Atuagagdliutit

Ukioqatigiit
Ataaseq assigiiaat ilaat

Atuagagdliutit - 31.03.1977, Qupperneq 7

Atuagagdliutit - 31.03.1977, Qupperneq 7
landsrådip hjemmestyre pivdlugo oKatdlinera . Landsrådets hjemmestyredebat . landsrådip hjemmestyre pivdlugo oKatdlfnera . La »G ift«-s katterne er ikke mere nok — Den lovbefalede ulykkesforsikring må ikke være en lovbefalet understøttelse til Kgl. Brand, sagde Jonathan Motzfeldt på Siumuts vegne Jørgen Olsen -Vi er økonomisk stærkt afhængige Jørgen Olsen siger, at Fremskridtspartiets øgede indflydelse i dansk politik kan få afgørende og be- grænsende indflydelse på det grønlandske mulig- heder — Vi synes, at de opgaver, som landsrådsformanden i sin indled- ning sagde var klar til hjemme- styret 1. maj 1979, er helt natur- lige for et hjemmestyre, sagde Siumut-gruppens ordfører i landsrådet, næstformand Jona- than Motzfeldt. —- Men vi mener, at landstings- love om skatter og afgifter må kunne danne grundlag for en ny ferm fer beskatning. Det er nem- lig nødvendigt for at hjemmesty- ret kan fungere. Det nuværende system af „gift„skatter alene er utilstrækkeligt. Men det er jo et spørgsmål, som landstinget til sin tid kan tage op, sagde Jonathan Motzfeldt. ARBEJDSMARKED OG ERHVERV — Vi har desuden den bemærk- ning om arbejdsmarkedsforhold, at det er en nødvendighed (den lange karenstid i den lovbefalede ulykkesforsikring in mente) at reglerne om arbejdsretlige for- hold bør tages med i hjemmesty- reovervejelserne. Den lovbefalede ulykkesforsikring må ikke få ka- Niels Carlo Heilmann sagde un- der hjemmestyredebatten i lands- rådet, at hele erhvervsområdets styring bør samles under ét. — Jeg er derfor enig med Jonathan Motzfeldt i, at erhvervsudviklin- gen, erhvervsstøtten og erhvervs- uddannelsen må under samme tag, sagde Niels Carlo Héilmann. Han gjorde opmærksom på, at han tidligere har foreslået et er- hvervsdirektorat under hjemme- styret, men at det endnu ikke var faldet i god jord. Han mente og- Uddannelser vedr. søfart bør også hjemmestyres Også Nikolaj Karlsen mente, at hjemmestyret kommer til at koste en masse penge, og at man derfor bør overtage opgaverne med var- somhed. Han mente — som flere andre talere — at erhvervsområdet må ind under hjemmestyret og „prio- riteres med omtanke", som han udtrykte det. Han slog til lyd for, at søfarts- uddannelserne kommer ind under hjemmestyret — i første omgang uddannelser vedr. fiskefartøjer, men på længere sigt også vedrø- rende handelsflåden. Nikolaj Karlsen mente i øvrigt, at love om Grønlands egne res- sourcer skal hjemmestyres. -den. Debatten fortsættes side 26 rakter af at være en lovbefalet understøttelse fra grønlandsk er- hvervsliv til Kgl. Brand. Om erhvervsforhold i øvrigt vil vi bemærke, at erhvervsudvik- lingsrådets placering under lands- rådet må have den naturlige kon- sekvens, at erhvervsstøtten, er- hvervsuddannelsen, det grønland- ske seminarium og HF bør over i hjemmestyrets regi. Erhvervsud- dannelsen og seminariet er vel ligeså naturlige hjemmestyrean- liggender som folkeskolen. KIRKE OG BOLIG •— Vi synes, at den grønlandske kirkes tilhørsforhold bør legalise- res. Kirken har altid været grøn- landsk i ordets bedste forstand, cg vi mener, at dette bør plan- lægges og godkendes af menig- hedsrepræsentanterne og præ- sterne i Grønland, før kommissi- onen tager den endelige stilling til spørgsmålet. Siumut synes, at boligsektoren er et ret uoverskueligt område i øjeblikket. Alligevel mener vi, at der bør arbejdes videre med at få så det ville være rigtigt at føre eksportområdet ind under hjem- mestyret. — Vi støder ofte på problemer, fordi erhvervsområdet er splittet og fordelt på forskellige instituti- oner, sagde Niels Carlo Heilmann. — Det er derfor vigtigt, at det samlede erhvervsområde og er- hvervsudviklingen hjemmestyres. — Men her har jeg ikke foretaget nogen prioritering af opgaverne, understregede Niels Carlo Heil- mann. det ført over i hjemmestyrets regi. Da vi imidlertid frygter, at man kan komme til at vente længe på en afklaring af spørgsmålet, me- ner vi det vil være en god begyn- delse hurtigst muligt at ændre den middelalderlige sammensæt- ning af boligstøtteudvalget, der som bekendt består af landshøv- dingen, handelsinspektøren og et medlem udpeget af landsrådets midte. Ændringen bør naturligvis tilgodese en større politisk re- præsentation. FINANSIERING Vi er tilfredse med — og glade for — at konstatere, at statens tilskud ikke bortfalder med hjem- mestyrets indførelse. I øvrigt mener Siumut, at vi ikke alene skal gabe over for me- get til at begynde med. Opgaver- ne skal prioriteres omhyggeligt og velovervejet. Vi er frem for nogen talsmænd for en klar politisk stillingtagen til spørgsmålet om Grønlands un- dergrund, og vi vil ikke undlade her at bemærke, at det ikke er med i oplægget. Vi vil gerne un- derstrege, at vi stadig anser det- te spørgsmål for uafklaret. Vi er stadig i forhandling med Dan- mark på dette punkt, og vi er parate til at tage endnu en tørn i forhandlingerne for at få et til- fredsstillende resultat. Siumut har til næste møde i hjemmestyrekommissionen et kompromisforslag om undergrun- den. -den. Niels Carlo Heilmann Han mente i øvrigt, at hele fredningsområdet bør hjemme- styres. -den. — Det lyder godt, at fastfrysnin- gen af statens tilskud til Grøn- land ikke skal tages alt for bog- staveligt, sagde Jørgen Olsen un- der hjemmestyredebatten i lands- rådet. — Men den økonomiske si- tuation i Danmark vil være me- get afgørende for, hvor mange penge, der kan ofres på Grønland. — Og det har stor betydning for, hvad hjemmestyret kan over- tage af opgaver, sagde Jørgen Ol- sen. — For efter min mening kan vi kun overtage områder, som vi er i stand til at finansiere. Og fi- nansieringen sker i øjeblikket ved hjælp af statstilskud, kommune- skat cg landskasseafgifter. — Alle partier i Danmark — undtaget vel et enkelt — støtter et grønlandsk hjemmestyre — uden skelen til de økonomiske konsekvenser. Men Danmarks næststørste par- ti ser alvorligt på pengesagerne. Partiet bliver større og større, og dets syn på bevillingerne til Grønland kan måske på et tids- punkt få afgørende betydning for bevillingerne til Grønland. Gan- ske vist har vi selv muligheder for indtægtskilder, f.eks. mine- drift, men vi må være helt klar over den økonomiske afhængig- hed og den begrænsning, den be- tyder. Det er glædeligt at se, at det har været muligt for Færøerne at få statstilskuddet forhøjet. Jeg mener, at vi med udgangs- punkt i denne økonomiske afhæn- gighed må fare med lempe og overtage hjemmestyreopgaverne i takt med vore økonomiske mulig- heder — altså både tilskud og produktion. -den. Grønlands største udvalg i musikinstrumenter Altid 8-10 forskellige modeller i el-orgler på lager. Stort udvalg i spanske og western guitarer, el-single og el-bas guitarer. Forstærkere i flere forskellige størrelser. Brochurer og priser sendes på forlangende. Flere og flere over hele Grønland køber nu deres musikinstrumenter hos LunD H musiK rø musiK t*t expert MUSIKHUSET . JULIANEHÅB . TLF. 3 8133 Ændring af posttakster Fra 1. april 1977 er taksterne for nedennævnte forsendelser som anført: a. Postpakker til øvrige Danmark: Indtil 1 kg .................... 900 øre over 1— 5 kg ................. 2000 øre over 5—10 kg ................. 3200 øre over 10—15 kg ................. 4800 øre over 15—20 kg ................. 6500 øre i b. Luftposttillæg for pakker: Internt i Grønland ........ 850 øre pr. kg Til øvrige Danmark ........ 900 øre pr. kg Nye taksttabeller — såvel dansk- som grønlandsksprogede — til udlevering til publikum er under trykning. Med venlig hilsen HANDELSINSPEKTORATET Postboks 608 . 3900 Godthåb Styringen af hele erhvervsområdet skal samles her — og dermed også eksportområdet, mener Niels Carlo Heilmann 7

x

Atuagagdliutit

Direct Links

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.