Atuagagdliutit - 16.10.1975, Blaðsíða 10

Hver landsrådsamling
skal startes med debat
På et forslag af OdåK Olsen vedtog det samlede
landsråd uden afstemning, at der nu indføres åbnings-
debat i landsrådets samlinger
I fremtiden forfattes landsrådets
åbningstaler af landsrådets for-
retningsudvalg og som fast dags-
ordenspunkt indføres landsrådets
åbningsdebat med udgangspunkt
i åbningstalen. Dette forslag blev
fremsat af OdåK Olsen under
landsrådets første åbningsdebat i
de 67 år, rådet har eksisteret. For-
slaget blev enstemmigt vedtaget
— uden afstemning.
Abningsdebatten var i sin hel-
hed meget vellykket. Bortset fra
een pinlig situation — hvor lands-
rådssalen fuldstændig forstumme-
de — var debatten holdt i en god
tone med mange muntre krydde-
rier ind imellem.
Flere medlemmer erklærede sig
enige med Lars Chemnitz’ åb-
ningstale — i dennes grundlinie.
Men alle talere var inde på det
Men alle talere var inde på det
var enige om, at også de ander-
ledes tænkende, de „uopdragne",
også skal have mulighed for og
lejlighed til at udtrykke deres me-
ninger. Eller som Jonathan Motz-
feldt udtrykte det: Der skal også
være plads til at tænke og tale
frit i politisk og religiøs henseen-
de også i dette land. Vi er solida-
riske med de fattige, de svage, de,
der har det skidt med sig selv i
samfundet, de amoralske og de
anderledes tænkende i dette sam-
fund.
Landsrådet skal kunne tåle at
blive kritiseret. — Vi må forstå,
Hendrik Nielsen
at vi må tale sammen med vore
kritikere. Vi må have en dialog
igang. Vi kan ikke kun påpege,
hvad andre har fejlet. Det er vo-
res pligt at fremkomme med løs-
ningsmuligheder, der kan være
til bedste gavn for hele samfun-
det, sagde Lars Godtfredsen.
— Kritik er nødvendig, sagde
Niels Carlo Heilmann. Man må
tage modpartens synspunkter med
i betragtning. Det er nødvendigt
med uensartede synspunkter. Vi
må forstå, at politikere, der tæn-
ker anderledes end os, også er
politikere, vi kan arbejde sam-
men med. Vi må undgå at tage
ensidige politiske beslutninger.
Flere talere kom ind på, at hvis
der har fundet urimeligheder sted
ved forvaltningen af de sociale
vedtægter, må landsrådet have re-
levante oplysninger om det. Og
hvis der har fundet urimeligheder
sted, må landsrådet selv rette dis-
se ting op.
— Selv om danske aviser har
skrevet, at jeg angreb sujumut-
folkene ret så kraftigt, skal jeg
sige, at min tale ikke er adres-
seret til bestemte grupper i sam-
fundet. Da nogen efterlyser, at
jeg ikke er kommet frem med
nogle muligheder for løsninger,
hænger det sammen med, at jeg
respekterer landsrådets kompe-
tance til at træffe de nødvendige
beslutninger, sagde Lars Chem-
nitz.
Severin Johansen sagde, at hvis
socialvedtægterne ikke er mere
tidssvarende, og hvis de ikke er
rigtige, så bør de tages op til re-
kalåtdlit arnartaisa
inunerat, atugait
oKatdlisigineKalersut
kalåtdlip arnap inunera atugailo
atuagkap najornutagssap aterå
sarKumerKåmersoK kalåtdlit arnat
udvalgiånit naKitertitaK. najornu-
tagssan penatigalugo nanitersimå-
put atuagårnat atuarnerme ator-
tugssat pingasut: arnaK anger-
dlarsimavfigdlo, arnaK ilaKutarit-
dlo åma arnaK sulivfingne (tåssu-
nga ilångutdlugo iliniartitauneK).
atuagkap najorKutagssap atua-
gårKatdlo sujunertaråt påsisitsi-
niainigssaK tåunalo tunuleKutara-
lugo silatusårtumik sujunertaKar-
dluartumigdlo OKatdlisitsiniarneK
inuitdlo kajumigsårniardlugit ino-
Katigit ajornartorsiutåinut KanoK
issigingningniarnigssamik aulaja-
ngiussiniarnigssamut piviussumik
naKitigkat atornerisigut arnat su-
niuteKalernigssånut avKutigssiui-
niardlune.
— tamåna Kalåtdlit-nunåne a-
torfigssaKartitauvoK, arnåinar-
nutdlo tungångilaK, måssa atuag-
kat sangmissait angnerussutigut
Officielt
I henhold til Aktieselskabslovens
§ 158, stk. 1 bekendtgøres det her-
ved, at nedennævnte aktieselskab
har indsendt årsregnskab til Aktie-
se'skabs-registret:
60.146 ASX 289 A S (1974).
POLITIMESTEREN I GRØNLAND
Godthåb, den 29. september 1975.
J. R. Karlsson
autdlarnerfeKaraluartut arnap a-
tugainit, taima ersserKigsaivoK
kalåtdlit arnat udvalgiat, nangit-
dlutigdlo: — oKatdlinerit agssor-
tuneritdlo Kalåtdlit-nunåne nutå-
jupajårput, amerdlanerssaisalo
erKaineK ajorpåt pissortat aula-
janginerisa Kanordlo iliornerisa a-
perssutitalersornigssait. „tåukume
nalungineruvåt". taima ilatsinar-
tarneK arnat udvalgiata pérnia-
lerpå.
udvalgip nalungivigpå, atuagår-
Kat nangmingneK inuit issiging-
ningnerånut avdlångortitsinigsså-
kut tupingnartuliornaviångitsut.
tapersersuiniardlune angnerussu-
mik arnat — åma angutit — pi-
viussumik peKataunigssånut ino-
Katigit ajornartorsiutaisa iluarsi-
niarnerånut sulinermut suleKati-
gineKalersimavoK K’åumarsainer-
mut Kåtuvfik Kalåtdlit-nunånut
ministeriaKarfingmit taimåitu-
migdlo atorfinigtisimavdlugo nug-
terissor. Guldborg Chemnitz kon-
sulentitut ukiup KerKanut, tåssalo
sulivdlune autdlarterérsimavoK, i-
låtigut suliaralugit, atuagårKat
peKatigigfingne atuarfingnilo ig-
dloKarfingne mmaKarfingnilo a-
torneKarnigssåt.
kalåtdlit arnat udvalgiat piler-
sitauvoK 1969-ime aprilime Guld-
borg Chemnitz sujuligtaissoralugo
åmalo underudvalgeKardlune
danskit kommissioniata atåne ar-
nat inoKatigingne inigssisimane-
rånut suliaKartumut. danskit ar-
nanut kommissioniat pilersitau-
vok 1965-ime, tåussumalo sulia-
minik inernerata kingornagut ka-
låtdlit udvalgiat Kalåtdlit-nunå-
nut ministeriaKarfingmut nungne-
KarsimavoK.
atuagaK najorKutagssaK atua-
gårKatdlo tåuko pingasut mar-
dlungnik OKauseKarput tamanit-
dlo atuarneicarsinauvdlutik. su-
jugdlermik taimågdlåt najorKu-
tagssaK atuagårardlo sujugdleK
sarKumeratdlarput — arnaK ila-
Kutarltdlo — niorKutigineKaler-
dlutik. atuagårKat sivnere mar-
dluk sule naKiterput.
KALATDLIT-NUNANE ARNAT
INUNERAT ATUGAITDLO
»Ml* 2
ARNAOIIAQIITAHIIDIO
Forsiden af et af arbejdshæfterne.
atuagårKat ilåta sarkå.
vision. Formanden skulle ikke ha-
ve brugt orden „uopdragne". For
hvem andre end forældrene er
ansvarlige for denne opdragelse.
De „uopdragnes" mening er klart
udtrykt og må vurderes efter de-
res indhold og ikke efter, om de
er velopdragne eller ej. Således
må man vurdere tingene og skifte
mening fra enten højre til ven-
stre eller omvendt for at nå frem
til en løsning, der er til størst mu-
lig gavn for samfundet.
— Spiren er vokset op fra den
frosne jord, og vi må huske at
vande den, sagde Knud Kristian-
sen. Hvis vi skal være med, må
vi også være med i debatten.
Nikolaj Karlsen sagde, at for-
mandens skarpe tale kun kan
vække vælgernes bevågenhed. —
Mere åben information til væl-
gerne vil kun være af det gode,
da dette vil vække politisk be-
vidsthed.
Konrad Steenholdt var den ene-
ste, der var imod, at åbningstalen
laves sammen med forretningsud-
valget. I åbningstalen burde for-
manden have nævnt GAS’s for-
handlinger med ministeriet, og
hvilke resultater de har opnået.
Der er mange arbejdere, der sik-
kert havde ventet det. — Det er
vitterligt nødvendigt at skabe de-
bat i disse år, lige foran hjemme-
styrets indførelse.
Niels Carlo Heilmann
Otto Steenholdt sagde, at åb-
ningstalen også burde have inde-
holdt punkter, der giver håb om
livet.
OdåK Olsen påpegede, at når
man kritiserer så mange arbejds-
løse, må man også komme med
nogle konstruktive forslag til løs-
ning af arbejdsløsheden. Landsrå-
det er pligtig til at skaffe arbejde
til de arbejdsløse og derved
modvirke omfanget af socialhjælp.
Vi må skaffe stabile arbejdsplad-
ser. Kun derved kan vi få stabile
arbejdere. OdåK Olsen krævede,
at åbningsdebatten bliver en tra-
dition.
Henrik Nielsen sagde, at mini-
steriet for Grønland har for me-
gen magt i landsrådssager. Når
ministeriet standser nogle sager,
så gør landsrådet intet. De soci-
ale vedtægter, der er gældende, er
lavet altfor slavisk efter de dan-
ske love. Man skal passe på ikke
at irettesætte for meget i åbnings-
talerne.
Lars Chemnitz sagde, at forret-
ningsudvalget vil tage stilling til,
hvordan åbningstalerne skal være
i fremtiden.
Lamik Møller kom ind på, at
sociale ydelser var altfor store. —
Hvis man kan styre arbejdsløs-
Jonathan Motzfeldt
heden, vil det være et skridt frem-
ad. Der er for mange danskere,
der tager arbejdet fra grønlæn-
derne. Der er for mange danske
firmaer, der bare tager dansk ar-
bejdskraft, selv om der findes
grønlandsk arbejdskraft. Informa-
tionerne spredes alt for dårligt.
Radioen laver for lidt. Det er in-
gen trøst, at referaterne af lands-
rådets forhandlinger trykkes. De
udkommer alt for sent. Derfor må
radioen dække landsrådets for-
handlinger mere alsidigt. Når ra-
dioavisen citerer noget fra for-
handlingerne, er det Tordenskjolds
soldater, der går igen. Det må op-
høre, sagde Lamik Møller.
Jonathan Motzfeldt kom ind på,
at landsrådets formand må be-
kende kulør. Han citerede en en-
gelsk politiker, der engang skal
have sagt, at der kun er to veje
i politik: Enten kører man på ven-
stre side af gaden eller også kører
man på højre side. De der prøver
at køre på midten af vejen, bliver
kørt ned. Landsrådet må under-
strege, at vi tager os af de gode
viljer fra fiskere, fangere, arbej-
dere og fåreholdere. Det er deres
interesser, vi må forsvare.
Lars Chemnitz sagde, at han ik-
ke mente, at det er formandens
opgave at bekende kulør. — Jeg
mener, at landsrådsformandens
opgave er at samle rådet og give
udtryk for det samlede landsråds
standpunkter.
Lamik Møller
Anders Andreassen sagde, at
kritik er nødvendig. — Det er jo
ikke sådan, at det kun er politi-
kerne, der har de rigtige menin-
ger.
Knud Kristiansen kom ind på,
at det skal være klart, hvad lands-
rådet skal have af kompetance og
ansvar, og hvad kommunerne skal
have. Påbe.
Nye bygninger
Styrelsen for Fonden til fædre-
landets Vel har meddelt, at der
med dronning Margrethe’s tilslut-
ning er bevilget 100.000 kr. til
opførelse af nye bygninger til
børnehjemmet „Gertrud Rasks
Minde" i forbindelse med flyt-
ning af børnehjemmet fra Lich-
tenau til Holsteinsborg.
10