Atuagagdliutit - 19.02.1976, Síða 6

Negativ holdning over for kriminelle
og kriminalloven skyldes uvidenhed
Det mener overbetjent på Anstalten for Domfældte
Svend Rothberg, som siger, at oplysning om krimi-
nalloven er nødvendig
At nogen ser skævt til de krimi-
nelle, og at nogen kræver krimi-
nalloven skærpet, bunder i uvi-
denhed. Det mener i hvert fald
overbetjent på Anstalten for Dom-
fældte i Nuk, Svend Rothberg.
— Jeg har ofte indtryk af, at
folks viden om tanker bag de for-
anstaltninger, man foretager over-
for kriminelle her i Grønland, er
meget minimal, siger han. — Der-
for er det nødvendigt at oplyse
befolkningen om systemet — om
loven, om anstalten o.s.v. Det er
nødvendigt at få folk til at se
kriminaliteten som et fælles sam-
fundsproblem, der vedrører os
alle, og ikke kun et problem, man
ønsker gemt af vejen. Måske bur-
de GOF tage sig af spørgsmålet.
— Visse dele af befolkningen
ser skævt til vore indsatte. Det
er især danskerne, som ikke har
sat sig ind i kriminalloven. Efter
min mening er det ligeledes den
danske del af befolkningen, der er
de største modstandere af syste-
met.
Det er som om danskerne har
svært ved at erkende, at vi her
i Grønland har to befolknings-
grupper, som er opvokset i to for-
skellige kulturer med hver sit syn
på kriminelle. Men nu er vi altså
i Grønland, og så må danskerne
prøve at tænke grønlandsk i ste-
det for at se på kriminaliteten
med danske øjne, siger Svend
Rothberg.
kriminel
Tilsyneladende er der også en
del grønlændere, der nu er be-
gyndt at tale om nødvendigheden
af en skærpelse af kriminalloven.
Det viser simpelthen bare, at de
har misforstået systemet. Et sam-
fund i udvikling vil altid medføre
kriminalitet, og jeg tror ikke, at
de grønlændere, der taler om
skærpelse af loven, mener det in-
derst inde, for det er imod grøn-
landsk tradition og mentalitet. Jeg
tror, det bunder i ukendskab til
systemet, og i virkeligheden tror
jeg, at størsteparten af befolknin-
gen — især den grønlandske del
— er meget tolerante overfor sy-
stemet.
VI SKAL IKKE GA TILBAGE
— Når man nu ved — og det ved
man efterhånden i alle samfund
— at det ikke nytter at isolere
lovovertrædere totalt som led i en
straf, må man nødvendigvis bruge
andre former for behandling, på-
peger Svend Rothberg og fortsæt-
ter:
— Det gør man efter min me-
ning bedst ved som i Grønland
gradvist at integrere dem i sam-
fundet — ved at lade dem uddan-
ne sig, ved at lade dem komme på
hyppige besøg hos venner og be-
kendte o.s.v. Altså vænne dem til
at tage aktiv del i samfundsryt-
men.
Vil man ikke gå med til den be-
handling, må man også være klar
over, at når de domfældte har ud-
stået deres straf, er de som før
og vil kun kunne begå sig ved
igen at krænke samfundets nor-
mer.
Det system, vi kører efter her i
Grønland, prøver man alle andre
steder at efterligne, og derfor bør
ingen tale for, at vi skal gå til-
bage, men alle bør hjælpe med til
at få systemet til at fungere.
Kan man få en lovlydig borger
ud af en kriminel, så er meget
sparet, både menneskeligt og øko-
nomisk, i forhold til hvis vedkom-
mende efter endt straf blot fort-
sætter, hvor han slap.
SKÆRPELSE PA EET PUNKT
— Jeg mener altså afgjort ikke,
at kriminalloven skal skærpes —
undtagen på een enkelt punkt:
Oprettelse af en lukket afdeling,
hvor vi kan isolere hårde krimi-
nelle, siger Svend Rothberg.
— Det er som om man i krimi-
nalloven ikke tager højde for gen-
gangere. Det er også noget for-
holdsvis nyt, men nu får vi flere
og flere af dem. Nogen af dem går
i byen og drikker sig fulde, begår
indbrud samt har en uheldig ind-
flydelse på de øvrige indsatte.
Svend Rothberg.
Desuden giver anstalten og de an*
dre indsatte et dårligt rygte.
Derfor mener jeg, at det nu et
tvingende nødvendigt, enten at fa
en lukket afdeling, hvor de gen'
gangere og hårde kriminelle, der
ikke vil indordne sig under sy'
stemet, kan isoleres, eller også
i loven få indføjet en paragraf om
at sådanne kriminelle kan sen-
des til Danmark, slutter Svend
Rothberg.
Assistent søges
Socialpædagog, helst dobbeltsproget, gerne mandlig, søges
til Røde Kors børnehjemmet i Julianehåb.
Stillingen ønskes besat 1/3-76.
Børnehjemmet er landsdækkende, normeret til 24 børn i
alderen 2-14 år, de er opdelt i 3 grupper.
Stillingen er normeret i G. t. L.s lønramme 8. Bolig fore-
findes.
Ansøgning bilagt kopi af uddannelsespapirer samt anbe-
falinger bedes sendt til
TILSYNSRÅDET for Røde Kors børnehjemmet,
postbox 71, 3920 Julianehåb.
KÆRE MUSIKVENNER
Bestil gratis katalog og nyhedsliste. — Vi ekspederer hurtigt
og momsfrit.
Grammofonplader . Kassettebånd Pladespillere Båndop-
tagere . Transistorradioer . Guitarer . Harmonikaer . Orgler
Kort sagt
ALT I MUSIK
Algade 44
4760
Vordingborg
Til forårsklargøringen
tilbyder
MARINEGAARDEN
I HADSUND
alt i marineudstyr
Er aut. forhandler af BUKH-diesel -
SUZUKI påhængsmotorer - PIONEER
joller - FÅBORG damjoller samt
FAMILY-FOUR motor sejler.
Brochure/kataloger sendes på forlan-
gende.
POUL FLOHR
Trafikhavnen,
9560 Hadsund
Vi diskrimineres
Fortsætter det, afskæres vi fra at forbedre os til at
leve som andre, siger to indsatte
Vi bliver diskrimineret, fordi vi-
kommer fra anstalten, siger to af
de indsatte på Anstalten for Dom-
fældte i Nuk — en 21-årig og en
24-årig, der begge har arbejde i
byen.
Den 24-årige arbejder hos en
privat dansk mester. Både ar-
bejdsgiveren og hans arbejdskam-
merater ved, at han er indsat på
anstalten, men han ved ikke, om
de har fået oplyst, hvilken forbry-
delse han sidder inde for.
Den 21-årige arbejder på en af
de statslige arbejdspladser, og
han har fortalt sine arbejdskam-
merater om den forbrydelse, han
sidder inde for.
Den 24-årige har også tidligere
arbejdet her samtidig med den
21-årige, og de siger, at de på
denne arbejdsplads nogen gange
har mærket, at de bliver behand-
let anderledes end de øvrige. De
har været i bestemte situationer
f. eks. under diskussioner.
— Vi bliver ikke spurgt om vo-
res mening, siger de. Det opleves
som om, vi nærmest bliver betrag-
tet som meningsløse eller som
om vi ikke må blande os i andres
diskussion. Man prøver at holde
os udenfor diskussionerne. Når de
andre f. eks. diskuterer om, hvad
der sker i byen, bliver vi holdt
udenfor. Åbenbart mener de an-
dre, at når vi alligevel ikke kan
deltage i det pulserende byliv, så
behøver vi heller ikke at snakke
med om det.
HVEM ER DE GODE BORGERE?
Den 24-årige, der nu arbejder hos
en privat, siger, at han ikke har
mærket til forskelsbehandling på
denne arbejdsplads. — Men jeg
arbejder sammen med to danske
arbejdskammerater, som jeg over-
hovedet ikke snakker sammen
med, siger han, og det kan da godt
være, at de to snakker om mig
indbyrdes. Andet skulle da også
være mærkelig, da vi alle har den
skik at snakke om andre menne-
sker, når de ikke hører på det.
— Forskelsbehandlingen mær-
kes ofte i forsamlinger eller ste-
der, hvor flere er samlet — næ-
sten aldrig hos den enkelte, siker
den 21-årige. F. eks. i pølsevog-
nen og i sportshallen mærker vi
forskelsbehandlingen. Man mær-
ker det i folks opførsel og på den
måde, de ser på een på, når de
er blevet bekendt med, at man
kommer fra anstalten. Når man
sidder ved et bord sammen med
nogen, der ikke er indsatte, og en
af dem fortæller de andre, at man
er indsat, så vil de alle helst snak-
ke med de ikke indsatte og luk-
ker af for os.
Den 21-årige fortsætter: — En-
gang gik en mand forbi nedenfor
anstalten og råbte, at det ville
være bedst, hvis disse forbrydere
aldrig blev sluppet ud igen.
I sådanne situationer bliver man
usikker, siger den 24-årige. Man
bliver usikker overfor, hvem del
er de hvide lam, og hvem der et
de sorte får. Den almindelige be-
tragtning er jo, at de slemme bor-
gere er indsat på anstalten, og de
gode borgere er de, der bor i by-
en. Når de „gode borgere" opfØ'
rer sig som nævnt, kommer man
i tvivl om, hvem der er de „gode
borgere".
SOM FRIE MENNESKER
Nogle var utilfredse med, at de
indsatte sidste år var på rensdyr-
jagt og fandt det utilladeligt at
give en forbryder et gevær i hån-
den.
— Ja, vi har også hørt noget om,
at nogen var utilfredse med den
rensdyrjagt, siger de to indsatte-
— Men det at gå på jagt er en
grønlænders første ret her i livet.
Hans begejstring for naturen, gi®'
den ved at være i naturen — at
være en del af den, har altid be-
taget ham. Det var også derfor,
vi glædede os så meget til turen,
som kun blev realiseret, fordi per-
sonalet på anstalten kæmpede for
det. Vi var taknemmelige og gla-
de. Om vi havde geværet med,
eller om vi fik bytte, havde min-
dre betydning. At vi kom ud 1
naturen, at vi kom udenfor byen,
ud i det frie — som frie menne-
sker — det var det, der betød
mest.
Hvis formålet med opholdet pa
anstalten er at resocialisere os,
så vi efter opholdet kan vende til-
bage til samfundet som ligeberet-
tigede og fuldgyldige medlemmer,
så må folk også indse, at de af-
skærer os fra at forberede os til
at leve som andre samfundsbor-
gere, hvis de bliver ved med at
diskriminere os. For hvis de di-
skriminerer os, har vort ophold
her på anstalten ingen mening,
slutter de to indsatte.
Pdbe.
Barnemedhjælper
Barnemedhjælper til børnehaven ArnarssiaK søges. Børne-
haven er normeret til 60 børn. Bolig anvises alt efter famili-
ens størrelse. Anbefalinger bedes fremsendt senest 29.2.1976
til bestyrelsen for Børnehaven ArnarssiaK, 3952 Jakobshavn.
6
J