Atuagagdliutit - 25.03.1976, Síða 4

Der bliver mangel på
udsendt arbejdskraft
— På længere sigt kan man vanskeligt forestille sig,
at en politik over for de udsendte lønninger som den,
landsrådet ønskede, vil kunne gennemføres uden
konflikter eller lovindgreb, sagde grønlandsminister
Jørgen Peder Hansen til landsrådet
Ministeriets lønpolitik har siden
folketingets behandling af den
grønlandske tjenestemandslovgiv-
ning i 1971 været bestemt af kra-
vet om udjævning af de store løn-
forskelle mellem de forskellige
grupper af hjemmehørende og om
begrænsning af det ikke-hjemme-
hørende personales fordele i for-
hold til danske lønmodtagergrup-
per, sagde grønlandsministeren i
sin redegørelse i landsrådet i sid-
ste uge.
UDJÆVNINGEN FORSTÆRKET
Udjævningen af de hjemmehø-
rendes lønforskelle er søgt gen-
nemført ved betydelige forbedrin-
ger på GAS-området og en meget
restriktiv lønpolitik over for tje-
nestemænd og hjemmehørende
ansat efter overenskomster med
danske organisationer. GAS-over-
enskomsterne i 1971 og især i
1973 og 1975 har medført meget
betydelige forhøjelser af lønnin-
gerne. For de lavestlønnede GAS-
ansatte er der i denne periode
ske en reallønfremgang på ca. 30
pct. Uden for GAS-området er
der ialt kun ydet forbedringer på
1-3 pct. (ved 1973-75 aftalepe-
rioden).
Udjævningen er blevet forstær-
ket ved indførelsen af indkomst-
skat i 1975. Medens beskatningen
ikke har påvirket GAS-lønnin-
gerne, har den medført, at der
uden for GAS-området samlet er
sket en reduktion af de dispo-
nible realindkomster i perioden
på 3-12 pct. afhængig af ind-
komstens størrelse. Gennemførel-
sen af ensartede dyrtidsportioner
på 40 øre pr. time ved forlængel-
sesloven i 1975 vil formentlig
yderligere forstærke udjævnin-
gen.
BOLIGBIDRAG OG SKAT
Beskæringen af de ikke-hjem-
mehørendes grønlandspræmie er
gennemført ved indførelse af bo-
ligbidragsbetaling fra 1. april
1972, afskaffelse af dyrtidsregule-
ringen af de overenskomstansat-
tes grønlandstillæg fra 1971 og en
begrænsning af lønfremgangen i
forhold til danske lønmodtagere.
Begrænsningen af grønlandspræ-
mien er yderligere blevet forstær-
ket ved gennemførelsen af grøn-
landsk indkomstskat, skattelettel-
ser i Danmark i 1975 og en noget
kraftigere forøgelse af leveom-
kostningerne i Grønland end i
Danmark. Resultatet har været,
at den disponible realindkomst
for de ikke-hjemmehørende, der
i 1971 var op imod dobbelt så høj
i Grønland som i Danmark, idag
for de fleste grupper ligger mak-
simalt 40 pct. over det danske
niveau. For tjenestemænd og vis-
se grupper af overenskomstan-
satte er præmien væsentligt la-
vere. F. eks. ligger reallønnen for
udsendte lærere på begyndelses-
løn og enkelte laverelønnede
overenskomstansatte på et niveau,
der næppe er 10 pct. over deres
danske kollegers.
FORTSAT FORBEDRING
BETÆNKELIG
Grønlands landsråd vedtog ved
efterårssamlingen i 1974 en række
lønpolitiske henstillinger til mini-
steriet. Det væsentligste indhold
i disse henstillinger var ønsket om
en fortsat lønudjævning for det
hjemmehørende personale og en
beskæring af de udsendtes grøn-
landstillæg og andre fordele, især
afskaffelse af særlige boligbidrag.
En fortsat lønudjævning kan
vanskeligt ske uden yderligere
forbedringer på GAS-området.
Sådanne forbedringer må fore-
komme særdeles betænkelige i
den nuværende situation for de
grønlandske eksporterhverv, der
er karakteriseret ved, at under-
skuddet i KGH’s produktionsvirk-
somhed nu antagelig er ved at
overstige den indkomst, den ska-
ber hos grønlandske lønmodtagere
og fiskere. Det var en tilsvarende
situation, der i sin tid førte til
nedlæggelsen af kulbruddet i
K’utdligssat.
VANSKELIG SITUATION
Over for ønsket om beskæring af
de udsendtes fordel står kravet
fra flere danske organisationers
side om væsentlige forbedringer
Det kan se ud til, at lærerman-
gelen i Grønland kan afhjælpes
på længere sigt. Det fremgik i
hvert fald af grønlandsminister
Jørgen Peder Hansens svar i
landsrådet i sidste uge på Otto
Steenholdts forespørgsel angående
dette problem. Ministeren sagde,
at han i denne uge vil have drøf-
telser med Danmarks lærerfor-
enings formand angående be-
tænkningen af et udvalg, der ar-
bejder med en lang række pro-
Jørgen Peder Hansen.
af de lønninger, der i øjeblikket
er ramt af forlængelsesloven.
F. eks. er Danmarks Lærerfor-
ening af den opfattelse, at mang-
len på udsendte lærere i væsent-
lig grad må tilskrives den forrin-
gelse af lønforholdene der er sket
gennem de senere år. Men også i
forholdet til andre organisationer
må der påregnes en vanskelig for-
handlingssituation, når forlængel-
sesloven udløber i 1977.
blemer omkring lærersituationen
i Grønland.
— En af de væsentligste forud-
sætninger for at afhjælpe lærer-
manglen er åremålsansættelser,
sagde grønlandsministeren. Det
hænger sammen med muligheder-
ne for at skaffe lærerne arbejde
ved det danske skolevæsen efter
åremålsansættelser i Grønland.
Dette problem skal jeg drøfte med
amtsrådsforeningen og den kom-
munale landsforening. Hvis det
På længere sigt kan man van-
skeligt forestille sig, at en politik
over for de udsendtes lønningef
som den, der ønskes af landsrå-
det, vil kunne gennemføres uden
konflikter og/eller lovindgreb-
Under alle omstændigheder må
man regne med, at mangel på ud-
sendt arbejdskraft vil blive al-
mindelig på adskillige områder,
sluttede Grønlandsminister Jøf'
gen Peder Hansen.
lykkes at sikre lærerne stillinger
ved det danske skolevæsen efter
hjemkomsten fra Grønland, vil
flere lærere få interesse for Grøn-
land.
Ministeren lovede også at un-
dersøge mulighederne for at for-
længe den nugældende en måneds
varsel, som lærerne skal give for
at forlade det grønlandske skole-
væsen.
— Gennem betænkningen prø-
ver vi på at give de grønlandske
børn en forsvarlig uddannelse,
sagde ministeren videre. Jeg op-
fatter Steenholdts forespørgsel på
den måde, at danske lærere er
ønsket i Grønland. Jeg har fra
flere sider fået henvendelser an-
gående dette spørgsmål. De vil
uden tvivl være til gavn for 1®'
rersituationen, hvts der fra grøn-
landske politikeres side klart gi-
ves udtryk for, at danske lærere
er ønsket, sluttede ministeren.
Julut.
Officielt
Under 1. december 1975 er der i
Aktieselskabs-registeret optaget
følgende ændringer vedrørende
..TRANSPORTAKTIESELSKABET
AF 18. APRIL 1974“ af Narssax:
Under 5. november 1974, 18. april,
29. september og 17. november 1975
er selskabets vedtægter ændret.
Selskabets navn er „TAGE
SCHJØTT IMPORT GRØNLAND
A/S“. Selskabets formål er handel
og industri, herunder import-, en-
gros- og detailvirksomhed, samt
investerings- og finansieringsvirk-
somhed, Aktiekapitalen er udvidet
med 640.000 kr. fuldt indbetalt i
værdier. Den tegnede aktiekapital
udgør herefter 650.000 kr. fuldt ind-
betalt. Aktiekapitalen er fordelt i
aktier på 100 kr. eller multipla
heraf. Selskabets regnskabsår: 1.
november—31. oktober.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 10. marts 1976.
Siersbæk,
Nyt fra Staalgaarden A/S
ENEFORHANDLING FOR GRØNLAND
MIGATROIMIC

STAALGAARDEN A/S
Tigervej 2.7700 Thisted .
Telefon (07) 92 34 44
Brochure og prisliste kan rekvireres
Advokat cerut nyder De som
en god cigar.
ADVOKAT cerut
cigåtordlu-
åinåsavat.
SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI
Lærermangelen kan
måske afhjælpes
— Hvis det lykkes at sikre lærerne stillinger i det
danske skolevæsen efter åremålsansættelser i Grøn-
land, vil interessen for Grønland blive større, sagde
minister Jørgen Peder Hansen
4