Atuagagdliutit - 25.03.1976, Side 26

atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartartut agdlagait . læserne skriver . atuartar
Den nye skole
Så er det igen tid at diskutere den
nye grønlandske skolelov. Jeg var
ærlig talt noget skuffet over efter-
årets debat; men det må vel ses
på baggrund af den store udskift-
ning i rådet. Det eneste konkrete
resultat var formålsparagraffen,
der desværre i udkastet kom til at
ligne den tilsvarende danske fra
1814:
Når man i nogle år har haft lov
til at arbejde i den grønlandske
skole, kan man ikke undgå at gøre
sig tanker om, hvilken struktur
den bør have. Arbejdsløshed, kri-
minalitet og selvmord blandt de
unge er et udslag af en forkert
skolepolitik. Lad os ikke prøve
på at placere ansvaret for den nu-
værende skole. Alle, både lovgive-
re og -brugere har sin del af
„æren". Og jeg mener derfor, at
alle — uanset fødested — skal
hjælpe med at få lavet noget nyt
og godt. Der skal tænkes i nye ba-
ner. Der skal foretages en kritisk
analyse af andre skolesystemer.
Og så bruge de positive ting i den
nye skolelov.
For det første er der problemet
med de rigtige undervisere. Bør-
nene skal have en skolestart, der
er på modersmålet. Når de så har
fået et solidt kendskab til det, kan
de begynde med fremmedsprog-
ene.
Så lyder det fra oven, at der
ikke findes undervisere nok. Men
hvad gøres der for at få fat i eg-
nede undervisere? Lad dygtige
dobbeltsprogede grønlændere få
fri fra den almindelige undervis-
ning, så de får tid til at oversætte
eller selv lave faglitteratur, som
FOTO
og
KINO
De køber stadig med største
økonomiske fordel Deres foto-
udstyr hos os! Vi giver fra 20-
50 °/o rabat på splinternyt foto-
udstyr. — Forlang i egen inter-
esse vort store illustrerede foto-
katalog og lavprisliste, — eller
lad os give Dem et konkret til-
bud. Fotoarbejde: Kun 1. klas-
ses arbejde i sort/hvid eller
farve -f- vor sædvanlige store
rabat. — Gratis forsendelsesma-
teriale!
CHR. RICHARDT A/S
FOTO-KINO-FILM
7800 SKIVE
Telegramadresse: Fotoexpres
. eksperter i hurtig og sikker
forsendelse!
findes relevant for den skoleform,
vi skal have. F.eks. findes der i
dag intet regnebogssystem, som
er tilgængeligt for en grønlænder,
der ikke kan læse og forstå dansk!
Skolevæsnet har ofret penge på
at få et regnebogssystem versio-
neret til den grønlandske skole.
Det meste i regnebogssystemet
findes på både dansk og grøn-
landsk; men lærervejledningen,
som er af stigende værdi jo min-
dre uddannelse underviseren har,
foreligger kun på dansk! Og hvor
meget litteratur om pædagogik,
psykologi, metodik osv. findes der
oversat til grønlandsk? Udviklin-
gen til et industrialiseret samfund
er jo „sat på skinner", men vi kan
ikke uddanne „togførere" nok, da
„fartplanerne" er uforståelige for
dem.
I den anden ende af skolen,
hvor der hvert år lige før sommer-
ferien smides en masse unge
mennesker ud i den barske til-
værelse, må der også gøres en en-
orm indsats. Hvilken ret har vi til
at lade alderen være afgørende
for, hvornår de unge er i stand til
at kunne klare sig? Det er vel gået
op for alle — og politikere — at
ikke alle modnes lige hurtigt. De
bær, der får mest sol, bliver først
modne.
Hver gang vi taler om 8 eller 10
års skolegang som det obligato-
riske, så glemmer vi helt at det
er personer det drejer sig om.
En skole, der skal kunne funge-
re i et så splittet samfund, som
det grønlandske er, må ikke have
nogen fast øvre grænse med hen-
syn til undervisningspligt. Vi er
— sammen med forældrene — an-
svarlige for, at der er plads til de
unge i samfundet den dag, de for-
lader skolen. Og det kan så være
den 15. juni eller den 23. oktober,
når de er 15 eller 22 år. Der skal
kun være et bestemt krav, og det
er, at de har et arbejde, som de
kan lide og som passer til deres
forudsætninger og interesser. En-
hver anden løsning er uansvarlig.
Hensynet til de unge må gå forud
for alt andet.
Men for at kunne skabe dette,
skal der investeres i undervisernes
uddannelse. En massiv støtte til
allerede uddannede lærere og ti-
melærere må og skal gives. Men
hvor kommer pengene fra?
Deres ur
er i gode hænder hos os ...
Vort moderne reparations-
værksted modtager gerne De-
res ur eller brille til repara-
tion.
nalunaerKutårKat
uvavtinut suliarititarniaruk
årdlerKutiginago ...
sutdlivivtine moderniussume
nalunaerKutårKat issarussatit-
dlunit suliariumaKåvut.
URMAGER JOHN GRAUTING
Torvel 1 - 7620 Lemvig
Hvad med at spare de danske
timer i de første skolår! Invester
så de sparede midler i etablering
af brevkurser for de forskellige
grupper af undervisere. Og sæt
så som krav for alle undervisere,
som ikke har nogen pædagogisk
uddannelse, at de gennemfører en
basisuddannelse for at kunne få
lov til at undervise. Der findes
sikkert mange interesserede, som
med de nuværende forhold ikke
ser sig i stand til at kunne klare
en længere uddannelse i en anden
by.
Og vi ser også alt for mange ti-
melærere, der bare bliver sat til
at undervise. Ansvarsbevidste og
hæderlige mennesker. Men de får
aldrig lært teknikken i det at un-
dervise, disponere et stof, have
føling med eleverne, kontrollere
om de har forstået stoffet og me-
get mere. Og derfor vil disse un-
dervisere ofte opleve, at deres un-
dervisning ikke lykkes, og efter-
hånden prøver de bare på at få
det til at gå så godt som muligt.
Kun de allerfærreste kan erkende
den situation de står i.
En ny skolelov, der kun kom-
mer til at dreje sig om børnene,
vil være en utopi. Der skal sam-
tidig, eller helst inden, ofres tid
og penge på de grønlandske un-
dervisere, som vi i dag har i sko-
len. Og det skal være en hjælp,
som kommer til at passe til den
nye skolelov.
Ove Sten Jørgensen
skoleinspektør
Grønlandsposten ønsker at
bringe et stort antal læserbre-
ve hver uge. Derfor beder vi
om, at indsendernes skriver
meget kort. Hvis læserbrevene
er mere end 200 ord, er redak-
tionen i regelen nødt til at for-
korte dem. Vi offentliggør ikke
anonyme indlæg, men hvis
særlige grunde taler for det,
kan vi bringe et læserbrev
under mærke istedet for navn.
Send dit indlæg til: Grøn-
landsposten, postbox 39, 3900
Godthåb.
Rovfiskeri ved Grønland
Direktør Frede Sørensen, Napa-
ssok, har til dagbladet Vestkysten
skrevet et læserindlæg om „Rov-
fiskeri ved Grønland". Frede
Sørensen har sendt indlægget til
AG, og vi bringer det her:
I den senere tid har vi læst og
hørt meget om fiskeriproblemer
for de forskellige lande, og Island
har særlig været inde i billedet.
Men da grønlænderne ikke rå-
ber så meget op, hører man hel-
ler ikke så meget om deres pro-
blemer.
Islændingene slår på, at deres
eksistens afhænger af fiskeriet,
og derfor kræver de en 200 sø-
mil grænse for at beskytte fiske-
bestanden mod fremmede fiskeres
rovdrift ved de islandske kyster.
Sammenligner vi Island og
Grønland, er problemerne ens.
Grønlænderne er afhængige af
fiskeriet. Snakken om indtægter
ved mineraler og olie i Grønland
ligger langt ude i fremtiden. Kun
minen „Sorte Engel" ved Mar-
morilik giver for tiden en god
skilling i den grønlandske lands-
kasse og afløser kryolitbruddet
Ivigtut, som for flere år siden er
tømt.
Dersom Island får gennem-
trumfet en 200 sømil grænse, skal
Grønland også have den omgåen-
de, for det er jo klart, at når
udenlandske supertrawlere bliver
udelukket fra de islandske kyster,
vil de søge til Grønland i et end-
nu større antal end hidtil. Hoved-
parten af disse trawlere har så
avanceret udstyr og grej, at de
grønlandske fiskere ikke har en
chance for at klare sig i den hen-
seende.
Da dybvandsrejerne langs Nor-
ges, Sveriges og Danmarks kyster
var opfisket, blev der pludselig
rift om de grønlandske dybvands-
rejer på verdensmarkedet.
Gennem de 25 år jeg har virket
i Grønland, har jeg oplevet noget
af hvert med hensyn til over-
fiskning.
Først blev helleflynderne op-
fisket i Davisstrædet i 30’erne af
to engelske storekspeditioner, der-
efter blev torsken næsten op-
fisket i årene fra 1950 til slutnin-
gen af 60’erne. Laksefiskeriet be-
gyndte først i 60’erne, men da de
kloge mente, det ville gå samme
vej med laksen, blev den kvoteret
i 1973, og så var det slut med
grønlændernes indtægt også der.
Men en trøst var det, at reje-
fiskeriet samtidig viste sig at være
en god indtægtskilde.
Men ak, glæden blev kort. For
tre år siden invaderede spanske,
norske, færøske og nu også rus-
siske trawlere de grønlandske
rejefelter, og læserne kan tage
mit ord for, at der om få år ikke
findes rejer, der er værd at sætte
et trawl efter ved Grønlnad. Der
er ikke noget at sige til, at de
grønlandske fiskere er fortvivlede
over den udvikling, de gang på
gang er udsat for.
Grønlændernes kår er hårde.
For tiden er hovedparten af ky-
sten én stor isblok, så alt fiskeri
er standset. Når isen bryder op,
og i fjordene sker dette først hen
i maj, skulle der gerne være no-
get at fiske efter, men fortsætter
rovdriften fra fremmede super-
trawlere på de grønlandske reje-
felter i Davisstrædet, vil den sid- 1
ste mulighed for at grønlænderne |
kan klare sig ved fiskeri være
væk.
Frede Sørensen.
I den tid der ligger mellem dis-
se to perioder, må vi så skabe en
skole med et rimeligt indhold. Vi
må her ikke lade os binde af det,
vi kender. Hvorfor er inddelingen
som den er? Kunne vi ikke lade
2 fra hver årgang danne klasse?
Eller der er måske andre mulig-
heder.
Tolketil grønlændere i
Danmark nødvendigt
Under mit ophold her i Danmark
har jeg læst mange numre af
Grønlandsposten. Men det mær-
kelige er, at der aldrig står et ord
om os grønlandske sømænd i Dan-
mark. Der er kun rørende opbak-
ning til alle landkrabberne her.
Efter Dansk Sømandsforbunds
oplysninger findes der cirka 150
grønlandske sømænd i Danmark,
der er medlemmer af forbundet.
De grønlandske myndigheder ig-
norerer fuldstændig disse grøn-
landske sømænd. Alle grønland-
ske sømænd i Danmark har ret
til på lige fod med andre at del-
timerssoKatigit
kåtuvfiåne
ilaussortauvit?
tauva tamatigut
AG pisiarOk. G.I.F.
nangmine« AG-me
aviseKarpoK
tage i forskellige kurser for sø-
mænd. Selvfølgelig koster kurser-
ne mange penge, og kurserne
skulle gerne kunne betale sig for
deltagerne. Men een ting har man
slet ikke tænkt på: Grønlænder-
nes kunnen i det danske sprog.
Jeg er vidende om, at mange
grønlændere får meget mindre ud
af disse kursusophold end deres
danske kolleger. Det plejer at re-
sultere i, at grønlænderne går ud
af disse skoler meget skuffede og
kede af, at de kun har spildt tid
og penge ved at deltage i disse
kurser. De skulle i stedet have
blevet ved med at sejle, mener de.
Jeg har talt med mange af de sø-
mænd om det.
Mon vore myndigheder tænker
således: Når vi er blevet medlem
af EF, så kan vi grønlændere au-
tomatisk gå i skole sammen med
alle andre, bare man har penge,
så skal det nok gå? Jeg vil gerne
spørge myndighederne: Hvis I
ved, hvad det er at være medlem
af EF, hvorfor har I så ikke an-
sat en tolk for hver 10. grønlæn-
der her i Danmark.
Jeg har selv fuldstændig de
samme erfaringer. Miseren skyl-
des, at vi på forhånd ikke er ble-
vet orienteret om, at undervisnin-
gen kun foregår på dansk uden en
grønlandsk tolk. Og dette er ho-
vedårsagen til, at vi ikke kan få
tilstrækkeligt udbytte af kurserne.
For alle grønlændere i Danmark
er den absolutte nøgleperson en
tolk, især efter at vi er blevet
medlem af EF. I kan måske sige,
at samarbejdet mellem vore to
folk har været det bedste, men I
kan kun sige sådan, når I først
har sørget for tolke til grønlæn-
dere i Danmark.
Vi er altid skuffede —
hvem har ansvaret?
Gert Karlsen
Tidens Højskole
Nebbegård
Hørsholm
26