Atuagagdliutit - 14.08.1975, Page 18

Den første provst
forlod Grønland
for 200 år siden
Kolbeinn Thorleifsson.
Den islandske kirkehistoriker, pa-
stor Kolbeinn Thorleifsson har
netop gæstet Godthåb i en halv
snes aage. Han har ae sidste fire
år specialiceret sig i den grøn-
landske missions historie i det 18-
årnunareae, ganske særligt Hans
Egedes brevveksling med brøare-
prædikanten, Christian David i
Ny Herrnnut i koppeepedimiåret
1V33-34.
Koioien Thorleifsson har som is-
lænding desuden gjort sig til eks-
pert i missionær Eigil Tnorhalie-
sens virke i Godthåb i årene 1765-
75.
Denne gang er pastor Thorleifs-
son på en pilgrimsrejse til Godt-
håb i anledning af 200-året for
missionær Thorhallesens bortrej-
se fra Grønland 27. august 1775.
Missionær Eigil Thorhallesen
blev født i året 1734 i Vest-island
og kom i 1759 på universitetet i
København. I 1763 kom han på
det grønlandske seminarium og i
1765 blev han sendt til Godthåb
som missionær.
De første to år gjorde han man-
ge rekognoceringsrejser i Godt-
håb-området. Meningen var nem-
lig at få islandske familier til at
bosætte sig på egnen. Tanken blev
imidlertid opgivet på grund af
omkostningerne ved foretagendet.
DECENTRALISERING
Efter at Thorhallesen i 1767 helt
overtog den godthåbske mission,
opstod der en religiøs vækkelse
på Pisugfik-øerne, hvor åndema-
neren, Ingminek, blev omvendt og
tog til Ny Herrnhut i sommeren
1768. Thorhallesen ville modvirke
denne centraliseringsudvikling og
indledte derfor en decentralisering
af den kgl. mission. Han stiftede
de såkaldte kateket-missioner i
Pissugfik, K’ilingait-øerne nord
for Sermilik-fjorden, Sårdlok og
K’arajat.
På Pissugfik-øerne og på K’ili-
gait-øerne byggede han kateket-
boliger. På det sidste sted blev
det et hus af den islandske type.
Begge steder syntes kateketboli-
gerne at være blevet et centrum
for den fortsatte bebyggelse af
området. I to breve er den ø i
Pissugfik-området, hvor kateket-
boligen blev bygget, benævnt Ei-
gils ø efter missionær Thorhalle-
sen.
Bag Godthåb Hallen er der et
sted, som kaldes Thorhallesens
varde. Den nævnes først på Thor-
hallesens kort over Godthåb di-
strikt fra 1777 som Eigils Varde.
Her har missionæren sikkert gået
op på sine daglige vandreture for
at nyde udsigten.
FØRSTE PROVST
— I året 1773 blev missionær
Thorhallesen viceprovst for de
sydlige missioner, fortæller Kol-
beinn Thorleifsson til AG. — Det
drejede sig om Frederikshåb,
Godthåb, Sukkertoppen og Hol-
steinsborg. Han blev derved Godt-
håbs første provst. Thorhallesen
gjorde sin visitatsberetning til en
egnsbeskrivelse og beskrev sig
samtidig de erhvervsmæssige mu-
ligheder ved missionerne.
Thorhallesens visitatsberetning
blev udgivet af den danske histo-
riker, Louis Bobé, i 1914 som et af
Det grønlandske Selskabs skrifter.
FØRSTE SALMEBOG
I Samarbejde med kateket Jakob
Rachlev i Pissugfik og missionær
Berthel Larsen i Sukkertoppen
lavede han en salmebog med 35
salmer, hvoraf endnu nogle har
plads i den grønlandske salmebog
— bl. a. Thorhallesens oversæt-
telse af en islandsk nytårssalme.
Han udgav desuden en katekis-
musoversættelse — overvejende af
kateket Jakob Racklev.
Thorhallesen udarbejdede des-
uden den første samlede beskri-
velse af nordboruinerne i Grøn-
land. For Godthåb-fjordens ved-
kommende byggede de på egne
iagttagelser, mens de for Sydgrøn-
land byggede på Anders Olsens
indberetninger.
Kirkehistorisk set danner Thor-
hallesens tid i Godthåb et vende-
punkt for den kongelige missions
strid mod brødremissionen i Ny
Herrnhut.
På grund af Thorhallesens ka-
teketmissioner dannede den dan-
ske missions døbte grønlændere
i året 1775 et flertal i forhold til
Herrnhutterne. I 1776 var der kun
een udøbt familie i Godthåb-fjor-
den.
Eigil Thorhallesen døde som
provst i Bogense på Fyn i året
1789, slutter pastor Kolbeinn
Thorleifsson sin beretning til AG-
-den.
Annoncér
i
GRON LAN DSPOSTEN
Kalåtdlit-nunånut ministereuarfiup
nalunaerutd 1. juni 1975-imérsoK.
Kalåtdlit-nunåta nunap ingmikortuinut kommuninutdlo avgugau-
neranik nalunaerutip avdlångutainik nalunaerut.
§ 1.
Kalåtdlit-nunåta nunap ingmikortuinut kommuninutdlo av-
gugauneranik nalunaerume nr. 462-ime 24. november 1970-
imérsume nalunaerutikut nr. 80-ikut 15. februar 1973-imér-
sukut avdlångortineKartume imåitunik avdlånguteKartitsine-
KåsaoK:
1. § 2, nr. 2 b imatut OKausiliorneKåsaoK:
„b. kitå’tungå: tamatumane pineicarpoK K’agssimiut ernåt.
nunap ilå tåuna kigdlilernenarpoK titarnermit Narssap kom-
muniata avangnamut-kimut teKernuanérsumit, kujémut K’a-
leragdlit sermiatigordlune K’aleragdlit imånut, Nuata nunå
kitautdlugo, kujåmut-kimut IkerssuaK (Bredefjord) avxusår-
dlugo avåmut imånut. avangnamut kigdlinga Narssap kom-
muniata avangnamut-kimut tenernuanårpoK, kimut åma ku-
jåmut-kimut K’ipisarKup sermia avangnardleK avKusårdlugo
kangerdlungmordlune, KeKertaK Sånerut kangernutdlugo ku-
jarKutdlugo avåmut imånut ingerdlandgdlune".
2. § 2, nr. 9 imatut OKausiliorneKåsaoK:
„9) KangåtsiaK. kujåmut Sisimiut kommuniånut kigdleirar-
poK. avangnamut kigdlinga KeKertat Ivnalingup åma K’åg-
ssup tauvalo Tulugkåt avangnarKutdlugit KeKertat SåtorssuaK
Aumatdlo akunerKUterpiardlugit KeKertat SarKardlé kujar-
Kutdlugit titarneK nardlusuvdlune ItivnérKap tungånukarpoK,
tauva kujåmukarpoK, KeKertaK Umivik kujarKutdlugo Nå-
ngissat tungånukardlune, tåssångånit KeKertaK Naujat avang-
nå-kangerKutdlugit tåunalo atuardlugo Itivnéralingup tungå-
nukardlune. tåssångånit kigdleKarfik titarneK nardlusuvdlune
KitdlernganukarpoK, TasiussarssuaK Tasiussarssup Kingualo
avKusårdlugit K'ingua Karssutdlugo sumivfingmut K’ingor-
ssuata avatåne Ilulialingmitumukardlune, tåssanilo kigdle-
Karfik titarneK nardlusuvdlune kangimukardlune Tunup Ki-
tåtalo akornånut".
3. § 2, nr. 14 imatut OKausiliorneKåsaoK:
„14) VmdnaK. kujåmut kigdlingata åssigå Ilulissat K’eKer-
tarssuvdlo kommunisa avangnamut kigdlingat. avangnamut
kigdlinga tåssauvoK titarneK kujåmut-kimut Maligissat Ke-
Kertaussårtigordlune K’ingnivik Karssutdlugo Aputitut KåKå-
ne, Taserårssuarne SiuterKunilo pårdlagutdlune kugfik ma-
ligdlugo sumivfingmut 1661-imut (72° 01’, 4” N., 54° 02’, 2“ V.),
kangimut ingerdlandgdlune sumivfingmut 1720-mut (72° 01’,
2” N., 53"’ 36’, 5” V.) Naujagdlup avangnåne kitånitumut. tå-
ssångånit kigdleKarfik ingerdlavoK titarneK nardlusuvdlune
Uvkusigssat kangerdluat avKusårdlugo sermerssuarmut, tå-
ssångånitdlo kangimut Tunup Kitåtalo akornéne kigdleKar-
fingmut".
§ 2.
nalunaerut atulerpoK 1. september 1975.
Kalåtdlit-nunånut ministereKarfik, 16. juni 1975.
Jørgen Peder Hansen.
/Eva Barnekow.
j^Iargarinap pitsaup
ilisarnautigå siatsivingme
aulmardlune tipigigdlumartarame.
Ilumut!
En god margarine kendes
på, at den dufter dejligt, allerede
når den bruser op på panden.
Rigtigt!
erKumitsuliat
kalåtdlit erKumitsuliait kussanar-
tuliaitdlo pisiariumavavut. nag-
siutinåkit KanoK aké nalunaeru-
tigalugit. erninaK akilerneKartå-
såput.
Møbel- og Tæppehuset
Box 44 . 3900 Godthåb
18