Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 17.07.1975, Blaðsíða 2

Atuagagdliutit - 17.07.1975, Blaðsíða 2
åOTMMlMllK © GRØNLANDSPOSTEN Postbox 39, 3900 Godthåb — Telefon 2 10 83 — Postgiro 6 85 70. akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Koben- havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S. Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30, 1302 Kbhvn. K. Telf. (01) 13 86 66. Telegr. adr.: HARFENCO. Annoncechef Henry Jessen, reklamekonsulent Børge Briiel. Annonceafdeling for lokalannoncer i Grønland: Postbox 39, 3900 Godthåb. Telf. 2 10 83. kingusingnerpåmik tuniussivigssax mar- dlungorneK sarxumerfigssap sujuliane. Indleveringsfrist for lokal- annoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri. naxitarpox: Kujatåta naxiteriviane. sok akueri- umångilai? J. F. nunavtine inutigssarsiorner- me ajornartornerssup nalåne tusar- dlugo tatigtuatdlangnarpoK ministe- rexarfik soKutigingnilersoK nunavta periarfigssarujugssuanik, tåssa erv- ngup nukingata iluaxutiginexarnig- ssånik. nunavtine kikut tamarmik alapernaerunarpåt ervngup nukili- orfigssarxigsunik månåkut misig- ssuinerit inernerisa tusarnigssåt. ingnåtdlagialiorfik mingugtitsingit- sok kilowat-timimut 10 øremik a- kilingmik sarfaliorsinaussox pi le ri- nångitsungilax, taima agtigissumik nukiliax måna nunavtine 38 ørexar- mat. Qlia akitsoriartormat ilimagi- ssariaxarpox ingnåtdlagissap akia malingnåusassortaoK, ervnguvdle nukinganik ingnåtdlagissiap akia agd I iartusagu narane. ervnguvdle nukinganik ingnåtdla- glssiorfit ingmingnut akilersinåu- sagpata nukiliarinexartup nunavti- nuinax tungassungitsumik atorne- xarnigsså. erxarsautiginexarpox su- livfigssuarnik nukingmik angnertu- mik atuissunik pilersitsinigssax, sordlo Islandime taimailiortoxarsi- massoK. taimailivdlutalo tikiparput svejtsimiut sujunersOtåt. svejtsimiut pilerssårutexarput sermerssup aungnera iluaxutigalu- go ingnåtdlagissiorfissårssuarnik sananigssamik, kilowat-timimut 5 øremik akilingmik sarfaliorsinaussu- nik. taimåitut nukiliagssåt ukiumut 150 milliarder kruninik nalexartug- ssatut migssingiunexarsimavox, tå- ssa nunavtinut Danmarkimutdlo nu- ngutsuitsortårfigssax, ingnåtdlagi- ssap avåmut ingerdlånexarnigsså- nik aperxut årxingnexarsmaugpat. måna svejtsimiut nalunaerput ta- matuma iluarsinexarnigsså aitsåt taima xanigtigilersimagigtik. kisiånile sok ministerexarfiup svejtsimiut akueriumångilai piler- ssårutertik ugpernångingajagkalu- artoK ilumorutartigdle misilisavdlu- go? inuiaxatigigtut nuna avatånit issiginexarnigssamut tungassut Danmarkip sagdliutinerai? ministe- rexarfiup tungånit tamåna pivdlu- go navsuiauvfigineKartariaxarpugut. tåssame uliatutdle, nuname avdla- miut aningaussautait påsisimang- nigtuilo pfngitsornexarsmåungit- dlat, nunavtine ervngup nukinga tamåkissumik iluaxutiginiarnexå- sagpat. Hvorfor stiller ministeriet sig i vejen for svejtserprojektet? J. F. I den for grønlandsk erhvers- liv så alvorlige tid er aet et lys- punkt at erfare, at grønlandsmini- steriet er begyndt at interessere sig for Grønlands store mulighed, nemlig vandkraften. Alle i Grøn- land er uden tvivl spændt på at høre resultatet af de igangværende undersøgelser af landets vandkraft- ressourcer. Et forureningsfrit el- værk, der kan producere strøm for 10 øre pr. kilowat-time er en meget fristende tanke, når den samme energimængde i dag koster 46 øre i Grønland. Med de stigende olie- priser må man forudse dyrere el- priser, hvorimod el-prisen af vand- kraft synes at blive konstant. Rentable vandkraftværker forud- sætter imidlertid en produktion ud over det lokale forbrug. Det er tanken at etablere energikrævende industrier, som man har gjort det på Island. Og her kommer det svejtsiske forslag ind i billedet. Svejtserne har planer om gigan- tiske gletcherværker, der kan pro- ducere el-elektricitet for 5 øre pr. kilowat-time. Årsproduktionen er anslået til en værdi af 150 milliarder kroner, som kan blive en guldgrube for Grønland og Danmark, hvis man ellers kan løse transportpro- blemet. Nu melder svejtserne, at de er nærmere løsningen af dette end nogensinde. Men hvorfor nægter grønlands- ministeriet svejtserne at efterprøve deres næsten umulige, men ikke desto mindre alvorligt mente pro- jekt? Er det nationale prestigehen- syn, der taler herfor? Vi har krav på en forklaring fra grønlandsmi- nisteriets side. Ligesom olie kan den fulde udnyttelse af Grønlands vand-ressourcer ikke realiseres u- den deltagelse af udenlandsk eks- pertise og kapital. sætteskipperit arfinigdlit fiskeskipperitdlo Kulingluat 2. gradimik angussiput sap. ak. kingugdlerme. sorae- rumérnermut agdlagartat tuniunexarneråne OKalugput sujuligtaissoK Barselaj Ezekiassen, censoriussoK, Niels Overmark, umiartornikut KutdlersaKarfingmérsoK åma igfiortunex A. Echwald, tåuna akigssarsiag- ssanik avguåussivdlune. soraerumértut amerdlanerit ukiamut nangerxingniarput ukuputdlo: Skipperskolen havde i sidste uge afslutning, hvor 6 sætteskippere af 2. grad og 9 fiskeskippere af 2. grad fik overrakt deres eksamensbeviser. Der blev holdt taler af skolens forstander Barselaj Ezekiassen, censoren Niels Overmark, Navigationsdirektoratet og bagermester A. Echwald, som overrakte præmier. De nye skippere er: Hans Jakob Enoksen, Narssax, Niels Haggæussen, Napassox, Frederik Heilmann, Manitsox, David Jakobsen, Nanortalik, Jørgen Jeremiassen, Ausiait, Gustav Kleist, Sisimiut, Ludvig Ol- sen, Sisimiut, Johan Steffensen, Nanortalik, Isak Stephensen, Nanortalik, Gabriel Brandt, Ausiait, Ther- kild Mikiassen, NQk, Job Petersen, K’axortox, Hans Rafaelsen, Ausiait, Karl Silassen, Nanortalik, Hans Trolle, Umånax. - agdlagtOK - et prosadigt af Jørgen Heltborg sapåtisiut Søndag nalungexautit sapåtit ilait taimåitartut, seirine- xarane xassertutut ltut, sut tamarmik sapåtau- neranik oxalugtutut ltut. nalavunga singussardlunga, sordlo avdlanit ingmikupajårtutut misigisimavdlunga kisiånile nikatdlungavinanga. matume sianeriatårpox, sianertariardlune ka- sugtorpalugdlune. magssipatdlagpunga suaordlungalo: „kinauna?" „ikitsiniaraluarpunga,“ akerpatdlagpox. „ila åma kinapalårssuarmiåsit," erxarsarpunga matulo magperdlugo. auna KeKartuånguarpoK — Keråtavigdlune — sordlo KissuminerssuaK. cigarite eKiternikoK kingmiarpå eirime igdluatungåne, tauvalo igdlug- tut ussersutigalune cigarite tigoriardlugo oKalo- russarpoK: „ikitsinga, ikitsinga." ikitsisit aeriardlugit atausex ikeriardlugo ikit- sinialerpara. cigaretine inussame mardluk akornåne tigu- miardlugo tikuarpånga OKardlunilo: „so,s — sok taima ivdlit inuvdluatårtigaut, ingmikut inexar- dlutit, — Kalåtdlit-nunåne Danmarkiminingnit inuvdluarneroKautit." ilumutdlime sapåt uvdlumikutut ingikaluarpat imaxa avdlatordluinaK pisagaluarpara, kisiåne puvfåumeKaunga, ilame kamavigdlunga suångå- para: „susoripalåkasigpit — aulakupajuk sungit- sok — — sumit ilisimagavko sume najugaxar- tunga?“ ersilerdlune tunuporssupalårpox. sule issiga- lunga tikuarsimavdlungalo kingumut oxautsine nangigpai: „sok angerdlamut avalångilatit, — sok månlpit.“ (Kavdlunåtupajungniarssaralune) tauva umisårpalugdlune igdlaruardlune. „anit — anit,“ suaorpunga, „tåssa manåkor- dluinaK, taimåingigpat politit KaerKusavåka pér- serKuvdlutit." aulakumut ugpencajåvdlune majuartarfigtigut aniartulermat ikitsisit tungånut igeriardlugit i- nivnut iserpunga matulo serKorlnaK matupilor- dlugo kamavigdlungalo OKardlune: „sorpajuk, — itertut tipigtoK." Du kender een af de søndage, grå og tung, hvor alt simpelthen er mættet med søndag. Jeg lå og blundede, var lidt udenfor det hele og egentlig ret godt tilfreds. Pludselig ringede det på døren, ringede, ki- mede og bankede. Jeg for op og råbte: „Hvem er det?" „Jeg vil gerne have noget ild“, lød svaret. „Hva’ fanden er det for en idiot", tænkte jeg og åbnede døren. Der stod han — stiv — stiv som en pind. En fladtrykt cigaret dinglede i hans mundvig, og fægtende med begge hænder tog han cigaretten fra læberne om mumlede: „Ild, ild". Jeg hentede nogle tændstikker, strøg en og holdt flammen op til ham. Med cigaretten mellem to fingre pegede han på mig og sagde: „Hv — hvorfu har du det så godt, du bor i lejlighed, — du har det meget bedre Grønland end derhjemme". Hvis det var, at det ikke havde været for netop den søndag, kan det godt være, jeg havde reageret anderledes, men jeg blev rasende, aldeles hvid- glødende og råbte: „Hva’ bilder du dig ind — din — fordrukne skid,-----------og hvor ved du fra, hvor jeg bor?" Han blev bange og svajede et par skridt til- bage. Stadig stirrende og pegende på mig gentog han: „Hvorfu du ikke rejse hjem, — hvorfu du her". Han grinede hånligt. „Ud — ud", råbte jeg, „og det skal gå stærkt, ellers skal jeg få fat i politiet, så du kan blive flyttet". Medens han vaklede og slingrede ud gennem opgangen, smed jeg tændstikkerne efter ham, løb ind i min udsendte lejlighed, bragede entrédøren i og rasede: „Røvhul, — røvhul". 2

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.