Atuagagdliutit - 04.12.1975, Qupperneq 19

unarput uvdlumikut — kalåtdlimit issigalugo . Grønland i dag — set af en grønlænder . nunarput uvdlumfkut — kalåtdlimit issig
Nu beder vi om
lov til at prøve at
løse opgaverne selv
AngmalortoK Olsen’s niende og sidste artikel om
Grønland i dag — AG efterlyser korte læserreaktio-
fter på artikelserien
Det er vel ud fra det, der i de
°tte forudgående artikler er op-
frst, forståeligt, at vi ser på vor
fremtid med stor usikkerhed. Du
l®ser, må prøve at forstå, at det,
der hidtil er skrevet, er skrevet
ud fra et personligt dagligt op-
'evelsesniveau, som deles af man-
fe, og det er måske for unuance-
ret. Men hvis man vil tage et
standpunkt i så vigtig en ting
s°m sit samfunds og lands pro-
blemer, må man nødvendigvis
tage et nogenlunde klart stand-
punkt, hvis man ikke ønsker at
sætte sig mellem to stole.
Det store problem er også,
hvordan du — læser — opfatter,
hvad jeg har sagt.
Det kan f.eks. ikke nytte, no-
get, at du bare farer op i harme
°g siger: Nej, hvor er vi danske
dog nogle bæster i Grønland,
hvordan kan danske dog opføre
sig sådan. Kære læser, jeg tør
bolde meget på, at det kun er de
færreste danske heroppe, der fø-
ler sig som vældige „koloniher-
rer“. De fleste er faktisk ganske
Umindelige mennesker, som dine
daglige naboer, der bare er her
f°r at udføre det stykke arbejde,
de er ansat til, og meget for-
ståeligt gerne vil tjene så mange
Penge ved det som muligt. De
Ønsker bare at være i fred og
‘kke blandes ind i problemer og
stillingtagen, for de skal jo kun
være her i kontraktperioden.
ÅRSAGEN til problemerne
tøen du skal tænke: Det er disse
Menneskers tilstedeværelse, og
deres arbejdsmetodes og arbej-
des resultater, der skaber proble-
merne deroppe. Det er ikke en
situation, der løses ved, at man
"gokker" de enkelte mennesker
°ven i hovedet. Man må have fat
i de politikere og administratorer,
der med deres overliggende sty-
ring har skabt situationen.
Situationen heroppe kan vi ikke
løse ved at tie den ihjel. Vi må
nødvendigvis have en dialog i
Sang for at finde frem til til-
fredsstillende løsninger. Vi her-
°PPe kan ikke få en offentlig
dialog i gang om det. Vi har prø-
Vet. Den ties ihjel og problemerne
løses ikke. Kan vi så i stedet få
eh dialog i gang i selve Dan-
Mark?
Som jeg sagde før, ser vi mis-
modigt på fremtiden. Vi er klar
øver, at hvis den nuværende kurs
Mtsætter, ophører vi at eksiste-
*'e som folk, og det bliver et un-
Pørligt samfund, som hverken er
dansk eller grønlandsk, og som
hovedsagelig lever på understøt-
;6lse. Det bliver bare et virkefelt
for
Personer og firmaer, der har
Mvesteringskapitalen og de nød-
Vendige know-how i orden.
KOMMISSIONERNES
MÅLSÆTNINGER
Hvis vi ser på de store kom-
missioners målsætninger, det der
har fået de grønlandske politikere
til at sige ja, står der f.eks. i Be-
tænkning nr. 363 fra Grønlands-
udvalget af 1960 i udpluk:
1. „Målet for enhver grønlands-
politik må være at højne den
grønlandske befolknings politiske,
sociale og kulturelle status og at
forøge levefoden".
2. „Den grønlandske befolk-
nings medbestemmelsesret og
medansvar for udviklingen i
Grønland bør stadig øges. Grøn-
lands stilling som en ligeberetti-
get del af det danske rige må —
med fuld respekt for de grøn-
landske problemers egenart —
styrkes. En sådan målsætning for
den grønlandske befolknings poli-
tiske medvirken indebærer ikke,
at man under alle forhold skal
tilstræbe ordninger svarende til
dem, der gælder i det øvrige land.
De grønlandske problemers egen-
art er en følge af landets geogra-
fiske beliggenhed, udstrækning og
klima samt af, at den grønland-
ske befolkning har sit eget sprog,
egne kulturelle forudsætninger og
egen historiske baggrund".
3. „Det grønlandske erhvervs-
livsudbygning og den deraf føl-
gende udvikling af det grønland-
ske samfund er den nødvendige
forudsætning for at nå det givne
mål. Udbygningen af de grøn-
landske erhverv må ske gennem
hjælp til selvhjælp. Den sammen-
hæng, der findes i alle samfund,
hvad enten de er mere eller min-
dre udviklede, mellem befolknin-
gens egen økonomiske aktivitet og
fremgangen i indkomsterne er nu
også anerkendt i Grønland. Dette
princip er en betingelse for, at
den grønlandske befolkning kan
bevare initiativ, arbejdsglæde og
selvrespekt".
4. „Grønlandsudvalgets målsæt-
ning går klart imod en Grøn-
landspolitik, der går ud på at
skaffe den grønlandske befolk-
ning økonomisk ligestilling med
befolkningen i det øvrige Dan-
mark ved at hjælpe den grøn-
landske befolkning til gradvis at
flytte til Danmark, så den op-
tages i den danske befolkning" ...
„Ingen talsmand for det grønland-
ske eller danske samfund har
imidlertid hidtil offentligt taget
til orde for en sådan afvikling af
de grønlandske problemer, og
dette har heller ikke været til-
fældet i Grønlandsudvalget. En
sådan politik ville medføre en
delvis affolkning af Grønland og
ophøret af den grønlandske be-
folknings liv som en enhed inden
for det danske rige med eget
sprog, egen kultur og egne tra-
ditioner. Det ville ikke være at
løse de grønlandske problemer,
men at opgive at løse dem". (Ci-
tat slut).
NU BEDER VI OM SELV AT FÅ
LOV AT PRØVE
Det var altså de målsætninger,
der har resulteret i den faktiske
udvikling, jeg har prøvet at for-
tælle om. Det er også en dom.
Læseren kan også selv dømme.
Jamen, når man hen ad vejen
øjensynlig har opgivet eller ikke
har villet opfylde disse målsæt-
ninger, er det så ikke logisk, at
vi nu beder om selv at få lov til
at prøve at løse opgaverne for
at overleve som et folk?
Lad os få et hjemmestyre hur-
tigst muligt, selv om det vil blive
uendeligt svært for os — især
når vore ressourcer på det nær-
meste er givet bort. Vil det blive
bedre? Det kan kun fremtiden
svare på.
Det eneste, vi ved, er, at vi i
dag, trods alle åbenbart gode vil-
jer, står i en utålelig situation.
Kære læser — har jeg formået
at meddele mig så klart til dig,
at du kan sætte dig i vort sted?
Hvad kan vi gøre ved det?
Er det for sent?
AngmalortOK Olsen
AG vil gerne efterlyse korte læ-
serreaktioner på AngmalortOK Ol-
sen’s artikelserie, der nu er slut.
Baggrunden for at AG har
bragt artikelserien, som var skre-
vet til det danske dagblad BT og
bragt her, var, at vi gerne ville
forsøge at starte en debat om de
problemer, AngmalortOK Olsen
har påpeget i artiklerne. Og det
ville vi ikke mindst fordi Angma-
lortOK Olsen her i sin sidste ar-
tikel har skrevet, at „vi heroppe
ikke kan få en offentlig dialog
i gang". AG mener nemlig prin-
cipielt, at debatten om Grønland
bør foregå i Grønland, og vi me-
ner, at det må være muligt at få
en dialog i gang om problemerne.
Men hidtil har vi kun modtaget to
læserreaktioner på artikelserien
— og det mener vi, er for lidt.
Derfor opfordrer vi læserne til
kort at komme med deres kom-
mentarer.
AG’s redaktion
UHF-kæden. Vor korrespondent i Godhavn, Bent Olsen, var for
nylig med på en af teletjenestens helikopterflyvninger til det 1.000
meter høje fjeld, hvor Godhavns relæstation er placeret. Grøn-
landsfly har en stor del af æren for, at UHF-kæde-projektet kan
gennemføres, skriver Bent Olsen. På billedet flytter helikopteren
en GAS-tank og placerer den på sin endelige plads med centi-
meters nøjagtighed.
UHF-kæde. K’eKertarssuarme ilångutagssiortorput, Bent Olsen,
Kanigtukut teletjenestip helikopterimik KåKamut 1.000 meterisut
portutigissumut såkortusaivingmik takusainerane ilauvoK. Grøn-
landsfly agsorssuaK iluaKutausimavoK UHF-kædep nåmagsisinau-
neranut, taima Bent Olsen agdlagpoK. åssilissame helikopterip
GAS-Tsivik nugpå inigssavianutdlo ilivdlugo centimeterinik erKor-
dluartigalugo.
LUKSUS
DRAGÉ
Lækre mints
'poser
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
19