Atuagagdliutit - 19.02.1976, Síða 30

timerssutrt pisufnarnut
pikorigsufnarnutdlo?
A/S Forlaget Børsen lancerer i
løbet af nogle få måneder Dan-
marks første oliemagasin. Det
er et blad, der specielt henven-
der sig til virksomhederne i
olieindustrien eller det såkaldte
offshoremarked.
Det er et international marked,
og derfor bliver det nye blad,
som får navnet Danshore, også
internationalt. Teksten vil såle-
des blive på både dansk og
engelsk, og det bliver distribue-
ret til godt 10.000 olieselskaber,
værfter, redere, entreprenører,
jernindustrielle virksomheder m.
m. i 40 lande.
Baggrunden for lanceringen er
det opsving, der i øjeblikket
sker på olie- og naturgasfron-
ten både i Danmark og Grøn-
land. Med dette opsving føl-
ger en række nye informations-
behov, og det er dem, Danshore
vil opfylde. Bladet, der udgives
i magasinformat, skal således
først og fremmest orientere den
internationale olieverden om
den tekniske, politiske og øko-
nomiske udvikling på olie- og
gasområdet i både Danmark og
Grønland.
naKiterisitsissarfik Børsen Kåu-
matit ardlaKångitsut Kångiugpa-
ta sarKumersitsIsaoK Danmark-
ime atuagagssiat Qliamut tunga-
ssut sujugdlersånik. tåuna ang-
nermik tungavoK Qliasiortunik
sutdllssissunut.
Qliasiortunik sutdlfssineK nuna-
nut tamalånut tungangmat ta-
måna erKarsautigalugo atua-
gagssiartåK suliåusaoK tulugtut
danskisutdlo oKausertaKåsav-
dlune nagsiuneKartåsavdlunilo
QliasioKatigingnut 10.000-nut, u-
miarssualiorfingnut, umiarssuau-
tileKatigingnut, sulisitsissunut
tamalånut il. il. nunane 40-nTtu-
nut.
atuagagssiamik taimatut sarKu-
mersitsiniartoKarmat plssutau-
vok Danmarkip imartaine nu-
navtlnilo Qliamik soKutigingni-
lerneK.
una ilångussaK ilånguneKarpoK
OKatdlinigssaK autdlartiniardlugo.
CKatdlineK KanoK ilivdlune timer-
ssoriautsit nutåt Kalåtdlit-nunfi-
nut erKuneitåsanersut. isumaKati-
gissutausimagunarpoK, Kalåtdlit-
nunåne igdloKarfingne ardlaling-
ne igdlorssualiortoKåsassoK timer-
sscrtarfingnik, kisiénile tamanut
angmassumik oKatdlisigineKajuit-
suvok, KanoK ilivdlune timerssu-
tit erKuneKåsassut, inip iluane ti-
merssutigineKarsinaussut. bad-
minton timerssutit tamåko ilagåt,
taimailivdlunilo timerssutit avdlat
sivnerdlugit OKatdlisausinauvoK,
ukiunilume ardlaKéngitsuinarne
igdloKarfingnilo ardlaKångitsui-
narne Kalåtdlit-nunåne atorne-
Karsimavdlune.
badminton-ertarneK erKåisagåi-
ne erKiineKarsimavoK unangmisit-
sissoKarneratigut. kingusingneru-
ssukut Kavdlunåt pissusitoKavig-
ssuat maligdlugo badmintonfor-
bund-iliortoKarsimavoK (GBF),
Danmarkime Badminton For-
bund-imut (DBF) atassungortine-
KarsimassoK. Kavdlunåtut malig-
tarissagssaKarpoK, Kavdlunånik
sujulerssuissoKarpoK, sivnissut a-
tautsimérssuartineKartarput, tå-
ssane isuma KatigissutigineKartar-
poK, mesteringorniuneKåsassoK:
klubmesterskab-it, kredsmester-
skab-it Grønlandsmesterskab-it-
dlo. mesterskab-inut kingugdliut-
dlugit taissanut aningaussarpag-
ssuit atorneKartarput.
uvagut uvdluinarne SAK-p inu-
sugtunut ingmikortortanarfiane
badminton-ernermut artorssauti-
gigalugtuinarparput, ugpernarsar-
neKarsinaungmat mérKat pigig-
sårnerussut Kitornåinangajavé
badminton-ertarmata. taimailiar-
tornera unigtiniardlugo misiliga-
luarpugut, klub-imut arssat aki-
lersitardlugit sungiusautigssat,
åma ima iluagtitsitigigaluarpugut,
klub-ip ikingutaisa ardlåta ake-
Kångitsumik ketcher-inik tuniv-
dluta mérKanut atortisinaussavti-
nik. taimåikaluartoK ajomartor-
siutigårput pigssaileninerussut a-
kornånit pinguarumassunik pig-
ssarsinigssaK. ilame åma atortori-
ssat iluåne pitsaunernisåussute-
Karame, sordlo: Puma, Adidas,
Yonex il. il. — tamarmik ator-
tussut akisut, kiname åma pingu-
artarfingmut isisagame hundredit
mardlugsuit anguvdlugit akeirå-
ngitsumik atortulissårdlune. ta-
matumane akuliuniaraluarpugut
mérKat OKarfigissardlugit, ajornå-
ngitdluinartoK 11,85 kr.-lingnik
sko-Kardlune åtartugkamik ket-
cher-ilerdlune pinguarnigssaK.
nalungilarputdle mérKat pingit-
sailineKapajårtut. taimatutdlo a-
ngajorKåve. taima pineKarnerat
angnerulertarpoK mesteringorniu-
nerit nalåne. neriutivta inusugtut
takusinaussarmatigik nuånårtori-
ssarssuarmik timerssornermut a-
tortut akisuinarssuit nivtartilerå-
ngatigik.
GBF-ip anguniagånut ingmi-
kortume agdlagsimavoK: „kåtuv-
fiup sujunertarå Kalåtdlit-nunå-
ne badminton-imik timerssute-
Kartartut tamaisa katerssorniå-
savdlugit soKutigissåinigdlo suli-
ssutisavdlugit Kalåtdlit-nunåne
nuånarlnardlugo timerssortarne-
rup sujuarsautigssånik". tusarne-
KaoK, uvagutdlo sujunertarissaK
tapersersorsinauvarput OKauseK
atorneKartoK „badminton-imik ti-
merssuteKartartut tamaisa" isu-
maKéngitsoK pisuinait pikorigsui-
naitdlo-mik isumaKångitsoK. a-
kerdlianigdle aperssuterujugssu-
alerparput GBF-ip taména angu-
niardlugo periauserissaisa nalåt,
GBF-ip klub-itdlo atausiåkåt ani-
ngaussautaisa ilait atorneKartar-
mata mesterskabeKartitsinernut
akisupilorujugssuarnut.
Kalåtdlit-nunåne badminton-
imik pissartångorniutarnerit 1969-
imile autdlartiput. taimane Ka-
låtdlit-nunåne igdlorssuaK timer-
ssortarfik atausinauvoK eKaersår-
fitdlo pingasuvdlutik. taimåikalu-
artoK ketcher-imik tigumiarsinau-
ssut tamavingmik kujatånit a-
vangnånitdlo Nungmukåput, iner-
ssuarujugssuarme mammut-itut
pissartångorniukiartordlutik 100
migss. peKatauvfigineKartumik.
„pissartungorniuneK“-uneruvoK
„Kalåtdlit-nunåt“-nertaminingar-
nit, tåssame tupingnångitsumik
unangmeKataussut ukiune ardla-
ligssuarne sungiusserérsimassut
badminton-ertartut nunånit Dan-
mark-imit pissut pissartångortu-
åinaramik.
tamåna ukiune tugdleriåne piu-
arpoK. peKataussartut tåukuto-
Kåuput pissarténgortartutorKatdlo
tåukutuåinaujussardlutik. 1975-
ime pissartångorniuneKarérnerup
kingorna KuleKutaK AG-me isu-
mavdluarpaloKaoK: „pissartångor-
niunerit badminton-ertarnermut
ugsagsårutauvdluarput. inunguse-
ralugo pikorigsut tåkutilerput".
isumavdluarpalungitsumik aperi-
sa ait: tåukua inunguseralugo pi-
korigsut KaKugulunit pikoring-
nerpånut ångusinångusanerdlutik,
taimatut Kalåtdlit-nunåne bad-
minton-ertarneK atugagssaKarti-
neKaratdlartitdlugo?
GBF-ip nautsorssusiaine naut-
sorssutigineKarpoK 1976-ime pi-
ssartångorniunernut 95.000 kr. a-
torneKåsassut, åle arssat nautsor-
ssutiginagit, inerssup atorneranut
akiliutigssat akigssarsiagssatdlo,
kisalo nerissanut ineKarnermutdlo
kredsmesterskab-ine atortugssat.
kukunerusanerdlune erKoriåsav-
dlugo aningaussartutigssat katit-
dlutik 150.000 kr. migssåinlsassut?
tåukulo „Kalåtdlit-nunåne bad-
minton-imik pinguauteKartartu-
nut tamanut" atortugssåungitdlat,
kisiånile pikoringnerpånut ikig-
tuararssuarnut, åmalo inuit tåu-
korpiait pissartångorniunei-mut
atugagssat aningaussat åipågo a-
tusavait.
Kalåtdlit-nunåne badmin-
ton-imik timerssortarneK avdlåu-
ngilaK ilinialerneK naggatåtigut
inertutut agdlagartamik pivfig-
ssaK imalunit autdlartiutigalugo
naggatårutaussumik soraerumér-
neK børnehaveklasse-me.
GBF-ip atautsimérssuartitsine-
rane 1975-ime nagsiussaKarpugut
sujunersutinik ardlalingnik, isu-
marput maligdlugo avKutigssausi-
naussunik badminton-ertarnerup
inungnit tamanit timerssutigine-
Kartalernigssånut — pikoringner-
pauginarnungitsoK. sujunersutivut
ajutuvigput. atautsimérssuartune
peKatåuput pikoringnerpåluit isu-
martik malinardlugo ingminig-
ssarsiordlutik aKutsissut, piko-
ringnerpåtut. sujunersutigissavta
ilagåt, arssat akikitsut plastic-it
kisimik Kalåtdlit-nunåne atorne-
Kartåsassut. atautsimérssuartutdle
aulajangerput aulajangiusimane-
KåsassoK merKunit sanåt inersi-
massut pissartångorniuneråne a-
tusassut (ilåtigungoK perKutigalu-
go GBF DBF-imut atangmat). GM
1975 radiukut autdlakåtineKarmat
malingnausinauvugut nukagpiar-
Kat finale-me unangmineråne nu-
kagpiarKat mardluk mingnerpå-
mik merKunit sanånik arssanik
50 kr. anguvdlugo aseruissut. u-
nangmineK atauseK. ajornangivig-
kaluarpoK 5 kr. nåmagisavdlugo,
plastic-inik arssaKarsimassugalu-
arpata. ilångutilåratdlartigo, uva-
gut måne Sisimiune timerssortar-
figssuarme arssanik merKunit sa-
nånik takujuitsugavta. aitsåt Ka-
låtdlit-nunåne pissartångorniuto-
Karångat måne.
avdla sujunersutigigaluarput
sujunertaKaraluarpoK. ukiualung-
ne inusugtuarKat pissartångorniu-
titingilåratdlardlik. aningaussat
atoratdlardlit sungiusartarfingnut
mérKanut inusugtuarKanutdlo,
pårdlakautdlune tikerårtarnernut,
arssanut akeKångitsunut, anaule-
rutinut atugkiutagkanut, inerssu-
armik atornermik akiliutinut é-
partitsissutitut, ilitsersuissartug-
ssat atortugssaisa nugtertinerånut
kalåtdlisungordlugit. tauva suju-
nertarissane agdlagsimassoK Ka-
nigdlinerusagaluarparput „Kalåt-
dlit-nunåne badminton-imik ti-
merssuteKartartunut tamanut".
Kalåtdlit-nunåne timerssutigi-
neKartartoKarpoK pingasunik, u-
kicrpagssuarne ingerdlåneKarsi-
massunik igdloKarfingne nuna-
Karfingnilo, tåssalo: sisorarneK,
arssåuneK arssårarnerdlo (bord-
tennis). tåukua timerssutit sule
sapingisamik ikiorserniarniardlik,
ikiutausinaussut tamaisa atordlu-
git.
inerssuarne timerssortarneK
aitsåt autdlartinigsalerpoK. sia-
ruarujugssuartugssauvoK. igdlor-
ssuit nutåt tåkussukumårput. ti-
merssoriautsit nutåt alutorineKa-
leriartusåput: basketball, hånd-
bold, hockey, volleyball, atortu-
lerdlune eKaersårnerit, igdlup ilu-
ane arssarneK, tennis-erneK av-
dlatdlo. KanoK ilivdluta timerssu-
tit tamåko erKutisavavut? suju-
nigssamisaoK timerssornerup ani-
ngaussautai atortåsavavut inuit
ikigtuinait takornariartussatut a-
ngalatitarnerinut — imalunit atu-
savavut tamékinerussumik inu-
sugtunut suliniarnermut?
Kuna Ebbe Damgaard-i\o
Sisimiut.
(Fortsat fra side 18)
UDLANDS-GRUPPEN
Udlandsgruppen sorterer under
programsekretær Niels Henrik
Lynge, og af opgaverne kan
nævnes: CBC Northern Service,
færøsk udsendelse og udsendelsen
til norske fiskere.
UH-GRUPPEN
Underholdningsgruppens leder er
programmedarbejder Hans Holm.
Gruppens opgaver er omfattende:
Amatørernes forum, satire, høre-
spil (Karisens kvarter — åmusi-
kormiut), natdiskoteket, revyer,
underholdning med publikum,
o.s.v.
UNG-GRUPPEN
Gruppen for ungdomsudsendelser
redigeres af programsekretær
Stephen Hammeken. Den produ-
cerer naturligvis „ungdomsredak-
tionen" samt focusudsendelser og
andre specielle ungdomsarrange-
menter.
VU-GRUPPEN
Programsekretær Jørgen-Bent
Kistorp er ansvarlig for „voksen-
fritids-undervisningsgruppen",
kaldet VU-gruppen, hvis hoved-
opgaver er radioudsendelser om
erhvervsforhold, reportager fra
arbejdspladser, ernæringsforhold
— „sygdom og sundhed", hverda-
gens jura, mineral- og olievirk-
somhed, sprogundervisning, ud-
sendelser om videnskabelige em-
ner.
FORMÅLET MED SYSTEMET :
Programredaktør Hans Hansen si- j
ger: j
— Et af formålene med ar- ,
bejdsgrupperne er at sikre en ri- ]
melig opgavefordeling mellem
programsekretærerne. Systemet
indebærer også en mere præcis '
ansvarsfordeling for de enkelte
programmer. Hver gruppe har sin 1
ansvarshavende leder, som udli- (
citerer opgaverne til gruppens øv- I
rige medlemmer, som i betydeligt 1
omfang er freelance-medarbejde- i
re. i
— Hvorfor ansætter man ikke |
professionelle journalister i stedet '
for at satse på freelancers?
— Det er i nogen grad et spørgs-
mål om ansættelsesstop. Vi kan :
næppe forvente at få normeret |
flere faste medarbejdere, mens
det er lettere at få bevillinger
igennem til freelance-honorarer.
Men vi lægger megen vægt på at
fastholde de bedste freelancers og
skabe et godt arbejdsteam i hver
gruppe. Allerede nu er der et godt
tillidsforhold mellem programsek-
retærer og freelancers, som ofte
helt på egen hånd får lov til at
producere udsendelser.
Hans Hansen slutter med at op-
lyse, at „gruppeopbygningen" i
Grønlands Radio skal stå sin før-
ste prøve i denne vintersæson. —
Men jeg tror, at ordningen er
kommet for at blive.
H.
de forenede
revisionsfirmaer
statsautoriserede revisorer
Skibshavnsvej . 3900 Godthåb
Box 12 . Tlf. 2 15 11
<lr
g Internationalt revisionssamarbejde med Touche Ross & Co.
30