Atuagagdliutit

Árgangur
Útgáva

Atuagagdliutit - 16.10.1975, Síða 6

Atuagagdliutit - 16.10.1975, Síða 6
Udnyt lærernes arbejdskraft i børnenes ferie Helt nye ideer, som kan skole Magister, nu professor Robert Pe- tersen, fremhævede i National- museets lille bog „Grønlandske problemer" fra 1969, at det ikke var lærerne, der havde ferie, men derimod børnene, og at lærerne i en del af ferien burde beskæf- tige sig med planlæggende opga- ver for skolevæsenet, skriver fuldmægtig Steen Spore, i et læ- serbrev til Grønlandsposten. Dette falder godt i tråd med nogle ideer, som jeg har hørt fremsat af kommunalbestyrelses- medlem Ole Josefsen fra Sukker- toppen. Disse går i deres fore- løbige form ud på, i fremtidens skole at gøre ferien længere for børnene og iøvrigt at lægge den forbedre den grønlandske på forskellige tidspunkter af året, afhængig af de lokale forhold omkring børnenes deltagelse i for- ældrenes aktiviteter såsom jagt, fiskeri, at ligge i sommerlejre, m. v. — for den sags skyld også under hensyn til det ønskelige i at sprede feriefraværet i byerne. 4-5 UGERS FERIE TIL LÆRERNE Lærerne skulle istedet have en ganske almindelig 4-5 ugers ferie i ferieåret, og i den tid, hvor der ikke var skolegang, skulle man tilrettelægge og planlægge under- visningen. Dette arbejde kunne bl. a. bestå i at fremstille egnet undervisningsmateriale på grøn- landsk, herunder oversættelser af dansk lærebogsstof. Min yngste datter på fire år, som dog er dansk, udtrykte under et ferieophold i Danmark efter to års fravær sin beundring over de mange rensdyr, der græssede ved gårdene. Det fik mig til at tænke på, om lærebøger a la „Ole og Pe-ter kø-rer en tur i deres fars nye bil. De ser en hø-ne spi-se korn, o. s. v., o. s. v. ikke ligger for langt fra børnenes begrebsverden her i landet. Bø- gerne kunne med lidt held om- redigeres. Hvis lærebogsforfatte- rens honorarer og øvrige tryk- ningsudgifter skulle være for sto- re, måtte man som ved anden kursusvirksomhed nøjes med dup- likerede sager. Børnene kunne ovenikøbet sikkert inddrages i KGH-p ilisimatitsissutigai savåri<at nunavtinérsut nexait Narssame toKoraineK autdlarterugtorpoK imalo toscragagssat amerdlatigisangatitåuput, igdloKar- fingnit piniagkat tamåkerdlugit nagsiuneKarsinauvdlutik — avgugkat mikissukutågagssat ilivitsut- dlo, savårKat nexait Kerissut. niuvertarfingne tunivdiugit aké imatut aulajangersagåuput- sakiamernit Kungasimerni'c Kimerdluit ... kiatsit ...... KugtorKat ... kr. 15,00 kg-mut tartugdlit siatagss.............. kr. 27,00 kg-mut kr. 17,00 kg-mut Kimerdluit iluitsut ............. kr. 29,00 kg-mut kr. 21,00 kg-mut Kimerdlumernit .................. kr. 32,00 kg-mut kr. 25,00 kg-mut piarérdlugit sujatagsiat avgugk. kr. 35,00 kg-mut kr. 29,00 kg-mut ilivitsut ................... kr. 17—19,00 kg-mut *) *) tikinerat najorKutaralugit puissit aorfitdlo nekait ajoraluartumik nioiKutigssiorfingnut tunissaussartut måna ti- kitdlugo amerdlasimångitdlat, piumaneKartut ilåinaralångue kisimik nagsiuneKarsinaussarsimavdlutik. kgh KGH informerer om Grønlandsk lammekød Slagtningerne i NarssaK er i fuld gang og tilførslerne af slagtedyr forventes at blive så store, at bestillingerne fra byerne vil kunne leveres fuldt som af hele, frosne lammekroppe. — Forbruger Bryst m. slag kr. 15.00 pr. kg Nakkestykke kr. 17.00 pr. kg Tykkam kr. 21.00 Pr. kg Bove kr. 25.00 pr. kg Køller kr. 29.00 pr. kg ud — såvel af udskåret lammekød til detailsalg priserne er fastsat således: Nyresteg (halv ryg) ............ kr. 27.00 pr. kg Hel ryg ........................ kr. 29.00 pr. kg Kamstykke .................. kr. 32.00 pr. kg Koteletter, udskårne ........... kr. 35.00 pr. kg Hele lammekroppe ......... kr. 17—19.00 pr. kg*) ') efter leveringstidspunkt. Sæl- og hvalkød Beklageligvis har tilførslerne til de producerende virksom- heder indtil dato været så små, at kun en meget lille del af de bestilte kvanta har kunnet leveres. Fuldmægtig Steen Spore: — Jeg lægger mig parat under autoriteternes knive. Fuldmægtig Steen Spore: — piarérsimavunga pissortanit kingmarneKar- nigssanut. fremstillingen på alle klassetrin, blev det rene pjat, og dette kun- BØRNENE MED FAR OG MOR PA ARBEJDE Endvidere kunne skolen i langt højere grad end hidtil medvirke til, at eleverne i ferierne fik ind- sigt i det samfund, som omgiver dem, ved forskellige former for erhvervspraktik. Hvorfor ikke i den forbindelse bl. a. lade elever- ne følge deres forældre i deres jobs og herunder give børnene forskellige småopgaver såsom at hente og bringe materialer, værk- tøj, m. v. udføre budtjeneste, pas- se børn, købe ind og føre hus- holdningsregnskab. Der er sikkert et utal af andre muligheder. Også disse aktiviteter burde styres noget af skolen, så det ikke blev det rene pjant, og dette kun- ne vel ske ved at samle eleverne og lade dem aflægge en slags rap- port for hinanden om de erfa- ringer, de har gjort. EKSPORTKLARE BØRN? En skole efter disse meget råt skitserede retningslinier ville for- mentlig svare mere til de grøn- landske forudsætninger eller — som det nu hedder — de grøn- landske realiteter. Den ville bl. a. på grund af den kortere regulære skolegang vel også betyde, at ele- vernes standard i gængs forstand ikke blev ligeværdig med den danske. Et dogme, som det hidtil ikke har været politisk muligt at udtale sig imod. Jeg personligt som far til flere skolesøgende børn vil ikke betænke mig på at blæse — foreløbig — på den danske, svenske, tyske, amerikanske eller andre standarder. Børnene skal vel heller ikke med det samme gøres klar til eksport? Hovedsagen må være, at de får en ærlig chan- ce for at fungere tilfredsstillende i deres eget samfund, og jeg sæt- ter min lid til, at mange unge mennesker, som ønsker at rejse eller at videreudanne sig andre steder nok skal blive motiveret til at tilegne sig den fornødne yderligere viden bl. a. den sprog- lige. UNDERVISNINGSASSISTENTER ISTEDET FOR LÆRERE I den forbindelse må den grøn- landske kommuneskole, som den jo allerede er ved at gøre, ind- stille sig på, at grønlandsk er det- te lands sprog, og det lige fra børnehaveklassen og opefter. Manglen på grønlandsksprogede lærere må overvindes også ved utraditionelle metoder som f. eks. anvendelse af egnede undervisere uden uddannelse, men under pæ- dagogisk opsyn og vejledning af uddannede pædagoger for hver to til tre undervisningsassistenter. For at gennemføre et sådant eller et lignende system behøves en fleksibel rammelov for skolen og velvilje fra lærernes faglige organisation. Jeg lægger mig parat under autoriteternes kniv! Steen Spore. Leder til Qaqortoq kommunes sekretariat søges for snarlig tiltræden ARBEJDSOMRÅDE: Journal, skrivestue, sekretariatsfunktioner, arkiv, oversæt- telser, maskinstue, telefon. KVALIFIKATIONER: God praktisk og teoretisk kontoruddannelse. Erfaringer fra tidligere beskæftigelser indenfor de nævnte kontorområder, lederegenskaber, modenhed og udprægede samarbejdsevner. LØNFORHOLD: Stillingen forventes godkendt med en løn svarende til den grønlandske tjenestemandslovs 17. lønramme, der pr. 1/4-75 udgør for hjemmehørende beg. kr. 56.034,56, slut kr. 62.219,20 og for ikke hjemmehørende beg. kr. 63.944,56, slut kr. 71.036,20 årligt eller tilsvarende overenskomstløn. Ansøgninger indsendes snarest og senest den 5. november 1975 til: Qaqortoq kommunalbestyrelse 31)20 Julianehåb 6

x

Atuagagdliutit

Beinleiðis leinki

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.