingnit avatånérsunit sukumissumik
misigssordluartitariaKarpoK akilersinaunerussu-
mik ingerdlatsilernigssaK pissariaKartutigutdlo
avdlångortitsinigssaK sujunertaralugit.
3. pigingnenatigit
nioi'Kutigssiorfit pigingneKatigingnikut ingerdla-
taussut peKatigalugit misigssorumavarput pitså-
ngorsautit oKilisautitdlo KanoK itut iluaKutaune-
rusanersut.
4. inatsisiliussineK
inutigssarsiutinik måne erKartorneKartunik inu-
tigssarsiuteKartut tunitsivigissartagkamik pi-
ssortaKarfitdlo tungånut nukigtunerulersinig-
ssåt anguniardlugo inatsisiliussinigssaK anguni-
artariaKartiparput.
5. OKilisaussineK
inutigssarsiutit pingårnernerit pingasut måne
erKartorneKartut iluåne pissutsit grønlandsråde
autdlarnerfigalugo piårtumik sukumissumik mi-
sigsosrneKartilersariaKarput. tamatumane inu-
tigssarsiortut peKatigigfé suleKatigivdluarneKå-
såput inutigssarsiortut atugarissaisa oKilisaivigi-
neKarnigssåt sujunertaralugo.
6. sulissartut
sulissartut soKutigissait månåkornit angnerussu-
mik politikerinit sangmineKartariaKalerput.
GAS sulenatigalugo pissarianåsagpat inatsi-
siliornikutdlunit. sulisitsissut nangminerssortut
åmalo augtitagssarsiortut oliasiortutdlo pingitso-
ratik GAS-imik isumaKatigingnigtugssaulersita-
riaKarput kalåtdlit sulissussut akigssarsiait ator-
feKarnerånutdlo tungassut pivdlugit.
sume inungorsimaneK
sume inungorsimanermik tungaveKarneK piår-
tumik pértariaKarpoK åssigingmik suliagdlit å-
ssigingmik akigssarsiaKalersitdlugit.
7. augtitagssat olialo
augtitagssat oliavdlo iluaKutigineKarnerat tama-
tigut kalåtdlinut iluaicutaussugssamik årnigssor-
neKartariaKarpoK. åma mingugtitsinerit åssigi-
ssaitdlo inutigssarsiutinut pingårnernut akornu-
taulersinaussut pinavérsimatiniartuartariaKar-
put.
nunavtinit aKiineKartoK
nangminerssornerulernigssamut inatsisigssame
erssarigtarianarpoK augtitagssarsiornikut olia-
siornikutdlo aulajangissarneK nunavtine Kite-
KartariaKartoK kalåtdlit politikerinit aKuneKar-
dlune.
åmåtaoK inatsime erssarigtariaKarpoK nunar-
put pisussutailo nunavta inuvisa pigissarigait.
8. akuerssissutit
augtitagssanik oliamigdlo piainigssamut akuer-
ssissutitigut kalåtdlit iliniartineKardlutigdlo su-
lissorineKarnigssåt KularnaersimåsaoK.
9. pilersuineK kalåtdlinit ingerdlataK
augtitagssarsiorfingnik oliasiorfingnigdlo piler-
suineK inungnit sulivfingnitdlo nunavtine naju-
galingnit pigineKartunit tigumineKartariaKaipoK.
10. sulivfigssaKartitsineK årnigdlugo
sulivfigssaileKileriartuinarneK piårtumik ukuna-
tigut årKingniarneKåsaoK:
a. piårnerpåmik ingmikut itumik inersimassu-
nik iliniartitsinigssaK åikigssortariaKarpoK inu-
:ugtuarKat inersimassutdlo periarfigssaKarsimå-
ngitsut inutigssarsiutinut sulivfigssanutdlo av-
dlanut inigssineKarsinau: ersikumavdlugit.
b. pissariaKarnera nåf ertordlugo sulivfigssat
nutåt kalåtdlinik iluaKU siniarnermik sujunerta-
Kartut pilersineKarnigssi t sulissutigiumavarput.
ungasingnerussoK erKarsautigalugo anguniag-
kavut iliniartitauneK pi/dlugo agdlautigissami-
put.
ineKarniarmkut politike
i
inuiait periarfigssaKåss rsiånut pissariaKartitsi-
nerånutdlo nåpertutum k ineKarniarnerup tu-
ngåtigut årKigssussisimi.nigssaK iliniartitauner-
tut sulivfigssaKarniarnt rtutdlo pingåruteKarti-
gaoK pingitsorneKarsinfungitsigalunilo. periar-
figssaKåssuseK pissariaKartitsinerdlo najoi'Kuta-
rineKartariaKartutut ta: ssavut inigssiat KanoK
issikoKarnigssåinånut tungåssuteKångilaK, kisiå-
nile igdluliortitsinerup i .uane sulivfigssaKartitsi-
niarsinaunermutaoK tungåssutekardlune.
ukiune Kångiutune nunavtine teknikikut ine-
riartupilorsimanerujugsrup kingunerissånik ig-
dluliortitsineK ima ineriartortineKarsimatigivoK
agdlåt uvdlumikut inui: aningaussarsiorniarne-
ranut inigssaKarniarneruvdlo tungåtigut KanoK
soKutigissaKåssusiånut nåpertukungnaeriartui-
narsimavdlune.
sordlutaoK kikutdlunit inutigssarsiuteKarnig-
ssaK tåssungalo tungassumik iliniagaKarsimanig-
ssaK pissariaKartitaråt, taimåtaoK isumaKarpu-
gut inuit aningaussarsiornerånut soKutigissåi-
nutdlo nalerKutumik 1 ugssaKartitsiniarnigssaK
ukiune aggersune pingirtiniarneKarnerussaria-
Kartut. soruname isumagingilarput akigssau-
tikinerussut akigssarsia carnerussunit ajorneru-
ssunik inigssaKartineKa'tåsassut, aulajangiussi-
neruvdlunile ineKarniarnerup tungåtigut politi-
kip tungavigpiarissariauagånik, tåssa kikut ta-
marmik inigssaKarsina rssariaKarput aningau-
ssarsiornermingnut soKUtigissamingnutdlo naler-
Kutumik.
uvdlumikut nunavtin; igdloKarfingne nuna-
Karfingnilo amerdlanerf ane igdlugssaKarniarne-
rup tungåtigut angnertu nik ajornartorsiortoKar-
poK.
tamåna pissutigalugo suliniarumavugut nu-
navtine inigssaKarniarnt rup tungåtigut ajornar-
torsiutip KångerneKarni fsså anguniardlugo. ig-
dluliortiternigssamut aringaussat pissariaKarti-
neKartut pigssarsiarinenarnerisigut tamåna a-
nguniarumavarput, ilåtigut igdluliortitsinerup i-
luane sulivfigssaileKineiujugssup nunavtinilo i-
nigssaileKinerujugssup atautsimut issigalugit år-
KivfiginiarneKarneratigi t.
g-60-ip politikiata kmgunerissånik inuit ig-
dloKarfingnut katerssutineKarnigssåt sujunerta-
rineKarsimangmat ukiorpålugssuarne nunanar-
fingne igdlonarfingnilo avingarusimanerussumi-
tune igdluliortitsineK unigtordluinangajavigsi-
mavoK, tamånarpiardlo pissutigalugo nunanar-
tit avingarusimanerusrumitutdlo uvdlumikut
angnertumik inigssaileidvfiulersimavdlutik.
g-60-ip politikianut akerdliunerput tungavi-
galugo sujunigssame sule suliniarKigkumavugut
eKungåssutaulersimassu'. tamåkua årKingniardlu-
git taimalo nunaKarfingne igdlugssaKarniarne-
rup nåmaginartumik årKigssussivfigalugo, tåssa
igdluliagssat pitsåussusigssat akeKåssusiatdlo er-
Karsautigalugit.
naggasiut:
politikerit sujornutdluta Kinigaussarsimassut na-
låne nunarput angnerto aissumik teknikikut ine-
riartortineKarsimavoK Hanmarkimit ikiukumå-
ssuseK angnertoK tungavigalugo.
måna ukiut tikisima' avut sapingisamik inuit
amerdlasut peKatauvfiglssånik nålagkersuinikut
ineriartorfigissariaKalig-^avut. tamatumane kalå-
leKatigigsugut nålagkersuinikut Kinigkavut av-
Kutigalugit uvdlut ukiutdlo aggersut kimiling-
mik sunersimassariaKarpavut.
nunavtine nangmineiKsornerulernigssaK tu-
ngavilerneKartariaKarpoK inungnit ingmingnut
tatigissunit, nunavta inuinik atarKingnigdluar-
tunit åmalo inuiangnik kikunigdlunit nunaming-
nut tungassunik naKisimaneKångitsumik oKar-
tugssauvfigingnigdlutigc lo akissugssauvfiging-
nigtunik naligissatut atai'Kivdlugit atåssuteKarfi-
gingnigsinaussunit.
Moses Lars Emililo.
Vores hovedmålsætning er:
at skabe et homogent og livskraftigt samfund,
der gennem optimal og ansvarlig udnyttelse af
egne ressourcer samt gennem nødvendige til-
førsler udefra, formår at tage egen skæbne i
egen hånd.
Dette betyder ikke afstandtagen fra nogen
eller overskæring af positive berøringsflader til
alle sider udenfor Grønland.
Vi mener, målet skal nås gennem hensigts-
mæssige løsninger, som er i harmoni med de
grønlandske realiteter.
Men forudsætningen for dette er, at de tre
grundlæggende behov — uddannelse, beskæfti-
gelse og bolig — er dækket.
Uddannelse
En af de vigtigste ting i et hvert samfund er
tilstedeværelsen af et for samfundets behov og
forudsætninger svarende uddannelsessystem. Vi
vil derfor fortsætte vore bestræbelser på at
opbygge det grønlandske uddannelsessystem på
en måde, der kan sikre størst mulig deltagelse
fra grønlandsk side og kan være til størst mu-
lig gavn for det grønlandske samfund.
Skolen og eleven
Vi er ikke isolationister. Men vore politiske in-
teresser ligger i at arbejde frem mod et sam-
fund, der i størst mulig omfang sikrer sin be-
folknings eksistens ved en optimal hensyntagen
til dennes behov og forudsætninger.
Vi er af den mening, at mange af de alvor-
ligste problemer, vi har i nutidens Grønland,
kan spores tilbage til skolen som den institution,
der har haft til opgave at ruste eleven til en
funktionsdygtig deltagelse i det grønlandske
samfundsliv.
Skolens opgave
I dag bruger skolen ikke elevernes skolestart-
niveau som udgangspunkt ved undervisningens
tilrettelæggelse. Når dette erkendes, er det der-
for nødvendigt at formulere den nye grønland-
ske skolelovs formålsparagraf sådan, at den
helt præcist udtrykker skolens opgave, nemlig
at tilbyde den enkelte elev de optimale mulig-
heder for erhvervelse af sådanne kundskaber,
der kan give eleven mulighed for meningsfyldt
og funktionsdygtig deltagelse i det grønlandske
samfundsliv.
Erhvervsuddannelsen
Erhvervsuddannelsessektoren bør fortsat udbyg-
ges, således at arbejdsløsheden, der som regel
skyldes manglende erhvervsuddannelse, også
derved kan bekæmpes. Der bør således iværk-
sættes en nøjere analyse af det grønlandske
erhvervsuddannelsesbehov og på grundlag her-
af foretages en mere målbevidst tilrettelæggelse
af et erhvervsuddannelsesprogram, der tilgode-
ser de forannævnte hensyn. Det er ligeledes
vor opfattelse, at en nærmere harmonisering
mellem skoleuddannelse og erhvervsuddannelse
er nødvendig, hvorfor vi i forbindelse med ud-
formningen af fremtidens skole i Grønland vil
arbejde bl. a. med dette for øje.
Snævert samarbejde nødvendigt
Vi er overbevist om, at en skole- og erhvervs-
uddannelsesstruktur, der svarer til de grønland-
ske realiteter vil kunne skabes gennem et snæ-
vert samarbejde mellem den forhåndenværende
kapacitet inden for disse sektorer på den ene
side og de grønlandske folkevalgte repræsentan-
ter, der er i stand til at formulere de grøn-
landske behov og forudsætninger, på den anden
side.
Erhverv og beskæftigelse
Det er vor hensigt at tilrettelægge vort politiske
arbejde i harmoni med den kendsgerning, at
det grønlandske samfund hovedsagelig består
af fangere, fiskere, fåreholdere og lønmodta-
gere.
Det er derfor vort mål at fremme optimal og
ansvarlig udnyttelse af de ressourcer, der dan-
ner grundlaget for de produktive erhvervsgre-
ne. Virkeliggørelse af dette mål forudsætter et
nært samarbejde mellem de folkevalgte repræ-
sentanter og de relevante erhvervsorganisatio-
ner. Kun ved et sådant samarbejde kan er-
hvervspolitikken udformes i harmoni med de
grønlandske realiteter.
Fra vores side anser vi imidlertid på for-
hånd følgende opgaver for nogle af de mest
presserende:
1. Gode råvarepriser
Der kræves politiske løsninger, der sikrer, at
fangere, fiskere og fåreavlere får den bedst mu-
lige pris for deres råvareleverancer.
2. Gennemgribende analyse
Sådanne løsninger forudsætter efter vor me-
ning bl. a. en gennemgribende analyse af hele
den statsdrevne produktionssektor og eksport-
sektor med bedre rentabilitet og nødvendige
ændringer for øje.
3. Lovgivning
Der må stiles imod lovgivning, der styrker de
nævnte erhververe overfor producenter og myn-
digheder.
4. Andelsselskaber
I samarbejde med produktionsselskaber på an-
delsbasis vil vi undersøge, hvilke forbedringer
og lettelser, der trænger sig på.
5. Erhververnes kår
Gennem grønlandsrådet må forholdene indenfor
de tre erhvervsgrene hurtigst muligt gøres til
genstand for tilbundsgående undersøgelser i
samarbejde med erhvervsorganisationerne med
lettelser af erhververnes kår for øje.
6. Lønmodtagernes interesser
De grønlandske lønmodtageres interesser må
have langt større bevågenhed blandt folkevalgte
grønlandske politikere, end det hidtil har været
tilfældet.
I samarbejde med GAS må man tilstræbe
foranstaltninger, der sikrer, at såvel private
arbejdsgiverorganisationer som mine- og olie-
selskaber pålægges pligt til at forhandle med
GAS om de grønlandske ansattes løn- og an-
sættelsesvilkår. .
Fødestedskriteriet må og skal afskaffes hur-
tigst muligt, så der betalse samme løn for sam-
me arbejde, og således, at lønpolitikken kan an-
vendes til styring af arbejdsmarkedspolitikken
i det omfang det er ønskeligt og påkrævet.
7. Olie og mineraler
Udnyttelse af mineraler og olie må til enhver
tid tilrettelægges sådan, at udbyttet er til gavn
for den brede grønlandske befolkning, og så-
ledes at forurening m. v. i et omfang, som er
ødelæggende eller er til alvorlig gene for de
vigtigste produktive erhverv, fangst, fiskeri og
fåreavl undgås.
Dette kan kun tilgodeses på betryggende vis,
når udviklingen på dette felt fra starten af
styres fra Grønland på baggrund af de grøn-
landske politikeres beslutninger.
Dette må sikres gennem den kommende hjem-
mestyrelov, hvor det også må fastslås, at Grøn-
land og dets rigdomme tilhører landets oprinde-
lige befolkning.
8.. Koncessionerne må og skal udformes sådan,
at grønlændernes uddannelse og beskæftigelse
indenfor mineindustrien sikres, og således at
Vien lokale befolknings rettigheder er klart de-
fineret og beskyttet på betryggende vis.
9. Servicesektoren indenfor mine- og olieindu-
strien må i første række varetages af personer
og virksomheder hjemmehørende i Grønland.
Arbejdsløshed bekæmpes
10. På kortere sigt må den meget alvorlige og
stigende arbejdsløshed bekæmpes med følgende
midler:
a. Der må sikres tilstrækkelige bevillinger til
de erhvervsfaglige grunduddannelser.
b. I det omfang det er påkrævet vil vi arbejde
for tilvejebringelse af nye arbejdspladser, der
i første række har til formål at gavne den
grønlandske befolkning.
Hvad den langsigtede målsætning angår hen-
viser vi til afsnittet om uddannelse.
Boligpolitik
Ligesom det er nødvendigt for et hvert funk-
tionsdygtigt samfund at have erhvervs- og be-
skæftigelsesforhold samt uddannelsesstruktur,
der er i harmoni med samfundets behov og for-
udsætninger, er det også fundamentalt vigtigt,
at der føres en boligpolitik, der tager sit ud-
gangspunkt i forbrugernes interesser og økono-
miske forudsætninger. Dette gælder ikke alene
med hensyn til udformning af den grønlandske
boligpolitik, men har også betydning i retning
af øget beskæftigelse inden for bygge- og an-
lægssektoren.
Som en konsekvens af den store tekniske ud-
vikling, der hidtil har fundet sted i Grønland,
er det grønlandske boligbyggeri udviklet i en
retning, der ikke i tilstrækkelig grad tilgodeser
befolkningens interesser og økonomiske forud-
sætninger.
Alle har ret til en bolig
Lige så nødvendigt det er for alle at have en
uddannelse, der kan give adgang til en rele-
vant erhvervskompetence, lige så nødvendigt
er det for alle at have en bolig, der dels svarer
til ens boligbehov og dels står i rimeligt for-
hold til ens økonomiske betalingsevne. Dette
betyder ikke, at lavere indkomstgrupper skal
have dårligere boligforhold end de højere ind-
komstgrupper, — men det betyder, at bolig-
politikkens principielle udgangspunkt må være
den kendsgerning, at alle har ret til en bolig,
der svarer til ens behov og forudsætninger.
Boligmanglen skal klares
Der er i dag gennemgående stor boligmangel
i de fleste grønlandske kommuner.
Det er derfor vor hensigt at medvirke til løs-
ning af denne alvorlige boligsituation i Grøn-
land.
Vi vil søge at sikre, at de nødvendige inve-
steringer til løsning af den dystre boligsituation
fremskaffes, evt. gennem en sammenkøring af
den store ledighed inden for bygge- og anlægs-
sektoren både i Danmark og Grønland på den
ene side og det store boligbehov i Grønland på
den anden side.
Bygdernes boligbehov skal dækkes
G-60 politikkens ide med at koncentrere den
grønlandske befolkning i bysamfund har som
bekendt bevirket, at boligbyggeri i bygderne og
yderdistrikterne i en række år har været stag-
nerende, således at disse dele af Grønland i dag
er forfordelt hvad boliger angår.
I overensstemmelse med vor anti-G-60-iske og
derfor også bygdevenlige politik vil vi fortsat
arbejde for, at bygdernes boligbehov dækkes i
et omfang, der er tilfredsstillende for bygde-
befolkningen, også hvad pris og Kvalitet angår.
Konklusion
Grønland har i vore politiske forgængeres tio
gennemgået en forrygende teknisk udvikling,
der har fundet sted på basis, af en stor goodwill
fra dansk side.
Det næste skridt i udviklingen må være en
mere jordnær politisk udvikling, hvor den grøn-
landske befolkning gennem sine folkevalgte or-
ganer bør præge tiden fremover.
Grundvolden til det grønlandske hjemmestyre
bør støbes af folk med selvtillid og folk med
uforbeholden respekt for såvel Grønlands be-
folkning som for ethvert andet folk på kloden,
hvor rettigheder over og ansvar for landets an-
liggender naturligt forbeholdes landets egen be-
folkning.
MOSES og LARS EMIL
12
13