Atuagagdliutit - 27.11.1975, Blaðsíða 17

nunarput uvdlumfkut — kalåtdlimit issigalugo . Grønland i dag — set af en grønlænder . nunarput uvdlurmkut — kalåtdlimit issig«
LO har aldrig været
interesseret i en stærk
grønlandsk fagbevægelse
AngmalortoK Olsen’s ottende artikel om Grønland
i dag
KGH og GTO er så langt de stør-
ste grønlandske arbejdsgivere. De
erhvervsgrene og firmaer, der har
haft lettest ved at etablere sig,
er firmaer i servicefagene, inge-
niørfirmaer og entreprenørvirk-
somheder, som alle næsten ude-
lukkende lever af det arbejde,
som GTO eller KGH kan give.
Også i handelsleddet, især i de-
tailleddet, er der skudt mange
store forretninger op, og restau-
rations- og hotelfaget er med
Grønlands kæmpeforbrug af
drikkevarer, især øl, glimrende
indtægtskilder. Vi kan roligt sige,
at langt over 90 procent af alle
disse foretagender er på indvan-
drede danskes hænder nu.
Når bygge- og anlægsvirksom-
heden er så uhyggeligt dyr, skulle
man tro, at de private virksom-
heder eventuelt kunne have in-
teresse i, at disse omkostninger
blev mindre. Men det er ikke til-
fældet. Jo større og dyrere pro-
jekterne er, jo større er mulig-
heden for selv at få en god del
af kagen, især hvis man arbejder
på procentbasis.
Jeg har sagt, at den fastboende
grønlandske befolkning har svært
ved at tage konkurrencen op, og
der er da også forsvindende få
grønlandske foretagender.
Noget af det sidste, man har
forsøgt, har været at opmuntre
grønlænderne til at starte andels-
selskaber. Således er der nu to
grønlandske produktionsandels-
selskaber, der nyder overmåde
megen bevågenhed fra stats- og
landsrådsside, men som også slås
med kolossale økonomiske proble-
mer.
Andelstanken har desuden
fostret „Brugsforeninger" i en
lang række byer, men bortset fra
det, er det skralt med en dybere
forståelse af andelstanken, betyd-
ningen af at stå sammen og soli-
darisk om en opgave, men hvor-
dan skulle man også det, med så
splittet et samfund.
AG-me annonce
akeKarpoK kr. 750,—
Kalipautilik
åma kr. 1,60 mm-mut
SAMMENBLANDINGER
Financieringen af den private
sektor af erhvervslivet er natur-
ligvis for en del eget indskud,
samt først og fremmest financie-
ring fra „Erhvervsstøtten" i
Godthåb, som har staten bag sig.
Boliger m.v. financieres på sam-
me måde via boligstøtten i Godt-
håb. Derudover har danske i vid
udstrækning mulighed for at ud-
nytte kreditmuligheder i Dan-
mark via egne forbindelser der.
På Grønland opererer „Grøn-
landsbanken", der er en sammen-
slutning af alle de store danske
hovedbanker, og „Bikuben". Efter
de udsendte regnskaber at dømme
er det en god forretning, men så
må man da også huske på, at
f.eks. „Grønlandsbanken" ikke
giver en kassekredit, med mindre
man kan stille med en stats-
garanti — og så beregner man
sig endog fuld rente. (En banks
rentesatser er formodentligt kal-
kuleret med en andel, der tager
højde for risici). Både „Bikuben"
og „Grønlandsbanken" har sæde
i Godthåb, men de daglige for-
retninger langs kysten varetages
af KGH. En god sammenblanding,
der giver et godt greb om det
hele.
Når vi nu taler om sammen-
blandinger, er de statsansatte
kæmnere centralt placeret i de
kommunale administrationer lo-
kale forsikringsdirektører for bl.a.
„Kgl. Brand". Sikke et kup for
et forsikringsselskab. Igen en
minimering af resici bortset fra
en knippel ekstraindtægt til en
statsansat.
De danske firmaer, der opretter
filialer på Grønland, har natur-
ligvis det danske samfunds kredit-
resourcer til rådighed, hvilket de
ikke har svært ved, da hele den
danske industri ved, at Grønland
er et „statsgaranteret", velløn-
nende arbejdsfelt og afsætnings-
marked.
Nu, hvor udnyttelsen af Grøn-
lands formodede naturresourcer
står for døren, må det være na-
turligt at antage, at EF’s stor-
industri på længere sigt har væ-
ret interesseret i „modningen" af
Grønland, ligeledes de store mul-
tinationale selskaber, hvis stør-
relse og indflydelse bedst kan
vurderes ved, at omsætningen
ULULIK til salg
Ululik er en 30’ eg på eg heldæks rejsebåd, tidligere Karl
Fencker.
Byggested: Holbæk Skibs- og Bådebyggeri.
Byggeår: 1963:
Motor: Deutz diesel, 54 hk, hovedrepareret sommeren 1975.
Øvrige tilbehør: Disa skibsradio, Atlas ekkolod, olieovn
med radiotorer i forkahyt og styrehus, et sæt skruetøj med
gear, en brændstofpumpe (Bosch) m.m.
Forsikringssum: 150.000 kroner.
Sælges for højeste acceptable bud over forsikringssummen.
Skriftligt tilbud sendes til:
INGMAR EGEDE
Postbox 61 . 3900 Godthåb
for nogles vedkommende er større
end Danmarks nationalprodukt.
Hvilke chancer har Danmark
for at modstå en pression fra disse
interesser f.eks. i forbindelse med
den hastige gennemtrumfen af
koncessionsspørgsmålene i år?
Jeg kan ikke lade være med at
stille mig selv det spørgsmål:
„Hvem har mon det forgældede
Danmarks gældsbeviser?" Og
hvad med de militær-strategiske
interesser, der altid er sammen-
knyttede med de økonomiske?
LO OG GAS
Som den største arbejdsgiver har
staten traditionelt påtaget sig at
føre „overenskomstforhandlinger-
ne" på det grønlandske arbejds-
marked.
Hvor den via KGH forhandler
med den grønlandske fiskeri-
organisation KNAPP, har Mini-
steriet for Grønland ønsket at
føre de politisk vigtige og ømtåle-
lige forhandlinger med Grønlands
Arbejder Sammenslutning (GAS).
Danmarks LO har gennem ti-
derne spillet en mærkværdig rolle
i overenskomstforhandlingerne i
Grønland og i GAS’s udvikling —
eller mangel på samme.
Når man gennem tiderne har
prøvet at forstå trekanten Stat —
LO — GAS, kan følgende erfarin-
ger gives videre til læseren:
1. GAS har en ringe organisa-
tionsprocent, fordi den træffer
overenskomst på både organise-
rede og uorganiseredes vegne, og
det som følge deraf ikke er en
klar fordel at være organiseret.
Forbeholdt det fagorganisatorisk
tåbelige i dette har GAS-forman-
den svaret, at man fra LO har
fået besked om, at man skal an-
lægge samfundsmæssige betragt-
ninger, og at der i dansk fag-
bevægelse ikke er organisations-
tvang: Kære læser — du som kan
huske Hope—computer, B & W
og HK’ sager o.m.a., synes du
ikke det er en gang „gas" fra LO?
2. Når man spørger om, hvor
tæt man egentlig samarbejder
med LO, bliver der svaret, at LO
i mange år har haft og betalt en
mand i GAS’s sekretariat, og at
LO har lovet en arbejderhøjskole.
Så gør man opmærksom på, at
den mand i sekretariatet mere er
en observatør under LO-kom-
mando end GASmand, og at GAS
selv kunne have bygget den høj-
skole, som LO nu havde lovet
den på tiende år, hvis man blot
havde sørget for at danske hånd-
værkere i Grønland betalte til
den grønlandske fagorganisation,
i lighed med hvad de gør på
arbejdsstedet i Danmark. Så kan
man spørge GAS, om LO da ikke
anerkender den som fagorgani-
sation? Til alt dette svares der:
„Ja, jo, det er rigtig nok, men vi
kan jo ikke tvinge LO".
3. Grønlandsministeriet har før
enhver „overenskomstforhand-
ling" med GAS „orienterende
samtaler" med LO. I år var GAS-
ledelsen blevet så sur, at man
frabad sig LO’s indblanding. LO’s
reaktion var en trussel om, at
man ikke skulle regne med en
økonomisk støtte fra dansk fag-
bevægelse, hvis forhandlingerne
udartede til en strejkesituation.
Det næste, ifølge oplysninger fra
— Vi kan ikke forstå, hvorfor Vi skal have mindre i løn end de danske
arbejdere.
— Så må I have en arbejderhøjskole!
— Giver det mere i løn?
— Nej, det giver forståelse.
— påsisfnåungilarput sok danskinit sulissartunit akigssarsiakinerusassU'
gut.
— tauvane sulissartunut højskoleKartariaKarpuse!
— akigssarsiaKarnerneruva?
— nåmik, påsineKarneruvoK.
GAS, var en „orienterende sam-
tale" LO og Grønlandsministeriet
imellem. Resultat: Ingen af de
forbedringer som tidligere havde
ligget i luften, hverken hos staten
eller hos mineselskabet „Gree-
nex". Jo — man skal nok vise
GAS, hvem der bestemmer.
Hvem snakker om solidaritet
i arbejderbevægelsen?
Det kan derfor ikke undre, at
vi forlængst har draget den kon-
klusion, at dansk arbejderbevæ-
gelse, og de dermed forbundne
politiske interesser, aldrig har
været interesseret i en stærk
grønlandsk fagbevægelse. LO og
de såkaldte arbejderregeringer
har primært varetaget danske in-
teresser, og en stærk grønlandsk
fagbevægelse kunne have stillet
en dansk „arbejderregering" og
fagbevægelse i en meget uheldig
situation, som ikke kunne have
gået stille af.
KNAPPs PROBLEMER
Om KNAPP kan jeg tilføje, at
organisationen har den meget
store svaghed, at den endnu ikke
har fået opbygget tilstrækkelig
viden om afsætningsforhold uden
for Grønland, samtidig med at
den endnu ikke har den detaille-
ret formulerede viden om det
grønlandske fiskerierhvervs om-
kostninger. Det er efter sigende
undervejs, men situationen i dag
giver naturligvis en svag for-
handlingsposition.
Ligeledes spiller det en stor
rolle for fiskeriets nuværende og
fremtidige indtjeningsmulighed,
at Danmark af andre politiske
hensyn ikke har villet skubbe
fiskerigrænsen i det mindste 50
sømil ud, så vore vigtige fiske-
og rejefelter kunne beskyttes.
Jovist giver det da prisfald og
afsætningsbesvær, når norske og
færøske rejefiskere hver skal
fiske over 10.000 tons på de grøn-
landske felter og afsætte fang-
sten på samme marked. Jovist
giver det da konsekvenser, når
man tvinges til at indgå kvota-
aftaler på laks, så canadiske og
amerikanske lakseinteresser ende-
lig kan få foden inden for det
lukrative europæiske marked.
Fiskerierhvervet, som er den
industri man hidtil har bygget
Grønlands fremtid på, (fint ud-
trykt: De fornyelige resourcer)
står som det vides i en vanskelig
situation. Store omkostninger,
små priser, vanskelig afsætning.
Derfor kan det vel ikke undre,
at mange heroppe er fyldt med
tvivl og bange anelser, hvis man
oven på alle de allerede eksiste-
rende problemer også skal slås
med eventuelle konsekvenser at
forurening, der skyldes den nu
uafvendelige udnyttelse af de
„ikke fornyelige resourcer", de
evt. forekomster af metaller
olie på Grønland.
VORES LAND
Hvad nytter en formodet sikker-
hed og garanti mod forurening,
når alle videnskabsmænd er enige
om, at en miljøforurening er 10®
gange alvorligere i arktiske om-
råder end i temperede og tropiske-
Hvem kan erstatte os vort eksi-
stensgrundlag?
Tror man, at dette spørgsmål
kun er et pengespørgsmål?
Hvem har for øvrigt givet den
danske stat ejendomsret til vor
land og hvad der er deri? Hvor
står det?
Siger du, at Grønlands Lands-
råd har sagt ja? Jamen, føler du
dig sikker på, at det er saglig
rigtigt behandlet? Har man haf
en lang og god informations-
periode med efterfølgende lands-
dækkende diskussion af proble-
met? Men er du da ikke kla*
over, at Grønlands Landsrå >
som også navnet siger, er en råd-
givende forsamling, og som før
der er gennemført en hjemme-
styreordning, og det som fol£e
deraf har fået en helt anden kom
petance, ikke af nogen kan siSeS
at have mandat til at sige noge
afgørende om vort lands ejen-
doms- eller tilhørsforhold, hver-
ken i 1953 eller 1975?
Ved du, at vi heroppe føler vor
hele eksistens som så knyttet
landet, at vi næsten aldrig i dag'
lig tale siger „Kalatdlit nuna ^
(Grønland), som du siger Han
mark om dit eget land — vi sige
automatisk altid „nunarput"
vort land — vores ikke mit eli
forfædres
dit men vores, vore
vor generations, vore børns
leseje. Det er ikke en hande s
fsel'
og
del
vare, der er købt med kroner
øre som i Danmark, men en
af vor eksistens.
Vil du og dine tage det fra °s^
Tror du, det kan betales rnr
ed
kroner og øre? Hvem skal sse
prisen? Kan man sælge det hg
som De vestindiske Øer?
AngmalortoK Olsen
18