Atuagagdliutit - 16.10.1975, Blaðsíða 6

Udnyt lærernes
arbejdskraft i
børnenes ferie
Helt nye ideer, som kan
skole
Magister, nu professor Robert Pe-
tersen, fremhævede i National-
museets lille bog „Grønlandske
problemer" fra 1969, at det ikke
var lærerne, der havde ferie, men
derimod børnene, og at lærerne
i en del af ferien burde beskæf-
tige sig med planlæggende opga-
ver for skolevæsenet, skriver
fuldmægtig Steen Spore, i et læ-
serbrev til Grønlandsposten.
Dette falder godt i tråd med
nogle ideer, som jeg har hørt
fremsat af kommunalbestyrelses-
medlem Ole Josefsen fra Sukker-
toppen. Disse går i deres fore-
løbige form ud på, i fremtidens
skole at gøre ferien længere for
børnene og iøvrigt at lægge den
forbedre den grønlandske
på forskellige tidspunkter af året,
afhængig af de lokale forhold
omkring børnenes deltagelse i for-
ældrenes aktiviteter såsom jagt,
fiskeri, at ligge i sommerlejre,
m. v. — for den sags skyld også
under hensyn til det ønskelige
i at sprede feriefraværet i byerne.
4-5 UGERS FERIE
TIL LÆRERNE
Lærerne skulle istedet have en
ganske almindelig 4-5 ugers ferie
i ferieåret, og i den tid, hvor der
ikke var skolegang, skulle man
tilrettelægge og planlægge under-
visningen. Dette arbejde kunne
bl. a. bestå i at fremstille egnet
undervisningsmateriale på grøn-
landsk, herunder oversættelser af
dansk lærebogsstof.
Min yngste datter på fire år,
som dog er dansk, udtrykte under
et ferieophold i Danmark efter
to års fravær sin beundring over
de mange rensdyr, der græssede
ved gårdene. Det fik mig til at
tænke på, om lærebøger a la
„Ole og Pe-ter kø-rer en tur i
deres fars nye bil. De ser en
hø-ne spi-se korn, o. s. v., o. s. v.
ikke ligger for langt fra børnenes
begrebsverden her i landet. Bø-
gerne kunne med lidt held om-
redigeres. Hvis lærebogsforfatte-
rens honorarer og øvrige tryk-
ningsudgifter skulle være for sto-
re, måtte man som ved anden
kursusvirksomhed nøjes med dup-
likerede sager. Børnene kunne
ovenikøbet sikkert inddrages i
KGH-p ilisimatitsissutigai
savåri<at nunavtinérsut nexait
Narssame toKoraineK autdlarterugtorpoK imalo toscragagssat amerdlatigisangatitåuput, igdloKar-
fingnit piniagkat tamåkerdlugit nagsiuneKarsinauvdlutik — avgugkat mikissukutågagssat ilivitsut-
dlo, savårKat nexait Kerissut.
niuvertarfingne tunivdiugit aké imatut aulajangersagåuput-
sakiamernit
Kungasimerni'c
Kimerdluit ...
kiatsit ......
KugtorKat ...
kr. 15,00 kg-mut tartugdlit siatagss.............. kr. 27,00 kg-mut
kr. 17,00 kg-mut Kimerdluit iluitsut ............. kr. 29,00 kg-mut
kr. 21,00 kg-mut Kimerdlumernit .................. kr. 32,00 kg-mut
kr. 25,00 kg-mut piarérdlugit sujatagsiat avgugk. kr. 35,00 kg-mut
kr. 29,00 kg-mut ilivitsut ................... kr. 17—19,00 kg-mut *)
*) tikinerat najorKutaralugit
puissit aorfitdlo nekait
ajoraluartumik nioiKutigssiorfingnut tunissaussartut måna ti-
kitdlugo amerdlasimångitdlat, piumaneKartut ilåinaralångue
kisimik nagsiuneKarsinaussarsimavdlutik.
kgh
KGH informerer om
Grønlandsk lammekød
Slagtningerne i NarssaK er i fuld gang og tilførslerne af slagtedyr forventes at blive så store, at
bestillingerne fra byerne vil kunne leveres fuldt
som af hele, frosne lammekroppe. — Forbruger
Bryst m. slag kr. 15.00 pr. kg
Nakkestykke kr. 17.00 pr. kg
Tykkam kr. 21.00 Pr. kg
Bove kr. 25.00 pr. kg
Køller kr. 29.00 pr. kg
ud — såvel af udskåret lammekød til detailsalg
priserne er fastsat således:
Nyresteg (halv ryg) ............ kr. 27.00 pr. kg
Hel ryg ........................ kr. 29.00 pr. kg
Kamstykke .................. kr. 32.00 pr. kg
Koteletter, udskårne ........... kr. 35.00 pr. kg
Hele lammekroppe ......... kr. 17—19.00 pr. kg*)
') efter leveringstidspunkt.
Sæl- og hvalkød
Beklageligvis har tilførslerne til de producerende virksom-
heder indtil dato været så små, at kun en meget lille del af
de bestilte kvanta har kunnet leveres.
Fuldmægtig Steen Spore: — Jeg lægger mig parat under autoriteternes
knive.
Fuldmægtig Steen Spore: — piarérsimavunga pissortanit kingmarneKar-
nigssanut.
fremstillingen på alle klassetrin,
blev det rene pjat, og dette kun-
BØRNENE MED FAR OG MOR
PA ARBEJDE
Endvidere kunne skolen i langt
højere grad end hidtil medvirke
til, at eleverne i ferierne fik ind-
sigt i det samfund, som omgiver
dem, ved forskellige former for
erhvervspraktik. Hvorfor ikke i
den forbindelse bl. a. lade elever-
ne følge deres forældre i deres
jobs og herunder give børnene
forskellige småopgaver såsom at
hente og bringe materialer, værk-
tøj, m. v. udføre budtjeneste, pas-
se børn, købe ind og føre hus-
holdningsregnskab. Der er sikkert
et utal af andre muligheder.
Også disse aktiviteter burde
styres noget af skolen, så det ikke
blev det rene pjant, og dette kun-
ne vel ske ved at samle eleverne
og lade dem aflægge en slags rap-
port for hinanden om de erfa-
ringer, de har gjort.
EKSPORTKLARE BØRN?
En skole efter disse meget råt
skitserede retningslinier ville for-
mentlig svare mere til de grøn-
landske forudsætninger eller —
som det nu hedder — de grøn-
landske realiteter. Den ville bl. a.
på grund af den kortere regulære
skolegang vel også betyde, at ele-
vernes standard i gængs forstand
ikke blev ligeværdig med den
danske. Et dogme, som det hidtil
ikke har været politisk muligt at
udtale sig imod. Jeg personligt
som far til flere skolesøgende børn
vil ikke betænke mig på at blæse
— foreløbig — på den danske,
svenske, tyske, amerikanske eller
andre standarder. Børnene skal
vel heller ikke med det samme
gøres klar til eksport? Hovedsagen
må være, at de får en ærlig chan-
ce for at fungere tilfredsstillende
i deres eget samfund, og jeg sæt-
ter min lid til, at mange unge
mennesker, som ønsker at rejse
eller at videreudanne sig andre
steder nok skal blive motiveret
til at tilegne sig den fornødne
yderligere viden bl. a. den sprog-
lige.
UNDERVISNINGSASSISTENTER
ISTEDET FOR LÆRERE
I den forbindelse må den grøn-
landske kommuneskole, som den
jo allerede er ved at gøre, ind-
stille sig på, at grønlandsk er det-
te lands sprog, og det lige fra
børnehaveklassen og opefter.
Manglen på grønlandsksprogede
lærere må overvindes også ved
utraditionelle metoder som f. eks.
anvendelse af egnede undervisere
uden uddannelse, men under pæ-
dagogisk opsyn og vejledning af
uddannede pædagoger for hver to
til tre undervisningsassistenter.
For at gennemføre et sådant
eller et lignende system behøves
en fleksibel rammelov for skolen
og velvilje fra lærernes faglige
organisation.
Jeg lægger mig parat under
autoriteternes kniv!
Steen Spore.
Leder
til
Qaqortoq kommunes sekretariat
søges
for snarlig tiltræden
ARBEJDSOMRÅDE:
Journal, skrivestue, sekretariatsfunktioner, arkiv, oversæt-
telser, maskinstue, telefon.
KVALIFIKATIONER:
God praktisk og teoretisk kontoruddannelse. Erfaringer fra
tidligere beskæftigelser indenfor de nævnte kontorområder,
lederegenskaber, modenhed og udprægede samarbejdsevner.
LØNFORHOLD:
Stillingen forventes godkendt med en løn svarende til den
grønlandske tjenestemandslovs 17. lønramme, der pr. 1/4-75
udgør for hjemmehørende beg. kr. 56.034,56, slut kr. 62.219,20
og for ikke hjemmehørende beg. kr. 63.944,56, slut kr. 71.036,20
årligt eller tilsvarende overenskomstløn.
Ansøgninger indsendes snarest og senest den 5. november
1975 til:
Qaqortoq kommunalbestyrelse
31)20 Julianehåb
6