Atuagagdliutit - 08.04.1976, Qupperneq 4

VOLVO PENTA
Outboards
Motor 700 3 cyl. 2 takt vendeskylning
Effektklasse 65-75 HK
Omdrejningstal 4800 - 5500 o/m
Cylinder volumen 900 c mi
Cylinder diam. slaglængde mm 80 x 60
Tændingssystem Kontaktfrit CD-system af magnettype med fritliggende tændspoler
Karburator 2
Udveksling 13 : 29
Propeller 3 bladet med udstødning i nav
Uiam. x sugn. mm Tommer 350 x 380 13% x 15 Specialpropeller fås
Kølesystem Vandkølet
Lænsepumpe 700 l/t ved fuldgas
Vægt 89 kg
Brændstoftank Separat 23 Itr. med måler
Indbygget - generator 12V, 120W jævnstrøm Effektregulator
Brændstof- forbrug Økonomifart: 12,5 l/t.
Jdrustning Elstart, nødstop. Elektrisk fjernkontrol af start, choker og stop. Neutral, frem og bak. Ekstra: Fjernkontrol af gear og gas
Agterspejlshøjde mm standard forlænget 380 510
Forhandler også:
250 - 140 -
90 - 51 - 39
Benzin-motorer fra 10 — 356 hk
Diesel-Aquamatic
— driftøkonomi i særklasse — fra 25—106 hk
i.
'C L .
AQ D 21/270
4-cyl 4-takts dieselmotor på 75
hk med udenbordsdrev model
270.
Totalvægt 325 kg.
AQ 115/100
4-cyl 4-takts marinemotor med
udenbords-drev model 100.
Verdens mest prøvede drev.
Totalvægt ca. 210 kg.
Autoriseret forhandler
Godthåb Auto Service
v/IB RASMUSSEN
Box 24
Tlf. 2 12 63
3900 Godthåb
Pligt til at yde hjælp...
2. At træffe de foranstaltninger,
som af omstændighederne kræves
til redning af nogen tilsyneladende
livløs, eller som er påbudt til om-
sorg for personer, der er ramt af
skibbrud eller anden tilsvarende
ulykke.«
Her er man stillet overfor en af
<je bestemmelser, ifølge hvilken man
kan straffes for ikke at have gjort
noget, altså har forholdt sig pas-
siv. Dette kaldes en undladelses-
forbrydelse.
En forudsætning for at kunne
blive straffet efter denne paragraf
er naturligvis, at man er klar over,
at der behøves hjælp, eller som der
står »øjensynlig livsfare«, »tilsyne-
ladende livløs« eller »ramt af skib-
brud«.
Man kan sikkert ikke, hvis man
anklages for at have undladt at
hjælpe, klare frisag ved bare at
hævde, at man da ikke havde ind-
tryk af eller fornemmelse af, at der
var behov for hjælp; det er i givet
fald domstolenes opgave at afgøre
dette.
Det er heller ingen undskyld-
ning i givet fald at hævde, at man
undlod at hjælpe, fordi man fandt,
at det var farligt for en selv. 1
paragraffen er benyttet ordene
»særlig fare«, og det bliver også
andre, som skal afgøre, om der
ville have været særlig fare for-
bundet med at hjælpe.
Det fremgår dog også af para-
graffen, at der ikke foreligger
pligt til at ofre sig selv for at yde
hjælp.
Rent praktisk har § 253 i bor-
gerlig straffelov i mange situatio-
ner både til lands og til vands
betydning for os alle sammen.
Svaret på spørgsmålet er, jfr.
§ 253 og bemærkningerne, at man
har pligt til at hjælpe efter bedste
evne og ellers pligt til at slå
alarm.
Det er på denne baggrund af
paragraffens ordlyd, at der af myn-
dighederne aldrig rettes bebrejdelser
mod personer, som i god tro slår
alarm, hvis de mener at have obser-
veret nødsignaler, også selv om
den redningsaktion, som dermed
sættes i gang, er meget omfatten-
de og måske viser sig at have
været overflødig. Vedkommende
gjorde i virkeligheden sin pligt
efter loven.
Derimod er det den eller de per-
soner, der har bragt sig i en
sådan situation, at andre tror, der
er fare på færde, eller som uberet-
tiget benytter nødsignaler, der kan
komme til at betale.
I sølovningen findes flere be-
stemmelser angående pligten til at
yde hjælp.
Af interesse for fritidssejlerne er
dog i denne forbindelse kun § 4 i
lov om skibsfartens betryggelse
(sådan en lov findes der nemlig
også), der er sålydende:
»Enhver fører af dansk skib er,
for så vidt det kan ske uden alvor-
lig fare for hans eget skib, dets
besætning og passagerer, forpligtet
til at yde hjælp til enhver, der af
ham træffes på søen i nødstil-
stand, og til at efterkomme en-
hver anmodning om hjælp til så-
danne personer«.
Godt nok bennyttes ordet »skib«,
men bestemmelsen gælder så sande-
lig også for fritidsfartøjerne på
samme måde, som den øvrige sø-
lovgivning gælder for disse.
For lige at vende tilbage til den
indledningsvis anførte stærke udta-
lelse af den vrede fritidssejler, som
fremover ville sejle forbi andre sej-
lere i nød og alligevel sove godt,
selv om disse druknede, så er det
jo en farlig udtalelse at være
kommet med, men vi tror heller
ikke, at denne udtalelse skal ta-
ges for andet end et udslag af et
øjebliks ophidselse og skuffelse.
Pligten til at hjælpe, uanset om
man anmodes derom eller ej, er
altså helt klart givet i indtil flere
love; men er dog begrænset til, som
der står i bestemmelsen, »for så
vidt det kan ske uden alvorlig fare
for eget skib«.
Nok skal der hjælpes; men hvad
nytter det, hvis man selv korn-
ker galt af sted i forsøget herpå.
At der meget ofte vil være en vis
fare for eget skib m.m. ved at
hjælpe bl. a. i dårligt vejr, er
klart, men kun hvis der er tale om
»alvorlig fare«, kan man tillade sig
at undlade at hjælpe. I sidste in-
stans er det også her andre, som i
givet fald — bagefter — afgør
faremomenternes størrelse.
2. Den moralske pligt ti! at
yde hjælp.
Her kan der ikke henvises til
love og bestemmelser; men næsten
alle er vi da enige om, at vi
har en medmenneskelig pligt til,
når en situation kræver det, at
hjælpe hinanden.
I de fleste tilfælde ydes hjælp’
rent spontant, uden at der tænkes
på nogen pligt og uden hensyn
til egen risiko, og sådan bør det
naturligvis også være.
Bringer man spørgsmålet om at
yde hjælp frem overfor erhvervs-
sejlerne og erhvervsfiskerne, får man
som regel det svar, at vi hjælper
ud fra den betragtning, at næ-
ste gang er det måske os selv,
som har hjælp behov, og så ville
det jo være kedeligt, hvis denne
hjælp ikke blev ydet så hurtigt
som muligt af de andre på ha-
vet.
Denne begrundelse gives, fordi
havets folk, som de beskedne og
sjældent bruger fine ord, ikke i
denne forbindelse vil benytte ordene
pligt, medmenneskelig indstilling
eller andre tilsvarende vendinger.
Ofte munder dette blads små
artikler ud i en opfordring eller
henstilling til at gøre sådan og
sådan eller om at overholde de og
de forskrifter.
Det er glædeligt at kunne slutte
netop dette indlæg på modsat
måde, nemlig med ros og tak til
fritidssejlerne for deres udstrakte
indbyrdes hjælpsomhed.
Af rådets hændelsesoversigt for
1974 fremgår det nemlig, at i
forbindelse med de 376 hændel-
ser, som registreredes i dette år,
blev sagerne i de 142 tilfælde
(ca. 38 pct.) klaret ved assistance
af tililende og uden hjælp af myn-
dighederne (redningskorpsene, sø-
redningstjenesten m. fl.). 1 forment-
lig mange, mange andre tilfælde,
som blot ikke er blevet registreret,
fordi de ikke kom til offentlighe-
dens kundskab, er det samme sket.