Atuagagdliutit - 27.11.1975, Blaðsíða 15

Forudsætningerne
for ændring af
administrationen
Af kontorchef Børge Rasmussen
Ved tilrettelæggelsen af en æn-
dret grønlandsadministration må
der tages en række hensyn eller
anderledes sagt: Der er en række
forudsætninger vedrørende Grøn-
lands statsretlige stilling, geogra-
fiske og befolkningsmæssige for-
hold m.v., der må tages i betragt-
ning.
GRØNLANDS STATSRETLIGE
STILLING
Grønland er siden grundloven af
1953 ligestillet med andre danske
landsdele. Denne ligestilling lig-
ger også til grund for den flere
gange tidligere nævnte landsråds-
udtalelse fra 1959.
Fra grønlandsk side er der i de
senere år rejst krav om med-
bestemmelse i egne forhold, og
dette har ført til nedsættelsen
af en hjemmestyrekommission.
I denne artikelserie må jeg
imidlertid gå ud fra den nuvæ-
rende statsretlige stilling, men
eftersom det er sandsynligt, at
der inden for en kortere årrække
kommer hjemmestyre for en ræk-
ke af de nu statslige omraders
vedkommende, vil jeg tage hen-
syn hertil ved udformningen af
forslagene til den ændrede grøn-
landsadministration. Disse for-
slag skal kunne fungere i stats-
ligt regi, men også kunne tilpas-
ses en hjemmestyreordning og
ikke være hindring for et even-
tuelt totalt grønlandsk selvstyre.
Det sidste bliver næppe aktuelt
inden for en overskuelig fremtid,
men meget kommer her til at af-
hænge af den fremtidige olie- og
mineralsøgning i Grønland og
grønlandske farvande.
Grønlands-
administrationen
FORUDSÆTNINGER OM DET
GRØNLANDSKE SAMFUND
Normalt har en virksomhed ikke
mulighed for på afgørende måde
at påvirke det samfund, som
virksomheden er beliggende i.
Et par norske organisations-
forskere Blegen og Nylehn næv-
ner imidlertid, at virksomheder
i enkelte isolerede industri- og
grubemiljøer kan udøve en så
stærk indflydelse på lokalsam-
fundet, at det kan være et spørgs-
mål, om det er rigtigt at tale om
lokalsamfundet som overordnet
system; det kan være virksom-
heden, der er overordnet lokal-
samfundet.
Blegen og Nylehn’s beskrivelse
er taget fra Norge, men den pas-
ser særdeles godt på Grønland,
hvis man i stedet for „virksom-
heden" sætter den samlede grøn-
landsadministration.
Selvom der findes private virk-
somheder i Grønland, er al frem-
stillings- og handelsvirksomhed
afhængig af administration, her-
under KGH og GTO, og tilsva-
rende gælder alle andre sam-
fundsområder i Grønland. Dette
indebærer, at det netop i Grøn-
land er meget vigtigt, at admini-
strationen tilrettelægges således,
at den ikke „øver vold" mod
samfundet i øvrigt.
I denne forbindelse spiller det
også en rolle, at Grønland har
en så lille befolkning, der yder-
ligere er spredt over et enormt
område.
TØR DE VENTE MED AT KØBE!
Efter landsrådets vedtagelse af 20 % afgift, sammenlagt med K.G.H.s
høje fragtrater, vil de ramte varegrupper såsom
KØLESKABE-FRYSERE
VASKEMASKINER - TØRRETUMBLERE
blive betydeligt dyrere end udsalgsprisen i Danmark.
Det samme gælder for
FJERNSYN og RADIOER
Eller hvad mener De om en afgift på 100%, så en knallert kommer
til at koste mellem 5- og 6.000,00 kr.
Vi har endnu et righoldigt udvalg i hårde hvidevarer fra:
B0SCH - SIEMENS -VØLUND
I FARVEFJERNSYN kan vi tilbyde Dem 8 modeller i det kendte tyske
GRUIIDIG
ENDNU KNALLERTER fra kr. 2.500,00 til kr. 3.600,00
SE UDSTILLINGEN HOS
GODTHÅB ELEKTROVÆRKSTED
Samuel Kleinschmidtsvej — tlf. 2 10 62.
FORUDSÆTNINGER OM
GRØNLANDS UDVIKLINGS-
MÆSSIGE STADIE
Selvom der igennem mange år
har været ofret betydelige beløb
på opbygningen af det grønland-
ske uddannelsessystem er der
fortsat mange områder, hvor
Grønland er bagefter i forhold
til det øvrige Danmark. De grøn-
lændere, der har fået en stort set
dansk uddannelse, er først nu be-
gyndt at gøre sig gældende i sam-
fundslivet, og der mangler fort-
sat meget i, at den samlede grøn-
landske befolkning er på samme
uddannelsesniveau som den dan-
ske.
Dette betyder for de politiske
organer og for administrationen,
at disse organer, samtidig med
at de fungerer efter deres be-
stemmelse, i sig skal have ind-
bygget uddannelse. Det at være
medlem af Grønlands Landsråd
eller en grønlandsk kommunal-
bestyrelse betyder altså ikke
alene deltagelse i beslutnings-
processen, men også en oplæring
i demokratiets funktionsmåder,
og den, der ansættes i admini-
strationen, skal lære, hvilke krav
det stiller at få et samfund til at
fungere i det daglige.
Men kravene i Grønland må
også afpasses efter de forudsæt-
ninger, som grønlænderne møder
med. Det er f.eks. ikke heldigt at
indføre et kompliceret edb-system
i Grønland, når man ved, at selv
for de fleste danskere er edb sort
magi. Indførelsen af edb inden
for lønområdet har yderligere
betydet, at selv små og letover-
skuelige opgaver bliver kompli-
ceret af nedrapportering af op-
lysninger („data") til ministeriet,
bestemte tidsfrister for denne
nedrapportering o.s.v. og i det
hele bliver beslutningsprocessen
for grønlænderen helt uoverskue-
lig, når der i denne indgår en
„overhead-organisation" som edb,
d.v.s. noget udenforstående, som
man må tilpasse sig. Man er i
Grønland i forvejen vant til at
få at vide, at det ikke kan lade
sig gøre at disponere på en be-
stemt måde f.eks. af hensyn til
GTO’s tidsfrister eller beslutnin-
ger i Grønlandsrådet, og nu op-
træder yderligere en begræns-
ning, nemlig hensyntagen til edb-
systemet. Det er ikke let at være
menneske i „menneskenes land".
Også for at tilgodese den pæda-
gogiske opgave er det nødvendigt,
at mest muligt foregår i Grøn-
land, så grønlænderne får for-
nemmelsen af at deltage i be-
slutningsprocessen og ikke kun
at blive fjernstyret over 3.500—
4.000 kilometer.
DECENTRALISERET
ELLER DEKONCENTRERET
STYRING AF GRØNLAND
Ordene decentralisering og de-
koncentration er blevet modeord
i organisationsdebatten, men
sondringen er kunstig og bør ikke
forvirre den fremtidige debat om
Arne H. Krusholm
Advokat
Telegramadr.: Telefon:
DANADVOCATE 2 14 37
Postboks 238 . 3900 Godthåb
Frimærker
Pensionær søger Grønland —
har Skandinavien og Europa
— fra skilling til dato — sen-
der dig 200 mod 100 bedre
grønlandske frimærker.
SØREN LANGKJAR
Terapivagen 16 A 10
141 56 Huddinge, Sverige
den kompetence, der skal tillæg'
ges administrationen i Grønland.
Dekoncentration betyder, at den
overordnede lader den under-
ordnede udføre en række opg3'
ver på sine vegne, således at den
overordnede altså kan gribe ind
og give ordrer til den under-
ordnede og føre tilsyn med hans
virksomhed. Det er den ordning
der f.eks. i hvert fald på papiret
er ordningen mellem Ministeriet
for Grønland i Danmark og lands-
høvdingen og landslederne 1
Grønland.
Omvendt betyder decentralise-
ring, at der ikke er noget over-''
underordnelsesforhold. F.eks. kan
de danske kommuner træffe en
række afgørelser uden at staten
kan blande sig deri eller ændre
afgørelserne. Ordet „decentrali-
sering" bruges ofte som ensbety-
dende med „nærdemokrati".
Dekoncentration betyder altsa
afhængighed, decentralisering
uafhængighed for det handlende
organ. Men uanset om den for-
melle etikette er decentralisering
eller dekoncentration afhænger
meget af det faktiske styrkefor-
hold mellem de to organer, som
betragtes. Jeg skal give et eksem-
pel på, hvad jeg mener hermed-
Der er ingen tvivl om, at for-
holdet Ministeriet for Grønland
og skoledirektion/skoledirektøi
formelt må betragtes som dekon-
centration. Ministeriet har alle de
beføjelser, der ligger i et over-/
underordnelsesforhold. Imidler-
tid er den faktiske situation den,
at skolevæsenet i Grønland hat
en udstrakt grad af frihed, og at
ministeriet kun på ganske få om-
råder bl.a. med hensyn til skole-
byggeri har mulighed for at ud-
øve sine formelle beføjelser. År-
sagerne til dette forhold er flere-
1. Allerede G 60-betænknin£crj
tillagde undervisningsområde
stor betydning og muliggj°r“e
f.eks. den kraftige vækst af sko-
ledirektørens kontor, således 8
det blev bemandet med en række
fagfolk (pædagoger) i høj charge-
2. Den stærke faglige beman-
ding førte igen til, at skolevæse-
net i Grønland fik en stærk p°s1'
tion over for de overordnede em'
bedsmænd i ministeriet, der ikkc
er pædagoger, men jurister 08
økonomer.
3. Ca. 80 procent af lærerne
i Grønland er danskere og de -fa
en helhjertet støtte fra Danmaik''
Lærerforening, når der er P'°
blemer i forhold til ministerie •
Bag de måske 400—500 danske
lærere i Grønland kan stilles he e
Danmarks Lærerforenings mag
og ressourcer.
4. Skoledirektionen har Pæ<?je
gogisk overvægt — eller slagsi
om man vil.
5. Der har altid været stæik*-
personligheder på skoledirektm
posten. Een skoledirektør ble
minister, en anden skoledirekt
var den første grønlænder
landslederstilling, og også de^
nuværende skoledirektør har e%’
net at placere sig meget stær
i billedet. . t
Tilhørsforholdet til Ministelie^
for Grønland er i øvrigt ret fOI._
melt, idet ikke alene pædagog'
ske, men også en række ansæ
telsesmæssige forhold følger h
samme mønster som i Danma*
En overgang af skolevæsenet j1 ^
Ministeriet for Grønland til
del-visningsministeriet vil dei
kun indebære, at det forhold, u®
i dag eksisterer som et faktu >
bliver retligt konstateret. NOo
andet er så, at det grønlands ^
skolevæsen har en mere se .
stændig stilling i dag, end
ville opnå ved at komme un e
Undervisningsministeriet.
NÆSTE UGES ARTIKEL
der er den næstsidste, vil 'n
holde forslag til en ændret gr°
landsadministration.
16