Atuagagdliutit - 25.03.1976, Side 30

nutåmit årKigssussinerup
byggekomtitft taorserpai
nutåmik arxigssussineK ukioK måna 1. januar atuler
nerarpå, landshøvding Hans Lassen-ip
1952-imitdle Kalåtdlit-nunåne nå-
lagauvfiup igdlutainik aserfatdlat-
sailiuineK isumagineKartarsima-
galuarpoK byggekomitinik taine-
Kartartunit tåssaussunit kæmne-
re, byggeledere sulivfeKarfingmi-
lo pineKartume igdlumik atuissfl-
ssume pissortaussumik, åssersuti-
galugo skoleinspektøriussumik i-
malunit distriktslægeussumik, tai-
ma agdlagsimavoK landshøvding
Hans Lassenip tusagagssiortunut
AG-mut kalerriutåne, nangigdlu-
nilo:
GTO teknikikut byggekomiti-
mut sujunersuissågaluarpoK ang-
nertunerussutigutdlo suliagssanik
aKtrisissugaluardlune iluarsarta-
riagdlit isumagineKarnigssfine.
Kalåtdlit-nunånik filmiliat issi-
gingnågagssiat takutitagssiatdlo
25-uput (16 mm åma 35 mm-it).
saniatigutdlo iliniartitsissusia-
vingnik peKarpoK.
Kalåtdlit-nunanut ministere-
Karfiup månåkut suliarisimavå
nalunaerssusiaK filminik tåuku-
ninga 25-nik, nalunaerssusiardlo
sulivfeKarfingnut åssigingitsunut
nagsiutdlugo Kalåtdlit-nunånitu-
nut — ilåtigut G.O.F.-imut.
Kalåtdlit-nunåne inugpagssua-
KåsaoK, filmit ilåinaminfnguinik
takungnigsimassunik, taimåitu-
Officielt
Under 17. februar 1976 er følgende
optaget i Aktieselskabsregisteret:
„GREENLAND WOOL & CLOT-
HING INDUSTRY A/S“, hvis for-
mål er at drive handel og fabrika-
tion. Selskabet har hovedkontor i
Jullanehåb kommune, Grønland,
postadresse: Jullanehåb, Grønland.
Dets vedtægter er af 18. april, 30.
maj 1974 og 12. december 1975. Den
tegnede aktiekapital udgør 111.500
kr. fuldt indbetalt. Aktiekapitalen
er fordelt i aktier på 500 kr. og
multipla heraf. Hvert aktiebeløb
på 500 kr. giver 1 stemme. Aktierne
skal lyde på navn. Aktierne er
ikke omsætningspapirer. Der gæl-
der Indskrænkninger i aktiernes
omsættelighed, jfr. vedtægternes
§ 4. Bekendtgørelse til aktionærer-
ne sker ved anbefalet brev. Sel-
skabets stiftere er: Fabrikant
Georg Mogens Johansen, 56 Rue de
Hobscheid, Steinfort, Luxembourg,
konsulent Oluf Hans Villiam
Høegh, Kovangen 107, Fredensborg,
borgmester Frederik Louis Jørgen
Henrik Lund, Storesøvej B 560, pa-
stor, landsrådsmedlem Jacob Jør-
gen Otto Jonathan Motzfeldt, Præ-
stebakken B 103, begge af Juliane-
håb, Grønland. Bestyrelse: Fru He-
lene Ane Nielsen (formand), Sto-
resøvej B 227, lærer Otto Kjær-
strup, Bjerges sti B 831, værftsfor-
mand Richard Jaffet Peter Kri-
stian Steffen Absalonsen, Sanato-
rievej B 282, restauratør Ole Ibsen,
Kamikorfik blok F nr. 22, Preben
Nymand Pedersen, alle af Juliane-
håb, Grønland. Bestyrelsessupple-
anter: Nævnte Oluf Hans Villiam
Høegh samt fru Oline Kristine Pe-
dersen, Sanatorievej B 275, Ju-
lianehåb, Grønland. Direktion:
Nævnte Oluf Hans Villiam Høegh.
Selskabet tegnes af bestyrelsens
formand i forening med to andre
medlemmer af bestyrelsen eller af
bestyrelsens formand i forening
med et andet medlem af bestyrel-
sen og en direktør. Selskabets re-
visor: De Forenede Revisionsfir-
maer, postbox 12, 3900 Godthåb,
Grønland. Selskabets regnskabsår
er kalenderåret.
POLITIMESTEREN I GRØNLAND,
Godthåb, den 10. marts 1976.
Siers bæk,
fg.
aningaussartutigssat pissaria-
KartineKartut landshøvdingip a-
tausiåkårdlugit Kinusserémerisi-
gut pigssarsiarineKartardlutik, i-
mailivdlugitdle aningaussanik a-
merdlångitsunik byggekomitit tu-
nineKartardlutik angnikinerussu-
nik teknikikutdlo pissarinerussu-
nut atugagssanik.
Kalåtdlit-nunanut ministere-
Karfik kaujatdlaisitaKarsimavoK
19/12-1975-ime tåssunalo atortu-
j ungnaersitdlugo kau j atdlaisitato-
KaK 9. april 1952-imérsoK bygge-
komitinik imalik.
byggekomitit taimailivdlutik a-
torungnaerput, nutåmigdlo aser-
fatdlatsailiuivdlune sulinermut
åncigssflssinigssaK 1. januar 1976
migdlo isumaKamarpoK G.O.F.-
imut suliagssarKigsoK filmit pi-
niåsavdlugit. filmit takutineKar-
sinåuput filmertarfingne, imalu-
nit G.O.F.-ip Nuuk TV Kinuvigi-
sinauvå filmit TV-korutigssatut
nutermivdlugit, tauva kalåtdlit
TV-Karfinit amerdlanemit takuti-
neKarsinåusåput.
filmit ukuput:
Kalåtdlit-nunåne amat suli-
ssartut, Tunume nunaKarféraK,
pissortat unerKiissingmata, Emi-
lie sarKamioK, K’ånåp pigissåne
piniartukormiut, Kalåtdlit-nunå-
ta erxåne imaK, atancinartorssuaK
Dronning Margrethe Marmori-
lingmitoK, ImaKa — Kalåtdlit-
nunånik filmiliaK, ImarssuaK —
Det store hav, Kalåliuvit?, Knud,
Sikuiuitsup ungatåne nuna,
umingmak, Sisimiut, umiarssuit
avangnåne, Ingile KemertoK, Ka-
låtdlit-nunåt minutine 17-ine,
Avangnåne puissiniameK, inoKå-
ngitsorssuarme angutit mardluk,
asimut nugtut, Ulrich OKaluasår-
toK, Ultima Thule, igartartup si-
nåne, avangnamut avirut kisalo
A wedge of Rock.
autdlarnerfigalugo atortulerpoK
inigssiat tungåtigut (inigssiat aut-
dlartitanut inigssiarineKartut bo-
ligstøttemitdlo inigssiautigineKar-
tut pivdlugit), nåparsimaveKarfit
atuarfeKarfitdlo inigssiautånut.
nutåmik periausiliomeK pisima-
vok påsinarsingmat, månamutut
årKigssussinerugaluarsimassoK tu-
nga vigssaerungmat, igdloKarfime
amerdlanerit ilåtigut mesterer-
pagssuaKalersimangmata, taima-
tutdlo igdlonarfingne angineru-
ssune nangminerssortunik arki-
tektitut ingeniøritutdlo sujuner-
suissartoKalersimavdlune.
ukiutdlo ingerdlaneråne, inig-
ssiat amerdliartornerat peKatiga-
lugo, kæmnereKarfingne ingmikut
ineKarnikut sulissoKarfeKalerti-
tersimavdlune, månåkut 1. janu-
ar 1976-imit kommuneKarfingnit
aKuneKalersunik.
taimåitumik pissusigssamisui-
narsimavoK OKartugssåussutsip i-
nigssisimanerata siaruarternigsså
akissugssauneruvdlo nunaKarfi-
kutånut avguarnigsså.
pingårtumik kæmnereKarfit
kommuneKarfingnut tuniuneKar-
nerisa 1. januarimit ukioK-måna
nagsatarisimavåt pissariaKartitsi-
lerneK nalerKutunik erssarigsu-
nigdlo kommunenarfit aKutsiner-
mingne maleruagagssaKarnigssåt
nålagauvfiup inigssiat aserfatdlat-
Grønlandsskib
skal muligvis
medvirke i TV
Poul Trier Pedersen, der til for-
året skal producere et spontanspil
om Søens Folk, er gået i gang med
at finde et velegnet skib til pro-
duktionen. Det er et krav, at der
skal være plads til ca. 15 ekstra
søfolk og filmfotografer ombord,
oplyser bladet Radiotelegrafen.
Dette har på forhånd begrænset
antallet af mulige skibe til en lille
håndfuld. Imellem disse er bl.a.
Grønlandsskibene „ANNA JO-
HANNE", der tidligere hed
„MARTIN S“, „NANOK S“ samt
„TORM ALICE". Samtidig brin-
ger bladet et billede af „ANNA
JOHANNE", hvor det losser ved
bjergværket „SORTE ENGEL"
ved Marmorilik.
sailiornigssånut aningaussanik a-
kuerssissutigisimassånik.
periausiulersukut nutåkut isu-
maKatigissutigineKarsimavoK, nå-
lagauvfiup akuerssissutai aulaja-
ngersunik periauseKardlune ator-
neKartåsassut, peKatigititdlugulo
kommunalbestyrelsit, isumaKati-
gissutip periarfigssarititaisa iluå-
ne akuerssissutit suna pingårne-
rutitdlugo atorneKåsanersut, å-
malo tamåna avKutigalugo ang-
nertumik periarfigssaKalerdlutik
nunaKarfikutåt suniuteKarfigisav-
dlugit.
H. Lassen.
Der findes 25 spille- og kortfilm
(16 mm og 35 mm) om Grønland.
Desuden findes der egentlige un-
dervisningsfilm.
Grønlandsministeriet har nu ud-
arbejdet en oversigt over de 25
film og sendt oversigten til for-
skellige institutioner i Grønland
— bl.a. GOF.
Der er sikkert mange i Grøn-
land, der kun har set et par af
disse film, og det synes derfor
som en oplagt opgave for GOF at
rekvirere filmene. De kunne enten
vises i biograferne, eller GOF
kunne bestille Nuuk TV til at
overspille dem til billedbånd, der
vil kunne køres i de fleste af de
grønlandske telenet.
— Det er kun godt, at unge grøn-
lændere nu er begyndt at prote-
stere mod fordanskningen, sagde
den norske psykolog Signe Holst
på psykologernes årsmøde for ny-
lig i Nyborg. Signe Holst har net-
op udgivet bogen „Grønland —
pladask i kulturgrøften" efter et
par års ophold i Sisimiut som hu-
stru til en udsendt dansker.
Signe Holst sagde på mødet vi-
dere: — Det forbavser mig ikke,
at den første generation af unge,
der er vokset op i Grønland, nu
er begyndt at vende sig imod
Danmark. Det må egentlig betrag-
tes som et positivt resultat, fordi
grønlænderne gennem kritik og
krav netop opfylder de værdier,
som det demokratiske Danmark
venter på. Grøndalisering betyder
ikke, at der skal være et gammel-
Landshøvding Hans Lassen.
Filmene er:
Arbejderkvinder i Grønland, n
boplads i Østgrønland, Da myn-
dighederne sagde stop, Emilie fra
Sarqaq, En fangerfamilie i Thule-
distriktet, Havet ved Grønland,
Hendes Majestæt Dronning Mar-
grethe i Marmorilik, Imaqa — fil-
men om Grønland, Immarssuaq
— Det store hav, Kalåliuvit — Er
du grønlænder, Knud, Landet bag
polarisen, Moskusoksen, Sisimiut,
Skibe mod nord, Den sorte engel,
17 minutter Grønland, En sæl-
fangst i Nordgrønland, To mænd
i ødemarken, Udflytterne, Ulrich
fortæller en historie, Ultima Thu-
le, Ved bræens rand, Vejen mod
nord samt A wedge of Rock.
dags fangersamfund eller et eski-
moreservat. Det kan også udvikle
sig til et moderne industrisamfund
baseret på fiskeri, minedrift og
olieudvinding.
Det overordnede mål må imid-
lertid være, sagde Signe Holst, at
grønlænderne selv får virkelig
magt til at styre udviklingen.
Videre sagde hun, at hun kunne
få mistanke om, at større kommu-
nalt selvstyre og den deraf føl-
gende svækkelse af landsrådet er
i dansk interesse, fordi den for-
sinker udviklingen af en grøn-
landsk nation.
— Mange gode kræfter engage-
res nu så kraftigt i det lokale ar-
bejde, at der ikke bliver tid til at
interessere sig for den større ver-
den, sagde Signe Holst.
-rg.
GULDKARAMELLER
De eneste rigtige karameller er
Toms Guld Karameller
kukarnårKit tåssåuputToms Guld Karameller
7omT
^ IKAST
1b HANDELSKOSTSKOLE
SØNDERPARKEN 21-7430 IKAST
handelskostskole Lærlingeskole-handelseksamen-fagprover.specialkurser
Kalåtdlit-nunånik
filmiliat 25
25film om
Grønland
Kun godt at de
unge protesterer
30