Atuagagdliutit - 24.03.1977, Blaðsíða 9

— nyt fra landsmuseet — landsmuseumimit nutårsiagssat — nyt fra landsmuseet — landsmuseumimit nutårsiagssat — nyt fra I
naKinerit erKumftsut
tigumiviarånguamrtut
latinerisut runenigdlo naKinerit uvkusigssame tigu-
mivingmitut 1200-kut nalånérsume, kisiånile KanoK
isumaKarnere tamarmik naluvåt
nautsivingmut tigiimiviarånguaK
Nup Kangerdluane KaKap Pisig-
sarfiup erKåne navssårineKarsi-
massoK Katerssugausivigssuarme
Her er den side af håndtaget, som
er forsynet medi runer. Runerne
danner bogstaverne t-r-a-t-e-s-e--
l-i-d-e-s.
åjuna tigumiviup igdlua-tungå, ru-
nenik kigartuivfiusimassoK. runit
naKi'neKarput t-r-a-t-e-s-e-l-i-d-e-s.
katerssugausiviup pissortå Jens
Rosing — Museumsleder Jens Ro-
sing.
misigssorneKarsimavoK. tigumi-
vingme navssårineKarsimåput ag-
dlangnerit, runenik kigartugkat
åma latinerisut agdlagkat, minu-
skier isumaKarput naKinerit mi-
kissut. ajoraluartumik Katerssu-
gausivigssuarme ilisimatut ag-
dlangnerit KanoK isumaKarnere
påsisinausimångilait, taima OKa-
lualårpoK Kalåtdlit-nunåne ka-
terssugausiviup pissortå, Jens Ro-
sing.
— latinerisut agdlangnertai piv-
dlugit isumaKartOKarpoK, sujorna-
tigut Kalåtdlit-nunane taimåitu-
nik navssårtoKarsimångitsoK,
Jens Rosing oKarpoK. tigumivik,
uvkusigssamik igamut imalunit
niutsivingmut atasimagaluartoK,
ukiut 1200-kut nalanérsuvoK. ti-
gumivik ingnerup puatut angiti-
gaoK.
tigumiviup igdluatungåne tåu-
ko latineritut minuskier kigartor-
simåput agdlagsimavdlune s-n-e-
1-i-n åma m-u-n.
tigumiviup igdluatungåne runet
kigartugkat atordlugit agdlagsi-
Et lille håndtag til et lad, fundet
ved Pisigsarfikfjeldet i Godthåbs-
fjorden, er nu undersøgt af Na-
tionalmuseet. På håndtaget er
fundet to forskellige skrifter, en
runeinskription og en latinsk
skrift, minuskier, som blev an-
vendt i Europa i middelalderen.
Minuskier betyder små bogstaver.
Desværre har Nationalmuseets
eksperter ikke kunnet få nogen
mening ud af de to skrifter, for-
tæller lederen af Grønlands
Landsmuseum, Jens Rosing.
— M. h. t. den latinske skrift,
så menes det, at man ikke tid-
ligere har fundet denne skrift i
mavdlune t-r-a-t-e-s-e-l-i-d-e-s.
naKinerit Katerssugausivigssu-
arme ilisimatut isumasisinåungi-
lait.
tigumivik åma aitsåt navssåju-
ngilaK. 1930-kunile nuisineKarsi-
mavoK, Katerssugausivigssuar-
mérsut Nup Kangerdluata iluane
agssaingmata, kisiånile tåssa ait-
såt månåkut, Katerssugausivig-
ssuarme agdlangnernut ilisima-
tuisa navssåK misigssorsimagåt.
tigumivik nunavta katerssugausi-
viane inigssineKarumårpoK. nu-
tåmik iluarsåussanut igdlorssuar-
nut nugpat.
H
Og her er den side af håndtaget,
hvor de latinske minuskier findes.
De danner bogstaverne s-n-e-l-i-n
og m-u-n.
åjuna tigumiviup igdlua-tungå, la-
tinerisut minusklerinik kigartuivfiu-
simassoK. naKinerit isumaKarput
s-n-e-l-i-n åma m-u-n.
Grønland, siger Jens Rosing.
Håndtaget, der har siddet på en
fedtstensgryde eller et fad, stam-
mer fra omkring år 1200. Hånd-
taget er på størrelse med en tænd-
stikæske.
På den ene side af håndtaget
findes de nævnte latinske minu-
skler, som danner bogstaverne
s-n-e-l-i-n og m-u-n.
På den anden side af håndtaget
findes runeinskriptionen, som
danner bogstaverne t-r-a-t-e-s-e-
l-i-d-e-s.
Bogstaverne giver ingen me-
ning for Nationalmuseets eksper-
ter.
Håndtaget er iøvrigt ikke et nyt
fund. Det blev fremdraget alle-
rede i 1930’erne, da folk fra Na-
tionalmuseet foretog udgravnin-
ger i Godthåbsf jords-området,
men det er altså først nu, Natio-
nalmuseets skrifteksperter har
vurderet fundet. Håndtaget vil få
sin plads i landsmuseet, når det
åbner i nye bygninger.
H.
A
? r v
’t 'V
11
: é Cl t c \ Si i i- cl * s :
i X J «
» é ^
Mystiske skrifter
på et lille håndtag
Både latinske bogstaver og runer på fedtstenshånd-
tag fra 1200-tallet, men ingen kan tyde meningen
Under udgravningsarbejdet i sommeren 1976 i Godthåbsfjord-
området gjorde man et interessant fund i en nordboruins fadebur.
Midt mellem en del sten, som har været brugt som lod i et fiske-
net, lå resterne af et ulvekranium, der her fremvises af en af del-
tagerne i udgravningsarbejdet, Minik Rosing. Det er første gang,
man har fundet spor efter ulv hos de gamle nordboere, hvorimod
lederen af landsmuseet i Grønland, Jens Rosing, ved et udgrav-
ningsarbejde i 1950’erne fandt en ulvetand i en gammel eskimo-
bebyggelse i Itivnera. Tanden er dateret helt tilbage til SarKaK-
kulturen. Forekomsten af ulve i Grønland er første gang nævnt i
den norske biskop Einar Gunnarsønns beretninger fra 1200-tallet.
Heri står bl.a.: — Der er mange harer og ulve og en stor mængde
rensdyr. Beretningerne findes i bogen „Kongespeilet, der bl.a.
skildrer nordboernes liv i Grønland.
NOp kangerdluata ilåne aussame 1976 agssainerme soKutiginartu-
mik KavdlunåtsiåKarfikup peKusiviane navssårtoKarsimavoK. ujarå-
lutik akornåne, amarKup niaKukua isimavoK, uvane agssainerme pe-
Katausimassup Minik Rosingip lakutitå. pernavigdlune navssårto-
KarsimavoK KavdlunåtsiatorKat amaroKartarsimanerånit, kisiånile
Kalåtdlit-nunåne katerssugausiviup pissortå, Jens Rosing, 1950-
Ikune Itivnerane agssainerme eskimut nunaKarfikuåne amarKup
kigutikuanik navssårsimavdlune. kigut tåuna ima sujusigtigissukut
pissusimanerarneKarpoK, agdlåt SarKaK-kulturimit. Kalåtdlit-nunåne
amaroKarnera erKaineKarérsimavoK norskit biskopiata Einar Gun-
narsønnip OKalualåvine 1200-Karatdlarneranérsune. ilåtigut tåuku-
nane agdlagsimavoK: — måne ukaleKaKaoK amaroKaKalunilo åma
tugtoKaKaoK. oKaluasåt navssågssåuput „Kongespeilet“ime. ilåtigut
Kalåtdlit-nunåne inQnermik oKalualårtune.
— og her er ulvekraniet fra NipaitsoK ved Itivnera, fotograferet af
Nationalmuseet. — åjuna amarKup niaKua Itivnerata erKåne Ni-
paitsume navssåK, Katerssugausivigssuarme åssilineKarsimassoK.
7? fWTJTnTl
1 ViiLj3<y
Og her er skrifteksperten Erik Moltkes rentegning af de to inskriptioner.
Øvers runerne. Nederst minuskierne.
åjunalo agdlangnernik ilisimatOp Erik Moltkep kigartornernik ersserKig-
sainerata inernera.
Kutdlit runeuput. atdliuvdlutik minuskerit.
KRYOLITSELSKABET ØRESUND
A/S
KØBENHAVN
9