Atuagagdliutit - 25.03.1976, Qupperneq 6

Indtægtsreguleret
børnetilskudsordning
— men uden en bestemt bundgrænse. Det vedtog
landsrådet med 10 stemmer mod 6
Der er stor sandsynlighed for, at
børnetilskuddet i Grønland her-
efter skal være indtægtsreguleret
uden bundgrænse. Ved en afstem-
ning i landsrådet gik 10 medlem-
mer ind for det forslag mod 6. 10
medlemmer var imod, at tilskud-
det bibeholdes. Et medlem var
fraværende ved afstemningen.
Efter afstemningen blev sagen
sendt videre til økonomisk- og
planlægningsudvalg og kommer
igen i rådet senere på samlingen.
Mere retfærdig ordning
Debatten var lang, trættende,
præget af uendelige gentagelser
Kort fra landsrådet
Spørgsmålet om at udbygge den
eksisterende landingsbane i Hol-
steinsborg til landingsbane for
STOL-fly medtages i overvejel-
serne i grønlandsrådet.
og forvirring krydret med person-
lige angreb. Som den første tog
Lars Godtfredsen ordet og sagde,
at mange forældre bruger tilskud-
det fornuftigt. Men misbrug fin-
der også sted, men ikke i så stort
omfang, at der er grund til at
ændre den nuværende ordning.
Jonathan Motzfeldt foreslog en
mere retfærdig fordeling af de 11
mili. kr. som bruges til børnetil-
skud og foreslog, at 70.000 kr. skal
være en bundgrænse. Familier
med over denne indtægtsgrænse,
men som har behov for tilskud må
henvende sig til arbejds- og soci-
alkontoret.
Niels Carlo Heilmann mente
ikke, det var rimeligt at afskaffe
tilskudsordningen samtidig med
forhøjelsen af vareafgifter og ind-
førelse af skat. Han tilsluttede sig
for en indtægtsreguleret ordning
med en bundgrænse på 70.000 kr.
Jørgen Olsen var imod det. Han
foreslog, at tilskudsordningen skal
gælde fra barnets 7. år. Større
børn gribes af konkurrencementa-
litet. Det mærker forældrene på
pengepungen. Som alternativt for-
slag ønskede Jørgen Olsen ophæ-
velse af tilskuddet.
De flittige straffes
Otto Steenholdt: Socialhjælp er
nu så stor, at det ikke længere
kan betale sig at arbejde. Mang-
ler man penge, kan man bare hen-
vende sig til socialkontoret. Det
er en farlig udvikling, som ikke
kan fortsætte, og jeg vil ikke være
med til at øge denne umyndig-
gørelse. De dovne præmieres, men
de som passer deres arbejde og
som betaler skat, straffes. De må
ikke have uddannelsestilskud og
heller ikke børnetilskud.
Severin Johansen mente, at
bundgrænsen på 70.000 var for
høj. 36.000 kr. var en mere rime-
lig bundgrænse.
Knud Kristiansen kunne ikke se
nogen grund til at opgive tilskuds-
ordningen.
Nikolaj Karlsen var også imod
en ophævelse, men så længe
landskassen fattes penge, er det
ikke rimeligt, at ordningen skal
gælde alle. Han går ind for en
bundgrænse på 50.000—60.000 kr.
Tilskuddet skal gælde fra barnets
fødsel. Pasning af småbørn kræ-
ver meget tid. Udearbejdende
mødre med små børn er nødt til
at få dem passet mod betaling.
OdaK Olsen var også for opret-
holdelse af status quo og gik ind
for en bundgrænse på 70.000 kr.
— De sølle 10—11 miil. kr. kan
ikke fordeles til hele befolkningen.
Ordningen skal gælde fra barnets
fødsel, sagde han.
Hvad er 575 kr. i dag?
Formanden: Jeg vil understrege,
at det drejer sig om 575 kr. pr.
barn om året. Hvad er det i vore
dage? De, som virkelig trænger
har helt anderledes større behov
og de har muligheder for at blive
hjulpet. Fuld retfærdighed vil be-
tyde ophævelse af tilskuddet.
Lamik Møller sagde at flere
skolebørn bruger tilskuddet til at
oprette konto i pengeinstitutioner-
ne. Derfor gik han for oprethol-
delse af den nuværende ordning.
Konrad Steenholdt: Jeg går ind
Nikolaj Karlsen
for en bundgrænse på 36.000 kr.,
som også er en bundgrænse i skat-
temæssig henseende. To trediedele
af Grønlands befolkning er under
denne bundgrænse. Efter dette
har kun en trediedel af befolk-
ningen behov for børnetilskud.
Debatten sluttede med afstem-
ning, hvor flertallet gik ind for en
indtægtsreguleret ordning uden
bundgrænse.
Julut
Forslag om løn-og
prisorganisation
Skal sendes videre til et udvalg under Grønlands
rådet, det såkaldte Nørgaard-Rasmussen udvalg
OdaK Olsen meddelte i lands-
rådet, at 167 grønlandske minører
forgæves har søgt ansættelse i
Mårmorilik. OdaK Olsen sagde, at
landsrådet nu må føre en mere
fast politik for at sikre grønlæn-
derne arbejde.
Der var enighed i landsrådet,
om at etablere ordføreordning ef-
ter indførelse af hjemmestyre.
Landsrådet vedtog, at Kangåt-
siaK kommune bliver selvstændig
skoledistrikt fra 1. august i år.
Mælkeordningen ophæves mid-
lertidig fra 1. juli i år. Landsrådet
vil genoptage spørgsmålet for at
finde frem til en eller anden ord-
ning.
Forslaget om børnehjælpsdag i
Grønland er sendt videre til
komiteen for familieplanlægning.
Spørgsmålet om restaurations-
skat skal i nær fremtid behandles
i kommunernes landsforening.
Derfor blev dette udsat i lands-
rådet.
Landsrådet vil anmode hjemme-
styrekommissionen at undersøge
om kommunikationsforholdene i
dag kan tillade indførelse af af-
krydsningsystem ved valg i Grøn-
land.
Landsrådet sender to politikere
og en embedsmand til Forenede
Nationers havretskonference i
New York i slutningen af april.
Etableringen af stillingen som
forbrugerombudsmand skal kob-
les ind i hjemmestyrekommissio-
nens arbejde.
Et forslag fra Severin Johansen
og OdaK Olsen om oprettelse af
løn- og prisorganisation i Grøn-
land skal sendes videre til udvalg
under Grønlandsrådet, det såkald-
te Nørgård Rasmussen-udvalg,
der beskæftiger sig med økonomi-
ske forhold i Grønland. Udvalget
skal anmodes om at overveje for-
slaget, som landsrådet betragter
som et vigtigt spørgsmål. Samtidig
skal der rettes henvendelse til for-
brugerrådet om samme.
— Prisforhøjelser sker med dags
varsel hen over hovedet på de
folkevalgte, som slet ingen ind-
flydelse har i prispolitikken. Når
afgifterne forhøjes, forhøjer KGH
priserne på disse varegrupper til-
svarende. Det er irriterende, sag-
de Otto Steenholdt under forsla-
gets behandling i landsrådet. Otto
Steenholdt anbefalede, at forsla-
get bliver sendt til Nørgård-ud-
valget.
OdaK Olsen erklærede, at de la-
vestlønnede straffes af prisforhø-
jelser, som altid kommer i køl-
vandet på de små lønforbedringer.
OdaK Olsen ønskede to årlige
prisforhøjelser pr. 1. april og 1.
oktober, i stedet for evindelige
prisforhøjelser, som folk slet ikke
har råd til.
Formanden: Det er et politisk
spørgsmål, hvordan man skal hol-
de kontrol med priser og lønnin-
ger. Man skal finde frem til, hvor-
Reglerom kaution
Landsrådet vil henvende sig til
pengeinstitutter med anmodning
om at forklare folk, hvad det be-
tyder at være kautionist. Mange
grønlændere er efterhånden kom-
met i vanskelighed, fordi de ikke
kender reglerne for kaution. Hvis
henvendelsen ikke hjælper, vil
landsrådet overveje andre mulig-
heder.
dan man kan hente penge til at
dække underskuddet med. Det vil
være naturligt, at sende forslaget
til Nørgård-udvalget, som beskæf-
tiger sig med alvorlige økonomi-
ske spørgsmål.
Men det er ikke helt korrekt at
påstå, at prisforhøjelser sker hen
over hovedet på de folkevalgte. Vi
har medlemmer i KGH’s styrel-
sesråd, og landsrådets forbruger-
råd bliver orienteret om prisfor-
højelser. Men derfor er det ønske-
ligt med en bedre kontakt.
Niels Carlo Heilmann fandt for-'
slaget støtteværdigt, men påpege-
de, at interesserne er vidt forskel-
lige. Det er et spørgsmål om løn-
modtagere er villige til at afgive
noget af forbedringerne til
KNAPP.
Odak Olsen: Jeg har ikke noget
imod, at man sender forslaget til
Nørgård-udvalget. Men jeg er ef-
terhånden meget utålmodig efter
at se resultater fra dette udvalg.
Hvornår bliver udvalget færdig
med sit arbejde?
Konrad Steenholdt kritiserede
forbrugerudvalgene og forbruger-
rådet for deres ineffektivitet. De
ved ikke, hvilken rolle de spiller
i løn- og prispolitikken. Nu må de
komme ud af busken og komme
frem med et udspil, så Nørgård-
udvalget kan få stof at arbejde
med.
Konrad Steenholdt
Formanden: Man kan overveje
at invitere Nørgård-Rasmussen til
efterårssamlingen og anmode ham
om at gøre rede for den økonomis-
ke situation.
Debatten endte med, at lands-
rådet enedes om at sende forsla-
get til Nørgård-Rasmussen udval-
get.
Jtllut
Jørgen Olsen taperseKånginguasårporåsit nunavta Kinersivik atauslnångornigssånik sujunersQteKarnermi-
gut. pivdluåussutåme tåssa naliminit sujugdliugame uvdlutdle nåmagtivfigssåt nagdliukumårpoK. atalo
Jørgen Olsen saunikufnauvdlune igdlalaorumårpoK suaordlune: KanoK oKarpunga? ilå ! !
Jørgen Olsen foreslog i landsrådet, at Grønland bliver een landsrådsvalgkreds. Men som så mange
gange før, kom han i mindretal. Det er hans ulykke, at han er forud for sin tid, men en dag vil man sige:
Han havde ret. Da vil Jørgen Olsen — til den tid et skelet — slå en skoggerlatter op og råbe: Hvad sagde
jeg!