Atuagagdliutit - 31.03.1977, Blaðsíða 3

mmsmnmm ©
GRØNLANDSPOSTEN
firKigssuissoKørfik annoncelissarfigdlo (Kalåtdlit-nun3ne): Postbox 39, 3900 NOk. Tlf.
2 10 83. Postgiro 6 85 70. agdlagfiup angmassarfé atausfngornermit tatdliméngorner-
mut nal. 9-12 Sma 13-17. igdloKarfingmit annoncefTnermut tuniussivigssax kingug-
dløK: kingusingnerpfimik mardlungorneK sarKumerfigssax sapfitip akunera sujorKut-
dlugo. akissugssauvdlune årKigssuissoK: Jørgen Fleischer. naKftarfia: Kujatåta naxiferivia.
Annonceafdeling i Danmark: Harlang Et Toksvig Bladforlag A/S, Dr. Tværgade 30,
1302, København K, tlf. (01) 13 86 66. Telgr.ødr.: HARFENCO. Annoncechef Børge
Bruel. Redaktion og annonceafdeling i Grønland: Postbox 39, 3900 NOk. Tlf. 2 10 83.
Postgiro 6 85 70. Åbningstider for kontoret pfi Sdr. Herrnhutvej: Mandag-fredag kl.
9-12 og 13- 17. Indleveringsfrist for lokalannoncer: Senest tirsdag ugen før udgivelse.
Ansvarshavende redaktør: Jørgen Fleischer. Tryk: Sydgrønlands Bogtrykkeri.
inuiaKatigft
torKigsinångitsut
J. B. normorume uvane Kuperner-
me avdlame erKartorneKarput nu-
navtine torKutaussartut imåinåungl-
nerssait. kisitsisit nåkigtaitsumik
Kulaigåt alianardlumarpoK.
erKartorneKartut pisanganarsar-
simångilavut, måssa agssortorne-
Karsinåungitsumik ugpernarsineKar-
simagaluartoK nunavtine „inungnit
arKanigdlit akornånit atauseK KaKu-
gulunit inuartarineKarumårtoK ing-
minorumårtordlumt".1 taimåisagpå-
me sujunigssame toKussartugssat
sumik perKuteKarnerat 1976-imisut
isimåsaoK, toKussutdlo åssigTngit-
sunik torKuteKarnlkut avguatårne-
rat ukiune tugdliutune 80—90-ine
avdlångungårtugssåusanane.
kisitsisitdle sagdluneK ajoraluar-
tut Kularåra angnertussusiat kl kut
tamarmik erKortumik påsisinauju-
mårneråt. imåiporme: inuit 29 inuar-
tarineKarsimavdlutigdlunit ingmi-
norsimåput 1976-ime. amerdlaKaut,
Kanordle tåuko påsissariaKarpat?
— ukiume tåssane toKussut tamar-
mik 9 pct-erait, avdlatutdlOntt o-
Kautigalugo: toKussunit arKaniling-
nit atauseK toKutausimavoK ingmi-
norsimavdlunilunit.
avdlatutdle åma OKautigineKarsi-
nauvoK. toKuss'ut sumik perKute-
Kartarnerat ukiune 80—90-ine av-
dlångusångigpat, taimanikugssamut
måna nunavta inuinit 50.000-iussunit
1307 inuartarineKarsimajumårput,
tåssa katitdlutik inuit 1307. 3300
ingminorsimajumårput. 2600 imigag-
ssamik naggateKarsimajumårput ki-
salo 7160 ajunårsimåsavdlutik. ka-
titdlutik inuit 5225 imigagssamik
ingassåussinermik torKuteKarsima-
jumårput.
inuit 40 akornånit atauseK inuar-
tarineKarsimajumårpoK. unaoratar-
sfnauvoK inuit avKusinerme nåpi-
tagkavta, suleKativta, ikingutivta
imalunit Kaniginerussavta ilåt,
imaKaluntme uvanga ivdlitdlunit.
uvdlut tamaisa takussagkavta inuit
ilait ardlagdlit taimaitdlune toKU-
taujumårput inoKatimingnit.
måne inoKativta 19-it akornåne
atauseK imigagssamik perKuteKa-
rumårpoK!
ilailo ilångutdlugit .. atuartut
nangmingneK kisitsineK måna na-
ngisfnaujumårpåt, kisitsisit amigau-
taussut tusarusugkunikik ..
landsrådip oKatdlisigissarsima-
vai hjemmestyre, inQtigs'sarsiutit,
atuarfeKarneK, pinerdlungnermik
inatsisit, ikiuissarnermut tungassut,
autdlaisinik pisisinautitauneK av-
dlatdlo. imaKa tamåko nagsataKar-
tugssåuput torKigsisimaneruvdlune
indnigssamut avdloriarniminfngua-
mik. Kularnångilarme tamåna pi-
ss'ariaKartikigput.
Utrygt samfund
J. B. Et andet sted på denne side
fortælles om nogle af dødsårsager-
ne i dette land. De mest brutale.
Tallene fortæller nøgternt en me-
get ulykkelig historie.
Vi har ikke gjort noget for at dra-
matisere den, selvom man måske
nok kan anfægte den videnskabe-
lige værdi eller ubetingede sand-
hed i påstanden om, at „hvert 11.
menneske her i landet på et eller
ånde tidspunkt bliver myrdet eller
myrder sig selv". For det forud-
sætter naturligvis, at 1976 er et ty-
pisk år for fremtiden, og at for-
holdet mellem antallet af dødsfald
og de enkelte dødsårsager er uæn-
dret de næste 80—90 år.
Med al respekt for „tørre" tals
videnskabelige værdi, så mener jeg
alligevel, at det er tvivlsomt, om
særligt mange mennesker får et
realistisk begreb om tallenes stør-
relse: 29 mennesker blev myrdet el-
ler begik selvmord i 1976. Det er
mange, men hvad betyder det
egentlig? Ja, det år betød det, at
9 pct. af samtlige døde døde på
denne måde. Det betød, at hver 11.
af de døde enten blev myrdet eller
begik selvmord.
Men man kan også sige det på
en anden måde: Forudsat at for-
holdet mellem de enkelte dødsår-
sager e r uændret de næste 80—90
år, så bliver 1307 af de ca. 50.000
levende mennesker i Grønland i
dag myrdet — altså 1307. 3300 vil
begå selvmord. 2600 drikker sig
ihjel. Og 7160 omkommer ved ulyk-
ker. I alt vil 5225 dø efter over-
dreven alkoholindtagelse.
Gennemsnitligt vil hvert 40. men-
neske, vi møder på gaden i dag
og alle andre dage — på arbejdet
eller i vore venners eller families
kreds, eller hos os selv — blive
myrdet. Vi ser hver dag flere men-
nesker, der før eller siden bliver
dræbt af en medborger.
Gennemsnitligt vil hvert 19. men-
neske, vi møder, drikke sig ihjel!
O.s.v., o.s.v. . . Læseren kan selv
fortsætte regneriet, hvis han vil ha-
ve de manglende tal ....
Landsrådet har diskuteret hjemme-
styre, erhverv, skole, kriminallov,
sociale forhold, en evt. våbenlov,
m.m.m. Måske var det et lille skridt
på vejen til et trygt samfund. NO-
GET tyder på, at det er det, vi har
brug for.
Bestået med glans
En grønlandsk journalist, Kristian
Poulsen, blandt venner kaldet
Pablo, har bestået eksamen på
Journalisthøjskolen med glans.
Kristian Poulsen, som nu er ansat
ved Grønlandsposten, fik 10 i ka-
rakter for sin hovedopgave, som
handler om partidannelser i Grøn-
land og om Siumut i særdeleshed.
Hans hovedopgave er interessant
læsning. Der er ikke ret mange,
som ved, at de første tilløb til par-
inuit 1/4-e ajunår-
nfkut toKussåsåput
Kalåtdlit-nunåne 1976-ime toKussut tamarmik 24 pro-
centé inuartarineKardlutik, ingminordlutik ajunårni-
kutdlumt toKusimåput
sujcrna Nunavtine nakorsaune-
Karfingmut nagsiuneKarsimåput
tOKUsimassut agdlagartait 306-it.
arfineK pingasut inuartarineKar-
simåput 20-tdlc ingminut toKutu-
simavdlutik — katitdlugit 28-t
piåralune toKutat imalunit tOKU-
ssut tamarmik 9 pct-é. avdlatut
CKauligalugc: nuname måne inuit
arKanilingorångata araarngat aa-
noK ileriartcK inuartarineaartar-
poK imalunit ingminut toKiitar-
dlune.
inuit 44-t ajunårdlutik tcausi-
måput, atauseK alkoholip toau-
nartuanit 15-itdlc alkoholimik
patsisenartumik nåpauteaardlu-
tik.
inuarnerit, ingminut tOKunerit
aju.nårneritdlo katitdlutik 73-inik
tcKusscrtaKartitsiput. tåssa Ka-
låtdlit-nunåne 1976-ime toKussut
tamarmik 24 pct-é. tåssa toKussut
sisamararterutait tamåkuninga
torauteKarput.
ajunårnerit toKussut tamarmiu-
ssut 14 pct-eråt nautsorssutigine-
Karajugtardlune tamåna tOKåssu-
taugajungnerpaussoK.
ingminornerit 4 ajunårneritdlo
12 imigagssartorsimanermut ag-
lumassumik pisimåput. inuit ka-
titdlugit 32 toKusimåput — ima-
lunit 1976-ime toKussut tamarmik
10 pct-é — imigagssartorérsima-
nerup kingornagut. tamatumane
nautscrssutiginagit toKutsinerit,
inungnik imigagssartorsimassunit
piliarineKartut.
1976 ukiusimagpat avdlanut å-
ssingussaa, tauva inuit tamarmik
29 pct-iat — imalunit inuit pinga-
sungorångata sisamångorångata-
lunit — KaKugugaluarnersoK to-
KutaussoKartåsaoK, ingminordlu-
ne, ajunårnikut toauvdlune ima-
lunit imerdlune tOKUssardlune.
amerikamiut 13-it. aussaa Ka-
ngerdlugssuarme tingmissartup a-
junårneragut toKussut, uvane ag-
dlauserissanre nautsorssutigineKå-
ngitdlat.
agdlauserissamut unga kisitsisit
atugagssat AG-p pivai vicelands-
læge Ole Halbcrgimit, Nungmt-
tumit.
-den.
1/4 af befolkningen
får en voldsom død
24 pct. af samtlige døde i Grønland i 1976 var ofre
for drab, selvmord eller ulykker
Der indløb 306 dødsattester til
landslægeembedet sidste år. De
8 skyldtes mord og de 20 selv-
mord — i alt 28 ombringelser el-
ler 9 pct. af alle døde. Sagt på en
anden måde: Hvert 11. menneske
her i landet bliver på et eller an-
den tidspunkt myrdet eller myr-
der sig selv.
44 mennesker døde af ulykker,
1 af alkoholforgiftning og 15 af al-
koholbetingede sygdomme.
Drab, selvmord og ulykker gav
tilsammen 73 døde. Det er 24 pct.
af samtlige døde i Grønland i
1976. Hvert fjerde menneske dør
altså af en af disse årsager.
Ulykker alene tegner sig for 14
pct. af samtlige døde og regnes
almindeligvis for den hyppigste
dødsårsag.
4 selvmord og 12 ulykker skete
i forbindelse med alkohol. I alt
døde 32 mennesker — eller 10 pct.
af alle døde i 1976 — efter indta-
angussivdluartOK
kalålea avisiliortoK Kristian
Poulsen, ikingutiminit taineaar-
tartcK Pablo, angussivdluarpoK
Danmarkime avisiliortungorniat
iliniarfiåne soraerumérnermine.
Kristian Poulsen måna Atuagag-
dliutine atorfinigtoK 10-nik ka-
rakterilerneKarpoK soraeruméru-
ne nunavtine partéKarnermut pi-
ngårtumigdlo Siumumut tunga-
ssok pivdlugo. soraerumérutå a-
tuardlugo soKutiginartorujugssu-
vok. ardlaKångitsuinait ilisimagu-
narpåt nunavtine partéKalerKå-
sangmat pilersitsiniartarsimassul
tåssausimassut nazistit, kommu-
nistit, radikalit socialdemokratit-
dlo. kalåtdlit partiat sujugdlea,
Inuit-partiat, autdlarnerneKarpoK
1963-ime.
tidannelser i Grønland drejede sig
om nazister, kommunister, radi-
kale og socialdemokrater. Det før-
ste egentlige grønlandske parti,
Inuit-partiet, startedes i 1963.
gelse af alkohol. Heri er ikke
medregnet de drab, der blev be-
gået af alkoholpåvirkede perso-
ner.
Hvis 1976 var et typisk år, så
bliver 29 pct. af alle mennesker
— eller et sted mellem hvert 3.
og 4. menneske — på et eller an-
det tidspunkt myrdet, myrder sig
selv, bliver ofre i dødsulykker el-
ler drikker sig ihjel.
De 13 amerikanere, der omkom
ved en fly-ulykke i Sdr. Strøm-
fjord i sommer, er ikke medreg-
net i denne artikel.
AG har indhentet tallene til ar-
tiklen fra vicelandslæge Ole Hal-
berg, Nuuk.
-den.
Knyt et tættere
bånd til Bikuben
■bliv garant
@ Bikuben
3