Atuagagdliutit - 25.03.1976, Page 3

ålMSMØOTflf ©
GRØNLANDSPOSTEN
firxigssuissoxarfik annoncellssarfiQdlo (Kalfltdlit-nunSne): Postbox 39, 3900 NOk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 6 85 70. agdlagfiup angmassarfS atausingornermit tatdllmångorner-
mut nal. 9-12 Sma 13-17. igdloKarfingmit annonceltnermut tuniussiviossax kingug-
dløx: kingusingnerpåmik mardlungornex sarxumerfigssax sapåtip akunera sujorxut-
dlugo. akissugssauvdlune årxigssuissox: Jørgen Fleischer. naidtarfia: Kujatfita naxiterivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang & Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.adr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Bruøl. Redaktion og annonceafdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10 83.
Postgiro 6 85 70. Åbningstider for kontoret på Sdr. Flørrnhutvej: Mandag-fredag kl.
9-12 og 13-17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse.
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
atautsimTnerit
kalåtdlisumax
nunavta TV-gsså
ilalerpiångilåt
folketingimut ilaussortax Lars Emil Johansen åma
radiup pissortå Finn Lynge oKatdlititsinerme nalu-
naerput nunavta TV-Kalernigsså ilalerpatdlångikigtik
J. F. uvdlut tamåkiavdlugit lands-
fådip atautsimTnere najQvfigigåine
Kavstnik avdlamlsorerKajånartar-
Pok, inungnik Kinigkat atautsimiv-
fiåne pfnane. oKatdlftarnerit uv-
dlumfkut politikip tungåtigut ma-
lungnarnerujugssuångoraluarput u-
kiut 10—15 matuma sujornagornl-
hgarnit, åmame mana ångåglnar-
tuerupoK. kisiåne landsrådip ataut-
simériausia ikiorfigssaKångitsumik
PisoKalissorsimavoK. nunasiaKarne-
rup nalånisut sujunersdteKartoK
ilaussortaKatiminit amerdlanernit
taperserneKardlunilOntt akerdliler-
heKartarpoK, ilåne takisorujugssu-
arnik navsuiaissoKardlune suna
Pivdlugo tapersissoKarnersoK a-
kerdlilissoKarnersordlunit. taimåi-
tut tusåvdlugit KasunaKaut, pingår-
tumik kipissugssåungitsQssamik u-
teKåtårineKalerångat. landsrådip
sujuligtaissuata nåmagigtåssusia
tupingnaKaoK.
sulilo nukigdlånganarnerulersar-
Pok oKauserineKartut tamarmik
kavdlunåtut uterKingneKartarmata.
ilaussortanut mardlungnik oKausi-
lingnut nugterissumutdlume ilu-
ogersunartaKaoK OKauserineKartut
kavdlunåtungortisavdlugit, tåssa i-
PångQtsime oKauserfngisanut, kfktS-
hie tamarmik nalungilåt nangmineK
OKauserlngisat atordlugit atautsi-
hiéKatauniarneK KanoK ilungersu-
J.F. Når man dagligt overværer
landsrådsmøder føler man sig tit
hensat til et helt andet sted end
netop en folkevalgt forsamling. For-
handlingerne er i dag mere poli-
tisk bevidste end for 10—15 år
siden. Ja-mentaliteten er også bor-
te. Men mødeteknikken er ubehjæl-
Pel'g forældet. Ligesom i koloni-
tiden skal helst alle medlemmer
give en forslagsstiller deres støtte
eller ikke støtte oftest med lange
udredninger, hvorfor man gør det
eller ikke gør det. Det bliver gen-
taget i en uendelighed. Det er træt-
tende at høre på. Landsrådsfor-
hianden er en uhyre tålmodig mand.
Det gør ikke sagen bedre, at
hvert indlæg bliver gentaget på
dansk. Det er en belastning både
tor de dobbeltsprogede medlemmer
så vel som tolken at omsætte ta-
lerne til et sprog, som man ikke er
født med. Alle ved af erfaring, hvor
svært det kan være at føre en dis-
kussion på et fremmed sprog. Af
den grund kan landsrådsforhand-
lingerne aldrig blive helhjertede.
De taber kraft og smidighed på
grund af kravet om oversættelse
til dansk. Det betyder også dobbelt
så lange møder.
Det er også utilfredsstillende, at
hiøderne bliver refereret på dansk
for senere at blive oversat til grøn-
nartigisfnaussartoK. taimaingmat
landsrådip atautsimTnere ilungartu-
mik ingerdlåneKarsfnåungisåinar-
put. nukigssaraluartik eKåissusig-
ssaraluartigdlo ånaissarpåt Kav-
dlunåtungortitsinigssamik piuma-
ssarissaK plssutigalugo. åmame
mardloriåumik sivitsorsarneKartar-
put.
nåmaginångilartaoK OKauserine-
Kartut Kavdlunåtut agdlagtorneKar-
tarmata kingornalo kalåtdlisOngor-
terKingneKardlutik. taimailiorneK
KuianåinarpoK, avdlanime erKar-
sautigineKarsfnåungilardlOmt.
landsrådip atautsimftausiata av-
dlångordluinarnigsså pissariaKar-
dlufnalersimavoK. månåkut periau-
seK ingerdlarKigsfnåungilaK. oKaut-
sit mardluk atordlugit atautsimTtar-
nerit taimaitftariaKalerput. piuma-
ssarissariaKarpoK atautsimTnerit
kalåtdlisulnaK ingerdlåneKarnigssåt
kalåtdlisutdlo agdlagtorneKarnig-
ssåt. atautsimTnerit kingornagut uv-
dlut tamåkiavdlugit landshøvdinge
landsrådivdlo atorfiligtai Kavdlunåt
tusardlerneKartåsåput oKalOserine-
Karsimassunik.
erKartorneKartuiut periauseKaler-
nigssaK oKalugtoKartalernigssardlo
ilorrånut avKutigssatuåuput. avdlå-
ngortitsineK tamåna atulersariaKar-
poK hjemmestyrip erKuneKarnigsså
peKatigalugo.
landsk igen. Det er en ren farce.
Tilsvarende fremgangsmåde er u-
tænkelig andre steder.
En radikal ændring af mødetek-
nikken i landsrådet er i høj grad
tiltrængt. Den nuværende kan ikke
fortsætte. Det må være slut med
dobbeltsprogede møder. Man må
kræve, at forhandlingerne foregår
udelukkende på grønlandsk og re-
fereret på grønlandsk. Efter hvert
møde bliver landshøvdingen og
landsrådets danske embedsmænd
orienteret om drøftelserne.
En sådan fremgangsmåde samt
ordførerordning vil være den ene-
ste rigtige. Den må blive indført
samtidig med hjemmestyre.
narKiut
normorume kingugdlerme Kup.
30-me agdlagpugut Konrad
Steenholdt månåkut landsrådi-
mut Kinersissarnermik avdlångor-
titserusungitsunut ilaussoK. ta-
måna påsinerdluineruvoK. Kon-
rad Steenholdtip piumassarå må-
na Kinersivit ikilisineKarnigssåt
ilaussortatdlo ikilisineKarnigssåt
hjemmestyrip erKuneKamerata
kingornagut.
folketingimut ilaussortap Lars
Emil Johansenip Kalåtdlit-nunå-
ne TV-mut pilerssårutit kigdli-
lingmik tugdlussutigai. tamåna
malungnarpoK oKauserissaisigut
Kanigtukut Det Grønlandske Sel-
skabime Københavnime atautsi-
minerme. radioavisimut suleKa-
taussup OKautigå Lars Emil Jo-
hansen OKarsimassoK, TV-p inuit
piumåssusérutitarai. sujornatigut
pulaoKåtårdlune oKaloKatigigto-
KartaraluarpoK, uvdlumikutdle a-
merdlanertigut TV-mik issiging-
någinartalerput. inoriauseK av-
dlångorsimavoK. peKatigigfeKar-
neK — bingoklubit kisimik pina-
tik — unigtorsimåput. Kalåtdlit-
nunåne TV nangminerssorneru-
lernigssaK pivdlugo OKatdlinermut
navianartuvoK, Lars Emil Johan-
sen OKarsimavoK.
taimåitordle Lars Emil Johan-
sen isumaKarsimavoK — avdlå-
ngortineK ajornarmat — lands-
Folketingsmedlem Lars Emil Jo-
hansens begejstring for TV-pla-
nerne i Grønland er behersket.
Det fremgik af hans indlæg på et
møde fornylig i Det Grønlandske
Selskab i København. I følge Ra-
dioavisens medarbejder sagde
Lars Emil Johansen, at TV gør
mennesker passive. Mens man tid-
ligere kunne besøge hinanden og
tale sammen, så sidder man ofte
i dag og kigger TV istedet. Til-
værelsesmønstret er ændret. For-
eningslivet — bortset fra bingo-
klubberne — er gået i stå. TV i
Grønland er en direkte trussel
mod hjemmestyredebatten, erklæ-
rede Lars Emil Johansen.
Alligevel mener Lars Emil Jo-
hansen — når det nu ikke kan
være anderledes — at landsrådet
har valgt den økonomisk rigtige
løsning. Han håber, at fjernsynet
med versionerede og grønlandsk-
producerede programmer kan
vække til debat, bringe oplysning
og — „hånden på hjertet" — ikke
mindst underholdning.
Lars Emil Johansen håber, at
grønlænderne via skærmen kan
lære hinanden bedre at kende, så
folk i nord kan se, hvordan folk
i syd er, så østkystens folk kan
lære folk på vestkysten at kende.
Radiofonichef Finn Lynge del-
tog i samme møde i Det Grøn-
landske Selskab. Han sagde om
TV-debatten i landsrådet, at man
ikke kan bebrejde politikerne, at
de havde svært ved at udtrykke,
hvad man i grunden vil med
fjernsynet i Grønland.
Finn Lynge mener imidlertid,
at det er forkert, når nogle lands-
rådsmedlemmer tror, at „man be-
varer den grønlandske egenart
blot ved at versionere danske og
udenlandske programmer til grøn-
landsk". Tværtimod, mener Finn
Lynge. Når stoffet fra Danmark
og udlandet først gøres 100 pct.
rådip aningaussat tungåt entar-
sautigalugo erKortoK Kinersima-
gåt. neriugpoK, TV OKausertaler-
sugaK kalåtdlitdlo sanåvinik ima-
lik OKatdlinernik pilersitsisinau-
ssok, Kåumarsautausinauvdlune
åmalo — „agssaga sakissavnut
tugtitdlugo" — mingnerungitsu-
mik allkutåusavdlune.
Lars Emil Johansen neriugpoK,
kalåtdlit issigingnågak avKutiga-
lugo ingmingnut ilisarinerulersi-
naussut, avangnåmiut kujatåmiut
KanoK itussut takusinåusangmati-
git, tunumiutdlo kitåmiut ilisari-
lersinåusavdlugit.
radiofonichef Finn Lynge OKat-
dlinermut peKatausimavoK Det
Grønlandske Selskabime atautsi-
minerme, landsrådip TV pivdlugo
OKatdlisimanera OKautigå, politi-
kerit issorissariaKångitsut, OKau-
tigiuminåitingmåssuk, TV Kalåt-
dlit-nunåne sumut atugssamår-
nerdlugo.
tilgængeligt for grønlændere, da
begynder for alvor nedbrydnin-
gen af den grønlandske egenart.
Versionering er et tveægget
Siden 1952 har vedligeholdelsen
af statens bygninger i Grønland
været varetaget af såkaldte byg-
gekomiteer bestående af kæmne-
ren, byggelederen og lederen af
den institution, der er bruger af
den pågældende bygning, f. eks.
den ledende skoleinspektør eller
distriktslægen, oplyser landshøv-
ding Hans Lassen i en pressemed-
delelse til AG og fortsætter:
GTO var teknisk rådgiver for
byggekomiteerne og har i overve-
jende grad varetaget administra-
tionen af vedligeholdelsesarbej-
dernes udførelse.
De fornødne bevillinger blev gi-
vet af landshøvdingen efter an-
søgning i hvert enkelt tilfælde,
dog således at der blev tildelt
mindre rådighedsbeløb til anven-
delse efter byggekomiteens af-
gørelse til mindre og teknisk
ukomplicerede arbejder.
Ministeriet for Grønland har
ved cirkulære af 19/12-1975 op-
hævet det cirkulære af 9. april
1952 om byggekomiteer.
Byggekomiteerne eksisterer
derfor ikke mere, og en ny for-
retningsgang for administrationen
af vedligeholdelsesarbejderne er
med virkning fra 1. januar 1976
sat i kraft for boligområdet (boli-
ger for udsendte og boligstøtte-
boliger), som sundhedsvæsenet og
for skolen.
Den nye forretningsgang er sat
i kraft i erkendelsen af, at de op-
Radiofonichef Finn Lynge.
Finn Lyngele isumaKarpoK, er-
KortungitsoK, landsrådimut ilau-
ssortat ilåt isumaKarpata, „kalåt-
dlit nangminiussusertik piginåsa-
gåt Kavdlunåtut avdlamiututdlo
autdlakåtitagssiat kalåtdlisorta-
lersuinardlugit". akerdlianigdle,
Finn Lynge isumaKarpoK, Dan-
markimérsut nunanitdlo avdlani-
ngånérsut 100 pct-imik kalåtdli-
nut påsinarsarneKarpata, aitsåt
kalåtdlit nangminiussusiat avdlå-
ngoriartortineKardlualisaoK. o-
KausertalersuineK pénatut igdlug-
tut kinaligtut ipoK, Finn Lynge
OKarpoK, neriungnerardlunilo a-
jornartorsiutit tamåko OKatdlisi-
gineKalisassut.
sværd, sagde Finn Lynge, som i
øvrigt udtrykte håbet om, at der
opstår en debat omkring disse
problemer.
rindelige forudsætninger for ind-
førelsen af den hidtidige ordning
ikke længere er til stede, idet der
i de fleste byer for længst bl. a.
er etableret et betydeligt antal
private mestervirksomheder, lige-
som der i de større byer findes
private rådgivende arkitekt- og
ingeniørfirmaer.
Der blev endvidere i årenes løb,
i takt med det stigende antal boli-
ger, ved kæmnerkontorerne etab-
leret særlige boligadministratio-
ner, som nu pr. 1. januar 1976 er
overgået til den kommunale ad-
ministration.
Det har derfor været naturligt
at tilstræbe en decentralicering
med placering af øget kompetance
og ansvar hos lokale instanser.
Særligt har kommunaliseringen
af kæmnerkontorerne pr. 1. janu-
ar i år medført et behov for tids-
svarende og klare retningslinier
for kommunens administration på
statens vegne af bevillingerne til
vedligeholdelse af boligmassen.
Med den nye forretningsgang
er indgået en aftale om, at de
statslige bevillinger anvendes ef-
ter visse hovedprincipper, samti-
dig med at kommunalbestyrelsen,
ved indenfor aftalens rammer at
kunne prioritere bevillingernes
anvendelse, også på dette område
har man fået en betydelig mulig-
hed for at præge lokalsamfundet.
H. Lassen.
Landsrådsmøder -
kun på grønlandsk
Behersket begejstring
for fjernsyn i Grønland
Nyt system afløser
byggekomiteerne
Nyordningen gælder fra 1. januar i år, oplyser lands
høvding Hans Lassen
3