Atuagagdliutit - 17.07.1975, Blaðsíða 2

åOTMMlMllK ©
GRØNLANDSPOSTEN
Postbox 39, 3900 Godthåb — Telefon 2 10 83 — Postgiro 6 85 70.
akissugss. årKigss. Ansvarshavende: Jørgen Fleischer. Koben-
havns-red.: Torben Lodberg, Ved Sønderport 1, 2300 Kbhvn. S.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S,
Dr. Tværgade 30, 1302 Kbhvn. K. Telf. (01) 13 86 66. Telegr. adr.:
HARFENCO. Annoncechef Henry Jessen, reklamekonsulent Børge
Briiel. Annonceafdeling for lokalannoncer i Grønland: Postbox 39,
3900 Godthåb. Telf. 2 10 83. kingusingnerpåmik tuniussivigssax mar-
dlungorneK sarxumerfigssap sujuliane. Indleveringsfrist for lokal-
annoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse. Tryk: Sydgrønlands
Bogtrykkeri. naxitarpox: Kujatåta naxiteriviane.
sok akueri-
umångilai?
J. F. nunavtine inutigssarsiorner-
me ajornartornerssup nalåne tusar-
dlugo tatigtuatdlangnarpoK ministe-
rexarfik soKutigingnilersoK nunavta
periarfigssarujugssuanik, tåssa erv-
ngup nukingata iluaxutiginexarnig-
ssånik. nunavtine kikut tamarmik
alapernaerunarpåt ervngup nukili-
orfigssarxigsunik månåkut misig-
ssuinerit inernerisa tusarnigssåt.
ingnåtdlagialiorfik mingugtitsingit-
sok kilowat-timimut 10 øremik a-
kilingmik sarfaliorsinaussox pi le ri-
nångitsungilax, taima agtigissumik
nukiliax måna nunavtine 38 ørexar-
mat. Qlia akitsoriartormat ilimagi-
ssariaxarpox ingnåtdlagissap akia
malingnåusassortaoK, ervnguvdle
nukinganik ingnåtdlagissiap akia
agd I iartusagu narane.
ervnguvdle nukinganik ingnåtdla-
glssiorfit ingmingnut akilersinåu-
sagpata nukiliarinexartup nunavti-
nuinax tungassungitsumik atorne-
xarnigsså. erxarsautiginexarpox su-
livfigssuarnik nukingmik angnertu-
mik atuissunik pilersitsinigssax,
sordlo Islandime taimailiortoxarsi-
massoK. taimailivdlutalo tikiparput
svejtsimiut sujunersOtåt.
svejtsimiut pilerssårutexarput
sermerssup aungnera iluaxutigalu-
go ingnåtdlagissiorfissårssuarnik
sananigssamik, kilowat-timimut 5
øremik akilingmik sarfaliorsinaussu-
nik. taimåitut nukiliagssåt ukiumut
150 milliarder kruninik nalexartug-
ssatut migssingiunexarsimavox, tå-
ssa nunavtinut Danmarkimutdlo nu-
ngutsuitsortårfigssax, ingnåtdlagi-
ssap avåmut ingerdlånexarnigsså-
nik aperxut årxingnexarsmaugpat.
måna svejtsimiut nalunaerput ta-
matuma iluarsinexarnigsså aitsåt
taima xanigtigilersimagigtik.
kisiånile sok ministerexarfiup
svejtsimiut akueriumångilai piler-
ssårutertik ugpernångingajagkalu-
artoK ilumorutartigdle misilisavdlu-
go? inuiaxatigigtut nuna avatånit
issiginexarnigssamut tungassut
Danmarkip sagdliutinerai? ministe-
rexarfiup tungånit tamåna pivdlu-
go navsuiauvfigineKartariaxarpugut.
tåssame uliatutdle, nuname avdla-
miut aningaussautait påsisimang-
nigtuilo pfngitsornexarsmåungit-
dlat, nunavtine ervngup nukinga
tamåkissumik iluaxutiginiarnexå-
sagpat.
Hvorfor stiller
ministeriet
sig i vejen for
svejtserprojektet?
J. F. I den for grønlandsk erhvers-
liv så alvorlige tid er aet et lys-
punkt at erfare, at grønlandsmini-
steriet er begyndt at interessere
sig for Grønlands store mulighed,
nemlig vandkraften. Alle i Grøn-
land er uden tvivl spændt på at
høre resultatet af de igangværende
undersøgelser af landets vandkraft-
ressourcer. Et forureningsfrit el-
værk, der kan producere strøm for
10 øre pr. kilowat-time er en meget
fristende tanke, når den samme
energimængde i dag koster 46 øre
i Grønland. Med de stigende olie-
priser må man forudse dyrere el-
priser, hvorimod el-prisen af vand-
kraft synes at blive konstant.
Rentable vandkraftværker forud-
sætter imidlertid en produktion ud
over det lokale forbrug. Det er
tanken at etablere energikrævende
industrier, som man har gjort det
på Island. Og her kommer det
svejtsiske forslag ind i billedet.
Svejtserne har planer om gigan-
tiske gletcherværker, der kan pro-
ducere el-elektricitet for 5 øre pr.
kilowat-time. Årsproduktionen er
anslået til en værdi af 150 milliarder
kroner, som kan blive en guldgrube
for Grønland og Danmark, hvis
man ellers kan løse transportpro-
blemet. Nu melder svejtserne, at de
er nærmere løsningen af dette end
nogensinde.
Men hvorfor nægter grønlands-
ministeriet svejtserne at efterprøve
deres næsten umulige, men ikke
desto mindre alvorligt mente pro-
jekt? Er det nationale prestigehen-
syn, der taler herfor? Vi har krav
på en forklaring fra grønlandsmi-
nisteriets side. Ligesom olie kan
den fulde udnyttelse af Grønlands
vand-ressourcer ikke realiseres u-
den deltagelse af udenlandsk eks-
pertise og kapital.
sætteskipperit arfinigdlit fiskeskipperitdlo Kulingluat 2. gradimik angussiput sap. ak. kingugdlerme. sorae-
rumérnermut agdlagartat tuniunexarneråne OKalugput sujuligtaissoK Barselaj Ezekiassen, censoriussoK,
Niels Overmark, umiartornikut KutdlersaKarfingmérsoK åma igfiortunex A. Echwald, tåuna akigssarsiag-
ssanik avguåussivdlune. soraerumértut amerdlanerit ukiamut nangerxingniarput ukuputdlo:
Skipperskolen havde i sidste uge afslutning, hvor 6 sætteskippere af 2. grad og 9 fiskeskippere af 2.
grad fik overrakt deres eksamensbeviser. Der blev holdt taler af skolens forstander Barselaj Ezekiassen,
censoren Niels Overmark, Navigationsdirektoratet og bagermester A. Echwald, som overrakte præmier.
De nye skippere er: Hans Jakob Enoksen, Narssax, Niels Haggæussen, Napassox, Frederik Heilmann,
Manitsox, David Jakobsen, Nanortalik, Jørgen Jeremiassen, Ausiait, Gustav Kleist, Sisimiut, Ludvig Ol-
sen, Sisimiut, Johan Steffensen, Nanortalik, Isak Stephensen, Nanortalik, Gabriel Brandt, Ausiait, Ther-
kild Mikiassen, NQk, Job Petersen, K’axortox, Hans Rafaelsen, Ausiait, Karl Silassen, Nanortalik, Hans
Trolle, Umånax.
- agdlagtOK - et prosadigt af Jørgen Heltborg
sapåtisiut Søndag
nalungexautit sapåtit ilait taimåitartut, seirine-
xarane xassertutut ltut, sut tamarmik sapåtau-
neranik oxalugtutut ltut.
nalavunga singussardlunga, sordlo avdlanit
ingmikupajårtutut misigisimavdlunga kisiånile
nikatdlungavinanga.
matume sianeriatårpox, sianertariardlune ka-
sugtorpalugdlune.
magssipatdlagpunga suaordlungalo: „kinauna?"
„ikitsiniaraluarpunga,“ akerpatdlagpox.
„ila åma kinapalårssuarmiåsit," erxarsarpunga
matulo magperdlugo.
auna KeKartuånguarpoK — Keråtavigdlune —
sordlo KissuminerssuaK. cigarite eKiternikoK
kingmiarpå eirime igdluatungåne, tauvalo igdlug-
tut ussersutigalune cigarite tigoriardlugo oKalo-
russarpoK: „ikitsinga, ikitsinga."
ikitsisit aeriardlugit atausex ikeriardlugo ikit-
sinialerpara.
cigaretine inussame mardluk akornåne tigu-
miardlugo tikuarpånga OKardlunilo: „so,s — sok
taima ivdlit inuvdluatårtigaut, ingmikut inexar-
dlutit, — Kalåtdlit-nunåne Danmarkiminingnit
inuvdluarneroKautit."
ilumutdlime sapåt uvdlumikutut ingikaluarpat
imaxa avdlatordluinaK pisagaluarpara, kisiåne
puvfåumeKaunga, ilame kamavigdlunga suångå-
para: „susoripalåkasigpit — aulakupajuk sungit-
sok — — sumit ilisimagavko sume najugaxar-
tunga?“
ersilerdlune tunuporssupalårpox. sule issiga-
lunga tikuarsimavdlungalo kingumut oxautsine
nangigpai: „sok angerdlamut avalångilatit, —
sok månlpit.“ (Kavdlunåtupajungniarssaralune)
tauva umisårpalugdlune igdlaruardlune.
„anit — anit,“ suaorpunga, „tåssa manåkor-
dluinaK, taimåingigpat politit KaerKusavåka pér-
serKuvdlutit."
aulakumut ugpencajåvdlune majuartarfigtigut
aniartulermat ikitsisit tungånut igeriardlugit i-
nivnut iserpunga matulo serKorlnaK matupilor-
dlugo kamavigdlungalo OKardlune: „sorpajuk, —
itertut tipigtoK."
Du kender een af de søndage, grå og tung, hvor
alt simpelthen er mættet med søndag.
Jeg lå og blundede, var lidt udenfor det hele
og egentlig ret godt tilfreds.
Pludselig ringede det på døren, ringede, ki-
mede og bankede.
Jeg for op og råbte: „Hvem er det?"
„Jeg vil gerne have noget ild“, lød svaret.
„Hva’ fanden er det for en idiot", tænkte jeg
og åbnede døren.
Der stod han — stiv — stiv som en pind. En
fladtrykt cigaret dinglede i hans mundvig, og
fægtende med begge hænder tog han cigaretten
fra læberne om mumlede: „Ild, ild".
Jeg hentede nogle tændstikker, strøg en og
holdt flammen op til ham.
Med cigaretten mellem to fingre pegede han på
mig og sagde: „Hv — hvorfu har du det så godt,
du bor i lejlighed, — du har det meget bedre
Grønland end derhjemme".
Hvis det var, at det ikke havde været for netop
den søndag, kan det godt være, jeg havde reageret
anderledes, men jeg blev rasende, aldeles hvid-
glødende og råbte: „Hva’ bilder du dig ind —
din — fordrukne skid,-----------og hvor ved du
fra, hvor jeg bor?"
Han blev bange og svajede et par skridt til-
bage. Stadig stirrende og pegende på mig gentog
han: „Hvorfu du ikke rejse hjem, — hvorfu du
her". Han grinede hånligt.
„Ud — ud", råbte jeg, „og det skal gå stærkt,
ellers skal jeg få fat i politiet, så du kan blive
flyttet".
Medens han vaklede og slingrede ud gennem
opgangen, smed jeg tændstikkerne efter ham, løb
ind i min udsendte lejlighed, bragede entrédøren
i og rasede: „Røvhul, — røvhul".
2